Guitarens strenge - Chloe

Tid: 23:20
Sted: Den Store Have
Omgivelser:
Vejr: Køligt, med en let brise.
Påklædning: En sort langærmet trøje, cowboy jeans, cowboy støvler og en tyk rød og grønt ternet skjorte.
Tag: @Chloe


Dagen havde været lang og timerne hårde, hun vidste at hun nok burde være gået i seng, men hun kunne ikke finde ro, på trods af hendes udmattede krop. Så hun havde begivet sig udenfor, hvor hun følte sig hjemme, med sin guitar i hånden og hendes skjorte trukket tæt om kroppen, for at beskytte hende imod den kolde natte luft.

Fenella sad ved foden af et træ der stod i Den Store Have, med sin guitar på lårene og håret hængende løst om hendes ører og ned ad hendes ryg. Kun et par enkelte hår rørte på sig i den milde brise. Med lukkede øjne, nynnede hun med på den melodi hun spillede på sin guitar. Minder om hendes søskende og forældre strøg forbi hende, mens hun spillede. Det var næsten som om hun var tilbage på deres terrasse. Det eneste der brød illusionen var duftene omkring hende, de var slet ikke som dem der var der hvor hun kom fra. Hun åbnede langsomt øjnene til mørket og sukkede dybt.

Chloe sad i et træ i skoven og slappede af. Hun havde siddet der siden solen gik ned, og lyttede bare til naturen omkring sig. Men pludselig var der noget der brød den lyd, en guitar. Hun hoppede ned fra træet og gik roligt i retningen af lyden. En duft blandede sig med lyden, den duftede sødt. Det var en anden person, men menneske var det ikke. Så meget havde hun da lært, de duftede helt anderledes. Måske det var en parfume?
Hun gik lydløst imellem træer til hun nåede ud i kanten. Hun var nu i den store have, og et par meter væk sad der en pige med en guitar. Hun spillede godt, det var der ingen tvivl om. Chloe tøvede og var ved at vende om, men tvang så sig selv imod pigen. Hun var ikke sulten lige nu, og meningen med at være her var at møde nye folk. Desuden virkede hende her rolig, og det kunne være det smittede lidt af på hende.
Hun bevægede sig ud imellem træerne og stoppede da hun var en meter fra pigen. Hendes lyse hår blev let grebet i vinden. Det var helt sikkert fra hende duften kom. Hun rømmede sig "Det lyder meget godt. Er det okay jeg slår mig ned? Det er trods alt bedre at være 2, hvis vi skulle rende ind i nogle skyggemonstre."
Hun gav ikke rigtig pigen til at svarer før hun satte sig ned hvor hun stod, og lænede sig op af en lidt stor sten der var der. Hendes sorte hoodie posede sig en smule op omkring hende, og gjorde at hendes hår, som var samlet i en fletning, røg om på ryggen. Hun bar nogle afslappede bukser og et par simple gummisko. Hun kiggede over på pigen igen. "Jeg er Chloe.

Fenella gibbede og kiggede lettere forskrækket op på en mørkhåret pige, da hun hørte en stemme og før hun nåede at reagere på det spørgsmål hun blev stillet, havde pigen sat sig. Hendes store øjne, blev igen rolige og hun smilede et lettere genert smil og sagde "Mange tak." Hun rettede sig lidt op og forsatte "Jamen hej Chloe. Jeg er Fenella. Nogen melodi du kunne tænke dig at hører?" Hun kiggede nysgerrigt på Chloe, hvad mon hun var for en? Hvad lavede hun ude så sent? Men hun ville ikke spørge, det ville være uhøfligt.
Hendes fingre forsatte lige så stille med at spille en ubestemt melodi. Hun tog en dyb indånding og stoppede så kort med at spille for at strække sine fingre en smule, hendes fingre fandt dog hurtigt strengende igen og hendes ubestemmelige melodi forsatte i den mørke nat.

