In the dark (Tw/Cw)

Vinteren var for alvor indtruffet i Rippingthorne. En tynd dyne af nyfalden sne prydede det ellers dystre og øde landskab, der var at finde på disse kanter. Det fik alt til at fremstå umådelig rent og uskyldigt. Som om intet ondt kunne hænde.
Vinden var stilnet en smule af sidst på dagen, men den kolde aftenbrise var stadig kraftig nok til, at sneen fygede op i luften og gjorde ens synsfelt uklart. Kombineret med temperaturen, der lå lige på den anden side af nulpunktet, var det et modbydeligt vejr at være ude i, hvis ikke man var klædt på fra top til tå. Det var dog ikke alle væsner, som var lige generede af dette. En sådan skabning havde begivet sig ud i de vinterlige omgivelser, åbenlyst upåvirket af kulden. Han var iklædt sorte paveklæder, der flagrede svagt i vinden efter ham, i takt med han bevægede sig henover den uberørte sne. Et noget usædvanligt syn, og den mørke beklædning, der stod i stor kontrast til alt det hvide, gjorde det kun nemmere at spotte ham.
Mortas var ude på sin vanlige gåtur for at klare tankerne, inden han skulle afholde den daglige messe, og var dybt optaget af at betragte de nøgne, sneklædte træer og buske, da hans ører opfangede nogle mærkværdige lyde. Det lød som om, det ikke var så forfærdeligt langt væk fra, hvor han befandt sig. Han var imidlertid standset og stod blot koncentreret og lyttede for at lokalisere kilden til støjen. Foregik der mon noget tumult nede ved søen?
Allerede flere meter før han nåede søen, ramte en metallisk, velkendt lugt hans næse og bekræftede ham i, at han var på rette vej. Blod? Det kunne næsten kun betyde én ting...
”...A vampire?” Han var nu så langt, at han lige nøjagtigt kunne ane den rødfarvede sne igennem et krat. Længe havde han kunnet høre et par stemmer i det fjerne, der utvivlsomt tilhørte to kvinder, men det var først, da han var helt fremme, at han fik fikseret sine tofarvede øjne på dem. Mortas stod blot og overværede den temmelig kaotiske situation, der var udlagt foran ham, og forinden han havde fået dannet sig et ordentligt overblik, hørte han sit eget navn blive ytret. Hvem var disse individer? Han kunne ikke mindes nogensinde at have set deres ansigter før, men det var ganske tydeligt, at i hvert fald den ene af dem kendte til ham. En nagende nysgerrighed krøb op i ham efter denne konstatering, og han følte sig nærmest nødsaget til at blande sig i deres affære.
Med rolige skridt fik han mindsket afstanden mellem sig selv og de to ukendte kvinder. Han klarede halsen med en dyb rømmen. “A vampire out on an evening stroll with a human... how curious.” Et af de tilmalede øjenbryn blev skudt op i panden, og han tillod sig at kigge direkte ind i vampyrens øjne for en stund, før han lod blikket vandre over på mennesket. ”And you... I overheard you mentioning my name, yet I don't believe I have ever had the pleasure of meeting you before?” Hans stemme var på en og samme tid både kølig og imødekommende.
Som hvis han netop var ankommet, orienterede han sig i forhold til sine omgivelser, umiddelbart uberørt af de tre lig, og rettede følgende blikket imod vampyrkvinden igen. "I assume this is your doing?" spurgte han uden at fortrække en mine.

Den efterhånden kolde vind der rev i træer, og græs men som også fik vandet til at virke levende havde gjort at Cimberlie s opmærksomhed kort, var flyttet væk fra denne nyankomne person. Hendes øjne betragtede vandet kort, dog havde hun hørt hvad personen havde spurgt hende om. Hun valgte bare ikke at svare med det samme. Et smil bredte sig over hendes læber, og efter få minutter drejede hun hovedet hen imod personen. Som der skete hvergang hun mødte nye personer lod hun hendes blik glide langsomt ned over ham. For hun var jo nød til at se, hvordan han så ud fordi ud fra hans ansigt så han ganske anderledes ud. Det var intet dårligt overhovedet, faktisk tiltalte det hende, det prikkede nærmest til hendes nysgerrighed. Hendes øjne gled langsomt op mod hans ansigt igen, og hun lænede sig lidt ind mod ham imens hun fangede hans blik kort. Luna stod bare med et stot smil over hele ansigtet, det lignede virkelig at hun lige havde set hendes store idol. Hun strålede nærmest i aftens mørke, hvilket Cimberlie slet ikke kunne forstå. Med en kort afstand imellem hende og ham, betragtede hun hans øjne som hun kunne se tættere på. De var specielle to forskellige farver, og det gjorde hende kun endnu mere nysgerrig over hvem han var, men så igen han måtte jo kun være Mortas. Mortas som Luna havde plapret om, hun lød mere og mere som om hun var blevet ramt af amors pil.

Efter at hun havde fået et nærmere kig på hans øjne med hendes øjne trak hun sig lidt tilbage, og lagde en hånd i siden. Hovedet lagde hun på skrå, og lod smilet vokse lidt ved hans ord for det var virkelig meget spændende, og interessant at hende som en vampyr, kom gående igennem sne og kulde sammen med et menneske"It's not something you see so often"svarede hun hvorefter hun drejede hovedet en smule, så hun kunne se hen på Luna. Men det virkede ikke til at der var ret meget forbindelse til hende, hun stod helt paf over synet af Mortas, som det nok var og måtte være. Det var næsten ligefør man kunne ane julelysene i hendes øjne, og Cimberlie åbnede munden for at skulle til at spørge hende om hun var i live, og tilstede men nåede det ikke, før Luna nærmest råbte glad"It's really you! I can not believe it" og så trådte hun tættere på ham, imens hun holdte blikket på ham. Cimberlie derimod stod blot og undslap et suk, hvorefter hun kiggede rundt. Duften af lig kom hen over hendes næse, og hun løftede hånden op til munden, lod nogle fingre glide hen over læberne. Hvilken fantastisk smag det havde været, og hun kunne godt forstå at personen som var kommet havde lagt mærke til det.

"I'm Luna, I've never met you before, but have dreamed about it for so long"sagde Luna glad som hun jo var, og havde slet ikke tiden og gad skænke Cimberlie et blik. Hvorfor skulle hun det, når der stod den person hun havde håbet at møde og drømt om at møde. Hun havde hørt så mange interessante ting om ham, og ventetiden havde været lang. Nu stod han her ved søen foran hende og Cimberlie, hun kunne nærmest ikke blive mere glad. Kort drejede Cimberlie rundt på hælen, og gik hen mod manden hvis hoved hun havde presset ned i sneen, hun bukkede sig kort ned for at kigge nærmere på ham. Han var nu mindre køn som død, men sådan var det jo, og efter at have ladet hendes øjne vandre hen over den døde krop, lod hun en finger glide lidt hen over blodet der stadigvæk kunne ses. Hun rettede sig så op, drejede kroppen en smule, så hun stod og kiggede hen på denne Mortas som det var, for hvem skulle det ellers være og Luna selvfølgelig"You are right, I enjoyed the delicious meal that was almost served to me"sagde hun og sendte ham et skævt smil. Hun skjulte ikke engang at det var hende, for hun var ligeglad hun havde blot hygget sig. Hun førte fingeren med blodet på op til hendes mund, spredte mundvigene lidt, for at lade tungen glide hen over blodet"As a vampire, you can't help but love it, because blood tastes so good"sagde hun med en nærmest tilfreds stemme.

Med hendes blik hvilende på ham, og vinden der tog fat i hendes blonde hår, som også fik lidt af blodet på fingeren til at blæse væk stod hun nærmest og lignede noget fra en gyserfilm. Var tidspunktet kommet til, at hun skulle spørge hvad han lavede her ved søen, eller skulle hun lade den glade og lykkelige Luna spørge ham, for det ville sikkert komme. Det skulle ikke undre hende, men hun fjernede ikke blikket fra ham, fra der hvor hun stod. Enlig behøvede hun ikke sige noget, for ligenu nød hun lyden af vinden, vandet og træerne. Generelt var der en god stilhed, og ro. Imens hun stod og nød roen, vinden og omgivelserne men også den fallende sne, var det nok også på tide at hun skulle præsentere sig, så han vidste hvem hun var"I'm Cimberlie"fløj det ud ad hendes mund, og hun sendte ham et bredt smil.

Menneskets åbenbare entusiasme efterlod ham en anelse perpleks, men forbavselsen svandt hurtigt ind ved hendes næste udtalelse. Hans mundvige fortrak sig i et ganske svagt smil, hvorefter han rakte en hånd frem mod den højstemte kvinde. Valgte hun at tage imod den, ville han lægge sin anden hånd ovenpå hendes og forsigtigt ryste den. ”Luna. I see a fiery hope brightly burning in your eyes.” Hun måtte utvivlsomt have hørt om ham i forbindelse med hans kult. Tanken om dette fik smilet på hans læber til at brede sig en kende i viden om, at hans budskab var begyndt at sprede sig ud til andre end blot byens lokale. Vejede han sine ord med omhu, kunne han muligvis få hægtet denne unge menneskekvinde på krogen.
”You hold onto that passion, Luna. This world doesn’t have nearly enough souls like you.” Han nikkede anerkendende til hende, før han lod sit blik glide diskret over mod vampyren, som kortvarigt havde forladt dem. ”Whoever sows to please their flesh, from the flesh will reap destruction; whoever sows to please the Spirit, from the Spirit will reap eternal life.” Det første var tydeligvis henvendt til den nådesløse blodsuger. De var nogle sjælløse væsner, som udelukkende handlede for at tilfredsstille deres egne egoistiske impulser. Til trods for at hun med sine ord bekræftede hans teori, besluttede han sig dog for at holde dén tanke for sig selv.
Cimberlie. Han hvilede sine øjne mod det blottede stykke hud nær hendes kraveben, hvor han ikke havde kunnet undgå at bemærke det glitrende kors, der hang om hendes hals. En gudsfrygtende vampyr? Det var næppe tilfældet. Nærmere en bespottelse af Herren. “You bear the symbol of Christianity, yet you go and mindlessly slaughter innocent creations of God as if they were mere cattle?” Han forventede ikke nødvendigvis et svar. I stedet rettede han atter sin opmærksomhed over på Luna. Et overbærende blik kunne skimtes i præstens øjne. ”Very well... what's done is done. Their remains may as well be put to good use as to ensure their tragic deaths weren't for naught,” fremsatte han. ”I don't suppose you and your... friend would be so kind as to help me bring these poor souls back to my church? It’s not too far from here.” Mortas plantede en skånsom hånd på menneskets overarm for at appellere til hendes allerede eksisterende betagelse af ham og lod ikke blikket vige fra hende. ”You would do me a great service.”

Det var tydeligt at se på Luna at hun nærmest lyste op da han tog hendes hånd, og lagde hans ovenpå. Var det her en drøm, skete det her virkelig hun kunne næsten ikke tro det. De julelys der før kunne anes i hendes grønne øjne lyste endnu mere op, og hun kunne nærmest ikke smile mere end, hvad hun gjorde. Det var også en rigtig god idé at sige noget til ham, men lige i øjeblikket var det som om der ikke kom nogle ord ud af hendes mund. Så hun stod bare og kiggede på ham, imens hendes øjne betragtede ham. Det her var helt klart det bedste der var sket for hende indtil videre på denne kolde aften, hvor heldig var hun lige, sådan noget drømte mange sikkert om. Hun tog en dyb vejrtrækning, og holdte blikket på ham"I'm glad you say that, I didn't think my eyes told anything"sagde hun og lod en finger sno sig rundt om en af hårtotterne, som hun nærmest stod og følte sig som en teenager pige. Der havde været så mange der havde snakket om ham, så mange havde nævnt hans navn. Da Luna først hørte om ham blev hun fanget i interessen om ham, hun drømte om at være tæt på ham, bare være der hvor han var. Måske skulle hun joine ham, og hans kult det ville nok ikke skade. Hun fjernede kort blikket fra ham, for at kigge på Cimberlie der havde samlet manden op i hendes favn, de to andre lå ikke langt fra ham. Så gik hun hen mod Luna og Mortas, imens hun lod hendes blik hvile sig på Mortas"A thirst can control us, it is dangerous for it can destroy us"sagde hun blot og lod blikket glide væk fra ham kort. Hun tænkte lidt, imens hun fik en næsten neutral og drømmende udtryk på ansigtet.

Det var dog sande ord, vampyrer kunne dø af blodmangel, det var nok noget af det værste ved at være det hun var. Så lod hun blikket glide ned på manden hun stod med i favnen, og hun fik nærmest ondt af den stakkels mand der ikke havde haft noget valg. Hun lukkede kort øjnene, og få minutter åbnede hun dem"Sometimes you regret the many lives you take from others, it can be such a pain that you can't let go of it"sagde hun så og kiggede så hen på Luna. Da han nævnte hendes kors, kunne hun ikke lade være med at vende blikket hen på ham. Det var ikke tit mange opdagede korset omkring hendes hals, og han var den første der havde spurgt ind til det. Hun løftede et øjenbryn kort, for det overraskede hende lidt at han havde lagt mærke til det. Hun havde mødt mange væsner igennem hendes levetid, og ingen havde lagt mærke eller skænket korset en tanke. Det var også mystisk og underligt, en vampyr som hende gå rundt med et kors. Måske det ikke lige var den bedste kombination, dog lod hun et smil brede sig på hendes ansigt, og hendes øjne hvilede sig på Mortas"It has a story, and means way too much for me to never take it off"sagde hun og lagde mærke til, hvordan den hvide sne landte på hans sorte påklædning. På hende kunne sneen ikke anes, hun var også iklædt hvidt, så det var klart.

