In the dark (Tw/Cw)

Fine, you win. De opgivende, om end en anelse spydige, ord var næsten endnu mere tilfredsstillende at høre, end han oprindeligt havde forestillet sig. Mortas satte stilfærdigt lysestagen fra sig på altertoppen, efter den svækkede blodsuger havde fået krænget sig ud af hans greb kun for at ende knælet på gulvet. Sikke dog et patetisk syn. Var det her virkelig nattens længe ventede klimaks? Det kunne ikke være rigtigt. Det var ganske muligt, at hun var for udmattet til at fortsætte deres lille, intime magtkamp, men det var han så sandelig ikke – langt fra.
En nærmest elektrisk sitren løb gennem hans krop, idet den første bøn om hjælp forlod Cimberlies læber. Aldrig havde han overværet noget så ophidsende som synet af vampyrkvinden komplet indsmurt i blod. Det var svært ikke at kaste sig over hende. Han var dog ganske bevidst om, at han blev nødt til at være umådelig påpasselig med sine bid, hvis hun skulle holde ud til enden. Chancen for det var allerede mindsket betydeligt. Påmindelsen om, at hendes liv ultimativt lå i hans hule hånd, fik ham til at trække på smilebåndet. Han nød tydeligvis at være i fuld kontrol, og i et kort øjeblik overvejede han blot at gøre det af med hende nu og her, men træf hurtigt beslutningen om at lade være. Noget i ham ønskede inderligt, at dette kunne vare ved for evigt; eller i hvert fald indtil hun ikke længere kunne fastholde hans interesse.
Præsten havde endnu ikke rørt sig ud af flækken, men stod bare tyst og betragtede hende, mens hun vred sig i åbenlys smerte på de hårde fliser. Måden, hun besværet kæmpede for at få noget af blodet ført op til munden, fik ham til at udstøde et lavmælt fnys af latter. Han blev vel næsten nødt til at give det ynkværdige væsen en hjælpende hånd. Og så igen... Mon ikke han kunne udsætte det blot en anelse endnu?
“I don’t think I’m fully satisfied quite yet…” svarede han i en legende tone og satte sig samtidig på hug foran hende; glasskårene knasede under hans støvler. Han tog fat i indersiden af hendes ben for at sprede dem ud til hver deres side, så der blev plads til ham imellem dem. Dernæst, med kroppen sænket nedover Cimberlies og hans kønslegeme hvilende mod hendes underliv, drog han et længselsfuldt suk nær hendes ene øre. “I want to feel you from the inside… just once more…” Mortas bøjede nakken forover og lod sin tunge køre henad det blodtilsølede gulv ved siden af hendes hoved, netop som han indsatte sig selv i hende endnu en gang. Stadig med blodet på tungen, strejfede han hendes læber med sine egne, og såfremt hun åbnede munden lige så svagt, ville han lade sin tunge møde hendes.
“Fuck…” stønnede han mod vampyrens mund, idet han langsomt begyndte at glide ind og ud ad hende, men det rolige tempo vedblev dog ikke særlig længe. Det var ikke, fordi han arbejdede frem imod en udløsning, da det ikke længere var en mulighed efter hans zombificering – men det fik stadig endorfinerne til at rase rundt i kroppen på ham. Han vendte atter ansigtet ned mod gulvet i intentionen om at få slikket noget mere af den røde livsvæske op, men stødte på mere end blot det. Et spidst stykke glas skar ham ind i tungen og i stedet for at trække sig væk, sugede han det umiddelbart upåvirket op i munden. Præsten løftede hovedet igen, bevægede sig yderligere frem og tilbage i hende et par gange endnu, før han stødte i bund og holdt sig i ro. En ualmindeligt grusom lyd hørtes, som han knuste glasset med tænderne, og det næsten blæksorte blod begyndte at flyde ud af hans mund. Det var umuligt at holde smerten i hans ansigt fuldstændig skjult, men han gjorde sit ypperste, da han begærligt forsøgte at fortsætte det tidligere kys.
