This is the last thing you're ever going to do TW/CW

Tid: 02.30
Sted: ved tog stationen
Vejr: mørkt og koldt.
Omgivelser: ingen
Tag: @Saga C. Rhyss
_____________

Klokken var lort om natten! Troy havde abstinenser, han var løbet tør for drugs meget tidligt på dagen og hans pusher havde ikke haft tid til at mødes med ham før nu. Han havde kunne holde det lidt nede ved at indtage alkohol og prøve at fokusere på noget helt andet.

Han stod og trippede ved lygtepælen som han havde aftalt med at mødes ved. "Come on main" mumlede han som han prøvede at skutte sig i sin jakke, tros det var en vinterjakke og han normalt ikke frys i den her jakke, men med abstinenser oveni at det var skide koldt var det bestemt ikke nemmere for ham at holde varmen.

TRoy tog sin mobil op af lommen for at finde ud af hvad klokken var! Han kunne ikke stå her ret meget længere så ville han blive syg og få det endnu dårligere. 2 minuter over tid! Forhelvede så få dog lettet røven og kom ! Tænkte han for sig selv som han prøvede få varmen men det gav ham bare kvalme. Han kunne høre skridt i nærheden som han vendte sig mod lyden fik han øje på ham. " hey" sagde han til ham og kiggede sig omkring " do you have it?" spurgte han og tog sine penge frem, han havde fået nogen penge af sin søster for at kunne have lidt på lommen. Dog havde han bestilt til de næste dages forbrug for pengene. "yes, relax main" sagde fyren og så på ham. " its freaking cold out here!" Sagde Troy og prøvede at få ham til at skynde sig, men fyren virkede ret nervøs for om der ville komme nogen.

Miaauu~..

Noget inde i den allerede ret ængstelige rusmiddelssælger stivede fuldstændigt, idét lyden af en kats skingre miav syntes at skære igennem den øde plads foran stationen. Han stoppede brat med at rode rundt i sine lommer efter bestillingen, og han knugede pludselig omkring pengene, han var blevet givet, med mere krampelignende styrke. I en hulens fart drejede han skarpt hovedet hen imod retningen af lyden og ganske rigtigt, der stod en kat.
Hvid som sne og alt for ren og pæn og veltilset til at være en uduelige gadekat, der havde søgt mod de to unge mænd i håb om at få lidt godt til den sultne mave. Katten tog blot et par kælne skridt mere, før den stoppede op på en god afstand fra dem og satte sig ned. Ryggen rank som en stolt feline. Den pjuskede hale lagt til ro omkring sig. Stirrede på dem med gyldne øjne. En enkelt gang tittede den lyserøde tunge ud for at slikke sig om mundvigen. Den gjorde som sådan ikke noget, men noget ved den gjorde sælgeren bleg i ansigtet. Han havde været bleg fra starten. Nervøs. ”Fuck man!..” Han havde så småt glemt alt om de selv samme ord, han havde snappet efter knægten. Men den kat så underligt på ham!

Saga fulgte trop kort derefter, og så snart den lille heks kom til syne omkring hjørnet, skød sælgeren blikket fra katten til hende. En god blanding af angst og effekten af det han selv havde taget, forvrængede fuldstændigt billedet af hende. Han så ikke en ligegyldig forbipasserende. Han så risikoen for at blive busted. Og han havde ikke råd til at blive busted. Han var for helved lige kommet ud!
”Fuck this shit! You brought someone?!” hvæste han hårdt og kunne ikke skynde sig nok om at få hænderne op ad lommerne igen. Hovedet piskede frem og tilbage, blikket fløj mellem Troy og Saga, der indtil da ikke engang havde lagt vitterligt meget mærke til dem. Ikke før nu, hvor der blev råbt op.

Pengene havde han nær endt med at løbe med, men i sidste øjeblik fik en refleks ham til at kaste dem direkte tilbage i ansigtet på kunden, før benene satte i gang. Kursen sat mod Saga. Han trak desperat hætten over hovedet og lige som hun løftede hovedet og de intense øjne lagde sig på ham, skubbede han hende hårdt til siden og forsvandt videre ned ad gaden. Saga nåede ikke at genfinde balancen og røg hårdt mod asfalten med et urg. Samt en manglende forståelse af, hvad der var foregået.