Chloe havde ikke rigtig taget notits af at hun havde skræmt Fenella. Hmm det var et underligt navn, anderledes end så mange andre hun havde hørt, men så igen det var jo ikke fordi det var et grimt navn.
Hun kiggede over på Fenella der spurgte til en melodi. Hun lukkede så øjnene og lagde hovedet let tilbage imens hun tænkte. Hmm.. Musik havde hun ikke hørt længe fordi det havde ærlig talt været for meget for hendes sanser, men hun syntes at når det blev spillet på den måde som Fenella gjorde, så gav det en anden ro. Hun sad lidt og lyttede til melodien hun ikke kunne regne ud hvor var fra, så åbnede hun øjnene og kiggede på hende. "Hvad med at spille noget roligt som 'When you believe'?"
Imens hun lyttede til musikken, kiggede hun nærmest fortryllet på hvordan fenella bevægede fingrene på guitarens strenge. Hun var fasineret, det kunne være fedt hvis hun kunne skrive en melodi der passede til hendes dans, en lyrical dans smuk og elegant. Hun smilte lidt ved tanken og løsrev sig så fra guitaren. Hun tog en gren op, som lå på jorden. Hun begyndte og side og vende den i hånden, og lægge mærke til strukturen. "Går ud fra du elev på skolen, siden du sidder herude så sent." Hun stoppede kort med at bevæge grenen og lod hænder hvile i skødet på sig og drejede blikket over på Fenella. "Hvad bringer dig til skolen?"

Fenella smilede venligt, nikkede kort og begyndte straks at spille 'When You Believe' på sin guitar hendes fingre dansede hen over strengene. Alt imens hun betragtede pigen der sad over for hende, hvordan hun virkede fortabt i sine tanker, hvordan hendes øjne fulgte hendes dansende fingre. Og hvordan hun samlede den lille gren op fra jorden og spurgte hende om hvad der havde bragt hende til skolen.
Fenella bed sig i læben, mens hun overvejede hvad hun skulle svare og før hun fandt et svar, var sangen slut. Uden at vide hvad hun så skulle spille, lagde hun guitaren til side og kiggede op på pigen der sad overfor hende og svarede "Tja, skolen har et af de bedste musik programmer." Hun pausede kort, kiggede ned på sine hænder og smilede, en smule sorgmodigt, "Og så var det på tide at jeg kom væk hjemmefra, på trods af mine søskendes protest." Hun rystede let på hoved. Og rettede så blikket til Chloe igen "Hvad med dig?"

Chloe lyttede bare til melodien der forlod guitaren. Hun havde altid elsket den sang, men noget ved den virkede på en måde forkert nu. Præcis hvad det var vidste hun dog ikke, nok at hun på ingen måde følte sig forbundet med gud. Ikke at hun nogensinde havde været super religiøs, men gud måtte da se hende som en vanskabning, noget der ikke burde eksisitere.
Hun blev hevet ud af sine tanker da melodien stoppede og Fenella lagde guitaren ved siden af sig. Hun kiggede op på hende, og fangede hendes blik så de fik øjenkontakt. Musikprogrammer, jaa det gav mening, men hun følte der nok var mere. Det var der så også viste det sig, søskende. Gad vide hvordan hendes mor og far havde det. Måske hun skulle sende et brev til dem, men kunne hun sætte afsender på eller ville de så opsøge hende? Måske hun skulle ringe først. Det var nok bedre.
Hun kiggede hurtigt op på Fenella da hun spurgte til hende. Ohh undskyld jeg forvandt lige væk i mine egne tanker lidt. Hun sendte hende et undskyldende smil. "jeg er her nok mest for at finde mig selv, lærer mig selv at kende." Hun følte ikke hun kunne sige mere, og hun ville heller ikke hun kendte jo ikke pigen, de havde kun lige mødtes. Hun rejste sig langsomt og kiggede på Fenella. "Vil du med ud og gå lidt? jeg tænker bare gå rundt her i haven og ikke for langt fra skolen, men trænger til at bevæge mine ben lidt." Hun så afventende og tålmodigt på hende.

Fenella lyttede stille til pigen og smilede så varmt til hende "Det er helt fint, det sker nogle gange.". Hun nikkede også anerkendende til det Chloe sagde om at finde sig selv, det kunne hun også genkende, hun var stadig i gang med at finde sig selv, nu hvor hun var væk fra sin søskendeflok og helt alene. Selve tanken om at hun var alene føltes som et knæ i maven og hun var overbevist om at det kunne ses i hendes ansigt. Men hun rejste sig op sammen med Chloe og samlede sin guitar op, tog stroppen over skulderen og vendte guitaren så den var på hendes ryg og svarede "Gerne, jeg trænger til at få strukket benene og få bevæget mig lidt." Det var også blevet ret koldt, især da solen var gået ned. Hun trak sin skjorte tættere om sig og kørte så en hånd igennem sit blonde hår og så på Chloe. Hun begyndte at gå stille og roligt og kiggede på det omkringliggende natur. "Så.. Hvor længe har du gået på skolen?"