“Why don’t you give me a reason to keep you alive?” mumlede han drilagtigt og vuggede ganske skånsomt med underlivet, inden han bed ned i hendes underlæbe og hev pirrende ud i den, før han slap. Kultlederen trak sig uendelig langsomt ud ad hende, og som han skubbede sig selv op at sidde på knæ, stadigvæk imellem hendes ben, skyllede et tænksomt udtryk indover det blodige, malede ansigt. Hans mundvige fortrak sig i et bestialsk smil, og det sås tydeligt i de kontrasterende øjne, at han var kommet på en grufuld idé. Hænderne kørte let hen langs det urene gulv og samlede bevidst nogle glasskår op undervejs. Sammenbidt blev de knyttet til næver, så skårene hægtede sig fast i håndfladerne, som han efterfølgende plantede på Cimberlies inderlår. “I’ll make you a deal…” startede han ud, alt imens han lige så forsigtigt kørte hænderne i retning af hendes skød. Han sørgede dog for at presse nok på til, at de skarpe kanter på glassplinterne skar igennem vampyrkvindens blege hud. “I will help you – for the price of your little human accomplice,” fortsatte præsten i et udspekuleret tonefald og strøg op langs hendes maveskind med de blodtildækkede hænder. “You let me rip out her throat… and you can have all the blood you want.” Han fugtede sine læber og endte med at spytte noget af alt blodet ud på hende, for derefter at afslutte med: “Should you refuse… I’ll tear yours out instead.”

Følelsen af glasskår der rørte hendes kolde hud fik alle hårene til at rejse sig, og det gav en nærmest gyselig kulde ned langs ryggen. Men der var intet tegn på frygt, eller bange anelser for hun kunne lide det. At have ligget i smerter på gulvet med blodet omkring sig, uden at have energi til noget som helst havde hun undervejs fulgt ham med øjnene. Hver bevægelse iagttog hendes øjne, og som han havde nærmet sig hende og ladet hans krop sænke sig over hendes lod hun de kolde læber sprede sig lidt til et lille skævt smil. Hendes eneste tanke var, hvad han havde planer om at gøre men før den tanke nåede længere kunne hun mærke at han indsatte sig i hende, hvilket fik hende til at stønne højt. I samme takt havde hun revet neglene hen over gulvet igennem blodet. Hendes øjne var rettet på ham, hun havde fortsat fulgt ham med hver en bevægelse han lavede, så da han indsatte sig i hende igen kunne hun se nydelsen i hans ansigt. Hendes støn var høje, og de stoppede kun i samme øjeblik som hun kunne mærke hans læber strejfede hendes. Blodet kunne hun dufte, og lod hendes læber spredes for at kunne lade hendes tunge møde hans, hvilket også fik hende til at få lidt af det blod han havde på tungen. Kort lukkede hun øjnene, og nød smagen af blod igen, hvilken fantastisk følelse det var. Selvom det ikke var særlig meget, kunne hun tydelig mærke hvordan energien langsomt kom tilbage. Det var som om hendes krop ville have mere, for selvom hun hurtig kunne mærke blodet fra Mortas s tunge, så var det ikke nok. Der manglede mere blod, meget mere for at hun ville være helt klar igen, have hendes styrke og energi igen. I det mindste havde han være hjælpsom og enlig givet hende noget blod igennem hans tunge, og mund. Det var ikke noget hun havde noget imod, dog under kysset med hendes øjnene halvt lukket fik hun et støn frem, og lagde hovedet lidt på skrå"Mhmm..."kom der hviskende ud ad læberne med en blid undertone.