Troy havde ikke fulgt med hvad der skete omkring dem, miauet havde han ikke lagt mærke til, nok fordi han mere eller mindre fokuserede på at få de skide stoffer! Og bare kunne komme væk her fra og finde et sted med læ og lidt varme hvor han kunne få mixet en joint og bare nydt den! Det var først som pusheren begyndte at panikke at han gjorde det! ”what!” sagde han og kiggede omkring sig, inden han kiggede på pusheren som så på noget der fik han til at freake helt ud. ” Hell no i havn’t! ” sagde han og så på kvinden der kom til syne. ” fuck main!” og vidste ikke helt hvad fanden der foregik. Han prøvede at hive pengene til sig som han var ved at få hevet ud af hånden, som fyren smed dem på jorden og stak af.

” Hell fucking no, come on main!” råbte han efter fyren! Han skulle forhelvede have sine stoffer, han ville ikke klare en nat uden! Han kiggede ned på jorden, hvor alle hans penge lå, hurtigt fik ham dem samlet sammen og proppet tilbage til lommen, inden han vendte sig mod kvinden. ” you shouldn’t have showed up here and broke my night” sagde han ildevarslende, og gik truende over mod hende som hun lå på jorden. ” i’m gonna fucking kill you!” hvæsede han rasende og sparkede ud efter hendes mave som hun allerede lå på jorden… Lige nu var han megaa ligeglad med at det var en kvinde der lå der! Hun havde lige ødelagt hans mulighed for at få hans vare! Og det ville hun komme til at betale for! ”Get the hell up” hvæsede han for at få hende til at stå op, så han kunne give hende en ordentlig lærestreg om at man ikke blandede sig i sådanne handler! Han var ikke bange for om hun var fra politiet, hun var sku for lille og spinkel til at hun kunne være det.

Saga fik virkelig ikke lov til at ømme sig eller i det mindste komme bedre op at sidde, før verbale slag blev kastet efter hende og tvang hendes opmærksomhed mod den rasende unge mand, der stormede mod hende. Vrede var så tydelig at se i hans koldsvedte ansigt, at selv i nattens mørke og det elendige lys fra omkringliggende lygtepæle, så var det umuligt ikke at se de voldsomme folder. Men skrækslagenhed var ikke, hvad man kunne sige at være det, der spillede sig i hendes eget ansigt.
Havde han ikke kæftet sådan op og på sin vis meldt sin ankomst, ville hun nok ikke have nået at se sparket komme, men akkurat som han sendte sin fod mod hende, fik fjernede hun sine armes støtte til fordel for at kunne holde sine hænder op foran sit maveparti. Lige i tide til at skabe en væg mellem hans spark og hendes bløde maveskin.

Kraften fra sparket ramte hende dog stadigvæk, og selv efter at have minimeret kontakten, så slog det alligevel noget af luften ud af hendes lunger med en smertende og sammenbidt lyd. Der var absolut ingen ære i at sparke dem der allerede lå ned.

Pludselig skrattede en krage hidsigt op og efterfulgte derefter af skarpe klør, der gik til angreb på sirenens baghoved. De kradsede mod hans nakke og hev i hans hår, mens de hvide vinger baskede aggressivt for at holde den både stationeret indenfor rækkevidde og på afstand fra hænder der søgte for at gribe ud efter den. I mellem tiden var Saga kommet på benene igen. Og med sin taske efterladt på jorden for at have sine hænder frie og mens han var distraheret, kastede hun sig ind mod ham med en styrke der ikke helt matchede med hendes lille skikkelse.
Lykkedes det hende overhoved at få ham nedlagt, kom kampen med at få ham op på maven at ligge, inden tommelfingeren blev ført op til løben og tænderne bed nådesløst ned i blommen for at trække blod. Det var blot et spørgsmål, om hun kunne nå at få tegnet tegnet i hans nakke, inden han møvede hende af sig.
”I wouldn’t move too much..” lød det anstrengt fra hende i et forsøg på at holde ham nede.

