When thing always goes wrong - Michael

Tid: lige efter midnat
Sted: skoven ved søen
Vejr: vindstille køligt stjerne klart
omgivelse: ingen umiddelbart udover Kyung-wan
Tøj : Lyse rimelig tætsiddende, en v udskåret t shirt der viser noget af brystet frem. Samt en stor hættetrøje samt en overgangs jakke inden det blir helt vinterjakke tid, som dog er lynet op
Tag: @Michael
__________

Tros at Kyung-wan var over 18, tros at han egentligt kunne bestemme over sit eget liv, havde hans familie alligevel tvunget ham til at tage til England for at gå på et skod Akademi! Han havde ikke lysten til dette, han var langt væk fra alt og alle han kendte! Han havde ikke sine venner her og sine bands medlemmer og andre i nærheden af ham! Heldigvis var hans familie da gået med til at han kunne vælge de fag han ville have! Så længe han valgte nogen fornuftige, at det så ikke lige var fornuftige fag han havde valgt, når man spurgte hans far gjorde han ikke noget ved det.

Følelsen af at være blevet smidt ud som affald af sin egen familie, fyldte en hel del hos Kyung-wan. Selvom han godt vidste det ikke var sådan, de sendte ham væk på grund af han var homoseksuel og hans livsstil med fester, og sex med andre mænd og endnu mere hans feminine være måde og udseende. Og så også lige den fact at han var "ejet" af en dæmon fordi nogen af hans forfædre havde fucket hele hans slægts fremtid op! Han var den første fødte dreng siden denne dæmoniske kontrakt blev lavet, uheldigvis lige Kyung-wan. Hele hans slægt var engle alle og en men ikke Kyung-wan! Han blev født som falden engel, nøjagtigt som kontrakten havde sagt.

Faktummet at hans familie mente det var bedste og at denne dæmon ikke ville kunne finde ham i England, var Kyung-wan ikke rigtig lykke eller glad for det. Han havde dog kun været her i 10 dage og meget kunne ske endnu, når man spurgte hans forældre. Kyung-wan havde gået en tur ud i skoven, der var så dejligt fredeligt at man faktisk havde muligheden for at kunne høre sine egne tanker uden at blive afbrudt eller forstyrret. Kyung-wan var dog stoppet op ved kanten af søen som han kiggede ned i vandet, lyset fra månen spejlede i vandet. Det var smukt lidt lige som de smukke billeder mange professionelle fotografer tog.

Han bukkede sig ned og samlede en sten op fra kanten inden han frustreret råbte "Why goes thing always wrong for me! I damn hate that contract, that demons make on me! i don't want to be an fallen angel" sagde han inden han kastede stenen så langt ud i vandet det var ham muligt. " I just want to be an angel like all in my family!" kom det frusteret fra ham som han sparkede til en sten.

//OOG jeg er lidt rusten, skal lige igang igen, bær over med mig

Han løb hurtigt imellem træerne i mørket. På jagt efter den hellhound som havde taget en sjæl tidligere på aftenen. Skabningen havde flygtet ind i skoven tæt på akademiet, hvilket blot gjorde situationen værre. Heldigvis var det sent på aftenen, så der var forhåbentligt ingen elever i skovområdet. Han tog en sølvklinge frem da han var ved at indhente den, før han brugte sin evne til at skabe et mindre jordskælv foran hunden så den stoppede op, nødsaget til at finde en anden vej. Da den vendte sig om, dolkede han den igennem hjertet, før den langsomt forsvandt, sendt tilbage til helvede hvor den hørte til.