Hvorfor han havde valgt at kysse hende var i øjeblikket ikke det hun tænkte mest over, det var kun blodet der nærmest tiltalte hende. Det var klart hun var fortsat meget svag, men at denne ellers kolde og diabolske præst faktisk havde hjulpet hende, og var igang med at hjælpe hende - På trods af det store begær og lyster gjorde hende faktisk glad. Hun ville ikke vise det, det lå skjult inde i hende, og lå godt skjult på overfladen. Næsten som et lag man ikke kunne bryde igennem, og komme ind til, og imens deres kys var igang lod hun en hånd hvile sig på hans bryst. Lod neglene dækket af blod glide hårdt ned over overkroppen. Tiden måtte godt stoppe, så de bare kunne nyde det de havde gang i lidt længere, men før eller siden ville det stoppe. Hendes øjne hvilede sig på hans malede ansigt, og da hun kunne mærke at han var stødt i bund lagde hun hovedet bagover, så det blonde hår automatisk kunne blive blodigere end, hvad det var. Brystet skubbede hun lidt frem, som et højt støn kom ud ad hendes læber. Hun havde nærmest sat neglene ind i hans brystkasse som nydelsen ved hans stød var tydeligt at se og mærke på hende. Noget så smertefuldt, og alligevel forførende føltes ganske hyggeligt i denne mørke hal de var i, og hun lagde hovedet til den ene side"You know exactly how to inflict pain on me, so I thirst for more pain"sagde hun og lod tungen glide hen over læberne, før hun tog hånden til sig, så neglene ikke var påsat i hans brystkasse. Da han så bed ned i hendes underlæbe lod hun hendes øjne glide ned over hans ansigt, men hurtigt fandt de hans øjne. Der var ikke meget afstand imellem dem, så hun kunne tydeligt se hende i hans øjne. Hun var nærmest genspejlet i hans øjne, men det var sikkert også samme med ham i hendes øjne, de kunne vel se hinanden i deres pupiller. Følelsen af glasskår der rørte hendes hud igen, og rev hende over huden gjorde at hun bed sig kort i underlæben. Kunne smage lidt af blodet fra før og hun nød det, for det var rart for hende at få noget blod igen. smagen var altid så dejligt, også selvom hun havde været tæt på at få noget af hans blod. Hun løftede sig kort op ved at lade sig støtte med albuerne på gulvet, og nød nærmest hvordan han kærtegnede hendes hud med glasskårene. Det var sygt at hun faktisk kunne lide det, det pirrede hende og fik hende kun til at ville mærke mere. Eftersom at hun havde fået lidt blod var der kommet energi i hende igen, nu manglede der bare resten. Som hans ord om at han ville hjælpe kom ud ad hans mund kiggede hun på ham med et næsten overrasket blik, men det forsvandt hurtigt. Hun havde bedt ham om hans hjælp, så det burde ikke gøre hende overrasket at han faktisk ville hjælpe hende. Hun lod en finger glide rundt i cirkler på hans brystkasse"Only one reason, I have several reasons"svarede hun ham på om hun havde en grund til at han skulle holde hende i live. Måske hun bare skulle have svaret ham normalt uden at drille, eller tirre ham. Men efter at blodet havde givet liv til kroppen og de indre organer igen, var det lidt svært for hende ikke at være lidt flabet, og tirre ham.