Luna lyttede til hans ord, og da han nævnte at det ville være godt, hvis de hjalp med at bære ligene med hen til kirken smillede hun stort. Der var intet andet hun hellere ville end det, det var jo en perfekt mulighed for at se kirken an, men også at lære ham bedre at kende"Yes, we want to help, never doubt it!"sagde Luna højt i en glæde stemme, imens det store smil ikke kunne vokse sig større Cimberlie kiggede hen på hende, og kunne ikke undgå at smile lidt af hende. Hun sagde ikke noget men var dog nysgerrig omkring, hvordan det ville være at være i en kirke igen, det var jo alt for mange år siden hun havde været i én. Det ville nok være underligt for hende, men måske det også ville være en oplevelse som hun ville ende med at kunne lide, som dengang. Måske det ville være noget hun ville kunne holde af og elske. Hun kiggede ned på manden i hendes favn, og lod nogle fingre glide hen over hendes kors omkring halsen"If it has interest, I can tell you the story of the cross"sagde hun hentydet til Mortas.

Mortas klappede hende forsigtigt på skulderen en enkelt gang, inden han trak hånden til sig igen. ”Thank you.” Svaret blev efterfulgt af et taknemmeligt nik. Hans syn skiftede retning og var nu vendt over imod Cimberlie, som havde formået at frembringe et forundret udtryk i hans ansigt. Var det oprigtig anger, han kunne høre i hendes stemme? En vampyr, hvis hjerte tyngedes af hendes egne barbariske handlinger? Det passede umiddelbart ikke ind under den gudsforladte stereotype, han hidtil havde anset dem som. ”The more we are afflicted in this world, the greater is our assurance in the next; the more we sorrow in the present, the greater will be our joy in the future,” prædikede han med en dyb røst. Hun var ganske vist en skabning af natten, men det sad boret fast i ham som præst at værne om enhver sjæl, i hvert fald på et spirituelt plan om ikke andet. ”It’s never too late to make amends for your sins. Remember that.” Han havde ikke de store forhåbninger om, at hun ville tage imod hans religiøse visdomspladder, men det var forsøget værd.
Hans kontrasterende øjne sejlede henover de to resterende lig, der endnu lå henslængt i den isnende sne. Uden videre ord trådte han nærmere og knælede nær den tilsyneladende tungeste af dem, som han fik bugseret over skulderen. Det så ikke ud til, at han var synderligt generet af blodet, der nu blev overført til hans tøj. Indvendigt kæmpede han dog bravt for ikke at bukke under for den tærende lyst til at sætte tænderne i det allerede døde korpus. Takket være et større måltid, han havde indtaget for et par dage siden, forholdt han sig succesfuldt under kontrol. Han hankede dovent op i det endnu slatne lig. Der var heldigvis stadigvæk noget tid til rigor mortis indtraf. ”If we follow this path it shouldn't take us too long. The daily Mass starts in little under an hour.” Mortas gjorde en gestus med hovedet mod en kun svagt synlig grussti. Den kunne akkurat lige anes under det hvide lag sne. Han begyndte så småt at drage afsted i den udpegede retning, men standsede kortvarigt op for at skæve over mod Cimberlie. ”I'll gladly listen to your story. You can tell it on the way there.”
– En rask gåtur senere –
Den smalle men høje stenkirke var omsider kommet indenfor synsvidde. De spidse tagtoppe var tildækket af is og sne, og ud af de farvede glasruder emitterede et varmt lys fra en masse tændte lysestager. Præsten tog initiativet til at gå forrest og fik med en smule besvær åbnet den tunge, brede trædør ind til det store kirkerum. Der var ikke vitterligt varmere indenfor murene, da de ikke var specielt velisolerede. Det var dog typisk ikke et problem for de udøde beboere. ”Please, step inside. You can deposit the bodies here. Someone will arrive shortly to take them elsewhere,” fortalte han og fik samtidig selv lastet af. Han rullede diskret skuldrene, før han tog et par skridt bagud, med fronten vendt imod de to gæster, og slog armene ud til hver sin side i en velkommende gestus. ”I bid you welcome to our church. Be mindful of the residents, please. They aren't too fond of strangers.” Alles blikke blev abrupt rettet imod mennesket og vampyren. Tilhængerne var iklædt sorte kåber, nogle med hætten oppe og andre med blottede ansigter. De få, som var fuldt synlige, så foruroligende blege og sygelige ud med mørke rander under de matte øjne. Stemningen var trykkende og ominøs, og der blev ikke fremsagt et eneste ord. Efter nogle pinefulde sekunder i øredøvende tavshed, klappede Mortas sine hænder sammen og sendte de besøgende et smil. Kultens medlemmer rev omgående deres dømmende blikke væk fra dem. Der blev dog hvisket i hjørnerne, og visse skævede stadig til de fremmede væsner i ny og næ. ”Sadly, we do not have much to offer you. Water is available if any of you need your thirst quenched,” tilbød han med et beklagende smil spillende i mundvigen. ”I will be off in a short while. As I mentioned beforehand, I have a Mass to attend. Feel free to join us if you so desire.” Der var rigeligt med rygløse bænke linet op foran det centrerede alter, og forsamlingen var begyndt at røre lidt på sig, skønt de fortsat sørgede for at holde god afstand til Cimberlie og Luna. Et enkelt individ syntes at stirre alarmerende intenst på menneskekvinden, men det var formentlig bare af ren nysgerrighed.....

Under gåturen hen imod kirken som faktisk var afslappende, det havde nok nået med sneen, og det helt hvide landskab at gøre. Det var som om det gav en ro, selvom der var mørkt så virkede den hvide farve som lys på en mystisk måde. Luna lod hendes øjne være på Mortas under hele deres gåtur, fordi hun skulle ikke kigge på andre. Eller det ikke helt rigtigt, indimellem delte hun nogle blikke med Cimberlie, men mere blev det ikke til. Historien om korset kom slet ikke frem, det var som om der var andre ting der overskyggede emnet om korset. Ikke fordi hun havde glemt det, men før hun nåede at se sig lidt mere rundt var de allerede fremme ved kirken. Det var som om noget prikkede til hendes bryst som hun stod og betragtede kirken udefra, næsten alle detaljerne blev opfanget af øjnene. Selvom stenkirken var lidt dækket til med sne, så havde den en særlig skønhed, og der var noget betagende over den. Hun lagde hovedet lidt på skrå, og lagde en hånd ovenpå hendes bryst hvor det stadigvæk føltes som om noget prikkede til hende. Det var sikkert ingenting, måske var det bare følelsen af at være så tæt på en kirke igen, efter så mange år. Efter at have stået og kigget på kirken, kunne hun høre Mortas s stemme, som dragede hende hen til ham. Luna var allerede henne ved ham, og hun valgte at komme gående lidt tid efter. Hun kunne ikke blive stående og kigge på kirken hele dagen. Da han nævnte hvor de kunne ligge ligene, gav hun et nik fra sig, og det samme gjorde Luna.

De fik så lagt dem, og stod nu og kiggede lidt rundt Luna så helt betaget ud, stadigvæk med glitrende øjnene næsten. Det var jo en drøm for hende, at være her, og endda i selskab med Mortas. Bedre blev det hvist ikke, og desuden havde hun Cimberlie med, hvor godt det var at hun var inde i en kirke vidste hun ikke helt endnu. Men hun blev overrasket, for Cimberlie gik lidt hen mod den tætteste væg, lagde hånden op og lod den glide lidt ned bare for at mærke et stykke af kirken indenfor. Nu havde hun jo stået og betragtet den udefra"Really beautiful, it is so breathtaking on the outside and inside"sagde hun uden helt at lægge mærke om nogle hørte efter, eller lagde mærke til hende. Det bekymrede hende ikke spor, hun kunne godt lide at røre ved kirken kort, det var så lang tid siden hun havde været i en. Dengang havde hun elsket det, hver detalje var interessant og spænende i hendes øjne. Hun drejede kort hovedet, og kunne høre Mortas, men hun kunne også hurtig ane nogle andre. Luna lænede sig ind mod hende, og skulle til at fortælle hende, hvem det var men lyden af hendes store idol fik hende til at rette sig op, og trak sig lidt tilbage. Cimberlie løftede et øjenbryn, men valgte ikke at kigge på tilhængerne, jovist sendte hun et kort blik rundt til nogle af dem. Men hendes fokus blev automatisk vendt mod Mortas, da hun så smilet på det malede ansigt var det som det overraskede hende, var det fordi han sjældent smillede. Hun kiggede kort ned imens hun lod et bredt smil brede sig på ansigtet, det var ikke fordi det var noget dårligt at se et smil på hans ansigt. Det gjorde faktisk at hun selv havde lyst til at smile, det var underligt, men også godt. Luna lyste pludselig meget op da hun hørte at de var velkommen til at være med, hvis de ønskede det. Det ville hun bestemt ike sige nej til, og drejede hovedet hen mod Cimberlie der kort så ud til at betragte kirken og dens indretning. Dog blev det hurtigt afbrudt, da Luna greb fat rundt om armen på hende, og nærmest begyndte at gå hen mod nogle af de rygløse bænke der var linet op foran alteret. Det her glædede hun sig til, hun kunne slet ikke vente.

Cimberlie der nærmest var blevet trukket med kiggede rundt, og hen på Luna"You are fast, almost vampirically fast"sagde hun og kunne slet ikke lade være med at grine lidt. Det fik blot Luna til at rødme lidt, og hun valgte så at sætte sig helt forrest på en af bænkene, og ved siden af satte Cimberlie sig. Som altid lagde hun det ene ben over det andet, hvorimod Luna bare sad helt neutralt. Kort lod hun hendes blik glide ned på korset om halsen, hun lod det hvile lidt i håndfladen. Der gik ikke så lang tid før hun kunne mærke de dømmende blikke forsvandt, en vampyr som hende forstod godt, at de nok var nysgerrige over hvem de var. Det var klart at de virkede dømmende ogtog afstand, de var jo ikke vant til at være her eller komme her. Luna havde rejst sig op for få minutter siden for at hente vand til dem, så de kunne sidde klar med det og lytte til Mortas. Imens sad Cimberlie og drejede hovedet en smule for at se lidt mere på kirken, synet af indretningen, og måden kirken var lavet på fik hende til at smile. Hånden knugede hun rundt om korset, og vendte blikket ned mod hånden. Prikken der havde været i brystet forsvandt kort, det var underligt, og da hun kort fik øje på Mortas som nok var klar spredte hun hendes mundvig, næsten som om hun skulle til at sige noget. Men i stedenfor sendte hun ham blot et lille smil, og der gik ikke lang tid før Luna kom tilbage og satte sig ned igen. Hun rakte et krus med vand i frem mod Cimberlie, som tog imod det. Korset i hånden gav hun slip på, så det igen hang løs ned over kravebenet på den kolde hud. At der var koldt inde i kirken gjorde hende ikke noget, dog tænkte hun på Luna.

Men hvad hun kunne se, så frøs hun ikke i øjeblikket, gad vide om det var fordi Mortas bare varmede hende på en underlig måde hun sikkert ikke forstod. Kort gled hendes blik hen mod alteret, og hun tænkte lidt. Hun havde lavet mange synder, skulle hun gøre noget ved det, rense dem lidt. Det var en mulighed at gøre, men om hun skulle vidste hun ikke endnu. Mon ikke det ville komme, det var ikke noget der skulle besluttes lige nu"You forgot the story of the cross"sagde Luna nærmest som om det var jordens undergang, med løftede øjenbryn over hendes ansigt. Cimberlie kiggede på hende, og viftede kort med den ene hånd, hvorefter hun lænede sig lidt tilbage i bænken"I can hope to get some of his time when he's done, so I can tell him"sagde hun i en venlig tone, og flyttede så hendes blik hen mod alteret igen. Nu sad de enlig begge to klar til at det skulle begynde, og det var Luna s første gang, så hun kunne ikke virke mere glad og lykkelig end hun allerede var. Cimberlie var overraskende nok ikke i dårligt humør over at sidde herinde i kirken, hun var overrasket på en positiv måde. Det bragte hende tilbage til tiden som et menneske med en tro, og oplevelserne af at gå i kirke, bede til gud, og mærke roen der var ved at sidde i en kirke. Det var som om de fleste minder pludselig kom tilbage til hende som hun sad og ventede på Mortas med alle de andre. Hun lukkede kort øjnene og smillede for sig selv"Will have to thank you later Mortas"sagde hun lavt, så der var ingen der kunne høre det.

