Beware of the dark - Calla

Hun nikkede, dog som Roy prøvede at forklare sine ord mere og mere - kunne hun ikke undgå at grine en smule. Det var kært. Hun fandt bare hans ævlen ganske sødt.
"It's okay.. I know what you mean," bekræftede hun med et skævt smil. Calla tog hans hånd som han tog den til ansigtet, og hævede let et bryn. Derefter kyssede hun let hans kind og vippede hovedet på skrå.
"It's okay.. I also have times I don't know how to finish my sentence right.. or get the right meaning out.. it's a very normal thing," pointede hun og tog så hans arm.
"How about you show me the way?" spurgte hun så og gav et nik til de skulle begynde at gå. Det var en underlig aften, ikke forventet overhovedet. Kloge hoveder sagde også, at det var det der kom uforventet som ofte var det der var det bedste. Der var heller ingen følelse andet end glæde over dette. Calla var sten sikker på at det var glæde, som hun følte. Måske var hun ikke den store føler, men hun følte dette.

"The good thing about you not having a roommate, is that they wont be angry at you for staying up late - or come home late.. you are very lucky there," pointede hun med et lille grin. Calla var blevet smidt direkte ind på et værelse, heldige hende.. eller noget.

På trods af Callas ord, syntes han stadig det var pinligt, men han valgte at ryste det af sig. Han mærkede hvordan hans kinder blev lettere lyserøde da hun kyssede ham på kinden og han kørte kort sine fingre over sin kind. Han så på hende og kunne ikke lade være med at smile. Hun var så sød, hun havde taget hans arm og bad ham om at vise vej, så det gjorde han, med et kækt "As you wish, my dear lady.".
Han var glad for at have rendt ind i Calla. Ikke kun fordi hun havde reddet hans liv, men også fordi han endelig ikke følte det enorme behov for at skulle huske hans liv fra før, når han var sammen med hende, havde han kun et behov for at leve i nuet.

Da hun nævnte det med at han var heldig for at være alene på sit værelse, grinte han lidt og sagde "Well, I guess, but it can get pretty boring, and at times lonely as well.". Det var sandt, nogle dage tog han sig selv i at sidde og bare stirre ud i stilheden og følte han havde brug for nogle at snakke med, men der var ingen. Derfor tog han ofte på biblioteket eller ud, hvor der var flere mennesker, der følte han sikke så alene, som tilbage på værelset.

Han førte dem til kollgiet og da de var kommet indenfor, fandt han nøglen frem i sin ene lomme og låste sit værelse op, han hold døren for hende og lod hende træde ind først. Han skyndte sig også at tænde lyset og sagde "Welcome to my room, I guess. I know it isn't much, but hopefully that'll change soon.". Da han sagde at det ikke var meget, mente han det virkelig, han havde sin seng, et tv på sin komode og en spillekonsol. Og det var pænt meget det.

De kom ind på værelset og måske var det ikke det med flest ting i. Men på samme tid var det hyggeligt på sin egen måde - syntes Calla i hvert fald. Hendes eget var blevet pyntet før hun var flyttet ind af sin roomie. Så at Roy havde chancen for at gøre præcis hvad han ville med rummet, det måtte jo være skønt.
Its Nice tho," pointerede hun med sit søde skæve smil og lod blikket glide rundt. "But I understand the feeling of being bored and lonely. The downside of being alone, it gets dark sometimes,"[/b] indrømmede hun og så tilbage på Roy. Ordene havde en dybere mening end hun regnede med han ville tænke over. Et suk forlod let hendes læber som hun så gik over og satte sig i hans vindueskarm.

Calla samlede læberne lidt sammen og vippede hovedet måske en anelse genert på skrå. Så lo hun let af sig selv.
I should wash the last blood of my face.. sagde hun og gik så hen til badeværelsesdøren. Der var det vel fint nok han ikke havde en roomie. Calla åbnede vandet i vandhanen og skyllede fingrene for at fjerne resterne. " I guess it would be better taking a shower, but I will just do that later" kom det fra badeværelset. Calla havde ikke lukket døren så hun kunne stadigvæk se Roy. Hun tog sin cardigan af og lagde den på hans kommode da hun kom ind i selve rummet igen. På den ene skulder havde hun et form for mærke, en spiral med et lettere utydeligt hjerte under. Dog et magisk mærke for det var et hun havde lavet da hendes mor døde. Calla havde aktiveret sin magi i en alt for ung alder. Calla satte sig på sengen og løftede hænderne ud for at signalere at hun ønskede Roy skulle tage hendes hænder - eller bare komme hen til hende.