Men efter at have ladet fingeren glide rundt i cirkler lagde hun hånden rundt om hans nakke, og lænede sig ind mod ham. Lod hendes læber strejfe hans kort uden at kysse ham, og hendes ansigt nærmede sig hans øre. Hun sagde ikke noget, men bed lidt fast i øreflippen ikke på en hård måde nej denne gang var det en pirrende og næsten lokkende måde hun bed ham på. Det var godt hun holdte sig lidt oppe på albuerne, men det blev hurtigt afbrudt af at hun valgte at sætte sig op på knæene, og lod den anden hånd strejfe hans kønsdel. Med to fingre strøg hun dem hen over toppen, og der gik ikke lang tid før fingrene var gledet ned af kønsdelen. Fortsat var hendes ansigt tæt ved hans øre og hun havde efterhånden efterladt få bid nedad øreflippen"You are my favorite sin and I can feel and see in your eyes that you do not want me to die"sagde hun i en blid tone, med et bredt smil på ansigtet. Langsomt trak hun sig tilbage, så hun kunne kigge på ham igen. Stadigvæk med en meget lille afstand imellem dem, hendes hænder kærtegnede hans nakke kort. Hun holdte blikket endnu, før hun så kiggede væk fra ham. Hørte hun ikke et eller andet, var der nogle der var vågnet som havde hørt dem. Måske det var Luna, det var ikke til at vide, dog betragtede hun omgivelserne kort. Øjnene gled ned over ham men også hende, og lige kort kunne hun spotte det rod de nærmest havde lavet herinde. Det fik hende til at smile, og hun lukkede kort øjnene for dette scenarie som der var, kunne hun godt lide og det var ganske interessant. Hun kunne ikke klage, langt fra"We may use each other for many things, and maybe you have been looking for something hidden in me"sagde hun i en ganske normal tone, og stemme. Hendes øjne faldt hen på ham, og hun stoppede kort med at kærtegne hans nakke. Tog hænderne til sig, og lod dem hænge ned langs hendes side. Efter få minutter rejste hun sig op fra gulvet, heldigvis ikke så vaklende på benene. Men hun lagde en hånd ovenpå hans skulder for at støtte sig til ham, og lod hendes øjne glide ned over hende selv. Kortset hang fortsat rundt om hendes hals, og hans ord om at han ville hjælpe med Luna som pris, gjorde at hun tænkte lidt. Det blev ikke til mange tanker, hun var nød til at tænke på sig selv, blot være lidt egoistisk.

Med blodet på hendes ansigt der var blevet spyttet ud på hende, kiggede hun på ham. Øjnene gled på hendes hånd der hvilede sig på hans skulder, og hun tænkte lidt over at lade Luna ende i hans klør, hvis ikke nogle af de andre muertos. Hun var også nød til at tænke på at overleve, havde Mortas mest brug for hende eller Luna, ja det vidste hun ikke. Men hun havde bestemt ikke tænkt sig at dø, så hun sukkede lidt og fangede hans blik igen. Hendes ben rystede, samt resten af kroppen for hun manglede stadigvæk meget blod for at få hendes fulde styrke igen. I det mindste stod hun og støttede sig til ham, selvom han nok ikke kunne lide det"It's a deal ... I have to be selfish"sagde hun lavt og kort kiggede ned mod gulvet. Der var nok heller ikke noget valg, det betød selvfølgelig at hun ville miste Luna men det var enten hende, eller Luna, så hun var nød til at vælge sig selv. Som hun stod foran Mortas, kunne hun næsten fornemme hvordan aftenen var ved at slutte, solen ville sikkert også snart stå op. Det ville nok snart være på tide for hende at komme videre, så hun ikke ville brænde op udenfor, måske det var en god idé at få vasket sig fri for blod. Selvom det var ganske lækkert og interessant at være dækket af det, og dufte af det. Hun tog nogle skridt tilbage, og gik forbi ham hen imod alteret. Kiggede op på korset der hang på muren, og lod en hånd strejfe hendes kors rundt om halsen. Der blev ikke sagt nogle ord fra hende, enlig ville hun ønske at de kunne fortsætte. Hvorfor skulle tiden gå, hvorfor kunne den ikke stoppe, så tiden kunne være deres for en kort stund. Hendes øjne gled langsomt ned over muren, og alteret. Detaljerne blev betragtet, og som hun drejede hovedet for at kigge hen på Mortas skulede hun til deres tøj på gulvet"Maybe we should get some clothes on before Luna or the other muertos wake up"sagde hun med hovedet på skrå, og hun lod sig støtte til alterets kant. Selvom de ord var kommet ud ad hendes mund så ønskede hun ikke at stoppe, hun havde ikke lyst til at forsvinde væk fra kirken. Men det ville nok ikke ende godt, hvis hun blev det kunne godt være at han var sød overfor hende lige nu, og hjalp hende men inderst inde vidste hun godt at han ville dræbe hende. "It is hard to stop a desire that is so strong and not to be able to avoid touching the forbidden"sagde hun nærmest citerende som hun holdte hendes blik på ham. Så vendte hun kroppen hen imod ham, lod kort nogle fingre stryge hen over hendes læber, og hun sendte ham et lusket smil.