Troy var vred! Rasende! Frustrerede! Ked af det! Og havde de vildeste abstinenser og hans mulighed for at få sit drug og komme af med hans abstinenser var nu fuldstændig forsvundet! Han kunne ikke få fat på andre pusher nu, og slet ikke dem han i forvejen skyldte penge til.

At der var en eller anden skideirriterende og klam fugl der begyndte at angribe ham, fik ham til at panike! Han var rædselsslagen for fugle så det ville noget! Han havde derfor ikke længere fokus på kvinden der lå på jorden og nåede på ingen måde at reagere før hun havde overmandet ham og han mistede sin balance før han røg i jorden med hende ovenpå ham! Han vred sig og prøvede at komme fri, men som hun nævnte at han ikke skulle bevæge sig for meget. Gik panikken i ham amok! ” please don’t kill me” sagde han og valgte at ligge stille! Han vidste ikke hvem hun var endnu, og hvad race hun var og han var på ingen måde interesseret i at miste livet! ” Please don’t harm me” sagde han stille og mærkede hvad hun lavede i hans nakke ” what are you doing?” spurgte han stille og prøvede virkelig at holde sammen på sig selv for ikke at panikke for meget. ” please stop! I recognize your voice” sagde han noget mere roligt, men stadigvæk med en del panik i stemmen selvom han prøvede at skjule det for hende.

At han ikke lå og kæmpede voldsomt for at få hende af sig, var ufatteligt heldigt. Hun havde fået ham i armlås eller lignende, for hun havde brug for sine hænder til andet som at holde hans hoved nede og dermed hans nakke blottet. Og den anden havde været fuldt optaget af mønstret. Hun kunne nemt have endt med en albue i ansigtet, havde han vredet og moslet for meget under hende. Han havde i det hele taget været ganske nem at få nedlagt. Selv med hendes skjulte styrker, så havde det næsten være som at vælte en mannequindukke, så let han var blevet kastet ud af sin balance.

Vent… han genkende hende? I takt med at han virkede til at falde mere og mere til ro, fjernede Saga presset mod hans hoved, så han i det mindste ikke behøvede at kysse asfalten længere, og hun faldt tilbage i en mere afslappende og langt mindre kampklar stilling. Ryggen mindre rank og skuldrene mindre opspændte. Lyttede man godt efter ville man kunne høre hendes svagt forpustede vejrtrækninger. Deres kortvarige tumlen rundt havde da nået at få pulsen i gang på hende.
”I’m not going to kill you. I’m not some barbarian,” forsikrede hun ham endelig efter et længere øjebliks stilhed, som ville hun lige sikre sig, at han faktisk var kommet under kontrol. Hun satte en hånd mod hans ryg for at give sig selv lidt ekstra støtte til at så rejse sig op igen og trådte af ham.


”Actually, it was you who yelled you’d kill me just a moment ago. Not a very comfo-…” Hun lod det blodoptegnede symbol blive intakt i hans nakke - skulle han ikke selv vælge at tvære det ud - for en sikkerheds skyld. Roligt faldt hun så ned på hug ved hans side for at bedre kunne se ham, og idét at genkendelsen også satte ind hos hende, stoppede hun brat midt i sin sætning. De blå øjne voksede sig større og forundring, dog dæmpet, udtrykte sig i hendes ansigt. Han så noget mere sygeligt ud end han havde gjort før, men det var ikke nok til at fuldstændig ændre strukturen af den unge sirene.
”You. I wasn’t expecting to ever come across you again.. Have you calmed down now?”

Hvad det var hun lavede i hans nakke, vidste han ikke! Han havde vist heller ikke helt lysten til at vide hvad det var! Måske nok fordi han faktisk ikke turde vide det… Som hun holde ham fast, måtte han give hende at hun vidste hvordan man gjorde, om han kunne komme fri? Tja det kunne han nok godt, hvis han kæmpede hårdt nok for det, men hans krop havde det ikke godt og han var bestemt ikke på toppen samt at hans abstinenser gjorde det langt sværere for ham at håndtere ting omkring sig og kæmpe mod en anden.

