Close Encounters

Maya lyttede nøje til hans forslag, og hovedet drejede sig om informationerne. Hun var ikke meget for at give blod væk, men mest fordi, at hun var klar over, at hun var efterlyst af militæret og hvad hvis Caine kunne sammenligne hendes resultater med deres. Hun havde en frygt for at ende i Ramsays klør igen, eller Raynas. "I think I have made a deal with the devil one to many times in my life, no offense," Maya var klog. Klog nok til at vide, at det ville være falsk. Det ville være som at være fange i den drømme frekvens igen men bare at leve den. "I heard about a magical amulet, that could contain the racial abilities of any creature, or at least the time they are wearing it. Have you heard about that before?" Hun tænkte stadigvæk over, hvorvidt blodprøven ville være en god eller dårlig ide, men hun var paranoid omkring den slags - og hvem kunne i sidste ende bebrejde hende.

"What makes you think I'm paranoid?" Spurgte hun som om hun ikke godt vidste i forvejen, at det kunne være åbenlyst på nogle punkter. "Sorry, my mind never really quits and I can be hard to shut it off. There is almost nothing that works when I try to take my mind off things," indrømmede hun så og tog en dyb indånding. "I guess I just have a really bad history with people using my information for less good things," hun tog en dyb indånding endnu engang. Hun nikkede kort som om at informationerne om amuletten alligevle måske ikke var så interessant igen. "I think I might just be jinxed or something.. perhaps even cursed. Who knows," klukkede hun lidt og små grinte over sin egen usikkerhed.

"Are you diagnosing me with trust Issues?" Spurgte hun ganske roligt og vippede elegant hovedet til siden. "Yes," tilføjede hun på hans spørgsmål omkring undersøgelsen. Han mærkede på hendes ben fik hende kort til at holde vejret kort, men det tog ikke mange sekunder før hun slappede mere af og prøvede ikke at være så tens. Men at være tens og opmærksom var et fuldtids job hos Maya. Hun lyttede til hvad han sagde. "I think it's impossible to catch up with mine," indrømmede hun og tog endnu en dyb indånding. En ting var at hendes hjerne fungerede langt bedre end de flestes og hun kunne opfange så mange ting på kort tid. Hun nikkede til hvad han sagde omkring de informationer om hende. Hun tog en chance ved at stole på ham, og måske det var hvad hun havde brug for. At give folk en chance og ikke just bare forvente de ville stikke hende i ryggen. "You don't, why?" Spurgte hun kort undrende som han ikke troede hun var forbandet eller dømt til konstant uheld. Var der noget han så, som hun ikke gjorde? Mayas blå øjne fulgte ham som han rettede sig op, og lyttede til hvad han sagde. "Okay, sure," hun rømmede sig stille og flyttede de blonde lokker væk fra ryggen og over den venstre skulder. Hun lod stille de tynde ærmer på kjolen føre sig ned over overarmen så ryggen blev mere blottet. Ryggen besad ar, tegn på hendes tid i den krig hun havde kæmpet med de zombie lignende væsner få år tilbage. Hendes muskler var anspændte fra ikke endnu at være van til sin transformation til sin sandeskikkelse. "Why did you choose this job?" Spurgte hun nysgerrigt.