Aftalen om at hun ville aflevere Luna i hans hænder, til fordel for at hun kunne få noget blod glædede hun sig til. Så var spørgsmålet bare, hvor var det blod han snakkede om, var det mon noget han skaffede eller ville skaffe til hende. fingrene strøg lidt videre hen over hendes læber, og hendes øjne blev kort lukket. Hun stod ganske fint ved alteret, og lignede et stort rod, men sådan var det jo. Så man godt efter, kunne det måske også godt ligne et smukt kunstværk"If you want to taste my lips, I won't hold you back"sagde hun med et blik der nærmest udstrålede begær og lokkelse. Hun vidste ikke hvad der skulle ske nu, hvad han ville gøre og sige. Hun stod bare og kiggede på ham, imens lyden af raslen, og fodtrin kunne høres. Selvom hun nød natten og dens mørke sammen med ham, så var der nok ikke lang tid til solen ville stå op, og hun ville være væk.

Vampyrens kælen for hans ædlere del fik præsten til diskret at snerpe sine læber sammen, og han tog samtidig en stakåndet inhalering; det var nødvendigt at tage al hans selvbeherskelse i brug for ikke at lade sig distrahere af forførersken. Hendes påstand om, at han ikke ønskede, hun skulle dø, fik ham til at rynke brynene ganske let. Han undlod bevidst at svare i frygten for at blive taget i en åbenlys løgn. Der var noget sandhed i Cimberlies ord, men det var så absolut ikke noget, han var villig til at indrømme – slet ikke overfor hende. Mortas hævede trinvist sit blik i takt med, hun kom op at stå. Impulsen om at skubbe hende af sig, da hun vovede at hvile hånden mod hans skulder som støtte, undertrykte han og betragtede hende bare i tavshed. For en stund var han i tvivl om, hvorvidt hun ville takke ja til hans tilbud eller ej. Han blev dog glædeligt overrasket, idet det afgørende svar rungede ud i kirkesalen og bekræftede hans hypotese; vampyrer var tilsyneladende lige så egocentrede, som han oprindeligt havde forudset. Med et skadefro glimt spillende i øjet, rejste kultlederen sig ligeledes op.
“Clever girl…” mumlede han i et overlegent tonefald og lod blikket følge hende hen til alteret. Hun fremstod stadig enormt skrøbelig – som en sårbar fugleunge, han så let som ingenting kunne knække nakken på. Den tanke abstraherede han dog fra, og han kastede ligeså sin opmærksomhed over på bunken med det iturevne tøj. Det virkede pludselig så banalt. Hvad var pointen i at klæde sig på for blot at grise det til igen kort efter? Alligevel endte han med at begive sig hen til den ødelagte dragt, hvor han i en doven bevægelse fiskede et af de større stofstykker op fra gulvet. Sjusket blev det bundet rundt omkring livet og sørgede for, at hans nedre region i det mindste var gemt af vejen, hvorpå præsten atter vendte sig imod den lyshårede vampyrkvinde.