Roy nikkede, han forstod sagtens det med at det kunne blive mørkt, når man var alene. men han tænkte ikke videre over at hun måske havde en dybere mening med det. Han fulgte hende med øjnene, da hun gik hen og satte sig i vinduskarmen. Han havde selv lænet sig op af den tomme kommode, som tilhørte hans kommende roomie, hvis der da kom en..

Da hun var gået ud på badeværelset, skubbede han sig fra kommoden og fandt et håndklæde i hans egen komode, så hun kunne tørre sit ansigt, han lagde det ud ved vasken, mens hun havde vasket sig i ansigtet. Han skulle til at foreslå at hun sagtens kunne bruge bruseren, men hun kom ham i forløbet ved at sige at hun bare ville gøre det senere. Han lagde også mærke til mærket på hendes skulder, han så spiralen og det utydelige hjerte under den. Han stod lidt, da hun havde sat sig på hans seng, men gik så over til hende og tog hendes hænder i sine. Mærkede hendes bløde små hænder, i hans store. Og han smilede ned til hende.

Han kom over til hende. Heldigvis kom han over til hende. Han tog hendes hænder og bare ved det, kunne hun mærke de små behagelige stød der strømmede igennem hendes system og fik sommerfuglene til at danse igen. Hun så op på ham med et smil på læben. Stilhed. Der var en stilhed mellem dem, men alligevel føltes det som om flere ord blev udvekslet end nogensinde før. Hendes hjerte bankede en anelse hurtigere på grund af stemningen. Der var intet her de skulle frygte eller holde øje med, faktisk var det nærmest perfekt. Calla flettede sine fingre ind i hans, og det var som om deres hænder var skabt til hinanden. Generelt bare som om de to var skabt for hinanden. Varmen fra ham var langtfra utydelig og hun ønskede egentlig blot bare at være tæt på ham. Calla sank stille en klump og så på deres hænder. Overrasket over hvor perfekt denne her følelse faktisk var, og hvorfor hun aldrig havde oplevet det før. Så slap hun hans ene hånd, men blot for at hvile hovedet mod hans mave som han stod foran hende. Hun kunne hører hjertet bankede blodet rundt i hans krop. Hun kunne hører hvordan han trak vejret.

//lidt kort men havde kun 10 minutter xD 10 minutters ren shippe heaven.. all Them feels! ❤️

Roy så på deres hænder, som han stod der foran hende, hun flettede sine fingre ind imellem hans, og han nød at mærke hendes hud under hans, hvordan den dansede over hans. Det fik hans hud til at kilde, som om han lige havde fået stød. Da hun slap hans ene hånd, rakte han frem og lagde den imod hendes kind, og med sin tommelfinger strøg han blidt hendes kind.
Hun havde i mellemtiden lagt hendes hånd imod hans mave, han holdt kort vejret, han var vant til kun at føle smerten fra sit sidste minde, men hendes hånd var blid og en stor forandring. Men en god forandring, en han kunne blive vant til, som han kunne se sig selv hungre efter.
Han smilede blidt ned til hende, gad vide hvad hun havde tænkt sig at gøre som det næste? Han havde mest af alt lyst til at læne sig ned og kysse hende igen, at være tæt på hende igen. Men hans nysgerrighed, var overvældende, så han ventede og så hvad hun ville gøre.

//Det er helt okay <3 Heller ikke fordi mit er det længste svar haha

Måden han kærtegnede hendes kind med sin hånd. Bare måden han var overfor hende, det var nok det bedste hun nogensinde havde oplevet - som nok kunne krydses af som en god ting. Calla havde aldrig rigtig oplevet noget godt som sådan, hun havde aldrig kaldt sig selv oprigtig glad - lige til nu. Hun kunne føle glæden, smage den på tunge spidsen. Den kildrede i hendes fingre og hun ønskede at gribe fat i den. For alt i verden kaste sig ud i det og droppe frygten for at falde. Det var nu eller aldrig, eller sådan føltes det. Calla hev vejret ind ganske kort før hun så op på ham. Så rejste hun sig op og stod helt tæt op af ham. Hun kunne nærmest mærke hans hjerte banke mod hendes brystkasse og hendes eget race hurtigere for at nå hen til hans - en uendelig jagt. Calla kunne mærke hans ånde danse rundt om sine læber. Hendes der var i længsel efter hans. Så kiggede hun ham kort i øjnene før at hun så lukkede dem i da hendes læber ramte hans i et intimt følelsesrigt kys.