Kun overgået af søndagens kommunion, var den daglige messe hans absolut foretrukne tidspunkt på hele døgnet. Det var en yderst særlig begivenhed, der lod ham forene sig sjælemæssigt med både sine tilhængere og Gud på en og samme tid. Af denne årsag var det derfor også utrolig vigtigt for ham at se præsentabel ud. Han kastede et sidste vagtsomt blik på kirkens gæster, inden han forsvandt om bag en dør til sine gemakker for at få udskiftet de blodige klæder.
Den dybt tavse atmosfære op til messens begyndelse spredte sig i det halvfyldte kirkerum. Medlemmerne fortiede og fremsagde kun en lyd, hvis det var for at tysse på de andre. Lyset fra de adskillige tændte lysestager kastede skygger af de hætteklædte skikkelser op langs de høje stenmure. Stilheden blev endelig brudt af knirkende hængsler og ikke længe efter, fulgte lyden af præstens velovervejede fodtrin, som han nærmede sig alteret. Det var med et fast, men ligeledes galant ansigtsudtryk, at kultlederen stillede sig til rette bag talerstolen og lod sine øjne vandre henover aftenens forsamling. Han knejsede svagt med nakken og hævede i en rolig bevægelse begge sine arme. Den sorte pavedragts lange ærmer gav nærmest illusionen af, at han havde vinger. Som var de styret af ren automatik, rejste samtlige tilhængere sig fra deres sæder. Ryggen blev ranket yderligere, og han anlagde et højtideligt toneleje, da han fremførte messens indledende ord.
”Brethren, let us acknowledge our sins, and so prepare ourselves to celebrate the sacred mysteries,” startede han ud med. ”I confess to almighty God…” Forsamlingen kimede øjeblikkeligt ind med deres egne stemmer. ”I confess to almighty God and to you, my brothers and sisters, that I have greatly sinned, in my thoughts and in my words, in what I have done and in what I have failed to do...” […]
– En lille time senere –
“The Lord be with you,” lød det højlydt fra præsten, fulgt i trop af sine følgere med: ”And with your spirit.” Et fornøjet, sagte smil formede sig på de overmalede læber. ”May almighty God bless you, the Father, and the Son, and the Holy Spirit.” – ”Amen!” Mortas lod et øjebliks stilhed passere, før han placerede sine hænder på talerstolen og med blikket flakkende fra person til person, sluttede han af med det følgende: ”Go forth, the Mass is ended.” Folket rejste sig i god ro og orden og fandt så småt tilbage til, hvad end de havde været i færd med forinden messen. Det vil sige alle på nær en temmelig spinkel, ung kvinde, som nærmest fór op til Mortas med hastfulde og målrettede skridt. Hun var tydeligt meget oprørt, og han lagde intuitivt en beroligende hånd mod hendes ryg, inden han nænsomt guidede hende med over i et hjørne. ”I can’t do it… her smell… it’s driving me insane,” mumlede hun ud gennem sammenbidte tænder. Desperationen hørtes klart i hendes dæmpede stemme, og hun havde et dyrisk udtryk i de grå øjne. Mortas tog fat i hende, nu med begge hænder, én på hver arm, og mødte hendes blik med sit eget. ”Control your cravings. Remember what we talked about the other day? Breathe deeply. If you need to, go get some fresh air. It’ll clear your mind,” rådede han kvinden. Med en sidste forsikrende berøring af hendes arm, sukkede hun tungt og nikkede. Dernæst gik hun i en stor bue udenom Cimberlie og Luna og fortsatte direkte over mod hovedindgangen.
”So…” Omsider henvendte han sig til de to gæster. Han forlod sin plads ved alteret og slentrede over til bænken, hvor de sad. ”I see I haven’t driven you off quite yet. How did you find the Mass? A pleasant experience, I hope?” spurgte han, idet han tilbød dem begge en hjælpende hånd, såfremt de ønskede at få strukket benene.

Messen havde flere gange givet Luna lysten til at ville løbe op til ham, for at kramme ham. Udover det havde hun siddet, og ønsket at trykke hans hænder for hans ord rørte hende. På en god måde selvfølgelig, hans ord var fantastiske hun kunne sagtens lytte til ham dag ud, og dag ind. Hun strålede under messen, og havde holdt hendes hænder foldet ind foran hendes bryst fra start til slut. Cimberlie havde siddet og betragtet ham som hans ord også havde gået ind i hendes hjerte, hans bevægelser blev fulgt med hendes øjne. Hans stemme var som en klar klang der gik ind i hendes ører, en klang der ikke var dårlig. Både hans måde at sige ordene på, og måden han brugte hans stemme på fik hende til at tænke tilbage på tiden som menneske. Hovedet havde hun lagt på skrå, og undervejs i messen havde hun drukket vandet hun sad med i hænderne. Korset havde også kort taget hendes fokus få gange under messen, men det var heller ikke fordi hun ikke ville kigge væk fra Mortas. Hans ord gav hende eftertanke, det havde gjort hun tænkte tilbage. Det var intet dårligt, det var aldrig sket før, og resten af messen gik med hun sad med et smil på læben som hun lyttede til ham.

Hun kunne også godt genkende sig selv i ordene. Ordene om synder i ens tanker, og ord, for hun havde selv gjort det. Flere gange endda, men så igen hun havde syndet meget det kom hun ikke udenom. Hendes blik gled ned mod hendes kors som hun lagde i håndfladen, lod hendes øjne studere det som en tænkende mine lagde sig over hele hendes ansigt. Måske skulle hun rense nogle af de synder hun havde, specielt de synder hun fortrød. Som hun sad i hendes egne tanker kort med øjnene på korset kunne hun pludselig høre hans stemme. Mortas s stemme, som fik hende til at løfte blikket så hun kiggede på ham, hun ville heller ikke indrømme at have hørt kvinden der havde gået en stor bue rundt om dem. En vampyr som hende havde god hørelse, men hendes ord betød ingenting for hende. Det var ikke noget hun ville bruge tid på at tænke på, og da han tilbød en hjælpende hånd rakte hun en hånd frem for at ligge den i hans håndflade. Luna var allerede igang med at læne sig hen mod ham med, og endda med et stort smil på læben"You were good, I loved it!"råbte hun glad, og Cimberlie kunne ikke undgå at smile af hendes reaktion. Da de begge to kom op at stå kiggede hun på ham, og lagde begge hænder rundt om kruset hun stod med.

Hun lod hendes øjne finde hans ansigt, og hun sendte ham et smil"An experience I did not think I would experience again, so many years have passed since I last experienced something so descriptive and beautiful"sagde hun og lagde hovedet en anelse på skrå. Hendes blik løsrev sig fra ham kort, så hun kunne se lidt rundt på nogle af dem som havde været herinde, de havde aller lyttet til Mortas nærmest uden at flytte blikket væk fra ham. Han havde fanget alle herinde i kirken , og det var godt for det ville være træls hvis man var til en messe, der blev holdt af en som ikke kunne finde ud af det"Your voice and sound make me respect you, without knowing you"sagde hun med en venlig stemme. Kort lod hun hendes blik falde hen på ham igen, og hun skulle til at sige noget mere men Luna syndte sig at tage fat i Mortas hænder. Så kiggede hun på ham med de glitrende julelys i hendes øjne, og lænede sig frem mod ham. Cimberlie fulgte hende med øjnene, hun smillede blot og overvejede at gå hen med hendes krus der var tomt.

Det var også rart at få strukket benene, så imens Luna strålede foran Mortas, valgte hun at gå hen med deres krus"I loved your words, every note was amazing, I could listen to you all the time"sagde hun glad, og sendte ham et af de store smil. Kort tid efter kom Cimberlie gående hen imod dem, og lagde en hånd i siden. Kort gled hendes blik ned over ham, blodet fra hans tøj var væk, men han havde vel også været nød til at skifte tøj for at se præsentabel ud foran hele forsamlingen. Hun var glad for hun ikke havde nogle blodpletter på hendes kjole. Ikke af hvad hun lige vidste, og havde set"Thank you very much for your words and the way to tell them but I also want to say thank you for having the pleasure of listening to you I enjoyed it very much"sagde hun og sendte ham et lille bredt smil.

Luna formåede endnu en gang at forbløffe ham med sin utrættelige begejstring. Han var ganske vist meget erfaren, når det kom til offentlig tale, men det var alligevel sjældent, han mødte nogen, som var så åbenlyst henrykte både under og efter hans gudstjeneste. Antydningen til et smil begyndte at brede sig, og han tog godt fat om menneskets hånd, som han gav et fast tryk. ”I’m glad you both enjoyed it.” Uden at give slip, tog han et enkelt skridt baglæns for at skabe bare en smule distance imellem dem. Han gav hende et sidste håndtryk, inden han vovede at trække hænderne til sig igen. Normalt var han ikke specielt ekspressiv, men han havde svært ved at ignorere komikken i Lunas tydelige fortabelse i ham; dog formåede han at underspille sit smil og holde det på et minimum. Gud forbyde, at han brød ud i latter, så længe han befandt sig i denne hellige bygning.
Mortas lod sit blik falde på Cimberlie for at distrahere sig selv fra menneskekvinden og besvarede hende i første omgang ved blot at nikke. ”I thank you for your kind words. This here is my lifeblood. If my words resonated with you in any way, I know I did my job well. Of course, God works through me as he does with all of us. A humble soul does not trust itself, but places all its confidence in God,” ytrede han med åbenbar hengivenhed. ”However, I'm happy to hear you see me as being worthy of your respect.” Præsten holdt sine øjne fæstet på vampyren i et godt stykke tid, men veg af ren refleks væk fra hende ved lyden af den flere kilo tunge hoveddør gå op. Ind kom den spinkle muerto fra tidligere, hjemvendt fra sin gåtur og tildækket af snefnug fra top til tå. På trods af kulden lod hun dog ikke til at fryse det mindste.
”Still as dreadful of a weather as earlier? Has it worsened?” Han så afventende på det kåbeklædte skravl, som blot nikkede sløvt med hovedet, før hun forsvandt ned ad en trappe, der førte til kirkens krypt. Med svagt rynkede bryn vendte han atter sin fulde opmærksomhed mod de besøgende. ”It seems to be snowing quite heavily at the moment. Now, I don't know how far the two of you are from home, but you are welcome to stay the night,” tilbød han og gestikulerede ud mod rummet, de stod i. ”I'm afraid we don't have any space for you in the crypt but I will be happy to let you rest up in my quarters.” Han kunne ikke risikere, at de mere viljesvage kultmedlemmer fik færten af mennesket. Det ville hurtigt ende i et blodbad. ”You and your friend will be kept safe; I can assure you that. Nothing bad ever happens in the house of God,” forsikrede han vampyren. Tonen på hans stemme bar ingen tegn på bedrageri, men det svage smil om hans blege læber vidnede om noget andet, skønt det var ganske svært at få øje på.

Lyden af hoveddøren der gik op fik automatisk også Cimberlie til at dreje hovedet, hendes øjne faldt hurtigt på en spinkel muerto måtte det være, for lugten tog hun ikke fejl af. Synet af alt sneen fik hende til at løfte et øjenbryn, hvorefter hun drejede hovedet hen mod Luna der kiggede undrende fra den ene side til den anden. Så meget som det sneede udenfor, var det ingen mulighed at tage hjem det ville blive alt for koldt for et menneske som Luna, for en vampyr som Cimberlie, var det intet problem. Kulden betød ingenting for hende, men for hendes veninde kunne det jo nærmest få hende til at fryse ihjel. Da Mortas tilbød at de kunne blive for natten drejede hun hovedet hen imod ham, lod hendes øjne fange hans kort og hun gav et nik fra sig"That's very nice of you, thank you very much"sagde hun i en venlig tone, før hun fjernede blikket fra ham kort. Det var ikke en god idé at lade Luna nærme sig krypten på nogle måder overhovedet, det ville være alt for farligt hende. Men hvis hun kendte hende godt, så ville hun slet ikke nærme sig det område. Et lille suk kom fra hendes læber, og hun strøg nogle hårtotter væk fra ansigtet. Man kunne vel heller aldrig vide med Luna, hun var så vild efter at være tæt på Mortas, han var jo hendes store idol, så hvor han var ville hun sikkert også være. Dog virkede det ikke til, at præsten skulle opholde sig i krypten, så han ville nok sove i samme rum som de to skulle.

Lyden af hans stemme der blev kastet hen imod hende, fik hende til at møde hans blik, og hun lagde kort hovedet på skrå. Et lille bredt smil bredte sig over hendes læber, og hun stod blot i lidt tid med blikket på ham for lige i det øjeblik behøvede hun ikke sige noget. Dog vidste hun godt, at hun var nød til at takke ham endnu engang for hans venlighed, og gestus. Luna kiggede rundt en smule, og holdte så rundt om sig selv kort"All of a sudden I can feel the cold in here, I wish I didn't froze so easily"sagde hun og begyndte at varme hendes arme med håndfladerne, bare for at se om det ville hjælpe. Cimberlie flyttede blikket fra Mortas hen på Luna, og hun lagde hænderne på hendes skuldre, imens hun drejede kroppen en smule, så hun stod med fronten vendt mod hende"Maybe we should go upstairs so you can get the heat we are not far from the front door so the snow and cold can be incredibly cold"sagde hun med et smil på læben, og hun betragtede Luna en smule. Det virkede til at hun var helt enig, for hun gad ikke stå og fryse alt for meget, og hun begyndte også at gå hen mod det rum, som var Mortas s private rum, hvor de skulle være, og sove. Luna havde godt set, hvor det var henne så hun stod pludselig derhenne, og kiggede over skulderen på Cimberlie. Bare for at se, om hun var med, og hun gav tegn til hende at hun var på vej.