Chloe gik roligt i græsset som gav efter under hvert skridt. Hun gik med Fenella ved siden af til de kom hen til en lille gangsti der snoede sig omkring skolen. Chloe lagde mærke til hvordan underlaget ændrede sig og blev hårdere at gå på. Hun hørte gruset der gav genlyd for hvert skridt. "Ikke mere end et par uger. Er rimelig ny, så har ikke rigtig været så mange steder endnu. Eller til så mange timer." Hun smilte lidt.
Stien drejede rundt bag et stort træ som dækkede for den smule lys der var. De var dog hurtigt forbi det og ude i lyset af en lygte igen. Hun trak sit hår om på den ene side, da brisen blev ved og blæse nogle små hår ind foran hendes ansigt, og det generede hende grænseløst. Hun vrissede kort da hun mistede kontrollen men stoppede hurtigt sig selv. Bare hun ikke havde hørt det. Hun skyndte sig at spørge hende om noget for at aflede tankerne. "Jeg kan regne ud du skal ha musik på skolen, men er der andre ting du god til?" Nu måtte hun bare håbe at det var nok.

Fenella fortrød at hun ikke havde taget sin tørklæde eller ligne med sig, da hun havde begivet sig ned i den store have, men hun sukkede bare lydløst og lyttede til hvad Chloe svarede. Hun havde ikke gået der så længe selv, så det så ud til at de begge to var ret nye. Og hun sagde "Tja, jeg har gået her i endnu kortere tid, jeg har kun været her i en uge." Hun smilede let, dog lagde hun mærke til at der kom en lyd fra Chloe, efter hun havde rettet på sit hår. Dog lod hun det ligge, da Chloe spurgte hende om der var andre ting hun var god til. Hun nikkede og kiggede op på den skydækkede natte himmel. "Jeg går også til løb, fægtning og bueskydning. Er dog ikke lige så god til dem, som til at spille eller synge." Hun smilede og rettede let på remmen på hendes guitar. "Hvad med dig? Er der noget du er god til?"

Hun kunne ikke lade være og grine lidt da der blev spurgt om der var noget hun var god til. Det var egentlig lidt dumt, for det var jo et reelt spørgsmål. Hun smilte til Fen //forkorter det nu// "Undskyld. Var ikke meningen og lyde grov, men. Jeg har danset hele mit liv. Er min passion." Hendes smil fadede ved tanken om hun aldrig ville kunne deltage i konkurrencer mere og hun kiggede ned i jorden. Hun mærkede hvordan sorgen over det overvældede hende. Det der med følelser man ikke kunne styrer var en forfærdelig del af det at være vampyr. Hun bed sig let i læben for at forsøge og få det under kontrol, men det virkede ikke. Hun mærkede tårerne der pressede på og hun drejede hovedet let væk fra Fen, det kunne ikke passe hun skulle græde nu! Hun kunne ikke stoppe det og en tårer trillede og hun tørrede den vredt væk.
"Jeg ved dog også meget om stjernerne, og har også psykologi men det er nyt for mig." Man kunne godt hører på hendes stemme at hun var blevet ked af det, men hun nægtede og erkende det for sig selv, hun forsøgte bare at glemme det og fortsætte samtalen som var intet hændt.

Fenella blev en smule forbavset da Chloe begyndte at grine, men rystede det af sig og skulle til at svare, da Chloe vendte hoved væk fra hende og hun kunne hører hvordan de næste ord dirrede, som den kun kunne når man var på grådens rand og uden at tænke over det, lagde hun hånden på Chloes arm og sagde "Er du okay? Sagde jeg noget forkert? For hvis jeg gjorde, så underskylder jeg altså.." Hun stoppede op og kunne mærke hvordan hendes egne følelser blev påvirket, hun havde altid været let at røre på den måde og hun fik pludselig en trang til at kramme den unge pige der stod foran hende. Hun gjorde det dog ikke. Hun blev stående, med hånden på hendes arm.
Hun vidste ikke om det var det rigtige at holde fast i emnet, hun vidste jo ikke hvad Chloe var, hun var for sent oppe uden tegn på træthed til at være et menneske og hun bevægede sig ikke som en formskifter.. Men Fenella gjorde det hun mente var det rigtige at gøre.

