Strong women intimidate boys.. And excite men

Tag: @Derrick  
Time: Tuesday 15.28 PM, 11 of March, the last class of the day
Weather: Early spring, 7-8°C in the sun and not a cloud to be seen in the sky
Place: The academy
Surroundings: The biology room. Topic of the day; the anatomy of the heart
Outfit: Short plaid pencil skirt, dark brown leather belt, blush colored fine knit sweater, black leather backpack and white sneakers
Other: Daylight ring on right ringfinger, hair in a half updo, fairly neutral makeup with nude lip and cat eye
_______________________________________________________________________

Påklædning: Grå Nike-sweatshirt over en hvid T-shirt, sorte denim cargobukser, hvide Nike-sneakers og en sort, omvendt kasket.

Der burde indføres et forbud mod at lægge lektioner ind sent på eftermiddagen – særligt når det var så godt vejr udenfor, som det var denne forårsdag. Spurgte man Derrick, var det på ingen måde rimeligt, at lærerstaben forventede, at eleverne fulgte undervisningen med samme mængde fokus som i morgentimerne; og dem var han sådan set heller ikke specielt begejstret for, medmindre den stod på svømning. Så snart man ramte vandet, forsvandt morgentrætheden som dug for solen. Det kunne slet ikke sammenlignes med... det her. At være tvangsindlagt til at sidde stille og lytte til den modbydeligt kedelige biologiprofessor i over en time. Det gik virkelig ikke godt i spænd med Derricks manglende evne til at koncentrere sig. Det eneste, som holdt ham fra at døse alt for meget hen, var en konstant tappen med foden mod gulvet, og en lige så irriterende trommen med enden af en blyant mod et overtegnet noteshæfte – langt størstedelen af de barnagtige kruseduller var usmageligt pornografiske.

Torturen – eller som det fejlagtigt stod skrevet på skemaet, biologi – blev ringet i gang af den skingre skoleklokke, og det krævede gentagende strenge blikke og skarpe anmærkninger fra oldtidslevnet af en professor at få Derrick til at stoppe med sin infernalske larm. Han himlede overdrevet med øjnene og lagde modvilligt blyanten fra sig. Foden fortsatte dog med at tappe, som om han havde myrer kravlende op ad benet, omend det blev gjort lidt mere diskret end før.
Han skulle lige til at spørge, hvad problemet nu var, da professorens stemme atter brød igennem den summende lyd af hvisken og tisken rundt omkring ved bordene; men for en gangs skyld var det en anden end Derrick, han henvendte sig til, og varulvens grønne øjne fandt helt automatisk hen til kvinden med det flammende hår. Miss Solovyova, var hun blevet tiltalt, men hendes fornavn var ingen steder at finde i hans hukommelse. Selvom hun utvivlsomt var en af de kønneste på biologiholdet, gled hans blik hurtigt væk igen. Han havde haft masser af muligheder for at sluge hende med øjnene, siden hun altid sad helt oppe forrest. Ikke i dag dog. I dag satte hun sig ved siden af ham – givet vis på mangel af bedre. Det var et held, at han var så dårlig til at tegne; Miss Solovyova var blevet illustreret til bedste evne i en temmelig skandaløs position.

Derrick gabte for omkring tolvte gang, da der endelig lod til at komme et skift i den trættende teorigennemgang, og en opgave blev givet. Det kunne ærlig talt ikke interessere ham mindre, men hellere dét end at høre ét sekund mere på professorens søvndyssende stemme. Han så det bare som en pause til at hvile hovedet. Noget hans sidemakker tydeligvis ikke var med på.
I modsætning til hende blev han siddende uden at dreje sig og faldt i stedet for tungt tilbage mod ryglænet. Blikket søgte mod hendes, da hun spurgte om, hvem der skulle føre kniven. Hun kunne tilsyneladende heller ikke huske hans navn. Det måtte han jo gøre noget ved.
Et øjenbryn løftede sig i sammenspil med et skælmsk smil og dannede et ret så provokerende udtryk. Han trak nonchalant på skuldrene.
“You’re the straight A student, aren’t you? Should prolly be you then. I’ll take notes,” svarede varulven med en snert af ligegyldighed i stemmen – noget som stod i kontrast til det brede smil – og rakte forventeligt ikke ud efter blyant og hæfte. Hænderne forblev mellem de spredte ben, ligesom hans øjne holdt sig på den kvindelige vampyrs ansigt.