Michael begyndte at gå ned til søen for at vaske sine hænder for blod, men stoppede op da han så en person stå ved vandkanten. Han betragtede ham en stund, før den fremmede begyndte at råbe. Michael kneb øjnene en smule sammen i forvirring over det han sagde. Han var tydeligvis frustreret, men det var mere indholdet der forvirrede ham. Alle vidste at man skulle undgå dæmoniske kontrakter, men det virkede til at han led konsekvensen af hans families fejltagelse. Han trådte langsomt frem mod søen mens han blik hvilede på drengen. “I’m sorry... but I couldn’t help but hear that you’re a fallen angel because of a contract?” sagde han i et undrende toneleje, i håb om at han ville uddybe dette mere.
Han gik derefter ned til søens kant for at vaske sin kniv og hænder for blod, før han gemte kniven væk under hans jakke. Michael’s aura gav folk omkring ham en stærk fornemmelse af tryghed, som enhver skabt engel, så han håbede ikke han blev bange over at have set ham gøre dette, men han ville forstå hvis han spurgte ind til det. Han rejste sig derefter op for at se på drengen igen. "Are you a student at the academy?" spurgte han. Så vidt han vidste fra sin datter, måtte eleverne ikke være ude så sent, men det kunne selvfølgelig godt være der var undtagelser på bestemte dage eller at den faldne engel blot brød reglerne.

Hvor mange former for væsner der fandtes, vidste Kyung ikke på nogen måde, det eneste han var helt sikker på der fandtes var engle og dæmoner og så noget med nogen vampyre og varulve, han havde fået historier om dem som barn af sine forældre og den anden familie som også var en form for forældre for Kyung de første mange år af hans liv i hvert fald. At der var en ærke engel ude og jagte en hellhound var ikke en ting han vidste noget om. Han havde hørt lyde fra skoven men som en hver anden ville tænkte, havde Kyung blot tænkt at det var dyrene der hørte til i skoven, han havde hørt forskellige dyre lyde så han tog det nu ikke så tungt eller var bange for at være der. Ikke at han nok kunne gøre det store hvis der kom noget hen mod ham som var farligt, men så måtte han jo bare tage den der fra.

Han havde stået i sine egne tanker ved søen efter sine udbrud og havde derfor ikke hørt at der kommet en hen mod ham. Dog havde han følelsen af tryghed, sådan en stærk tryghed. Det var underligt han menes ikke at have oplevet det før, medmindre han var sammen med sine to familier. Der var han altid tryg tros han hadede dem så inderligt for alt de havde bragt ind i hans liv. Indimellem kom følelsen og tankerne om hvorfor han overhovedet var kommet til, når han alligevel ville være ejet af en dæmon fra han blev født. Men igen han var ikke ked af at være født, han elskede jo tros alt sine familier og sit liv. Med nogen undtagelser. Kyung blev hevet ud af sine tanker som en mande stemme lyd, han vendte sig rundt og fulgte manden med øjnene og lyttede til ham, hvorfor var han så tryg? Tros han kunne se manden havde blod på hænderne og en rimelig drabelig kniv? ”ohh i’m sorry. That was not my intension, that you should hear mere. I thought that i was alone here” Sagde han stille og vidste ikke helt hvor han skulle kigge hen, men blev hurtigt enig med sig selv om at sørge for at have blikket på manden, med den kniv han lige havde vasket og gemt i sin jakke, ønskede han ikke at blive overfaldet uden at være forberedt. Tros han havde en følelse af at det ikke ville ske. Normalt ville Kyung var bange, som i virkelig bange mest fordi han ikke lige var så god til at forsvare sig overfor en med våben, men det var han ikke overfor denne mand. ” Yir, i’m” sagde han stille, han boede ikke på skolen, hvilket var noget han et eller andet sted værdsatte mere end noget andet. Han kendte godt til skolens regler og han ville være begrænset i dem en heeel del hvis han boede på skolen.

Han kiggede omkring sig, ikke at han havde følelsen af at der var nogen der kiggede på dem og skjulte sig, men det var den der store og stærke følelse af at være tryg han ikke forstod. ” i’m sorry, but who are you? I feel me so comfortable. Normally I will be afraid?” sagde han stille og undrede sig, han var endnu ikke den bedste til det med at gennemskue racer og ligge mærke til alle de ting andre måske var langt bedre til end ham.