Hun drejede kroppen hen mod Mortas, og lod hendes øjne fange hans endnu engang"Thanks again"sagde hun og drejede så rundt for at gå hen mod Luna. Dog gik hun få skridt, før hun stoppede op. Hun lod et smil brede sig på hendes ansigt, og kiggede sig over den ene skulder hen på Mortas"I must remember to tell you the story of my cross, maybe you can devote some of your time to it during the night"Sagde hun og sendte ham et smil før hun vendte blikket hen mod Luna, og gik hen til hende. Da de så gik ovenpå kiggede de begge to rundt, oder var redt op til dem. Det havde sikkert været Mortas som havde gjort det. Luna gik lidt rundt, og lagde sig ned på den ene madras med et tæppe over sig. Hun åndede nærmest lettet ud med et grin"Finally some heat!" Cimberlie smillede over hende, og valgte selv at gå lidt rundt, for at betragte det private rum. Her var flot, det havde sin helt egen skønhed. Hun gik hen til vinduet, lagde en hånd på glasset. Udenfor var det tydeligt at se, hvor meget det sneede, blandet med vinden var det blevet til et grusomt stormvejr"Hmmm"mumlede hun for sig selv, som hun stod og betragtede den fallende sne. Luna var meget lykkelig under tæppet, især fordi hun kunne varme sig, og nød det også rigtig meget"Can you believe we're in Morta's private room, we're so lucky"sagde hun glad, og puttede sig med tæppet før hun lukkede øjnene. Cimberlie drejede hovedet for at kigge hen på hende. Et lydløs suk undslap hendes læber, og hun rystede kort på hovedet af hende. Var hun faldet i søvn allerede, eller havde hun blot lukket øjnene, hun vidste det ikke. Kort lod hun hendes blik glide ned over hende selv, det var nok ikke en god idé at tage tøjet af når de befandt sig i guds hjem. Der var intet blod på, så det gjorde vel ikke noget hun beholdte det på. Så lod hun en hånd glide ned over vinduet, imens hendes øjne nærmest fulgte den fallende sne udenfor.

Mortas nikkede roligt til Cimberlie og gengældte halvhjertet hendes smil. ”I'll be with you shortly. I just need to make a few rounds before I retreat for the day.” Han stod med hænderne foldede omme bag ved lænden og betragtede tavst de to kvinder, indtil de forsvandt ind i hans gemakker og ikke længere var at se.
– Et kvarters tid senere –
Det var med nøjsomme skridt, han trådte ind i det afsides værelse efter at have været det meste af kirkens grund rundt for at sikre sig, at alt var, som det skulle være. Den mørke egetræsdør lukkede selv i med et tungt bump, hvorefter lyden af en nøgle, der blev drejet, emmede ud i det dunkle rum. Præsten stillede sig med ryggen til døren og lod sine tofarvede øjne søge hen imod den lyshårede vampyr, som havde fundet sig til rette foran vinduet. Han vandrede nonchalant hen til hende og standsede kun, da hans front støtte mod hendes ryg. Med et håndfast tag om det lange hår, sendte han unådigt hendes ansigt, dog med kinden først, direkte ind i den hårde stenmur.
”I want you out of this building before the sun starts rising. Your friend can stay... but you... a church is no place for a godforsaken whore. Is that clear?” nærmest udåndede han nær hendes ene øre. Hans tonefald var komplet anderledes end for blot fem minutter siden.
Afskyen var umiskendelig at høre i hans dybe stemme, men der var også en snert af noget andet. Noget faretruende. Uden varsel greb han om det hvide skørt med sin frie, handskeklædte hånd og hev op i det. ”They say lust kills the soul. Luckily, I lost mine a long time ago.” Omsider gav han slip på hendes blonde lokker og omfavnede i stedet for vampyrens hals. Mortas famlede sig vej ned til sølvkorset, som han i én hurtig bevægelse fik hevet af hende. ”You don’t fool anyone. Hiding behind the holiest of symbols.” Halskæden faldt til gulvet og ramte fliserne med et klir, dog uden at gå i stykker, hvilket fik det til at gibbe ganske let i ham. Han skævede kort ned mod Luna for at bekræfte, at hun stadig lå og sov. At dømme ud fra hendes vejrtrækning, lod det heldigvis til at være tilfældet, så han vendte ubekymret tilbage til vampyren foran sig. ”Let the human rest. Should you still desire to tell me the story of how a tramp like you got a hold of that cross... you can meet me in the great hall.” Han løsnede så småt sit tag i hende, men forinden han brød kropskontakten fuldkomment, lænede han sig ind mod hendes øre en sidste gang for at hviske ordene: ”I'll bring some blood.” Det var ikke nødvendigt at se hans ansigt for at vide, at han havde et rovdyrslignende smil hvilende i mundvigene. Måden han sagde det på afslørede det så tydeligt. Mortas adskilte endelig sin egen krop fra hendes og forlod afslappet lokalet, som var intet hændt. Med krypten låst af for natten, ville det store kirkerum være aldeles tomt.

Følelsen af den hårde stenmur der ramte hendes kind hårdt fik nærmest et lille smil frem på hendes læber. Gjorde det ondt, ikke på hende for hun havde efterhånden oplevet så meget smerte at det nærmest var ingenting for hende. Dog kom hun ikke udenom at stenmuren var hård, og den ville sikkert efterlade et fint mærke på hendes kind. Det var tydeligt at høre på hans stemme, og ord at hun ikke var velkommen her. Hvorfor undrede det hende ikke, en vampyr som hende i en kirke, det gav overhovedet ingen mening. Det var mest Luna der virkede begejstret for kirken, og alt den indeholdte, og dog så var hun begyndt at få en interesse for kirken kun takket været ham. Hans ånde nær hendes øre gjorde ikke at smilet forsvandt, tværtimod så voksede hendes smil en smule. I det mindste var han ikke bange for at være tæt på hende, om det kunne være farligt eller ej var ikke til at vide. Hans bevægelser, måden han havde taget fat i hende på, hans ord det hele var vendt 180 grader rundt. Om hun havde noget imod det overhovedet ikke, kun fordi hun selv havde de øjeblikke. Det ene øjeblik kunne hun være omsorgsfuld, og venlig, det næste øjeblik var hun morderisk og grusom. Men en præst som ham, at vise sig frem og nærmest overraskede hende. Det havde hun ikke regnet med, men lidt spænding til natten skulle der jo være. Hun lyttede til hans ord, og faktisk havde hun ondt af ham, og om det var sjælen han mistede for lang tid siden, eller begæret var hun ikke sikker på. Dog sukkede hun lidt, og lod hendes blik vandre ud ad vinduet men da han gav slip på hendes hår drejede hun hovedet hen imod ham.

Hvordan kunne han være så sikker på at have mistet hans sjæl, var han virkelig sikker på det. Havde han tabt alting, han virkede så sikker i hans ord. Dog var det som om hun ikke troede på det, der lå noget mere bag det. Der lå noget mere bag hans ord, ligesom i hendes øjne lå der mere bag hans handlinger. Da han så omfavnede hendes hals havde hun blot stået og kigget på ham nærmest med et tomt udtryk i øjnene, næsten som om hun ikke vidste, hvad han ville gøre. Var han ude på at dræbe hende, få hende af vejen. Eller var det hans syge måde at vise at han faktisk havde noget begær, som han skjulte. Hendes øjne var begravet ind i hans som hun stod livløs foran ham, med hendes hals i hans fangst. Der kom ingen ord ud ad hendes læber, og pludselig uden hun anede at det ville ske kunne hun mærke hans tag om hendes halskæde med korset. Han hev det af hende, den havde hun ikke set komme og det overraskede hende lidt, og på samme tid ikke. Hun løftede begge øjenbryn ved den pludselig reaktion, og fulgte korset som det faldt ned på gulvet. I det mindste gik det ikke i styker, men hun kunne mærke en vrede begyndte at stige inde i hende, ikke over hans greb på hende men at se noget der betød så meget for hende blev taget væk fra hende. Uden at han kendte noget til det, uden han vidste betydningen af korset. Ville hun virkelig give ham den nydelse at se hende stå og være håbløs, og magteløs. Hun havde ikke tænkt sig at forlade kirken, og hun havde heller ikke tænkt sig at lade ham slippe afsted med det her. Hans ord om at hvis hun stadigvæk ønskede at fortælle historien, kunne hun møde ham i hallen fik hende til at kigge hen mod Luna. Hun sov tungt, og kort efter at han var gået ud ad døren sukkede hun, og kastede kort med håret før hun bukkede sig ned og betragtede korset"You won't get away with this"lød det lavt hvorefter hun rettede sig op. Gik hen mod døren, åbnede den for at gå ud ad den, og så satte hun kursen hen mod hallen for at møde ham. At bringe blod var slet ikke noget hun bekymrede sig om, dog klagede hun ikke over at han ville skaffe det. Da hun så nærmede sig hallen, og pludselig stod der kunne hun se ham. Dog uden at sige noget gik hun hen til ham med korset i hånden, for hun havde ikke taget det på igen"If you want to test a vampire then it's good you do it at night"lød det fra hende i en nærmest kæk tone, før hun fik et neutralt udtryk på ansigtet.

Da hun nærmede sig ham, pressede hun ham nærmest ind imod den nærmeste mur. Hun lod hendes øjne vandre kort ned over ham, før hun fæstnede hendes blik på hans øjne. Korset løftede hun op foran hans ansigt"Bad idea to pull this off of me, I just thought we had got off to a good start"sagde hun efterfulgt af et bredt smil. Hun lænede sig ind mod ham, fjernede ikke blikket fra hans ansigt, men pressede ham hårdere ind imod muren. Blodet kunne hun dufte tydeligt, og som altid var det tæt på at få hende til at stoppe med at presse ham op mod muren. Blod havde bare en magt over vampyrer, hvor irriterende det var, men det var nu også grunden til at de levede. Kort lod hun blikket glide væk fra ham, og hun gav slip på ham. Så drejede hun rundt, så hun stod med ryggen til ham, og gik langsomt hen imod en af bænkene som hun satte sig ned på. Korset lå i håndfladen, og hun kiggede ned på den. Et suk kom fra hendes læber, og hun lod hendes blik falde på blodet"Before I became a vampire, I was a Christian person, I went to church, worshiped God, read the Bible..."hun holdte en pause, og kiggede til den ene side hvor hun kunne se sneen ramte vinduerne. Så lænede hun sig tilbage i bænken, og drejede hovedet hen imod ham kort, men det var blot et tomt blik nærmest følelsesløs. Hun holdte det lidt, og rejste sig så op fra bænken. Blikket rettede sig ned mod korset igen, og hun løftede så en hånd op til kinden. Et smil bredte sig på hendes ansigt"I loved everything about the church, the pastor, the preachers, I had a faith ... A strong one, and if you don't believe those words, then it's your choice"sagde hun så bestemt. Langsomt gik hun hen til alteret og stod der kort med hendes blik vandrende rundt på det, og omgivelserne. Det var sandt fortalt, dog som vampyr havde hun ingenting af de ting mere, det blev taget fra hende det samme øjeblik hun sagde farvel til menneskelivet. Selvfølgelig vidste Mortas ingenting om det, han kunne vel kun lytte til det hun fortalte. Om han ville tro på hende eller ej, var op til ham"I got the cross from my pastor and that's the only memory I have of my time as a human being and as a believer"sagde hun og kiggede kort op mod loftet som hun stod foran alteret.

Hendes arme hang løst ned ad siden på hende, og hun havde et tomt udtryk på ansigtet. Måske ønskede han at se hende sådan her, måske ønskede han faktisk at åbne op for den mindre pæne side af hende. Eller måske testede han hende bare, der var mange gæt men natten blev mere spændende helt sikkert. Kort lod hun hendes øjne falde hen på de lys der var inde i hallen, og hun gik langsomt hen imod et af dem, løftede hånden hen til flammen, og lod den brænde hendes hånd kort"The desire or soul that you say you have lost, how can you be so sure in your words"sagde hun undrende og kiggede kort hen på ham. Ilden var fuld igang med at varme hendes hånd, hvilket kun gjorde ondt på hende men hun var ligeglad, noglegange var det nødvendigt at skade sig selv for at føle sig i live. Da ilden havde brændt hendes hånd tog hun den til sig, betragtede den kort med et lille smil"If you longed to inflict pain on me, do it"sagde hun i en bestemt tone, med hendes blik hvilende på hans ansigt. Det havde jo virket som om han ville have hende af vejen, og ud af kirken. Men på samme tid virkede det også som om noget holdte ham tilbage der var stadigvæk noget bag hans handlinger. Med langsomme skridt gik hun forbi blodet, og hen til ham. Hun valgte at stille sig med fronten mod ham, og knugede hånden rundt om korset i den ene hånd. Blikket gled ned mod hans hænder, hun tog fat i den ene og løftede den op mod hendes hals. Hun fangede hans blik, betragtede hans to øjenfarver"I go nowhere, so if you want to punish me without knowing me then do it"sagde hun nærmest i en lav men blid stemme. Så stod hun der foran ham i hallen, med hans hånd rettet mod hendes hals, og med hendes øjne begravet ind i hans. Det kunne godt være at hun ikke fortstod ham, men han forstod heller ikke hende, de var begge to et kaos som var fanget i mørkets mysterier.