Roys hjerte bankede hårdt i hans brystkasse, da Calla rejste sig op og stod helt tæt op ad ham. Da hun lukkede sine øjne og lænede sig op til ham og lod sine læber mødes i det intime følelsesladede kys, føltes det som om at fyrværkeri satte af under hans hud, han mave knugede sig i en kildren og han gengældte kysset. Det var som om han var skabt til at kysse hende, det føltes så perfekt, som om de var skabt for hinanden. Hans hånd der havde hvilet på hendes kind, fandt hendes hår og den anden holdt blot hendes, stadig med deres fingre flettede. Han hold fast i hende, som om at han ville ryge af jorden og ud i rummet, hvis han ikke holdt fast i hende. Han kyssede hende også som var hun ilt og han ikke kunne få vejret.
Han stak prøvede sin tunge imellem sine læber og slikkede hendes underlæbe, som for at spørge om lov.

//Sorry for det virkelig korte svar!

Hendes læber hungrede efter mere. Hele hendes væsen skreg efter ham, og hun kunne mærke sig selv give efter for den følelse han fyldte hende med. Calla lod Roys tunge få fri passage ind til hendes, og derpå lod hun sig udforske hans mund med sin egen tunge. Intimiteten og følelserne var blottet i deres kys, og varmen der spredte sig i hele hendes krop. Calla kunne mærke blodet som pumpede rundt, og hun stoppede ikke. Ikke for andet end at trække vejret ind imellem. For ærligtalt så ønskede hun at blive her foreviget. Det.. ham.. han fik hende til at glemme sine problemer, alt det hun nogensinde havde kæmpet for at overleve - var ikke længere det vigtigste. Det vigtigste var her og nu. Præcis den følelse havde hun aldrig krævet mere af end hun gjorde lige nu. Hvordan kunne en person vælte ind i ens liv og bare være bestemt? Det fik hende til at tro på skæbnen. Calla stoppede paradiset lidt efter, dog med læberne skælvende efter mere. Hun havde stadivæk øjnene lukket og flyttede sig ikke fra ham. Hun blev stående her.
Does it Sound crazy.. if I ask if I can sleep here? hviskede hun stille og slog så øjnene op. Selvfølgelig var det blot for at være tæt på Roy. Der var ingen skumle bagtanker overhovedet. Im not gonna hurt You or anything.. I just.. want to be near you.. Maybe we both might be able to sleep?

// det var fantastisk! All my feels!!

Roy lod med det samme hans tung udforske hendes mund. Han havde slet ikke lyst til at stoppe og han var heller ikke sikker på at han kunne. Hans krop skreg efter hendes, som om hun var kuren til en sygdom han havde haft hele sit liv. Han nød hvert et lille øjeblik, indtil hun stoppede. Han så stakåndet på hende som hun stod foran ham med lukkede øjne. Han var næsten ved at kysse hende igen, men han kunne fornemme at hun ville sige noget, så han holdt sig tilbage, på trods af det var svært, hans læber nærmest skreg efter at blive genforenet med hendes. Han lyttede opmærksomt til hendes spørgsmål. Og han rystede blidt på hoved og sagde "It doesn't sound crazy at all.. And I don't doubt that you wouldn't hurt me." Han smilede til hende og aede igen hendes kind hans tommelfinger. "I think it's a brilliant idea.". Han kyssede hendes pande og næsetip og smilede til hende. Han trak sig en smule væk, dog stadig med et hold i hendes hånd og tilføjede "Let me find you a shirt you can sleep in.. Do you wanna borrow some shorts too?"

//Hehe <3

Calla åndede lettet ud da han sagde at han synes det var en god ide. Fantastisk. Så var hun ikke den eneste der måske var helt forgabt i tanken om at være tæt på ham.  Lige nu kunne hun ikke tænke sig til noget mere perfekt end at falde i søvn ved hans side. Han kyssede hendes pande, hvilket blot fik hende til at give et tandsmil. Roys læber der ramte hendes næsetip fil hende til at rynke kært på næsen som han havde fjernet dem igen. Calla nikkede da han sagde han ville finde en trøje hun kunne låne. Hun var ret så ny på dette område, også selvom det måske ikke virkede til det.
Sure, svarede hun blot med et ganske uskyldigt smil på læben. Hun var ikke ligefrem genert af sig, eller tænkte over sine næste handlinger. Så da han havde sluppet hende for at finde en trøje hun kunne sove i, der trak hun blot sin egen over hovedet. Der var ingen skader på hendes hud, takket være hendes fantastiske healings evner. Callas hud var fejlfri, Kol havde virkelig sørget for hun var det mest smukke monster man kunne finde. Det lange hår dækkede hendes bh. Calla lagde trøjen i vindueskarmen og vendte blikket om mod Roy.