”That’s alright… I didn’t expect anyone to be here either,” indrømmede han, men på same tid vidste han at det var skæbnen de skulle mødes. Michael troede at alt skete fordi der var en mening med det, at alting var en del af en større plan. Han gik ud fra at han havde ret med hensyn til at han var falden på grund af en kontrakt, siden han ikke kommenterede på det. ”I’m deeply sorry to hear that,” sagde han med en oprigtighed i stemmen. Der var intet fair ved dette. Det var i forvejen sjældent at engle fik den ultimative straf og blev faldne, så det var nemt at forestille sig hvor uretfærdigt det måtte føltes. “What were the terms of the contract?” spurgte han. Han havde hørt mange historier fra folk der havde indgået aftaler med dæmoner. Han havde selv været tæt på at indgå en for at redde en person, dengang han ikke vidste hvor fatale konsekvenserne kunne være.

Han sagde han var studerende, men der var ingen grund til at spørge videre ind til det. Han gik ud fra at han blot havde brug for at komme lidt væk, og derudover at han kunne forsvare sig fra skovens farer. ”You don’t need to apologize,” sagde han og sendte ham et varmt smil, idet han sagde undskyld for anden gang. Det var der ingen grund til. Han reagerede som enhver anden ville. ”I’m Michael the Archangel,” svarede han, før han vendte blikket ud mod søen. ”My aura is what makes you feel comfortable, all created angels have it…” forklarede han, før han vendte blikket tilbage på den fremmede. Han overvejede om han ikke havde mødt andre engle som var skabt i himlen. ”What's your name?” spurgte han.

Kyung kunne godt have regnet ud at fyren ikke ligefrem regnede med at han ville være der, hvem gjorde også det på denne tid af døgnet? ” but its nice to meet you” Sagde han med et smil, det faktisk lidt rart at han var der sådan at Kyung ikke var alene, ikke at han var bange! Altså hvis du spurgte ham. Måske han havde været det lidt før fyren kom og gav ham tryghed? Det forstod han altså stadigvæk ikke ret meget af. ” Its okay. There is nothing to do about it. I cant do anything” sagde han stille og vendte blikket ned i jorden et sted var han da skide ked af det og vred over det. Han ville ikke være falden engel, han hadede det! Men hvad skulle han gøre? ” The only thing i can do its kill myself” sagde han stille og vidste ikke hvorfor han sagde det til ham? Hvad skulle han gøre ved det? ” I really don’t no. Only that i’m the first born baby boy and I was born as an fallen angel and that my body belong to the demon I think” sagde han stille og så op på manden. “ my family haven’t told my every thing “ sagde han stille og trak på skulderne, de havde jo forsøgt at skjule så meget af det for ham. Selvom de fortalte ham en del da han var barn men det meste af det havde han glemt. ” my family send me here too, because i’m gay and because they mean that i will be in safe here” sagde han og kunne ikke forstå hvorfor han bare blev ved og ved med at tale? Hvad skulle manden gøre ved det? ”Michael the Archangel? What are you kidding me?” spurgte han stille og troede først ikke helt på ham. Han lignede jo ikke lige frem en ærkeengel? ” If you are the Archangel, why do you look like a normal human?” spurgte han lidt mistroisk. “ I don’t have that? I’m an angel too?” sagde han stille og så på ham, måske var han falden, men han var tros alt stadigvæk en engel. ” Kyung-wan kim” sagde han og rakte roligt hånden frem for at give hånd som en rigtigt ven, hvis man kunne kalde det, det. Hans håndtryk ville ikke være lige som de fleste andre mænd men noget mere feminin.