Stående nær alteret med et enkelt forgyldt vinbæger hvilende i den ene hånd, fulgte Mortas udførligt den formentlig oprevne vampyr med øjnene. Han studerede hendes ansigtsudtryk, så omhyggeligt han kunne med distancen imellem dem, for at få en fornemmelse af, om der var en storm på vej. Svaret blev dog serveret for ham, idet han følte sin ryg presse sig op imod stenmuren og noget, der lød som en trussel, forlod Cimberlies mund.
Hans blik landede automatisk på korset, da hun holdt det op foran ham, og han betragtede det i sammenbidt tavshed. For et kort øjeblik, syntes tiden næsten at gå i slowmotion, men det varede ikke længe, før hun drejede rundt og i stedet fortsatte hen til en af de mange bænke. Mortas undgik at følge efter hende og forblev, hvor han var. Et par folder i den sorte påklædning blev dovent glattet ud, mens han lyttede til fortællingen med et misbilligende udtryk dominerende i ansigtet. Det var ikke, fordi han betvivlede historiens legitimitet; der var blot et eller andet over hende, som formåede at bringe hans indre dæmoner til livs.
“You are a dangerous woman,” antydede han lavmælt, knap hørligt. “Strutting around with that angelic appearance of yours; it tempts a man. Yet you are nothing but a foul creature of the night.” Han skævede til hende, som hun stod og legede med ilden – både i bogstavelig forstand såvel som metaforisk. En ru rømmen lød fra ham, da han klarede stemmen for dernæst at besvare vampyren. “My soul is with God. This place… this world is far too corrupt for one’s soul to remain clean,” hviskede han hæst i et alvorsfuldt tonefald. Den følgende bemærkning om at påføre hende smerte, valgte han bevidst at ignorere. Mortas indvilgede stumt uden at fortrække en mine, da Cimberlie førte hans hånd op til sin hals. Hun fremstod både slidfast, men også enormt skrøbelig.
“Funny thing, temptation, isn’t it?” Han lod sin hånd kærtegne vampyrens strube. Pegefingeren lagde sig henover halspulsåren, men ligesom hos ham selv, var der ingen slagfrekvens at føle. Hans kølige blik vandrede fra halsen og op mod hendes havblå øjne. “Satan always tempts the pure – the others are already his.” Præsten reducerede betydeligt afstanden mellem deres ansigter ved at læne sig ned mod hende og frøs kun i sin bevægelse få centimeter, før de ville have kollideret.  “I wonder if you still feel that strong, forbidden desire… or if you’ve simply become desensitized to that sort of human emotion?” spurgte han henkastet uden at bryde øjenkontakten. “We all have our weaknesses. I’m just wondering what your biggest one is. Surely, vampires are amongst the filthiest of sinners to ever walk this Earth…” Sætningen blev afsluttet i en lettere drilagtig manér. Bægeret, han endnu bar i den anden hånd, blev strategisk tippet lige så langsomt over hendes kavalergang, efter han havde skabt blot en anelse mere distance imellem dem. Den røde væske løb som et tyndt vandfald ned over hendes overkrop.
“Out of one hundred sinners who continue to sin until death, scarcely one will be saved…” Han strejfede blodet nær halsudskæringen på hendes kjole, og forinden han flettede sit blik ud af hendes igen, slikkede han handsken ren. Samtalen døde kortvarigt hen, i hvert fald fra hans side af, som han gik forbi hende og hen til det høje vindue bag talerstolen. Hans læber krøllede sig sammen i et hånligt smil. “I would pray for your salvation; however, I'd rather not waste my time trying to make the impossible happen. I'm sure you'll be down on your knees soon enough though... but begging for something else than forgiveness…”

Hendes øjne fjernede sig ikke fra hans, heller ikke i det øjeblik hun kunne mærke den røde væske langsomt løb ned over hendes overkrop. Den hvide kjole blev dækket en smule, dog fik det kun et bredt smil til at brede sig over hendes ansigt. Det virkede som om det var hans plan at gøre det, hvorfor var hun ikke sikker på. Var det fristelserne der talte, eller var det stemningen i mørket der gjorde det. Uanset hvad, så havde hun intet imod det. Men hun havde dog intet andet tøj med, så hvad gjorde hun nu, enten var hun nød til at smide kjolen. Eller også så var hun nød til at spørge ham, om han havde noget hun kunne tage på. Tanken om at det måske var blevet gjort, så hun ville være nød til at smide kjolen strejfede hende kort, men så lod hun blikket glide ned over ham. Nej det virkede ikke til at en præst som ham havde den slags tanker, men hvad kunne hun vide. Da han gik var gået hen til det høje vindue bag talerstolen fulgte hun ham kort med øjnene. Hun lagde en hånd i siden, og kørte nogle fingre igennem det lange blonde hår. Det var ikke fordi hun ville benægte det han sagde, for han havde ret, specielt med delen hvor han nævnte at hun var en farlig kvinde.

Hun gik langsomt hen imod ham, hvorefter blikket kort gled ned mod hendes hånd hvor korset fortsat lå knuget under hånden"If it tempts you so much, the sin of giving in will be difficult"sagde hun lavt, og kiggede kort på hans rygsom var vendt imod hende. Hun stoppede op lidt væk fra ham, kun for at følge hans bevægelser, og kiggede så hen imod vinduet til hendes venstre side. Det var tydeligt at høre, hvordan vinden nærmest bankede på glasset. Hun lukkede kort øjnene for at lytte til det, det var nærmest sød musik i hendes ører, og hun lod et skævt smil brede sig på ansigtet. Kort tid efter åbnede hun øjnene igen, og fortsatte med at gå hen imod ham"The darkness of the night sometimes brings out the best in us, the moon is the only light we see and enjoy"citerede hun nærmest som hun pludselig stod bagved ham. Hendes blik hvilede sig på hans ryg, uden at hun rørte ham, kort forsvandt hendes smil. Hans påklædning var smuk i hendes øjne, men det var ikke noget hun sagde til ham. Ordene ville måske aldrig komme ud ad hendes mund, og som hun fortsat lod øjnene fange detaljerne på dragten bagfra kort tog hun et skridt tættere på ham. Der var stadigvæk afstand imellem dem, men det var ikke særlig meget"Do you think Satan has tempted you, or has your inner demons taken over"lød det fra hende i en lav tone, det lød nærmest rimelig neutralt med tonefaldet.

Så trådte hun til siden, og gik hen foran ham. Holdte en lille afstand, hvorefter hun lagde hovedet på skrå. Hendes øjne gled ind i hans kort, de to øjenfarver han havde, hvilken en af farverne der fortalte mest vidste hun ikke. Det var som de begge to lokkede hende, uden hun vidste hvorfor, og hans ord om hun stadigvæk ønskede det forbudte ønske, fik hende til at dreje hovedet lidt væk fra ham. Armene lagde hun hvilende over kors. Det var nu et godt spørgsmål, fandtes der et godt svar til det. Hun tillod sig at stå og tænke lidt over det, men sukkede lydløs, og vendte hendes blik hen imod ham igen"Sometimes it is the prohibition that drives us, it makes us want to challenge ourselves without us wanting it"sagde hun efterfulgt af et lille smil på læben, og hun løftede en hånd op imod hans ansigt, men lod den falde lidt ned mod dragtens krave. Hun lod en finger glide hen over stoffet, imens hendes øjne fulgte bevægelsen. Hun svarede ham ikke på, om hun savnede at have menneskelige følelser, om hun faktisk savnede at være et menneske. Det var ikke noget hun svarede ham på, ikke fordi hun ikke ville svare ham. Men fordi hun ikke var sikker i hendes svar til det, hun var ikke sikker på hvad hendes svar ville være. Fingeren fortsatte hen over stoffet, og hun løftede så blikket for at kigge på ham. Så lænede hun sig ind mod ham, så afstanden imellem dem blev mindsket så der kun var få centimeter imellem dem"Looks like an angel, contains secrets like a devil, and shows acts like a sinner"sagde hun og tog fingeren til sig. Imens afstanden var så kort imellem dem, studerede hun hans ansigt som det var så tæt på hendes"Do you dare to be lured into my darkness and find my greatest weakness because if you are curious it will surely make you sin"hviskede hun til ham, og tog så et skridt tilbage så afstanden blev brudt imellem dem.

Så drejede hun rundt, for at gå lidt væk fra ham, men stoppede op for at kigge ned over hende selv. Kjolen var stadigvæk dækket til med den røde væske fra vinen, som han havde hældt ned over hendes overkrop. Var det en invitation til noget, eller var det fristelserne der var svære at undgå. Hun smillede for sig selv. Så tog hun lidt flere skridt fremad, og løftede hånden med halskæden i op til hendes hals. Hun tog den på igen, og od en finger glide hen over korset, og som hun stod der kom duften af blod tydeligere hen forbi hendes næse. Hun havde nærmest glemt at han var kommet med blod, ligesom at hun helt havde glemt ligene hende og Luna havde hjulpet ham med at bære herhen. Men skulle hun beholde kjolen på, ville det ikke være imod guds vilje at hende som en vampyr tog tøjet af, især overfor en præst som Mortas i guds hjem. Hendes blik gled hen over skulderen så hun stod og kiggede på ham"Why hide your desire to sin, your eyes may hide your temptations well, but sooner or later it will be hard to give in"sagde hun nærmest undrende med et løftet øjenbryn og hun lod armene hænge ned ad siderne på hendes krop. Hendes øjne blev igen fanget af hans, og hun lod et lille smil brede sig på ansigtet"Unless you want me to walk around in lingerie, I have to ask if you have any clothes or something to wear so I can get out of this wet and almost sticky dress"sagde hun så, for hun vidste ikke hvad hans hensigt var.

Ville han have hende ud ad kjolen, var han besat af lysten til at se hvad hun gemte på indenunder. Eller var der noget helt andet ved at hun skulle være halvt dækket af den røde væske fra vinen. Hun fjernede ikke blikket fra ham, dog drejede hun overkroppen en smule så hun stod med fronten til ham. Det var så farligt for hende at have det udseende hun havde, hun forstod godt hans ord, og de ting han sagde til hende. Hun vidste heller ikke hans største svaghed, men det var nok heller ikke noget han ville fortælle, alligevel ønskede han at vide hendes. Det var både interessant og mystisk, og selvom natten stadigvæk var igang, og de begge to stod der i mørket med de få lys rundt omring sig så havde hun stadigvæk en respekt overfor ham. Hun respekterede ham stadigvæk, var det dumt af hende, nej det kunne det ikke være. Hans sorte påklædning, og hendes hvide påklædning det var som de var to modsætninger. Nærmest som lys og mørke"I hope the wine was not important because it is spread over my body right now, what was your intention with it"spurgte hun så med et bredt smil på læben, dog var hun nysgerrig omkring det. Men hun var nød til at vente på han svar, og reakion før hun kunne vide, hvad hun skulle gøre om kjolen skulle komme af, eller hvad han ville gøre ved hende. Havde han planer om noget hun ikke vidste.

Det var ikke nødvendigt for ham at se sig over skulderen for at konstatere, hun stod lige bag ham. Hendes tillokkende duft hang tungt i den omringende luft.
“Like I said… the Devil only tempts the pure of heart. I do not claim to be free of sin…” besvarede han køligt. Da hun trådte indenfor rækkevidde af hans synsfelt, hægtede han blikket fast i hende og lod det følge hendes gang ind foran ham. Han rørte sig ikke ud af flækken og så blot til, idet hun rakte hånden ud og begyndte at fumle med hans dragt. Atmosfæren var så tyk af feromoner, at det var tæt på, han måtte løsrive sit blik og se bort. Dog overvandt han denne impuls og holdt fortsat øjenkontakten med svagt rynkede bryn. Hun var som en sirene. Forførisk og dristig. Præsten måtte tage al sin selvbeherskelse i brug for ikke at tvinge hende forover her og nu. Afstanden mellem dem blev heldigvis reetableret, og han skilte kort læberne ad for at lade et lydløst suk slippe ud. “Each person is tempted when they are dragged away by their own evil desire and enticed. Then, after desire has conceived, it gives birth to sin; and sin, when it is full-grown, gives birth to death…” Disse ord var mere henvendt til ham selv fremfor vampyren. De blev udtalt ganske sagte og under hans åndedræt, som en mumlende messen.
Ordet lingeri fik ham til at skule over imod Cimberlie. Hun var næsten for kæk for sit eget bedste. De dragende, blå øjne havde været konstant fæstet til ham med ganske få pauser, siden hun var kommet ind i salen. Det var nok til at drive enhver mand til synd. Efter hendes sidste spørgsmål tog han en dyb indånding og lukkede øjnene i for en kort stund. Hans ene hånd havde fundet vej op til hans brystkasse, hvorpå han diskret tegnede to streger i form af et kors; til ingen nytte. Det eneste, der kørte rundt i hovedet på ham, var forestillingen om den hvide kjole afrevet og hensmidt på kirkegulvet.
Mortas åbnede atter sine øjne, der allerede var rettet mod vampyrkvinden, og stilede med langsommelige skridt hen til hende. Han sørgede for at stille sig så tæt på, som det var ham muligt, og lod for en stund bare sekunderne gå. Det lignede, at han havde et ord klar på tungen, men det blev ikke sluppet ud. Aromaen af hendes parfume blandede sig med hans egen odør af død, da han bøjede hovedet ned mod hendes; hans mund hvilende lige ud for hendes øre. Stadig med kroppen presset imod vampyrens, løb han fingrene op langs hendes ene arm for så at tage fat i stofkanten. Såfremt hun ikke stoppede ham, rev han hårdt ned i den for at efterlade skulderen blottet.
“Ever wanted to fuck a priest by the altar?” De blasfemiske ord rungede ud i det hellige kirkerum. Han havde ikke kunnet holde det tilbage. Den primitive del af ham havde åbenlyst vundet. Hans sind var overrumplet af alskens forbudte tanker. Var det her en test i moralsk vedholdenhed eller djævlens værk? Det kunne næsten kun være det sidstnævnte. Herren ville med sikkerhed tilgive ham. Som præst var det vel både hans opgave at lede de renhjertede på rette vej... og at straffe dem, som ledte andre i fordærv? Ingen, der var ved sine fulde fem, kunne benægte, at denne syndefulde blodsuger fortjente netop dét. Han løftede sit hoved igen, så han uhindret kunne studere hendes ansigt og placerede efterfølgende en bukket pegefinger under hendes hage, tommelfingeren hvilende imod hendes læber. “I bet you've already done that, haven't you?” spurgte han retorisk. “How about we try to exorcise all of those bad demons... no better place for that than here; the Holy Spirit will cleanse you thoroughly from deep within.” Kultlederen fikserede sit blik på hendes mund og måtte modstå lysten til at bide nådesløst ned i den buttede underlæbe, indtil blodet begyndte at fosse ud. Det ville være for dumdristigt at presse grænsen yderligere. Han var trods alt interesseret i at få andet end blot et måltid ud af hende.
Mortas tog for anden gang denne nat fat i hendes lyse hårlokker og forsøgte at trække hende med hen til alteret. “I trust a whore like you knows how to take it from behind?”