Chloe prøvede og holde sine følelser tilbage, hun prøvede alt hvad hun kunne med de fyldte så meget. Så da Fen venligt lagde hånden på hendes arm, så knækkede hun. Tårene ville ikke blive bag hendes øjne og hun græd stille. Hun stod lidt og rystede, og så kom irritationen op i hende. Hvorfor skulle hun blande sig? Hun hev vredt sin arm til sig og råbte af hende."HAR DU INGEN OPDRAGELSE? KAN DU IKKE FATTE DET IKKE ER ALT MAN SKAL BLANDE SIG?" Vreden lyste i hendes øjne, og hun stod med sine hænder knyttet. Hun borede sine negle ind i sin egen håndflade for at prøve og få kontrol over det, men da det ikke virkede samlede hun det første den bedste sten op, som altså var ret stor, og tyrede den langt imod skoven. Hun stod med sine skuldre trukket op om sig og trak vejret hurtigt med hænderne knyttet.
Der gik lidt tid før hun fik ro på sig selv, og skylden skyllede ind over hende. Hun vendte sig imod Fen, stadig med tårer i øjnene. "Undskyld jeg... Jeg kan ikke rigtig styre mine følelser. Det var ikke for at det skulle gå ud over dig. Undskyld.... Hun kiggede ned i jorden og fumlede med sine hænder. Hun ville sq da aldrig få nogen venner når hun opførte sig sådan. Det lignede ikke noget, sådan behandlede man ikke andre, og her havde hun mødt en sød pige og så gjorde hun det. Hun bed sig selv vredt i læben så hun kom til at bløde.

Fenella trådt, eller rettere sprang, et par skridt tilbage,  da Chloe hev sin arm til sig og derefter råbte af hende. Hun stod med store øjne, og gjorde sig klar til at forvandle sig, for enten at stikke af eller forsvare sig, hvis dette skulle vise sig at være nødvendigt. Men det var det heldigvis ikke. Hun så hvordan Chloe kylede stenen imod skoven. Fenella kom til at tænke på sin bror og sine søstre, hvordan de havde ligne udbrud, især da hendes bror fandt ud af at hans andet dyr var en slange. Han havde stået og råbt op om at han ikke ville være en slange. Mindet fik hende næsten til at smile, men kun næsten. Hun var på vagt, og hun vidste ikke hvordan Chloe ville reagere.
Da der var gået lidt tid og Chloe havde undskyldt, trådte hun igen et par skridt frem og smilede blidt til Chloe og sagde med en blid stemme, som hun ofte havde gjort overfor sine mindste søskende, "Det.. Det okay. Jeg trådte vist også over en grænse. Så det må du undskylde." Hun så lidt rundt inden hun igen så på Chloe og forsatte "Jeg vil dog lige sige at hvis du skulle få lyst til at snakke om det, så lytter jeg gerne. På trods af at vi kun lige har mødtes." Hun rakte sin hånd frem, som for at slutte fred.

Chloe der stod og var overvældet af skyldfølelse kiggede forsigtigt op da hun kunne hører Fen gik tættere på. Hvordan turde hun det efter det udbrud hun lige havde set? Hun havde egentlig ikke gået over en grænse, det var bare et hårdt emne, og hun kunne ikke kontrollere sine følelser.
Hun fik øje på hånden som blev rakt frem og kiggede en smule usikkert på den. Hun vidste ikke helt om hun skulle tage imod den, hun følte ikke hun fortjente det som hun lige havde behandlet hende. En de laf hende skreg hun skulle løbe, hun skulle skåne Fen for hendes problemer. Men noget ved hendes smil gjorde at han hun tog imod hendes hånd. Et lille smil formede sig på hende læber, imens hun let rystede på hovedet. "Du gjorde ikke noget forkert, det bare et følsomt emne, og jeg er. well jeg ikke mig selv." Hun lagde hovedet let på skrå og smilet blev lidt større. "Tak det vil jeg huske. men hvorfor løb du ikke din vej? Normale mennesker ville have været skrækslagen. Det var vist ikke en helt lille sten." Hun sendte hende et lidt uskyldigt smil, og samlede sit hår på ryggen.