Roy smilede, da han så hun rynkede på næsen, han kunne slet ikke komme sig over hvor kær hun var på nogle punkter. Han gik over til sin kommode og fandt et bordeaux t-shirt og et par trænings shorts, som helt klart ville være for store til hende, men det var bedre end ingenting. Han vendte sig om, og det der mødte hans blik, fik ham til at rødme, han standsede med det samme og vendte sit blik væk med et "Oh.. Sorry, I didn't mean to look. Not that I don't want to, but.. Yeah, that wasn't very.. Uhm.. I'm sorry.". Han snublede igen over sine egne ord, for anden gang den nat. Han rakte tøjet frem imod hende. Han kunne stadig mærke hans kinder brænde, hvad havde han dog tænkt på?!
Han havde mest af alt lyst til at se på hende igen, på hendes flotte figur, som var yderst tydelig og på hendes hud, der så så blød ud, at han havde lyst til at røre ved den. Men han vidste at det ville være for hurtigt, de kendte knap hinanden og han vidste ikke engang om hun ville det, eller om hun var klar. Han vidste det ikke engang om sig selv.
Han bed sig i læben og rystede let på hoved af sig selv, han følte sig lidt dum som han stod der med røde kinder og en pige uden trøje på, på sit værelse. Han vidste at de fleste drenge ville tage et smug kig, men han holdt sig tilbage, han havde ikke lyst til at virke som en douche.

Det var faktisk kun det sekund han reagerede som han gjorde, at hun tænkte lidt længere over tingene. Calla lavede et lille o med læberne, men gjorde egentlig ikke andet end at tage imod tøjet.
"It's fine, no need to say sorry. You didn't do something wrong, it's just a body," ifølge Calla - men måske var det også rart nok at vide hvordan hun så på det. Nogle ville måske bare have trukket trøjen over, for at forfører - men det var ikke ligefrem noget Calla gjorde. Dog fandt hun det alligevel ganske kært han bare stod og holdt sig tilbage for at lade sit blik hvile mod hende. Derfor var hun ret hurtig til at trække af resten af tøjet og skifte. Bare lidt ekstra hurtig for hans skyld. Så gik hun mod ham og svang armene omkring hans nakke, så hendes overkrop var placeret mod hans ryg. Calla var egentlig ligeglad med tøjet var en anelse for stort til hende, for det betød intet for hende. Dog så hun ganske kær ud i det til gengæld.  Hun kyssede hurtigt hans kind før hun gik væk fra ham igen. Calla tillod sig at placere sig inderst i sengen, og lagde sig på siden. Den ene albue støttede hendes hoved, så hun kunne kigge på ham. Bare fordi det var hvad hun havde lyst til. Hun sagde ikke rigtig noget, men hun betragtede ham - og det var tydeligt. Hvordan var det her sket, at hun havde fået så længe uden at føle sådan her før - og pludselig følte hun alt på en og samme tid. Det var ved at gøre hende skør, men på en overraskende behagelig måde. Det gjorde hende nysgerrig.

Roy rystede på hoved og sagde "I don't think you understand.. It's your body." Meningen bag hans ord var tydelige på grund af det tryk han lagde på ordene. Han havde intet haft imod at se på kvinder, men med hans spirrende følelser for hende, udviste han respekt, og så var han også en smule nervøs for hvordan han ville reagere. Han sank en klump i halsen, mens han hørte at hun hev hans tøj på. Han blev også en smule overrasket, da hun smed armene om hans hals og kyssede ham på kinden. Han mærkede et smil bryde ud på hans læber og han vendt sig rundt og nåede lige at se hende kravle ind og ligge sig inderst i sengen. Han smilede til hende og spurgte "Would you mind if I slept without my shirt? It just gets so hot during the night.". Han ventede ikke på svar, før han hev sin egen t-shirt af og gik over imod sengen og lagde sig ind under dynen til hende, han lagde sig også på siden, så han kunne se på hende og han lænede sig lidt frem og pressede sine læber imod hendes pande.