Da han var kommet tættere på hende havde hendes øjne fulgt ham, hver bevægelse han lavede havde hun set. Han førte sig frem på en måde der nærmest virkede som om han svævede hen over gulvet. Det var nok den sorte dragt der gjorde at hun fik det billed frem i hendes hoved, og før hun kunne forstille sig andre ting samt billeder havde han presset hans krop imod hendes. Følelsen af hans fingre der løb ned langs hendes arm fik hende til at tilte hovedet en smule, hvorefter hun lod hendes blik glide langsomt ned over hans ansigt. Ingen ord blev sagt, og det behøvede der heller ikke nu hvor vinden kunne høres, og lyttede man godt efter kunne man høre flammerne fra lysene. Som han var så tæt på hende kunne hun dufte ham, duften af død som fik et lille smil frem på hendes læber. Havde det ikke været for hendes parfume havde hun selv haft samme duft, men hun havde ingenting imod hans duft. Da han så fik taget fat i stofkanten løftede hun blikket op på hans ansigt, øjnene fangede hans kort, og hun spredte hendes mundvig for at sige noget. Men der kom ingen ord ud, men hendes skulder blev blottet, og hun drejede hovedet en smule og lod blikket glide ned ad sig selv. Kort lod hun hendes hånd glide hen over hendes skulder"Ever had the desire to fuck a vampire at the altar"hviskede hun nærmest imens hun hun lod hendes blik falde på det ene øje. Da hun kunne mærke hans tommelfinger under hendes hage kiggede hun nærmest dybere ind i hans øjne. Som om de dragede hende ind i hans mørke, hun havde slet ikke lyst til at kigge væk. De øjne som ligenu kiggede på hende, og studerede hendes ansigt.

Hun lod hånden glide længere ned ad hendes skulder så kjolen var tæt på at glide endnu længere ned. Hans spørgsmål fik et bredt smil til at brede sig, og hun lænede sig lidt ind mod ham uanset om hans tommelfinger lå under hagen eller ej, hovedet lagde hun lidt på skrå som hun efterhånden havde lavet afstand imellem dem ret kort. Hun spredte hendes læber for at svare ham"Never, and I guess you've never sinned at the altar and with one of the dark creatures of the night"kom det lavt fra hendes læber, og hun studerede hans malede ansigt. Dæmonerne havde taget over, nok mest for ham, for hendes havde nok altid været der men det mystiske var at hun ikke havde lagt an på ham, var det hendes ord der lokkede ham. Var det hendes udseende, det kunne sagtens have været det. Alligevel havde han også lokket hende, hun kunne ikke forklare hvordan og hvorfor men det havde han. Da han så tog fat i hendes hår og trak hende med hen til alteret fulgte hun blot med dog lod hun hendes blik vandre lidt på hans krop. Der var ikke meget at se, dragten skjulte rigtig meget. Da de var kommet hen til alteret lod hun hendes blik glide hen over det, og bed sig en smule i underlæben. Kort lukkede hun øjnene, men lyden af hans stemme fik hende til at dreje hovedet og hun drejede også kroppen. Nu stod hun med fronten vendt mod ham, hvis han stadigvæk havde holdt fast i hendes hår havde det gjort at hun nu stod lænet op ad alteret. Blikket gled langsomt ned over ham, med stemningen imellem dem, og den lokkende stilhed der var var det svært at holde sig rolig. Enhver havde sikkert kastet sig over ham, men det ville hun ikke hvad ville han ikke tænke om hende. Han tænkte sikkert en masse om hende, hun ville ikke gøre det værre end hvad det var"Who says we should start there"sagde hun og hev ham tættere til sig. Så rakte hun en hånd frem mod hans bryst, lod fingeren kort danse rundt på stoffet. Detaljerne var smukke, nærmest betagende og hun vidste allerede at de var igang med at begå en stor synd, som var noget der slet ikke burde ske. Det de begge to var igang med, var forbudt. Men som natten havde udviklet sig, og fristelserne samt dæmoner havde taget over, var det svært at holde tilbage længere. Kort drejede hun hovedet væk fra ham, imens hun spredte læberne for at sige noget, men med vilje sagde hun ikke noget. I stedenfor fik hun et lille smil frem, og kiggede hen på ham igen. Hun lod med vilje den ene sko glide af foden, hvorefter hun lod foden glide under hans dragt. Men hun stoppede ikke der, som hun lod foden langsomt glide op ad hans ben"Let your demons play with mine, let the forbidden rule the lusts that are here in the darkness of night"hviskede hun nærmest i en lokkende og citerende tone.

Hun vidste godt han ville tage hende bagfra, men grunden til hun havde valgt at placere sig foran ham, var af en helt anden grund. Nemlig en grund, der måske ikke ville betyde noget for ham, eller tiltale ham. Men så igen, natten var stadigvæk igang, og hvem sagde de behøvede en stilling. Hun rakte en hånd frem mod hans hals, lod en finger glide langsomt ned over den. Det var med vilje hun ikke havde brugt neglen, kun for ikke at prikke hul på hans hals. Hendes fod fortsatte langsomt op ad hans ben, og hun lod hovedet hvile sig lidt på skrå. Kjolen lod hun glide lidt længere ned ad hendes kolde skuldre, og hun drejede hovedet væk fra ham. Øjnene lukkede hun kort, og på samme tid havde hun taget hånden til sig"Let me give you some pain so you don't forget me"sagde hun og åbnede blikket, hvorefter hun lænede sig tæt ind mod hans malede ansigt. Åbnede munden, og lod hendes læber strejfe hans kort kun for at løfte den intense stemning endnu mere. Men også for at få ham at bukke lidt under for fristelsen. Efter hendes kolde læber havde strejfet hans, lod hun hendes tænder røre kort"How long have you kept your demons locked up"hviskede hun imens hendes blik mødte hans kort. Så sendte hun ham et lusket smil, og bed ham hårdt i underlæben. Der gik ikke særlig lang tid før hun trak sig tilbage, for hans blod vidste hun ikke var godt for hende.

Vampyrens bemærkning om, at han formentlig aldrig havde syndet ved alteret før, fik ham til at smile overlegent. “Oh, you’d be surprised…” Han slap først taget i hendes hår, da de var helt henne ved det marmorerede alter; et stort krucifiks hængende højt på muren foran dem.
Det var begyndt at blive svært at skjule, hvor ophidset den tætte kropskontakt havde gjort ham. Den blodsugende forførerske havde ham næsten i sin hule hånd. Næsten. “I'll have you know... that I've got my demons under full control... but I doubt you can say the same.” Et af de overmalede øjenbryn blev svagt løftet op i panden, idet han mærkede Cimberlies fod imod sit ben. Han undlod at kommentere på det, men reaktionen var tydelig at se på bulen, der langsomt var begyndt at forme sig under de sorte klæder og som kun blev større og større, jo længere op foden vandrede. Hun var så forbandet uimodståelig. Præsten betragtede stumt denne tiltrækkende skabning, som i den grad stod og gjorde sig til foran ham. Havde det ikke været for hans rimelig robuste viljestyrke, ville han for længst have været i fuld gang med at befamle hendes graciøse krop. Som hun nærmede sig hans læber, fikserede han instinktivt blikket på hendes mund. I et ganske kort øjeblik, føltes det som om, kloden var stoppet med at rotere rundt.
Mortas nåede knap nok at opfatte hendes afsluttende ord, før en skarp smerte bredte sig i hans underlæbe. En fæl dunst opstod, da det rådne blod, der var så mørkt, at det nærmest så sort ud, piblede ud fra bidemærket. Umiddelbart forholdt han sig fuldstændig roligt, men det lystfulde blik var blevet erstattet med et af simrende vrede. Magen til respektløs skøge. Han fugtede grundigt sine læber for at få så meget af blodet med som muligt, hvorefter han spyttede det direkte tilbage i ansigtet på hende. “You should really learn how to behave. I have zero patience for unruly sluts,” hvislede han bittert. Hans arme slyngede sig rundt om vampyrkvinden, og en af hænderne søgte op imod hendes ene skulder bagfra, som han tog fat i for at vende hende om. Nu med fronten trykket mod hendes ryg, lod han endelig sine hænder gå på opdagelse, skønt det kun var på ydersiden af kjolen til at starte med. Han undersøgte Cimberlies former med stor grådighed og bevægede sig taktisk fra overkroppen ned imod den nedre region, hvor han hægtede fingerspidserne fast i kanten på den hvide kjole og løftede den op forbi hendes hofter; derfra vandrede hænderne i hver deres retning. Den ene lod han glide ned til underlivet, mens den anden lukkede sig rundt omkring hendes strube. Stramt nok til at det ville forårsage ubehag, men ikke nok til at påvirke luftvejen. Ingen ord blev ytret. Hans åndedræt blev bare bemærkelsesværdigt tungere, da han rimelig hårdhændet gav sig til at kæle for hende. Det var dog ret kortlivet, for blot et halvt minut inde stoppede han legen og gav hende et relativt hårdt skub i ryggen for at få hende til at bøje sig indover alteret.
“You can start begging now...” Præsten fulgte pirrende kanten på vampyrens blottede, sorte g-streng med en finger, før han lod dem falde ned om anklerne på hende. De mange lag tøj, hans egen dragt bestod af, hev han blot op i, og strejfede lige akkurat hendes kønsorgan med sit, idet han lænede sig nedover hende. Han snoede en smule besværet noget af hendes hår sammen til en løs hestehale og med et fast tag i den, tvang han hendes hoved bagover. Hans våde tunge løb op ad hendes hals til øret, hvor han udstødte et dybt støn, netop som han indsatte sig selv i hende. Nu var det hans tur til at sætte et præg på vampyren. Uden varsel bed han ned i hendes blege hud, lige mellem halsen og skulderen, og fik hurtigt brudt det første hudlag. Pupillen i det lysegrå øje udvidede sig markant, da han blev ramt af den mundvandsdrivende duft af friskt blod, som blot fik ham til at støde endnu hårdere ind i hende i et øget tempo. Hans rationelle del af hjernen var blevet slået fuldstændig fra, og han fremstod nærmere som en ukontrollerbar muerto fremfor en fattet, katolsk præst.

Før hun nåede at dufte til hans blod som han havde spyttet direkte ind i hendes ansigt havde han vendt hende om, så hun nu stod som hun gjorde før. Med hendes ryg vendt imod hans, var hendes blik rettet på korset der hang på muren foran dem. Duften af hans blod på hendes ansigt fik et lille smil til at brede sig, for hun havde intet imod at han havde gjort det. Selvom hans blod ikke duftede af noget specielt var det som om, at det stadigvæk havde en særlig duft. Hun vidste godt at hun ikke kunne smage på blodet, for det som han var, var farligt for hende. Det ville ihvertifald gøre hende dårlig, og give hende kvalme, samt hallucinationer. Men hun løftede en hånd op ansigtet, lod en finger glide hen over noget af blodet. Hun betragtede det som det lå lidt spredt ud imellem to af hendes fingre. Da han så havde nævnt at hun virkelig burde lære at opføre sig ordenligt kunne hun ikke undgå at bide sig kort i underlæben. Det var langt sjovere at være alt andet end ordenlig, specielt i øjeblikket som der var lige nu, der var det sjovere at have alt andt end en ordenlig opførsel"Maybe you just need to learn how to tame my bad behavior"kom det ud ad hendes læber i en lav og nærmest hviskende tone. Følelsen af hans hænder som var gået igang med at udforske hendes krop, føltes som om hårene rejste sig, underligt nok ikke på en dårlig måde. Faktisk kunne hun godt lide det, men det ville hun ikke indrømme, for den nydelse ville hun jo ikke give ham.

Hans kolde hænder imod hendes kolde hud, det var rart og utrolig lokkende. Som om at hun ønskede han rørte hende mere, kulden nød hun. Det var en helt anden følelse end at mærke ilden fra lysene før men så igen, varme var ikke noget hun kunne lide. Hun var mest til det kolde, og gysende desuden kunne varme også skade hende, så det var vel både godt som det var dårligt. For hun havde flere gange brændt sig på ilden med vilje, bare for at føle sig i live på en fuckt up måde. Nu vidste hun også godt at hun ville hele, så for hende gjorde det ingenting. Så spredte hun læberne og skulle til at sige noget, før hun kunne mærke hendes kjole blev løftet op over hendes hofter"A dangerous and enticing desire"hviskede hun nærmest i en blid tone, før hun så kunne mærke hans hånd omkring hendes strube. Det fik hendes blik til at glide ned over korset på muren foran dem, og hun holdte mundvigene spredte lidt. Ubehaget mærkede hun, men det gjorde ikke noget faktisk kunne hun godt lide det. Alt det med at være forsigtig havde aldrig været hendes ting, var der noget man ville så gjorde man det, hvilket også ville sige at var der noget som lokkede og tiltrak så var blidhed ikke altid svaret. Hans åndedræt kunne hun godt mærke, hvilket blot ophidsede hende mere og mere, og hun lod tungen glide langsomt hen over læberne. At der ikke blev sagt nogle ord var nærmest endnu mere lokkende, og pirrende. Det var som om tiden valgte at stå stille, som om alting var sløret på nær hende og ham.