Mortas lod sig drage af hendes tillokkende adfærd og nærmede sig alteret med rolige, afmålte skridt. Hendes luskede smil fik ham til selv at hive op i den ene mundvig, idet han standsede kun ganske få centimeter fra hende. “Even in your current state you dare to further tempt me? You really are an insatiable whore, huh?” udslyngede han og kunne ikke lade være med at smile, som han reducerede afstanden mellem deres ansigter. Indbydelsen til at kysse hende havde lydt utroligt lidenskabelig, så det ville næsten være en skam at afslå tilbuddet. Han strøg kærtegnende bagsiden af sin hånd nedad hendes kind og pressede tungespidsen mod hendes lukkede mund. Det stod dog ikke på specielt længe, før den blide berøring abrupt blev erstattet med en syngende lussing, efter han havde trukket sig en smule tilbage. “You stay right here. I won’t be gone for long,” beordrede han for dernæst at forlade hende og marcherede temmelig målrettet hen mod indgangen til hans private gemak.
Døren blev nådesløst svunget åben og afslørede en chokeret Luna, der højst sandsynligt havde været vågen længe nok til at vide, hvad der var foregået ude i salen. Dog forlod et forfærdet gisp stadigvæk menneskets mund, netop som hun noget forskræmt krøb sammen, da den halvnøgne præst med et hårdt greb i hendes arm hev hende op at stå. En voldsom tumult lød fra værelset og tydede på, at der var opstået en mindre kamp imellem dem. Et højlydt bump ekkoede ud af rummet, idet en stol blev væltet over, men fejden kom hurtigt til en ende, som et smertefuldt skrig overdøvede alt andet. Der gik ikke engang et minut, før Mortas kom retur igen med Luna lige efter sig, der desperat forsøgte at klemme til rundt om sin kraftigt blødende strube. Med et ubønhørligt tag i hendes hår, slæbte han hende hen foran Cimberlie, hvor hun panisk tumlede rundt i det glassplintfyldte blod, gispende efter vejret.
“Enjoy your meal. Don’t worry, she’ll bleed out soon enough… but stay away from the brain. That’s mine,” snerrede han advarende uden at tage blikket fra vampyren. “You may feast till you have regained some of your strength but after that… you will leave. Never show your face inside this church again. Have I made myself perfectly clear?”

Der var et eller andet over hans kærlige berøring, som hurtig blev erstattet med en lussing. Hendes hoved blev automatisk drejet til den ene side, og hun kunne slet ikke lade være med at smile. Med alle de mærker han efterhånden havde efterladt på hende skulle man næsten tro, at han ønskede at eje hende. Lade hende vide at han for det første var ligeglad med, hvad han gjorde men også at han faktisk stadigvæk var blevet lokket og forført af hende. Hendes greb rundt om kanten på alteret løsnede sig en lille smule, og som hun skulle til at sige noget kunne hun høre en velkendt stemme. Først havde det undret hende, hvor han skulle hen eftersom han bad hende blive stående hvor hun var. Hun lod nogle fingre glide igennem det blodige og rodet blonde hår, og kort sukkede hun. Tænk at hun faktisk heller ikke kunne gøre andet end at blive stående, og nærmest se mere og mere ynkelig ud for hvert sekund der gik. Der var ikke noget at gøre, så hun stod og ventede på at se hvad han havde tænkt sig, og som han også var gået væk fra hende fulgte hun hans skridt samt hans bevægelser. Lyden af en bestemt stemme som hun kendte fik hende til at løfte begge hendes øjenbryn, var Luna virkelig vågnet. Måske hun havde været det i noget tid, hun kunne sikkert ikke undgå at have hørt hende og Mortas. Hovedet lagde hun lidt på skrå, og lod blikket hvile på indgangen til den private gemak. Hun skulle ikke vente ved alteret i lang tid, før hendes øjne mødte noget der nærmest overraskede hende en smule. Hvad det lige var der overraskede hende mest, var hun ikke sikker på. Både overraskelsen over at se blodet der nærmest strømmede ud ad den blødende strube på Luna, men også overrasket over at høre Mortas s ord.