Fenellas smil voksede, da Chloe tog hendes hånd og forklarede hende om emnet. Hun kørte en hånd igennem sit lange blonde hår og tog en dyb indånding af den kolde natteluft. Hvorefter hendes øjne fandt Chloes og svarede "Fordi jeg har set noget ligne før. Med min bror. Det var dog ikke en sten han kastede med og det var ikke nær så tungt, men.." Hun lagde mærke til det blod der var på Chloes læbe, fra da hun havde bidt sig i læben og hun kiggede sine lommer igennem og fandt til sidst et lommetørklæde af stof og rakte det til Chloe og sagde med blikket på hendes læbe "Her, din læbe bløder.".
Der gik et par sekunder før hun forsatte det hun havde været i gang med at sige. "Jeg stak ikke af fordi jeg ikke følte du ville gøre mig noget. Men hvis jeg endelig havde følt at jeg var i fare, var jeg også fløjet min vej." Hun smilede til Chloe og stak sine hænder i baglommerne på sine cowboy jeans.

Chloe tog imod det lille tørklæde der var blevet givet til hende. Hun vidste dog godt at det allerede var helet, det var en del af den hun var. Hun tørrede forsigtigt blodet af læben imens hun lyttede til det Fen fortalte hende. Hendes bror? Chloe var enebarn, og hun elskede det faktisk. Hun havde aldrig haft behov for søskende. Men hun forstod også at andre var glad for det.
Hun løftede et øjenbryn da hun sagde det med at flyve sin vej. Hun gjorde en mine til de skulle fortsætte rundt og gik roligt på stien. "Fløjet din vej? Mener du ikke løbet? el?" Hun så lidt undrende på hende. Var det en talefejl?
Hun gik og nullede det lille lommetørklæde imellem sine fingre. Der var en fin lille dråbe af hendes blod på det. Man kunne ikke se noget anderledes ved det, det var ikke fordi hendes blod var blevet sort el lign. Faktisk kunne man ikke rigtig se det på hende. Hun var blegere ja, men hvis hendes tænder ikke var fremme kunne man ikke se hvad hun virkelig var. Hun havde fået at vide at alle på skolen vidste til alle racer der var her. Det var noget obligatorisk vist, lige før det stod i folderen når man kom på skolen. Hun regnede med det var for sikkerhed, og for at man kunne passe på sig selv. Der var vogtrne godt nok, men det var rart at folk også lige var vågne og passede på sig selv. Hun var personligt glad for vogterne var der, ikke fordi hun frygtede for sig selv. Nej hun stolede ikke på sig selv, og var skrækslagen for at gøre nogen fortræd.

Fenella fulgte med Chloe og smilede til hende og rystede blidt på hoved. "Nej." Hun overvejede kort hendes ord og sagde så "Jeg er en formskifter. Så jeg ville have fløjet min vej, hvis mit liv var på spil." Hun kiggede op på himlen, mens de gik ned ad stien og tilføjede "Behold du bare lommetørklædet eller smid det ud, hvis det er det du vil. Jeg har flere end jeg har nogensinde får brug for." Hun havde et smil på læben, da hendes tanker drog på udflugt i hendes minder endnu en gang. Hun huskede hvordan hendes mor havde lært hende at brodere lommetørklæder, og hvordan hendes bror også ville lærer det, men at han ikke var gammel nok. Hun havde slæbt mindst 30 med sig, de var meget bedre end dem af papir. Medmindre man skulle pudse næse, så var papir helt klart bedre og mere hygiejnisk. Hun rystede let på hoved af sine tanker og rettede blikket imod Chloe og sagde "Jeg har aldrig lagt skjul på hvad jeg. Med mindre det er folk der ikke kender til det."