Med hans greb rundt om hendes strube, og hans front imod hendes ryg føltes det som et rovdyr der havde fanget et bytte, som det ville fortære lidt efter lidt. Men der lå også noget spænding, og forførelse i det, og hun nød det. Hun kunne godt lide at mærke hans greb på hende, at det var så tæt på grænsen til at hun ikke kunne få vejret var ligegyldig. Når forførelsen, og begæret var så stærkt var alt andet ligegyldigt"Mhmm!"lød det hviskende fra hendes læber, og hun lod fingrene kærtegne kanten af det marmorede alter. Som enlig var ganske flot, men det havde hun slet ikke tid til at betragte og beundre. Et hårdt skub i hendes ryg fik hende til at bøje sig forover indover alteret. Med fingrene nærmest kælende for de tætteste flader lod hun et bredt smil brede sig på ansigtet. Da han så nævnte at hun godt kunne begynde at bede, prøvede hun at dreje hovedet hen imod ham. Det var svært med hans greb rundt om hendes strube, ikke at det gjorde noget for hun behøvede ikke kigge på ham. Da hun så kunne mærke g- strengen var faldet ned om hendes ankler lod hun smilet brede sig, og lod hendes øjne hvile sig på korset foran dem. Var der ikke noget ophidsende at gøre det de var igang med foran det store kors herinde i kirken, det var både forkert på alle måder det kunne være, og alligevel var det som om det forbudte var det som lokkede dem begge to. Hendes blik blev så pludselig større da hun mærkede han strejfede hendes kønsorgan med hans eget, og var nød til at bide hårdt i underlæben for ikke at stønne over følelsen af det. Hvorfor var det at hun ikke gad give ham nydelsen af at høre hende stønne, var det for at drille ham, eller for at få ham til at tvinge hende"What should I beg for, shouldn't you be begging"lød det fra hende i samme øjeblik som han havde snoet en smule af hendes blonde hår sammen til en løs hestehale. Følelsen af hans våde tunge der rørte hendes kulde hud fik endnu engang hårene til at rejse sig, og hun måtte endnu engang bide sig hårdt i underlæben. Denne her gang gik der hul på underlæben, så hendes blod begyndte at glide ned over hagen. Lyden af hans støn fik gjort hende endnu mere ophidset, og det var efterhånden svært at holde sig rolig, og ikke bare kaste sig over ham. Lyden af hans støn var nærmest ligeså lokkende og forførende som hans berøringer og greb på hende. Med hendes hoved bagover var hendes blik rettet op mod loftet, var der malerier hun kunne spotte, kalkmalerier, eller var det andre ting. Hun var ikke helt sikker, og eftersom hovedet var blevet vendt bagover begyndte blodet fra hendes underlæbe også at glide lidt mere ned over hagen. Snart ville det sikkert nå halsen, og kravebenet"My control over my demons was released many years ago"sagde hun og lod et bredt smil brede sig over ansigtet, et blodigt smil var det blevet til.

For blodet løb fortsat ned over hendes hage, og nåede langsomt hendes hals. Da han så pludselig indsatte sig i hende kunne hun slet ikke holde de mange støn tilbage, så hendes øjne blev lidt store ved nydelsen, og følelsen af ham oppe i hende. Hun frembragt et højt støn, der tydeligt gav klang i hele hallen. Neglene rev hun hen over alteret, som hun tydeligt kunne mærke hvordan han fyldte hende ud indefra. Det var svært at give slip på nydelsen, og hendes støn men at hun faktisk nød det sagde hun ikke. Dog kunne han høre det, for det var tydeligt at høre, da hun kunne fornemme han nærmede sig hendes hals lagde hun hovedet en lille smule på skrå stadigvæk med hans greb rundt om hendes strube"What... are you doing..."spurgte hun så halvt stønnende og hviskende før hun kunne mærke hans tænder skar igennem hendes hud. Det fik både et lille smil frem på de kolde læber, men hun lod også tungen glide hen over lidt af blodet fra hulet i underlæben. Normalt havde det været hende som bed andre, både af lyst men også for blod. Men da han pludselig bed hende kunne hun mærke smerten begyndte at sprede sig til kroppen, det var som om der blev sendt stød igennem hele hendes krop. På en måde hun godt kunne lide, var det sygt af hende at hun faktisk nød det hele. Det var måske ikke noget andre ville nyde, men der var en form for ejerfornemmelse måske. Ja det var som om de begge to ville efterlade et mærke på den anden, som om de kun tilhørte hinanden, men sådan var det ikke tænkt. Der var nok bare noget over, at sætte sit præg på en som man havde så mange lyster, og synder til. Udover det var begæret jo også så stort til at de begge to kunne holde fingrene fra hinanden"It's a dangerous game we play"fløj det ud ad hendes læber i samme stønnende og hviskende tone. Men da han så begyndte at støde endnu hårdere ind i hende måtte hun vende blikket væk fra ham, og sprede mundvigene. Neglene rev hun hårdt hen over alterets tætteste flader, hvordan kunne han give hende så meget nydelse. Det var ikke noget hun havde prøvet før. Hvor havde han den styrke fra, at hun følte ham fuldt ud inde i sig, blandet med smerten han også gav hende, så var det endnu mere ophidsende, og lokkende.

"I like the pain you give me"hviskede hun så imod hans ansigt, som hun havde drejet lidt så hun lod hendes blik fange hans. Hun havde taget hårdt fat i kanten af alteret, og lod blodet glide ned over hendes hals, og videre ned mod hendes kraveben. At han havde sat sit præg på hendes krop fortalte hende intet andet end, at han ikke ville have hun slap væk fra ham lige med det samme. Hendes blå øjne borede sig nærmest ind i hans, og hun lod et smil brede sig på det blodige ansigt. For lidt af blodet havde hun fået væk, men hans blod sad stadigvæk lidt hist og pist.

Der var noget befriende i at vide, hans bid ikke ville have nogen særlig virkning på hende, andet end den uundgåelige smerte; og faktummet at hun lod til at nyde det, gav ham blot lyst til at bide endnu hårdere. Han fik dog lige akkurat samlet nok viljekraft til omsider at stoppe sit nuværende bid, før der røg en ordentlig luns af hende. Antydningen af et selvtilfredst smil tegnede sig på hans blodige læber, da hun indrømmede, at hun kunne lide den pine, han forårsagede hende. “That’s a good whore,” stønnede han med hele den nedre halvdel af sit ansigt fuldstændig indsølet i vampyrens blod. Grebet om de blonde lokker løsnede sig, og han tog i stedet fast om hendes talje med begge hænder. “Oh fuck…” Det var ikke længere specielt galante ord, der forlod præstens mund. Han gengældte ikke Cimberlies blik, men fikserede sit eget på det store krucifiks foran dem. Den korsfæstede Jesus, som normalt indstillede en følelse af gudsfrygt i ham, havde absolut ingen effekt. Det eneste, han kunne koncentrere sig om, var det fortsat voksende begær, der havde fået fuld kontrol over ham.
“Does it turn you on? Being punished right underneath the watchful eyes of the Lord?” spurgte han i et dæmpet toneleje, netop som han, med et tag i hendes arme, hev hende op at stå med ret ryg. Han måtte dog samtidig trække sig ud af hende grundet den betydelige højdeforskel. De endnu handskeklædte hænder søgte om foran til hendes bryst, hvor han med en kende besvær fik krænget kjolen ned under barmen, så den sorte bh blev synliggjort. Mortas greb dernæst atter om hendes hals, lige under kæben, for at tvinge hende til at se op imod det forgyldte kors. “There’s a charm about the forbidden that makes it unspeakably desirable, don’t you agree?” hviskede han, stadig med sine egne øjne rettet imod den hellige genstand. Hånden om halsen gled langsomt ned ad, henover sølvkorset, og til sidst ned til vampyrkvindens brystparti. Hans hoved lænede sig let op ad Cimberlies, mens han befamlede hende og lod stilheden herske i nogle sekunder, forinden han brød den igen: “Let’s turn you around… I want to see you from every angle…”
Kultlederen afsatte lidt plads til, at hun kunne vende sig om, og kastede sig straks over hende igen. Han lænede sig atter helt ind imod hende og kunne ikke modstå fristelsen til at lade tungen køre henover det stadig blødende bidemærke. Da han nåede forbi dette, satte han endnu engang tænderne i hende, blot i siden af halsen, men bed dog ikke ligeså hårdt som sidst. “I want to devour your entire fucking body… you taste so damn good…” mumlede han nær hendes øre og tog samtidig fast om hendes bagdel for derefter at løfte hende op at sidde på alteret. Skønt det havde en seksuel undertone, var der alligevel noget foruroligende ved at høre netop en sådan udtalelse fra en muerto. Som han knælede ned foran hende, kunne han ikke lade være med at forestille sig, hvordan det ville være at flå hende komplet i stumper og stykker. Til vampyrens held, formåede han at holde sig til at efterlade tandaftryk i hendes porcelænsfine hud, om end de var meget dybe. Høj på endorfiner, og med en hånd på hver side af hendes ben, skilte han dem ad, således der blev plads til, at han kunne plante sit hoved i hendes skød og begyndte øjeblikkeligt at bearbejde det med sin tunge.
Efter ganske få minutter drejede han ansigtet ganske lidt til siden og sank tænderne ned i det urørte inderlår. Denne gang slap han ikke, før han kunne fornemme den metalliske smag på tungespidsen. Med hendes blod dryppende fra hans læber, rejste han sig og måtte igen trække op i de sorte paveklæder.
“Still want more?” hviskede Mortas hæst i den samme monotone stemmeføring som altid, og rettede de kontrasterende øjne mod hendes. Hungeren i hans blik fortalte tydeligt, at han ikke havde i sinde at stoppe uanset hvad, hendes svar var. Han ønskede blot at høre hende tigge.

Hver en bevægelse han lavede havde hun fulgt med øjnene, de opfangede hver detalje. Dog havde der ikke været så meget at opfange med ryggen til ham. Der var nu også noget lokkende ved ikke at kunne se alt, men kun mærke det. Da han så fik vendt hende rundt, og hurtigt havde kastet sig over hende igen kunne hun ikke undgå at få et bredt smil, og lod langsomt tungen glide hen over de kolde læber. Smagen af blod var lækkert nok, heldigvis var det ikke hans. Kort lod hun blikket glide ned over ham som han nu var foran hende, og kunne mærke bidemærkerne begyndte at prikke til hende. En smerte der nærmest borrede sig ind til hendes knogler, og så sygt som det måtte lyde havde hun intet imod det. Smerterne føltes fantastiske, og følelsen af det gjorde også at hun lagde hovedet lidt bagover. Kort lukkede hun øjnene for at nyde hans bidemærker lidt mere, enlig nød hun generelt at han nærmest markerede hende med smerte og mærker. Da han så havde taget fat rundt om hendes bagdel, og placeret hende oppe på alteret, lagde hun hovedet på skrå. Smilet voksede sig lidt, og hendes øjne hvilede sig på ham. Fulgte ham som han pludselig knælede ned foran hende, og som hun næsten skulle til at smide det ene ben over det andet mærkede hun hans tag på hende igen. Hvad var der med den præst her, han styrede hele showet det var normalt hende som gjorde det. Dog var det svært for hende at undgå den fristelse, og nydelse som han gav hende. Den var så stærk, begæret voksede og voksede, og hun både hadede det og elskede det"Being punished under the great Lord, in front of the Holy Cross, has never felt more right"sagde hun og blinkede kort til ham, hvorefter hun så kunne mærke hans tunge gik igang med at udforske hendes skød. Det fik hende til at læne hovedet lidt til den ene side, og hun bed sig i underlæben af nydelsen.

Hendes fingre kærtegnede kort alterets sider, og hun lod øjnene kort betragte det som hun sad der, som var hun en dessert der lige var blevet serveret foran et sulten monster. Hendes ben var blevet skilt, og hun havde på ingen måde strittet imod. Gav hun virkelig efter for denne uimodståelige præst, som her i mørket foran hende stod som var han mørkets hersker, og hende som nærmest var den hvide engel. Hårdt bed hun ned i underlæben igen, denne gang uden at noget blod ville komme frem, men det var næsten svært at holde munden lukket. Hans lokkende ord, der både lød inviterende men også indbydende, og hun var nød til at sprede mundvigene"The forbidden drives one into a chaos you cannot escape, a chaos filled with desires and temptations"sagde hun og kiggede på ham imens hun lænede sig lidt ind mod ham. Lod neglene glide hårdt ned over hans dragt så den ville gå lidt i stykker, dog ikke så meget. Men nu var hun heller ikke færdig endnu, så hun lod hun hendes læber røre hans øreflip"Never has it felt so good to sin"hviskede hun lavt, og lod tungen langsomt glide ned over øreflippen. Så tog hun hånden til sig, for nu var det blevet tid til at det var hende der tog over, og ikke ham. Han skulle jo ikke have nydelsen af at styre hele showet, det ville hun ikke lade ham. Så hun trak sig lidt tilbage efter at have ladet hendes tunge kærtegne hans øreflip, og kort lod hun blikket glide ned over de sorte klæder. De var så meget i vejen, at de var nød til at komme af, det var jo kun fair spil hvis hun ikke var den eneste der var halvt nøgen. Men hun havde ikke tænkt sig at tage den af ham, nej rovdyret inde i hende tog over, og hun lod tungen glide hen over læberne imens hun greb fat rundt om hans hals med den ene hånd. Hun sagde ikke noget, og strammede så grebet en lille smule men han ville stadigvæk godt kunne trække vejret. Så trak hun ham nærmest ind til sig, så han stod imellem hendes ben"My turn to play"hviskede hun og bed sig med vilje hårdt i hendes underlæbe, så blodet straks løb ned over hagen. Med hendes hånd rundt om hans hals kunne hun ikke undgå at lade neglene kærtegne siderne af hans hals. Den anden hånd hvilede sig ved kanten af hans dragt, nu var det på tide at den skulle af. Hvordan skulle hun gøre det, der var mange muligheder. Hun var stærk nok til at flå den af, så det gjorde hun, med neglene blev hans dragt revet i stykker, og hurtigt dukkede der nogle citater frem. Et suk kom fra hendes læber, og hun gav slip på hans hals for derefter at skubbe ham lidt væk fra sig"Something is missing to remove the last bits of fabric"sagde hun og kiggede til begge sider, og efter få sekunder fandt hun det.