Da hun endelig fjernede presset mod hans hoved, drejede han det for at kunne ligge bare nogenlunde ordentligt nu hun stadigvæk sad over på ham. ”Thanks I appreciate that” sagde han og afventede at hun bare ville flytte sig fra hans krop. Det var jo ikke lige frem fordi det var fedt at ligge på den kolde jord og ikke rigtigt kunne gøre noget! Han havde heller ikke lysten til at nogen skulle komme forbi dem og se han var blevet nedlagt af en kvinde. Som hun valgte at rejse sig fra hans krop var han hurtigt op og stå igen, dog uden at være truende eller noget i den retning, tros han havde ville smadre hende for at have ødelagt hans handel. ” Saga?” spurgte han og så på hende, han var ikke helt sikker på om det var det hun hed, men det var noget i den retning så vidt han huskede. ” i’m sorry” sagde han og kløede sig i nakken, da der var noget der irriteret ham. Han mærkede noget på hans hud og tog hånden ned inden han kort gik over til lygtepælen for at se hvad det var. ” Why did you put blood in my neck?” spurgte han og så usikkert på hende. ” yir i’m calmed down now ” sagde han og grinte lidt som han kløede sig i nakken. ” i’m really sorry, for what i did to you, I was under pressure” sagde han stille og kiggede ned i jorden. Han skulle nu overleve natten uden sine drugs. ” Are you okay? Maybe you should go to the emergency room” sagde han og så på hende med et usikkert blik. Han var bestemt ikke stolt over det han havde gjort ved hende, han ville gerne gøre det godt igen.

Tæt på i samme facon som ham, skød Saga op at stå igen. Hun var lav nok i forvejen til at skulle se op for at se på ham, så hun havde ikke tænkt sig at lægge yderligere unødvendig anstrengelse på hendes nakke. Hun huskede ham som en fjedrende figur. En af dem med rigeligt af energi til at give brændsel til hele byen, skulle hans energi-depot blive udnyttet. Men nu… nu var han lagt mere spredt udover det hele. At han overhoved var nok fokuseret til at lægge mærke til, hvordan hun nikkede en bekræftelse til hans usikkerhed omkring hendes navn, var hun egentlig ikke helt sikker på.


”Precations,” svarede hun kort og præcist, hvorefter hun stak sin bidte tommelfinger i munden for at på en eller anden måde stoppe blødningen. Hun havde ingen grund til at lyve overfor ham. Dog lod hun ham ikke hænge længere end et par lange sekunder, før hun trak fingeren ud af munden igen og fortsatte med en bredere forklaring: ”I needed something to somehow restrain you. In case you didn’t calm down. And it was the only thing I could think of in the moment that didn’t involve actually hurting you.” Hun så lidt ned af sig selv, selvom det var minimalt, hvor meget der var til at se I lygtepælenes skær. Intet blødte - udover fingerspidsen, men det var selvpålagt og gjalde ikke rigtigt. Knæet på hendes ene buksebukseben var dog blevet revet op ad asfalten og viste rødt og afskrabet hud. Bestemt ikke noget der krævede et besøg til sygehuset.
Atter så hun op og rystede hovedet, så det korte hår lagde sig mindre forvildet og generende omkring hendes hoved. ”There’s really no need. I think I blocked your kick in time.” Hendes stemme havde fået en lidt anden blidhed over sig. Som blev ordene sagt med et smil til trods for, at der ikke just viste sig et på hendes ansigt.
”Come,” sagde hun med et tilhørende kast med hovedet i retningen af et busstoppested ikke mere end et par skridt fra dem. Eller rettere var det bænken, som hun gjorde ham opmærksom på og forsøgte at dirigerer mod. ”You look much worse for wear than I probably do. As if you’re about to faint any moment now.” Der var oprigtig bekymring at finde I hendes klare øjne, som hun afventede ham.

