Does this mean goodbye? (Fortidsemne)

Aiden havde taget turen så mange gange før, men denne gang havde han en mavefornemmelse der ikke var god. Tidligere på dagen havde ham og Felicia skrevet sammen, men det hele sluttede af med at hun skrev hun havde brug for at snakke og et tidspunkt han skulle være der. Aiden var ikke dum, han vidste godt hvordan denne aften kom til at udfolde sig og han kunne ikke lide tanken. Inderst inde håbede han det var noget andet hun ville snakke om, men hvad skulle det næsten være? Det var ikke just fordi han gik ud fra hun var blevet gravid? Han havde ikke rigtig sagt noget til hans mor om dette, for han vidste hvordan hun ville reagere og det ville der sikkert bare komme endnu mere drama ud af. Han havde sagt han tog hjem til Felicia ganske vidst, men havde ikke forklaret situationen, den måtte han tage senere.

Hånden stak han i lommen og trak mobilen frem for at sende en sms til Felicia med teksten: "I'll be there in five". Hjertet i hans bryst galoperede afsted og han havde det som om, det kunne flyve ud af brystet på ham. Han kig ind i bygningen og tog elevatoren op til penthouse lejlighederne og ledte efter hendes, men halvvejs med at lede, måtte han lige tage et øjeblik for at tage sig sammen og få styr på sine tanker og hjertet om ikke andet. Det tog ham gudskelov ikke så lang tid før han gik op til hendes dør og bankede på.

Outfit

I alt for lang tid havde Felicia snakket med sin elskede kusine Despoina, og det var mest omkring shopping, og mode. Enlig havde hun lektier at lave, men lige i øjeblikket ville hun helst bare nyde at snakke med hendes kusine. De kunne altid snakke i flere timer, og det var tit aldrig om de ting der var vigtige eller ting som de skulle snakke om oprigtigt. Så imens hun gik rundt i lejligheden, med de flotte og dyre møbler, ligesom indretningen var klassisk og moderne. Der var ingen skrige farver, eller pang farver men bare de  klassiske sort, hvide, grå, brune farver. Der er nogle andre farver i hendes lejlighed, men det er kun mørke farver, det er nemlig ikke de lyse farver der er så mange af i hendes lejlighed.

Hun kastede kort med det lange brune hår, og gik hen foran et af de store vinduer, hvor hun grinede lidt over noget hendes kusine havde sagt. Men efter nogle minutter kunne hun høre lyden af en sms der tikkede ind, og hun satte sin kusine på medhør, imens hun lige kunne tjekke beskeden"Des I'm gonna have to hang up, Aiden is here soon, we're talking by kiss kiss"fik hun sagt med en blid og venlig stemme, selvom hendes ansigt var præget af overraskelse, for hun var ikke sikker på om de havde aftalt at mødes hos hende. Men hun havde sikkert også andre ting at tænke på, så hun fik lagt på, og kiggede ned på sin mobil i hånden. Hendes hjerte hamrede afsted, og hun begyndte at få det varmt, og hun gik langsomt hen til døren"Alright... Get yourself together Felicia"mumlede hun for sig selv, før hun åbnede døren med den ene hånd, og holdte fast rundt om mobilen med den anden hånd.

Aiden's hjerte faldt næsten ned i maven, da han hørte hun talte med en eller anden. Ikke han regnede med der var så meget i det, men på samme tid havde han en vildt dårlig fornemmelse i hans mave, nærmest som om han skulle til at besvime. Lyden af skridt det kom nærmere døren, fik ham dog på en eller anden måde til at lyse en smule op. Let rystede han fornemmelsen af sig og forsøgte at finde bare en smule fatning, inden han fandt et smil frem på læberne. Aiden vidste ikke helt hvad han skulle forvente eller om der i det hele taget var noget at frygte.

Et skævt smil kom frem på hans læber som han så Felicia i døren " You're beautiful as always." sagde han som han gik over til hende for at ligge armene om hende og plantede et kys mod hendes pande, før han fortsatte ind i lejligheden. Igen sank hans hjerte ned i maven for han kunne fornemme der var et eller andet galt.

Som hendes øjne faldt på Aiden foran sig, efter at have åbnet døren fik hun et stort smil frem på ansigtet. Som altid så han godt ud, ingen tvivl der, og som han fik placeret et kys på hendes pande kunne hun godt mærke at hele hendes mave snurrede. En snurrende fornemmelsen, som var hele hendes mave ved at klumpe sammen, hvilket slet ikke var en rar følelse overhovedet. Men hun måtte holde sig stærk, og oprejst. Det gik ikke, hvis hun pludselig faldt sammen på gulvet, men enlig vidste hun godt hvorfor han var kommet. Men hvordan hun skulle få sig selv til at sige tingene, vidste hun ikke helt endnu.

I et øjeblik lagde hun en hånd ovenpå hendes bryst, hvor hjertet sad, og tydeligt kunne hun mærke hvordan det hamrede afsted. Hun var nervøs, og generelt var det over hele situationen. Nok nærmere den kommende situation og dets udfald"It's nice to see you again, I've missed you"fløj det pludselig ud ad hendes mund, som hun gik tættere på ham. Hvordan filan skulle hun lige starte samtalen, der var nok ikke engang noget nemt ved at starte den samtale hun ikke troede hun skulle til at have med ham. Maven snurrede fortsat, og hun fik sat sig ned på sofaen ved siden af ham"It is never easy to start such a conversation here"indrømmede hun med et lille trist udtryk på ansigtet, men lænede sig lidt ind imod ham. Placerede en hånd ovenpå hans kind, som hun kiggede ham ind i øjnene.

Hvordan skulle hun enlig kunne forklare sig, og hvordan skulle hun nogensinde håbe på at han ville acceptere, det som hun skulle til at sige. Hele hans reaktion vidste hun slet ikke hvordan den ville blive. Hun blev derfor også endnu mere nervøs, og lod hånden dale lidt ned fra hans kind, hvorefter hun tog begge hans hænder i sine. Hendes blik faldt ned på sine hænder i hans, og hun tog en dyb indånding.