Chloe kiggede en smule overrasket på Fen, og blinkede så et par gange. Formskifter, det var dem der kunne forvandle sig til nogle dyr, de valgte det dog selv i modsætning til vareulve. Det kunne være derfor hun ikke kunne placere hendes duft. Hun havde vidst aldrig mødt en formskifter før, i hvert fald ikke imens hun var vampyr.
Hun kiggede på det fine lommetørklæde i sine hænder da hun fik at vide hun kunne beholde det. Det var rigtig fint, og havde nogle yndige broderinger på sig. Hun tøvede kort med smilede så "Så siger jeg tak. Det meget smukt." Hun foldede det pænt sammen og lagde det i lommen, det skulle vaskes men måtte vente til hun kom ind igen.
De nåede til en flot træbænk, og Chloe satte sig roligt ned. Hun ventede tålmodigt på at Fen også satte sig. Hun fumlede lidt med hænderne, hun havde aldrig sagt det til nogen før. "Jeg havde egentlig ikke brug for dit fine lommetørklæde, da såret allerede var helet. Det er en del af den jeg er. Det en af de positive sider ved det." Hun kiggede på Fen og sendte hende et smil. Hun ville gerne fortælle hende hvad hun var, men hun kunne stadig ikke bruge ordet. Måske Fen kunne regne det ud selv. "Jeg har desværre nogle ting som gør, at jeg føler mig begrænset. Kan ikke tåle solen. Mine følelser tager overhånd som du så." Hun rødmede lidt i de meget blege kinder, men kun ganske lidt. Hun ville ønske hun bare kunne sige det, men hun kunne ikke. Sagde hun ordet havde hun erkendt dig over for sig selv, og det var hun ikke klar til endnu. Hun kiggede på sine hænder der lå foldet sammen i skødet på hende. Mon Fen ville løbe sin vej nu? Hun forstod godt hvis hun ville, hun var farlig for andre.

Fenella smilede da Chloe komplimenterede lommetørklædet. Ligeledes satte hun sig ned ved siden af Chloe på træbænken, hun tog dog guitaren af og stillede den op af siden på bænken. En kølig brise krøb langs hendes blottede hud på hænderne, halsen og hendes ansigt og hun trak endnu en gang sin skjorte om sig og priste sig lykkelig over at den var tyk og at hun havde lange ærmer på indenunder. Hun lyttede opmærksomt til det Chloe fortalte hende og smilede "Det kan sagtens være, men det er nu meget rart at få blodet væk alligevel.". Hun så ud i mørket og lyttede. Lyttede til Chloe, til nattens lyde, brisen i træernes blade og hun gav sig til at tænke.. Chloe sagde hun ikke kunne tåle solen, at hendes følelser var svære at håndtere. At hun helede hurtigt. Alle disse pegede imod at hun var en vampyr. Ikke at det generede Fenella, hun havde aldrig kendt en vampyr, selvfølgelig havde hun mødt nogle på skolen, men hun havde aldrig sat sig ned og snakket med nogle af dem. Hun tog en dyb indånding og spurgte "Hvor længe?" Hun hentydede til hvor længe hun havde været det hun nu var. Hun skydte sig at tilføje "Hvis du ikke har noget imod at jeg spørger selvfølgelig.."

Chloe følte det tog en evighed før Fen reagerede på de ting hun havde sagt, det var ren tortur. Det var i virkeligheden ikke så længe, men nogle gange virker tiden bare længere end den er. En lydløst let udånding forlod hendes læber da Fen spurgte til hende igen. Det var faktisk rart at snakke med nogen om det. Måske havde hun manglet det. Det gav hende lidt mere mod på at kontakte sin familie. Alt de vidste var at hun var okay, hun havde ikke turde sige alt.
Hun lænede sig mere afslappet tilbage og lukkede øjnene. Minderne om natten fløj forbi hendes tanker som tydelige billeder, det var som en horror i 3d. Men det her var ikke en film, det var ikke noget hun bare kunne slukke og komme ud af igen, det var hendes liv. "3 måneder." Hun svarede imens hendes øjne stadig var lukket, og hendes stemme var rolig. Hun havde svaret kort men der var ikke rigtig andet og sige jo. Hun åbnede sine øjne igen og lagde mærke til at Fen lignede en der frøs. Hun tog sin hoodie af, der var en lynlås foran, og lagde den om Fen, og lænede sig så let frem så hun støttede med albuerne på sine knæ, fingrene flettede hun sammen. Indenunder hendes hoodie havde hun en simpel sort top, det var ikke et problem for hende, kulde generede hende ikke på samme måde som før. "Vi burde måske gå ind, det er køligt og du ligner en derer ved at dø af kulde." Hun kiggede tilbage over skulderen på Fen med et lidt flabet smil.