”You too,” gengældte han. Han nikkede da drengen sagde han ikke kunne gøre noget ved det, men i realiteten burde der være en måde at bryde kontrakten, men det var selvfølgeling uden risiko for at forværre situationen, hvis det gik galt. Han så tilbage på ham, da han sagde den eneste udvej var at begå selvmord. Det var ikke noget han ønskede for nogen at overveje. ”Don’t think like that… I'm sure you'll get a great life here,” sagde han i et forsøg på at være opmuntrende. Han vidste det ikke var ideelt at leve som falden engel, men uden at kunne gøre noget ved det, måtte han prøve at få det bedste ud af situationen. Han forklarede ham detaljerne omkring kontrakten og Michael vendte tænksomt blikket ud mod søen. Hans bekymring havde skiftet fokus på hvem denne dæmon var og hvad personen ville tvinge ham til, nu da denne ejede ham. ”Have you met this demon?” spurgte han og håbede på at han ikke havde. Det var ikke til at vide hvilke planer dæmonen havde, men han havde en dårlig fornemmelse, velvidende om at dæmonen var ondskabsfuld for at have lavet en sådan kontrakt til at starte med.
Da han snakkede om at de flyttede for at være i sikkerhed her, tænkte han måske at dæmonen stadig holdt til i hans tidligere hjemby. ”Just be careful, alright? Sneaking out into the woods in the middle of the night can be very dangerous. It's far from safe,” sagde han. Der var som regel altid flere vampyrer ude om natten, som ville være ude efter hans blod, for ikke at nævne mange andre overnaturlige væsener.

Michael smilede, da han ikke virkede til at tro på ham. Så trådte han et skridt tilbage og folede sine vinger ud bag sin ryg, mens han fokuserede sin lysmagi på at lyse skoven en anelse op omkring ham. ”Celestial beings are far from human… but most supernatural beings look like humans so don't be deceived by looks,” sagde han, uden helt at vide hvad han forventede han lignede. Han var trods alt selv en engel. ”And you have an aura as well, but it’s not the same… yours exudes chaos and darkness rather than comfort,” forklarede han.
Han trådte hen til ham da han rakte hånden ud og gengældte håndtrykket. ”Is that Korean?” spurgte han med et venligt blik. Han havde besøgt Korea før og kendte til sproget, så han gik ud fra Kyung-wan måske var flyttet til England derfra.

Det var sådan det var! Virkeligheden, virkeligheden var at han skulle tage livet af sig selv for at opløse kontrakten, men han havde ikke tænkt sig at gøre det uanset hvad der ville ske med ham! Han skulle ikke vise sig at være svag på ingen måde overhovedet! Det ville være en synd! Og det var han ikke ude efter. ” Don’t want to do it! I want to Fight! Fight against the demon if I ever see him, I mean he can try to do something against me, but I won’t let him win” sagde han og så på ham med et mere bestemt blik, selvom han vidste at han nok ikke kunne, altså kæmpe imod ham måtte han gøre det! Gøre sig stolt overfor den familie som foragtede ham fordi han var homoseksuel blandt andet. ” If you are an Archangel, why can’t you just let me be a really angel? You must could do something?” sagde han, denne gang noget mere trist I stemmen, tanken om at han hele sit liv skulle forsætte med at være en falden engel var ikke ligefrem det bedste der fandtes, og mange andre engel så i forvejen ned på ham fordi han var falden. ” I don’t want to be fallen” sagde han stille og vendte sig mod vandet og så ud over vandkanten og fulgte lyset fra månen henover vandet og op til månen. ” No ever, i don’t even know how he looks” sagde han stille og forsatte med at kigge på månen. ” every one cloud be him?” sagde han men nok mere som et spørgsmål, for det var jo et spørgsmål, hvordan så han ud? Han kunne være en anden elev på skolen? Tros han vidste han ville være flere tusinde år gammel, han kunne være en lærere? Han kunne jo være hvem som helst! Han ville ikke have en chance for at finde ud af det. ”sneaking out because the night can be very dangerous? And not even safe? My life isn’t even safe at all!!!!!! You don’t understand anything do you?” spurgte han ikke vredt og hårdt men mere trist og bange. At han kunne blive angrebet af et andet væsen, kunne ikke være værre end at være jagtet af en dæmon der ville eje ens krop resten af ens liv.