Der var en undren i hendes blik over hans ord, og måske var det egentlig hendes fars skyld - at Calla ikke følte det var noget hun burde tænke over. Hun var trods alt hendes fars ejendom. Hun var så glad lige nu, og hun kunne faktisk ikke huske hvornår hun sidst havde været så glad. Hun lå bare der i sengen og så på ham- til han stillede hende et spørgsmål. Først glemte hun helt at svare, i hvert fald i de første to sekunder.
"It's.." mere nåede hun ikke at sige før han faktisk havde taget sin trøje af og gik over imod sengen. hjertet sprang en takt over. Callas øjne fulgte hver eneste af hans bevægelser, og blikket gled fra hans overkrop og op på hans ansigt. Meget stædig prøvede hun at holde det mod hans ansigt. Han lagde sig inder dynen ved hende. Hun smilede til ham, som de bare lå der og så på hinanden. Calla lukkede stille øjnene som han kyssede hendes pande, og det tog hende derfra ikke længe før hun puttede sig ind til ham. Mærkede den varme hud mod hendes kind. Det måtte virkelig være sådan her skæbnen føltes som. Hun havde ikke troet på det indtil nu.

Roy smilede, da hun puttede sig ind til ham, han lagde armen om hende og vippede dem om, så han lå på ryggen, med hendes hoved på hans brystkasse. Han gav sig til at nusse hende i håret og sagde "This is really nice.". Hans frie hånd fandt hurtigt hendes og flettede sine fingre ind i mellem hendes og gav hendes hånd et kærligt klem.
Han lukkede øjnene og nød lyden af hendes vejrtrækning og hendes krop imod hans. Det føltes som om det var alt hvad han havde brug for, for at overleve. Han ville ønske de kunne blive liggende sådan for altid. Og han nægtede at tænke på at de på et tidspunkt, når morgenen kom og at de skulle skilles ad igen. Han havde ikke lyst til at give slip på hende som de lå der. Han mærkede også at søvnen begyndte at presse på, men han ville holde den lidt for døren, bare for et par minutter mere i vågen tilstand i nærheden af Calla.

Its Very Nice, tilføjede hun med et smil på læben. Calla nød den nussende hånd i sit hår, og hvordan hans hånd var i hendes. Alting var perfekt. Så perfekt at hun næsten overvejede at det måtte være en drøm. En vidunderlig drøm hun ville vågne op fra imorgen. Hun åndede lettet ud og kunne mærke øjnene blev tungere og tungere. Lyden af hans vejrtrækning og hjertets banken holdt hendes egen i balance, og i sidste ende måtte det være det som fik hende til at falde i søvn.

Næste morgen slog Calla øjnene stille op, det indre ur fik hende til at blinke øjnene helt friske. Hun lå stadigvæk op af ham og med armene om ham. Calla så op på den sovende engel og smilede. Det var snart tid til skole dagen startede og det fik hende til at løfte sig op på den ene albue.
Goodmorning.. You know we will be late if we sleep in? sagde hun mildt mens hun derefter kyssede hans kind.

Roy måtte have bukket under for søvnen, for han vågnede ved at der var en der snakkede til ham og han hørte kun halvdelen af spørgsmålet og mærkede et kys på sin kind. Han brummede noget der ikke kunne forstås og greb fat om Calla med sin ene arm og holdt hende ind til sig, mens han puttede sit hoved tilbage i puden og mumlede "Just 5 more minutes, please." Han plantede et kys i hendes hår og smilede søvnigt.

Han faldt dog ikke i søvn igen, han lå bare og nød at holde om Calla, mens han vågnede ordenligt og da han var nogenlunde vågen, gabte han og sagde "Good morning beautiful.". Han havde stadig det søvnige smil på læben og så på hende, som han lå med armen omkring hende. Selv om morgenen fandt han hende smuk og han bøjede sig lidt ned for at kysse hende blidt og han nåede skam også sit mål til sidst, det krævede blot at han krøb en smule længere ned i sengen.