Selvom hun ikke ville indrømme det, var det jo næsten et smuk gave han kom med, hun kunne ikke andet end at smile over synet, og betragtede Luna lidt mere. Da de begge to nærmede sig hende, og duften af menneske blod røg forbi hendes næse kunne hun mærke munden begyndte at løbe i vand lidt. Hun log tungen glide hen over hendes læber, og nød den dejlige duft af menneske blod, ja tænk at hun faktisk havde savnet den duft. Øjnene begyndte langsomt at skifte farve, og normalt skete det kun når hun brugte hendes evner men denne her gang var duften af Luna s blod alt for stærk til at øjnene ville holde den normale farve"I didn't think you were the type who gave gifts"sagde hun og lod hendes blik falde hen på Mortas s malede ansigt. Det mystiske malede ansigt, der både kunne lokke hende, men også bringe hendes nysgerrighed frem - Flere gange endda. Hun lænede sig ind mod hendes veninde, og kort skulede til præsten ved hende. De vinrøde øjne, der var mikset med den blodråde farve hvilede sig på hans øjne, og hun spredte mundvigene for at lade hendes tunge glide hen over de borende, og spidse vampyriske tænder. Tiden til at få mættet noget blod i sig blev stærkere for hver duft der kom forbi hendes næse, og at det faktisk ville gå udover hendes veninde var ikke en tanke der rørte hende særlig meget. Så blinkede hun til Mortas, før hun kiggede væk fra ham"Now I have to thank you for this wonderful gift ... and I usually hate to thank others"sagde hun med et bredt smil der havde vokset sig over ansigtet. Luna sagde ikke noget, hun vidste nok allerede at hendes liv var slut, at hun fældede nogle tårer rørte ikke hende. Tørsten efter blod havde nærmest overtaget hende, og var det eneste der tiltalte hende. Hun var nød til at få hendes styrke og energi igen, og eftersom Luna stod så fint foran hende med blodet løbende fra struben var det svært at holde igen. Cimberlie rakte en hånd frem mod den blødende strube, skubbede Luna s hånd væk, og lod de vinrøde, blodrusende øjne hvile sig på hendes ansigt. Hun behøvede ikke advare om, hvad der skulle ske og hun behøvede heller ikke advare Luna om smerten, for den ville være frygtelig. Hvis hun troede et vampyr bid var slemt, så skulle hun ikke glæde sig til et bid i struben, for det var meget værre. Blodet dryppede ned mod gulvet, og det fik Cimberlie til at kaste kort med det blonde hår, før hun hårdt greb fat rundt om halsen på hendes veninde. Det var stadigvæk muligt for hende at trække vejret, men hun var jo nød til at holde fast et eller andet sted jo, og som hendes kolde læber rørte ved den blødende strube bredte der sig et tilfredsstillende smil over hendes ansigt. Der gik ikke lang tid før hun borede tænderne dybt ind struben, hvilket fik Luna til at skrige af smerte, men det var hun ligeglad med, dog var den skingrende lyd nærmest irriterende for hendes ører. Nu skulle hun jo lige nyde dette dejlige måltid, så skulle hun jo ikke larme, så uden tøvende lagde Cimberlie en hånd hen foran Luna s mund, så kunne hun i det mindste ikke skrige eller noget. Efter nogle minutter hvor menneske blodt var gledet ned i hendes hals, trak hun tænderne ud ad struben"Did I forget to warn about the pain, well no matter I'm not done yet"hviskede hun nærmest med blodet dryppende fra hendes læber.