Kyung-wan blev hurtigt revet ud af sine tanker og frustration da Micchael trådte et skridt tilbage og lod sine smukke vinger blive foldet ud. Kyung måtte måbe som han stirrede på de flotte og virkelig smukke vinger han havde. Han tog sig selv i at stå og måbe over dem. ” damnn they are so beautifully ” sagde han og kunne ikke lade være med at gå rundt om Michael for at se nærmere på dem. Han havde lysten til at røre dem men gjorde det ikke, for han vidste hvor følsomme vingerne var. ” My dad told me that, but i’m always forget it, he told me that you can’t trust anyone before you know what they truly are.” Sagde han som han stadigvæk stod bag ham og kiggede på vingerne. Inden han kom om foran ham igen, han lod sine vinger komme frem, de lignede nogen der havde været på en slagmark, der manglede fjer hist og her og så var de helt sorte. ” this i what i have” sagde han trist og kiggede ned i jorden ”i’m not proud of it” sagde han og sig trække ud af tankerne.
Han smilte som Michael spurgte om hans navn var koreansk og han nikkede smilende ” yir, i can’t really run for that ” sagde han med et lille grin og trak på skulderne. ” i’m here without my family, i miss them really” sagde han og så på Michael, ” can you please help me?” spurgte han næsten bedende.

Han var overrasket over at han ville kæmpe imod dæmonen hvis han nogensinde så ham. Forhåbentligt, ville han ikke være alene når dette skete. Han tvivlede en smule på englens kampevner, men det var ikke så meget det. Det var mere i frygt for hvad dæmonen kunne finde på.  ”Well... It's a good mindset to have as long as you're careful,” sagde han, da englen sagde han ikke ville lade ham vinde, at han ikke ville give op på grund af denne kontrakt. Det kom ikke som nogen overraskelse at han spurgte om ærkeenglen kunne gøre ham til en normal engel. Det var svært at sige, netop fordi han aldrig havde mødt nogen som var født falden. Det var urimeligt, og dette i sig selv var nok til at Michael følte han fortjente en chance som engel. ”I guess, with the power and faith in God, it is possible…” sagde han tænksomt, men vidste at lige meget hvad, var det ikke muligt så længe kontrakten var gyldig. ”But not when the contract is valid…. sometimes these contracts are sealed with something very dark, something that won’t be broken simply by killing him. It’s far more complicated than just a snap of my fingers… Your best bet is to find out how to break it from the demon, and I doubt he's willing to share that,” forklarede han, af den grund matte de sandsynligvis finde ud af at bryde kontrakten på anden vis. Han nikkede bare da Kyung sagde han ikke vidste hvordan han så ud. Det gjorde det ikke ligefrem nemmere. Han vendte blikket mod Kyung med en bekymret mine da han virkede meget frustreret, til dels forstod han ham godt, men på den anden side ville det kun gøre det værre at blive angrebet af noget i skoven. ”I get that, but you don’t want to let any blood demons or vampires get to you either,” sagde han roligt.

Han stod stille mens den faldne engel beundrede hans vinger. Det var kun forståeligt hvis han aldrig havde ejet denne form for vinger. ”Your father sounds like a wise man,” sagde han, og håbede han ville huske det i fremtiden, at han ikke ville være for godtroende overfor fremmede. Han løftede sit blik en anelse, da Kyung foldede sine sorte vinger ud. Michael fjernede sine vinger bag ved hans ryg igen og nikkede idet han fortalte at han flyttede fra Korea til England uden sin familie. Derefter spurgte han Michael om han ville hjælpe ham. ”I will help you… I just don’t know how I can, not yet at least… but what I do know is that you need to pray to me if you ever meet this demon, or if you’re in danger in any way,” sagde han, idet han vidste at han på den made ville kunne give ham styrke til at håndtere situationen, hvis han mod forventning ikke selv kunne nå frem. ”Do you think someone in your family knows the name of this demon?” spurgte han, da det virkede til at være det første skridt i at hjælpe ham. Hvis de først havde et spor som ville føre dem hen til dæmonen og fik mere information omkring kontrakten, så ville de måske vide hvordan de skulle stoppe det.