Fenella nikkede, tre måneder var ikke længe. Og hun forstod bedre hvorfor Chloe havde reageret som hun gjorde. For det kunne sagtens siges at hun ikke havde snakket med en vampyr før, men hun kendte alt til det med at skulle vænne sig til noget nyt, hun kom til at tænke på sin egen første forvandling. Den smerte hun havde gennem gået var udlidelig. Og hun gennemgik den gang på gang. Og så var der da hun skulle vænne sig til sin ravne form, det havde krævet en del mere, især med manglen på hænder, den rå skrappen og så var der det med at skulle flyve, det var skræmmende. Hun kom tilbage til omverdenen, da Chloe lagde sin hættetrøje om hendes skuldre og hun nikkede, hun frøs ret meget, hun var vant til varme nætter hele året rundt, ikke den kulde som hun oplevede her. "Ja, måske det var en god idé. Jeg er slet ikke vant til kulden endnu." Hun smilede til Chloe, men kunne ikke lade være med at lave en smørret grimasse, da hun opdagede det flabede smil på Chloes læber. "Tak, forresten." Hun tog fat i trøjens kanter og rejste sig op, mens hun tog sin guitar i hånden og ventede på Chloe fulgte med.

Chloe smilte da hun lagde mærke til at Fen gengældte hende smil, eller hun smilte endnu mere. For første gang i 3 måneder følte hun sig en smule menneskelig. Det var en rar følelse, en følelse hun havde glemt.
Hun rejste sig op og strakte sig en smule dovent, imens hun kløede sig let i nakken. Og gik roligt imod hovedindgangen. Hun burde måske også læse lidt på noget psykologi. Hun havde ikke været til klasse endnu, men derfor kunne hun godt holde sig up to date. Hun foldede hænder bag sin ryg og kiggede op på himlen. "Har du nogensinde tænkt over hvordan stjernerne blev skabt? Jeg kender godt deres historie, men jeg tror ikke det alt. Jeg tror der en del vi ikke kender, en mystik som vi aldrig rigtig vil kunne forstå." Hun stoppede ikke med at kigge op, og man kunne hører på hendes stemme det var noget hun gik meget op i.

Fenella gik stille ved siden af Chloe og rettede selv sit blik op imod himlen, da Chloe spurgte hende om stjernerne. Hun tænkte lidt og svarede så "Jeg tror på at der er meget mere end hvad vi kender til. Især når det kommer til universet." Hun kom pludselig i tanke om noget hendes bedstemor, som også var formskifter, en gang havde fortalt hende "Min bedstemor fortalte mig en gang at da hun var lille troede hun det var dele af sjæle. Ikke fra mennesker, men fra dyrene. Og at hver planet stod for hver sin gud." Hun smilede let og rystede på hoved. Hun havde aldrig forstået det helt, men hun kunne godt lide idéen om at der var meget mere ved det end at det bare var gasser der lyste natte himlen op.
Hun gabte et lille gab og kunne endelig mærke trætheden melde sig. Hun rakte hånden op og lod sine fingre løbe igennem hendes hår og lod det falde lige så stille i den blide brise.

Chloe kunne godt lide den tanke, at det var sjæle, dog ville hun mene det var fra alle skabninger så, alle der havde en sjæl. Hun rettede blikket på stien igen så hun kunne se hvor de gik. Hun elskede og lærer en masse om nyt om astrologi, man kunne aldrig lærer for meget, det var i hvert fald hendes holdning.
Hun stoppede da de nåede døren og drejede sig så hun stod vendt imod Fen. "Er glad for jeg mødte dig i dag. Har været en dejlig forandring fra hvordan mine aftener normalt er." Hun sendte hende et venligt smil og lagde så mærke til trøjen hun havde lånt til Fen. "Du kan bare beholde trøjen og give mig den en anden gang, går ud fra vi løber ind i hinanden igen." Hun nikkede imod trøjen og grinte så et let og afslappet grin. Hun havde faktisk hygget sig, det var længe siden, faktisk havde hun vidste ikke gjort det siden hun blev vampyr. Hun håbede de ville se hinanden igen.

Fenella smilede sagte, med en følelse af nostalgi. Hun hyggede sig i Chloes selskab og følte at hun endelig var ved at finde sig lidt bedre tilpas på skolen. Hun rettede sit blik imod Chloe, da hun var stoppet og begyndte at tale, hun smilede et varmt smil "Jeg kan kun sige det samme, det var rart endelig at snakke med nogen." Hun kiggede ned på trøjen om hendes skuldre, da Chloe nævnte den og nikkede "Ja, det håber jeg i hvert fald at vi gør." Hun grinede også en smule og strøg nogle hårtotter væk fra sit ansigt.