Don't ever disappear on me like that again! - Calla

Gæst

Sted: Simon er hjemme
Vejr: Det sner udenfor
Tidspunkt: Aften
Påklædning Her med et par sorte bukser, sort halstørklæde og sort beanie.
Emne til: @Calla <3

[Onsdag 17-01-2018 kl. 21.09]: I was so worried about you. Lets meet up. I'll call you.

Så snart han havde trykket send på beskeden, rejste han sig fra sin seng for at få tøj på. Det kunne simpelthen ikke gå hurtigt nok. Så snart han havde fået viklet et halstørklæde om nakken og en hue på hovedet, ringede han til hende. Kort efter fik han sat sig i sin bil og han åndede tungt ud som den ringede og ringede. "Dammit Calla, pick up the phone!" mumlede han lettere utålmodigt til sig selv. Han startede bilen og bakkede ud af sin indkørsel før han så kørte afsted.
Om intet andet kunne han prøve at se om hun var hjemme. Hvis hun ikke var, kunne han altid bare køre til hvor end hun nu var henne. Han havde været så bekymret for hende, for det virkede ikke som hende at bare forsvinde. Eller jo lidt, men det var aldrig mere end et par dage. Så da han ikke havde hørt mere fra hende i mere end et par dage, begyndte han at tænke det værste.

Gæst

Det var et par dage siden hun var vendt hjem, hvis man kunne sige det sådan. Simon havde naturligvis kontaktet hende, og det gjorde hende faktisk glad. Derfor havde hun hurtig sprunget i et par sorte bukser og en trøje, med en varm jakke over sig. Calla bevægede sig ned imod Gaia med sin overnaturlige fart, så var det da nemmere at lave et eller andet. Calla løftede sin mobil op og ringede til ham da hun så han havde haft ringet.
"I'm at Juice Stop, waiting outside," sagde hun og tog den anden hånd i lommen. Calla så bedre ud end hun gjorde for et par dage siden. Det var bedst hun vendte tilbage til gamle vaner, og ikke grave for meget op i den oplevelse hun havde været igennem. Endelig brød et smil op på hendes læber så snart hun så Simon komme kørerende. Hun gik imod ham og bilen.
"Maybe we should just take a road trip under the stars," grinede hun kort. Det kunne være rart, bare at slippe afsted væk. Dog vidste hun at hvis hun var væk for længe, ville hun have hele familien bekymret efter det her. Calla alt for tæt på døden havde gjort endda hendes far bekymret, men hun var i live - og det var hvad der egentlig galt.

Gæst

"Say no more, I'm on the way," svarede han blot som han bare vendte bilen i en impulsiv u-vending der fik hjulene til at hyle så højt at selv Calla sikkert kunne høre det gennem telefonen. Så desperat var han faktisk efter at se sin bedsteveninde. Det var også kun med nød og næppe at han ikke ramte en eneste bil da det ikke ligefrem var en øde vej. Han åndede tungt ud og grinte så en anelse. "I just risked my life in that u-turn. The things I freaking do," sagde han så mens han kørte afsted mod deres typiske hæng-ud-sted. Han stoppede lige et par meter fra hende, før han bare hurtigt hoppede ud af bilen og styrtede mod hende.
Armene blev lukket om hende i et tæt kram som han åndede tungt og sørgmodigt ud. "Dont ever just disappear like that again, dorkface," advarede han som han slap krammet, men istedet greb hendes skuldre, ikke hårdt men blot så han lige kunne se på hende. Han kiggede kort ned af hende før han kiggede op på hendes ansigt. "I'm not gonna be mean but you do look like someone who could use a vacation..." sagde han så før han en lettere drilsk tone så sagde:" It's nice to see that you don't change that easily," før han så ikke kunne undgå at begynde at grine midt foran Juice Stop, som havde han fyret den bedste joke af nogensinde.
"Anyway, I am totally up for a road trip to whereever. Militaryschool sucks. They wont really miss me while I'm gone. Well, my squad might kick my ass, but it's nothing," sagde han så før han kiggede ind mod juice-caféen. "Just say the words dork, and we're out of here." var det sidste han sagde før han begyndte at gå mod caféen. De kunne ligeså godt købe noget, nu hvor de var her.

Gæst

Omfavnelsen og varmen som han lukkede sine arme omkring hende i et tæt kram, var ærligtalt alt hun havde brug for disse dage. Og hun fangede sig selv i at holde krammet en anelse længere end normalt. Et lille fnøs fik han ud af hende over kommenteren og hun smilede skævt til ham så snart han kunne se hendes ansigt igen.
"I will try my best not too, but in this world.. it's a challenge," påmindede hun ham og så blot på ham. Måske burde hun have mødtes med Roy først af alle personer, og på den anden side var hun bange for hvordan han skulle håndtere det hele. Ikke fordi hun tvivlede på at han elskede hende, men han måtte have troet hun var gået fra ham efter deres skænderi. Var han ligeså udvidende som Simon på dette punkt, de kendte ikke til hendes kidnapning - torturen. Calla brød ud i en mild latter da han nævnte hun kunne bruge en ferie.
"I won't even lie.. I could use some time off," pointerede hun lettere kækt. "I need more than a near death experience to change me.. " jokede hun lidt - måske for at bringe skaden på banen uden egentlig at gøre det.
"Lets take off then. Just a couple of days, I need to see Roy sooner or later anyway. I will tell you everything when we hit the road.. if you can handle a little horror," pointerede hun advarende. Det var ikke nogen eventyr historie hun havde at fortælle.
"Coffee first, then we hit the road," smilede hun skævt og gik ham med ind i cafeen. Calla bestilte sin kaffe og betalte den, og ellers så snart hun fik den var hun klar til at se noget andet end livstruende ting.

» How to disappear
» "Even if the mountains were to crumble and the hills disappear"
» Roadtrip - Calla
» i dont remembere how long i have been here
» Dont think you got me corned i am the one in control