En blid latter forlod hendes læber som han greb om hende, for at trække hende tættere på. Fem minutter mere, det var ikke engang fordi hun vidste hvad klokken var. Calla vidste bare hun måske allerede havde kommet forsent nok gange til at hendes løbe lærer ikke rigtig ville tolerer hun kom forsent igen. Desuden selvom hun nød at løbe, så var det ikke sagen at skulle tage ekstra runder imens de andre blot stirrede på hende. Dog blev hun slået ud af sine tanker som han snakkede til hende. Calla løftede sit overraskende vågne blik op mod hans lettere trætte. Roys læber ramte hendes endelig efter deres lange søgen, og hun løftede hovedet let op for at møde hans. Det havde ikke bare været en drøm. Det havde været virkelighed. Calla ville elske at nyde mere af hans læber, bare ligge her resten af dagen. Siden hvornår var hun pludselig blevet den fornuftige? Hun var måske lige blevet klar over at hvis hun fik en advarsel til så blev hun sendt hjem i et par dage - og mon ikke hendes far ville elske at nyde sin tid med hende?
"It's a shame you make me enjoy this way to much.. I wish we just could stay here all day," indrømemde hun i et hviskende toneleje. Hendes fingre kærtegnede hans brystkasse som hun så ham i øjnene.

Roy smilede da hans læber endelig ramte hendes og han nød det til det fuldeste. Han så på hende, fuldstændig fortabt og lyttede til hendes stemme "I wish we could too. But sadly we have to get up soon. Besides who says this wont happen again?". Hviskede han tilbage og smilede blidt til hende og han nød hendes blide kærtegn af hans brystkasse. Han nussede blidt hendes kind og så på hende, han havde ikke skænket hans manglede hukommelse en eneste tanke siden han havde mødt hende, hun var i sandhed noget helt særligt og i samme sekund tænkte han på om der mon fandtes en ting som soulmates og hvis der gjorde, havde han så fundet sin?
Han kyssede hende hurtigt igen, dog lidt dybere denne gang, inden han lagde sin pande imod hendes og sagde "We better get up now, or else we might be late." Han satte sig op og strakte sig, inden han rejste sig fra sengen igen og gik med trætte trin hen til kommoden og fandt en langærmet bluse og hev over hoved. Han kørte en hånd igennem sit hår, inden han tjekkede tiden på sin telefon og han kom med et lille grin "We have an hour before school starts." sagde han og smed telefonen på bordet ved siden af sin seng og så på Calla, så sød hun så ud i hans t-shirt. Han kunne ikke lade være med at smile, han kunne godt lide at se hende i hans t-shirt. Han satte sig på sengen igen og sagde "Wanna get som breakfast before school or do you wanna cuddle some more?"

"I would love for this to happen again," svarede hun hurtigt med et lille smil. Det var egentlig rart at være i et nyt sted i sit hoved. Et sted der ikke var jagtet af mørke og frygt. Det havde slet ikke skænket hendes tanker, hun havde bare fået alt på en så god afstand. Sikkert derfor hun følte sig så meget i live lige nu. Aldrig havde hun følt sig så meget i live som hun gjorde lige nu. Calla tøvede ikke med at gengælde kysset da han hurtigt kyssede hende igen. Han rejste sig op fra sengen, og Calla svang benene henover sengekanten. Hendes øjne var kun på ham imens han trak trøjen over hovedet og kiggede på sin mobil. De havde en time. En time. Hurtigt faldt blikket på mobilen der blev lagt på bordet, men de blå øjne var dog hurtigt tilbage på Roy.
"I would love to cuddle up with you some more.. but I have a feeling breakfast would be the best idea.. I have a race with some pureblood vampires.. and If I'm gonna be even close beating them.. I need food," måtte hun desværre indrømme. Når man snød systemet som at være ren fuldblodsvampyr. Så måtte hun vel tanke op så hun var klar. "And I promised my only friend on that team I wouldn't cheat with some silly trick.. so, yeah.. but I'm totally up for another round later," pointerede hun og rejste sig så op. Hun trak den ellers behagelige trøje over hovedet igen, for at tage sin egen på . Hvorefter hun skiftede bukser, igen måske uden at tænke over det så meget. Men hun gjorde sig alligevel hurtig. Så kiggede hun på sin mobil hurtigt, Riley havde selvfølgelig ledt efter hende imorges.
"But we can still walk down together.. I just need to run over to a friend before she gets in trouble.. she is way to nice to some people.." sagde Calla så og rystede lidt på hovedet. Så kunne de i hvert fald nå at få morgen mad inden de skulle forsætte deres dag. Så gik hun ud til gangen med roy for at få morgenmad. Hvorefter hun var nød til at finde Riley inden noget endte galt.


//Vil tillade mig at oute nu xD ellers ved jeg vi kan fortsætte også passer det ikke med vores nye emne xD <3