Troy lagde ikke mærke til om hun nikkede i forhold til hans usikkerhed omkring hendes navn, han regnede med at det så måtte være rigtigt, ellers havde hun vel nok rettet på ham. Så han gjorde ikke noget videre ud af dette. ” so you can magic with your blod?” spurgte han og så undrerne på hende, han fattede ikke en meter af det! Hvordan kunne man lave magi med sit eget blod? ” Are you vampire?” spurgte han stille og så usikkert på hende.

Han var ikke indstillet på at skulle stå i nærheden af en vampyr som bare ventede på at kunne overfalde ham og tage alt hans blod. Han vidste ikke hvor meget der var sket med hende, men hvis hun havde behov for at komme på skadestuen så måtte de jo tage den derfra, han håbede hun havde muligheden for at få hjælp på skadestuen, han havde ikke været på skadestuen her i landet før så han vidste ikke om man skulle betale for det. Som hun svarede at hun ikke tænkte at der var grund for at tage på skadestuen og at hun havde blokeret hans spark i tide så der ikke var sket noget, gjorde ham noget rolig. ” okay good, I'm sorry I kicked you” sagde han roligt. Da hun bad ham følge med hende i et blidt og roligt toneleje så han usikkert på hende, han var ikke helt sikker på om han turde gøre det. Men valgte alligevel og følge med over til bænken ved busstoppested. ” plz don’t hurt me” sagde han og så usikkert på hende. ”i ’m okay i think” sagde han stille og lukkede kort øjnene efter at have sat sig på bænken. ” but i don’t feel well” sagde han stille og kunne mærke hvordan abstinenserne snart begyndte at tage ordentligt fat i ham. ” i need me drug” sagde han stille og så op på hende. ” I was buying my drugs when you interrupted us and he ran off” sagde han uden at virke sur eller bearbejdende mod hende overhovedet.

At udfører magi, der involverede blod, havde altid været et tabu, dét var Saga i det mindste godt klar over, så hun var vel forberedt på at have sine evner blive mødt af undring. Hvis ikke direkte foragt. Eller andet værre. Alligevel lykkedes det faktisk sirenen, at aktiverer en reaktion på baggrund af et uventet opfølgende spørgsmål. Var hun en vampyr? Det var stadigvæk ikke forhastet, men hun fik sin tunge på gled lidt hurtigere end, hun normalt talte. ”No? I’m a witch,” svarede hun med en sagte forvirring i sin stemme. Og selvfølgelig forbløffelse. ”I can technically do magic with whatever I like. As long as I can somehow draw with it. But by using my own blood I have a better control.”

Saga havde udført den slags magi lige så længe hun kunne huske - hvilket var ved at være mange årtier nu - så det faldt hende aldrig rigtig ind længere, at det måtte være underligt, og for nogle foruroligende eller bare klamt.
Som han mere eller mindre adlød hendes anmodning om at få ham sat ned, gik hun taget de resterende skridt mod sin taske, der stadig lå på jorden efter hun selv havde ligget der, men i stedet for at kaste den over skulderen igen, begyndte hun straks at rode i den samtidig med, at hun gik tilbage til bænken. Og Troy. ”I’m not gonna hurt you,” forsikrede hun ham fortsat roligt og kontrolleret idét den hvide krage vendte tilbage og landede på hendes skulder. Perleøjne stirrede på ham. Ingen grund til at udpege, at hun ellers allerede havde sagt det til ham. ”And neither is Circe.” Endelig fandt hun flasken, og trak den op fra sin taske. En ganske almindelig gennemsigtig flaske, halvt fyldt op med gennemsigtig væske. Vand. Tasken med hun let på bænken ved siden af ham.

Pludselig stod hun ikke længere end et skridt fra ham, foran ham og en lille blød og bleg hånd var placeret mod hans koldsvedklamme pande. ”You don’t look so good either. You’re name is Troy, right? Troy, here.” Hun trak sin hånd fra hans pande tilbage og rakte ham i stedet flasken. ”It won’t help that much, if at all.” Der gik et kort øjeblik, hvor hun var stille, før hun tilføjede: ”It’s just normal water.” Bare for en sikkerhedsskyld. Han virkede meget usikker. Paranoid.