Kort skulede hun hen til Mortas, så han ville have hendes hjerne fint med hende. Hvad skulle hun også bruge den til, det var en god deal, hun kunne få blodet, og han kunne få hjernen. Så havde de da begge to udnyttet chancen for at få et lækkert måltid, især når det var et menneske de fortærrede. Var de ikke begge to egoistiske for at ville tænke på dem selv, uanset om det skulle gå udover en stakkels person som Luna. Cimberlie bed sig kort i underlæben, og fjernede blikket fra Mortas, for hun var jo ikke færdig med at få lappet noget blod i sig. Nej hendes hals og mave skulle nyde smagen af blod, nyde hvordan hendes energi og styrke hurtigt blev forhøjet. Tænderne borede hun endnu engang ind i struben, for at få resten af blodet med. Kort drejede hun Luna så de stod, så hendes vinrøde, blodglødende øjne kunne hvile sig på præsten, blot for at han kunne se hvilken nydelse hun fik, og synet af hende langsomt tage livet fra hendes veninde. Efter lidt tid stoppede hun, tænderne trak hun ud fra struben og med lidt blod siddende på hendes læber gik hun forførende hen mod præsten. Ingen ord blev sagt, men hendes blik var fyldt med begær og lyst, og dog så lå der noget spænding over blikket. Som hun stod foran ham, førte hun Luna hen til ham, det var blevet tid til at han kunne få hendes hjerne. Men før han kunne nyde det, løftede hun en finger op til hendes blodige læber. Lod den glide lidt hen over lidt af blodet, før hun løftede fingeren hen på Mortas s læber, malede nærmest hans læber med blodet fra Luna "She is yours, thank you for the gift of a wonderful meal"sagde hun før hun lænede sig tæt ind mod hans ansigt, hvor hun havde malet hans læber med lidt af blodet fra hendes egne læber. Hendes øjne borede sig ind i hans, og kort vendte de tilbage til sig selv igen. Få sekunder efter, lod hun hendes læber presse sig mod hans i et blodigt kys, som hun holdte lidt. Tydeligt at hun gjorde det for at smage blodet fra Luna fra hans læber.

Efter at have holdt kysset lidt, trak hun sig tilbage, og drejede rundt for at gå hen til hendes kjole. Hun løftede den op, fik den gledet op ad benene, fortsatte med at lade den hvide kjole glide op over hofterne og til sidst fik hun lukket den. Så strøg hun noget hår væk fra ansigtet, og gik hen mod døren til kirken. Det var på tide hun forsvandt, og det gode var at solen ikke var oppe endnu men det var sikkert tæt på. Som hun gik forbi ham og Luna hen mod døren, kiggede hun over skulderen kort blinkede til ham, før hun mimede et 'goodbye' og så vendte hun hovedet mod døren. Åbnede den for at gå ud ad den, og det var nærmest rart at stå ude i sneen. Kulden og vinden var rar, det var helt forfriskende. Hun lukkede kort øjnene, og begyndte at gå hen mod søen for at komme hjemad, hendes styrke og energi var ladet helt op igen. Som hun gik vandrende igennem sneen, lignede en zombie brud med blodet her og der, den beskidte hvide kjole, mærker her og der rundt på hele hendes krop var hun da glad for der ikke så ud til at være nogle i nærheden. Et tilfredsstillende smil gled over hendes læber, og hun stoppede kort op da hun nåede søen, lod blikket glide hen over hendes skulder. Kort kunne hun ane kirken, og hun lod nogle fingre glide hen over hendes halskæde. Et lille fnis kom ud ad hendes læber, og hun var pludselig hurtig væk fra hele stedet. Det var som om der lå en følelse inde i hende, af at det ikke ville være deres sidste møde. Det var nok svært for hende at ville indrømme det, alt det had hun faktisk havde til ham, og hans had til hende samt lysten til at han ville dræbe hende. Var de mon to monstre der bare ikke kunne holde sig væk fra hinanden, sikkert. Men det var ikke til at vide, hvad der ville ske men tankerne om Luna havde hun skubbet lidt væk, for det var som billeder af præsten skyggede for alt andet. Hvordan kunne en præst være så mystisk, lokkende og alligevel så gådefuld, hun hadede at han faktisk havde skabt en form for interesse inde hende, for hun havde fået en interesse for ham. Langt fra noget hun ville indrømme, så da hun forsvandt fra stedet måtte tiden vel vise hvad der ville ske.

//Out <3 //