Hun greb ud efter et af lysene, og holdte det foran de sidste stumper sorte klæder. Hvordan ilden brændte dem i stykker kunne hun godt lide, og det var tydeligt at se på hendes ansigt. Et tilfreds bredt smil bredte sig, og da alt hans sorte klæder var væk blinkede hun til ham. Med hendes blod der løb ned over hagen og videre ned over kravebenet, lagde hun hovedet på skrå. Så satte hun lyset på plads, og lænede sig ind mod hans overkrop. Lod nogle fingre stryge hen over nogle af de bibelske citater"So that's what you've been keeping hidden"sagde hun og studerede nærmest diverse af citaterne med øjnene. Læste nogle af dem inde i hendes hoved, faktisk kunne hun godt lide de fleste, hun gad bare ikke indrømme det. Hun løftede en hånd op til korset rundt om hendes hals som efterhånden var blevet plettet til af blod. Ikke nok med at hendes blod fra læben var gledet ned over hagen, og kravebenet så nåede det også ned til hendes bh, som hun smillede lidt over. Med et hurtigt greb fik hun taget den af, så blodet kunne løbe ned over de blottede bryster. Legen var nærmest kun lige begyndt for hende, han havde leget med hende, og hygget sig. Nu var det hendes tur, og hun havde tydeligt en idé om hvad der skulle ske. Hun sagde ikke noget til ham hvad sjov var der i at fortælle hvad hun ville gøre. Da han havde nævnt at hun smagte så godt, sendte hun ham et blodigt smil, før hun hoppede ned fra alteret. Så greb hun fat rundt om begge hans skuldre med hænderne. Lænede sig kort ind over ham, så hendes læber rørte hans brystkasse kort. Få minutter efter det lod hun hendes tunge langsomt glide et lille stykke ned over brystkassen som var dækket med bibelske citater. Så trak hun sig lidt tilbage, og nærmest pressede neglene lidt ned i hans skuldre, og hurtigt fik ham presset ned mod gulvet. Så kravlede hun over ham med det ene ben på hver side af ham, rettede sig op. Hendes blik var rettet på hans malede ansigt, men synet af ham under hende var skam et smukt syn, som sagt var det hendes tur. Hun ville ikke tillade at han slap væk. Kort greb hun ud efter lyset igen, godt det ikke var det største der var herinde. Den anden hånd gled ned over hans kolde brystkasse, og hun lod nogle fingre kærtegne de fleste bibelske citater. Så lænede hun sig ned imod ham, og holdte lyset lidt hævet over hans brystkasse"Sure you're thirsting for more, I'm almost just getting started"sagde hun i en hviskende og lokkende tone. Hvorefter hun endnu engang rettede sig op, og kiggede på lyset i hånden.

Lyset der var så varmt og brændte så fint med dens gnister og stearin. Det var både smukt i hendes øjne, men også farligt. Fingrene på den anden hånd fortsatte med at kærtegne for de fleste bibeleske citater"Sad if they were covered, for example by something hot"hviskede hun og lod tungen glide hen over læberne. Tydeligt at hun lidt legede med ilden lige nu, og dog så havde hun stadigvæk tænkt sig at lade ham nyde fristelserne, og det begær som nærmest hang i luften. Så vippede hun lyset lidt, så der begyndte at dryppe stearin ned på hans brystkasse, og hun lod det fortsætte i nogle sekunder før hun stoppede. Hun havde kort glemt alt om blodet på hendes overkrop, som begyndte at dryppe ned på hans brystkasse også. Det syn var smukt, ham dækket med blod, og stearin, i dette fantastiske mørke under de intense og seksuelle omstændigheder. Lyset satte hun på plads, og lod så hendes underliv strejfe hans kønsdel"Where did we come from, I think it was my turn to give you some extra enjoyment, and some pain"sagde hun med et smil, og lod hendes underliv glide lidt hen over hans kønsdel. Så løftede hun sig, og pressede hendes kønsdel ned over hans, så dybt som det kunne. Blikket fjernede hun ikke fra ham. Hun lagde begge hænder på hans overkrop, og betragtede blodet samt det varme stearin. Det var et syn hun godt kunne lide, det var som om hun havde ham hvor hun ville i øjeblikket, det var endelig blevet hendes tur til at lege med ham. Så lænede hun sig langsomt ned imod hans malede ansigt, lod hendes øjne bore sig ind i hans. Begæret var tydeligt at se i det kolde, nærmest intense blik"The night is not over yet, so don't stop your inner demons yet"hviskede hun mod hans ansigt, og lod hofterne rotere imens hun gav nogle støn fra sig. Det kunne måske godt have set ud som hun ville plante et kys på ham, men det gjorde hun ikke, der var noget mere lokkende ved at enten lade ham tro det, og blot give ham mere nydelse og få hans begær til at vokse.

Præsten bakkede instinktivt tilbage, da vampyrkvinden fik grebet rundt om hans hals, men blev ligeså hurtigt trukket nærmere igen. Hendes ord lod ham vide, at rollerne nu var blevet vendt på hovedet. De flød dog ud i intetheden, idet han spottede den røde væske, der løb nedad hendes hage. Havde hun ikke haft sin hånd stramt omkring hans strube, ville han have fanget de faldende bloddråber med tungen.
Fikseret på blodet, nåede han knap nok at ænse, at hun tog fat i hans beklædning. Det var først ved lyden af stoffet, der blev revet itu, at det gik op for ham, hvad hendes intention var. Hans øjne vandrede ned af sin egen, nu afklædte krop, inden han atter søgte op imod hendes ansigt. Der simrede en tydelig arrigskab i hans skarpe blik, men på trods af dette, var han fuldkommen tavs. En snert af panik brød frem, som følge af det brændende vokslys, hun førte helt hen til ham. Roen faldt dog på igen, så snart han indså, det blot var tøjet, hun ønskede at antænde; men den afsvedne fornemmelse på huden under stoffet var ikke just behagelig, skønt det ikke var til at tyde i hans udtryk. Den lyshårede blodsugers opførsel grænsede til det psykotiske. Hvordan han kunne holde sig i skindet og ikke øjeblikkeligt sætte hende på plads, var ham et mysterium. At blive beordret rundt af en nedrig vampyr? Det var normalt aldrig noget, han ville finde sig i. Men en part af ham var alt for grebet af spændingen til at stoppe hende. Han ville se præcis hvor langt, hun vovede at gå.
Mortas lod blikket falde på sin brystkasse, da den blodige forførerske udpegede hans mange ar i form af bibelvers. En øredøvende stilhed fulgte, idet Cimberlie gav sig til at studere de indskårne ord. Der var kun ganske få, som faktisk havde set alt dette. De sorte klæder forlod normalt aldrig hans krop, så han følte sig umådelig blottet, som han stod der foran kirkealteret. Intet i hans ansigtsudtryk indikerede dog, at han var forlegen, for det var ikke tilfældet. Per automatik røg hans blik ned mod hendes kvindelige attributter få sekunder efter, hun havde hægtet bh’en af, og hans mund løb nærmest i vand, da blodstriberne banede deres vej nedover dem. Han tvang sin opmærksomhed op på vampyrens ansigt, som hun placerede sine hænder på hans skuldre, og bed tænderne hårdt sammen ved følelsen af neglene, der borede sig ned i hans hud. Uden den store modstand, lod han sig falde ned på knæ for dernæst at lægge sig ned på stengulvet.
Det var et nær guddommeligt syn, der mødte ham fra dette perspektiv. Præsten betragtede blot den lyshårede skønhed, som havde sat sig overskrævs på ham, alt imens hun var fikseret på lyset. I mellemtiden fik han omsider smuttet hænderne ud af de sorte handsker og smed dem nonchalant fra sig. Han havde udmærket hørt Cimberlies advarende bemærkning, men han så bare afventende på hende. De bredryggede hænder tog fat i hvert af hendes lår, som han rent uvilkårligt borede fingerspidserne ned i, øjeblikkeligt som det brandvarme stearin dryppede ned på hans blege, gråtonede hud. Det var en gennemtrængende, men kortlivet smerte, så det var ikke spor uudholdeligt.
“You are something else…” mumlede han og klemte læberne sammen, netop som hun gled ned over ham. Han måtte hellere passe lidt på. Det kunne næsten have lydt som et kompliment. Et dæmpet støn slap ud af hans ellers sammensnerpede mund. Det var absolut ikke med hans gode vilje, at han åbenlyst gav udtryk for, hvor meget han nød det; men det løb var formentlig kørt for længst alligevel, så hvad kunne det egentlig skade? Mortas fastholdt øjenkontakten med blodsugeren og kunne ikke holde et skælmsk smil tilbage. “Oh, I don’t intend to… we’ve yet to reach the best part…” Han slyngede armene rundt om hende i en tæt omfavnelse lige inden, han nådesløst bed ned i hendes hals; men i modsætning til de tidligere bid, var der ingen skånsel her. Der blev skåret igennem alle lag. Stønnene var ikke længere tilfredsstillende. Han ville høre hende skrige. Bare en gang. Med en mindre luns af hende imellem tænderne og blod rendende fra mundvigene, blev begge hænder ført op til vampyrens hals, den ene lukkede sig over det nylige bidsår og den anden om hendes nakke, blot så han havde et mere sikkert tag i hende, når smerten indtrådte. En usædvanligt isnende kulde spredte sig fra hans håndflade, der allerede var indsølet i blod, idet han aktiverede sin helende evne. Det burde føles som om, en skarp syl pinefuldt langsomt blev tvistet ind i det åbne sår. Han spyttede det afrevne stykke kød ud til siden, før han trykkede sin pande mod hendes og strammede ligeledes grebet om halsen, skulle hun vride sig for meget. “Silly girl. Did no one ever teach you not to play with fire unless you wanna get burned?” hviskede han nærmest gutturalt og et hånende smil spillende om den blodfyldte mund.

I samme øjeblik som hans arme blev slynget rundt om hende i den tætte omfavnelse løftede hun øjenbrynene. Hvad havde han mon tænkt sig, han havde slet ikke virket som typen der kunne finde på at omfavne hende, dog sagde hun intet til det. Følelsen af hans kolde overkrop imod hendes gav hende en god fornemmelse, uden at vide hvad det faktisk betød. Da han så fik bed ned i hendes hals, anderledes end alle de andre gange hvilket hun kunne mærke. Hans tænder skar igennem alle lag af hud, hvilket fik hende til at spærre øjnene op. smerten kom hurtigt, den spredte sig til hele kroppen og det var ikke en blid smerte. Nej det føltes som om om nogen havde sat ild til hendes knogler, og at hendes krop brændte. Det var svært at holde skriget tilbage, hun kunne slet ikke holde det inde aldrig før havde hun oplevet så frytgelig en smerte som den lige nu. Det værste var at hun ikke havde lyst til at skrige, hun gad ikke vise ham at han skadede hende. Stædigt prøvede hun at holde læberne lukket sammen, men smerten bredte sig mere og mere. Det var svært at holde det ud, det var som om hun følte hele hendes krop brændte. Hun løftede armene der rystede og skulle til at holde rundt om sig selv for at holde smerten lidt ud, men armene nåede ikke længere end en lille smule op i luften. Hurtigt faldt de nærmest tomme og livløst ned mod gulvet. Hun kunne ikke dreje hovedet fra ham, så uden at dreje hovedet, spredte hun mundvigene. Et højt smertefuldt, nærmest knækkende skrig kom fra hendes læber, imens øjnene var blevet lukket. Skriget gav klang i hele den store hal, og hun havde slet ikke tænkt på at Luna sikkert ville høre det, hvis ikke også de muertos i krypten. Det havde været alt for svært at holde skriget inde, hans tænder havde skåret igennem alle lag, ikke bare et enkelt et, nej alle lag af hud. Så åbnede hun øjnene halvt, imens hun betragtede blodet fra hans mundvig, og følte sig nærmest som en livløs dukke der var fanget i hans greb. Hendes øjne var kolde, følelsen var tom og hun spredte langsomt mundvigene for at sige noget. Der kom ingen ord ud, hvad skulle hun sige og gøre lige nu smerten var der stadigvæk. Hun følte han havde hende i hans hule hånd, og hun hadede det, og dog så gav det hende en underlig form for spænding ved det hele der skete. Da hans ene hånd havde lagt sig over bidsåret, og den anden var blevet lagt rundt om hendes nakke lod hun det tomme blik hvile sig på hans ansigt"You bring good surprises to the night ... I" var de eneste ord der kom ud ad hendes mund, før hun kunne mærke noget der næsten var endnu mere end hans bid.

Øjnene spærrede hun op ved den stærke smerte der kom, og hun prøvede at skubbe ham væk fra sig. Hvad lavede han, hvad var det for noget magi, voodoo halløj han havde gang i. Smerten var ikke til at holde ud, og hun lukkede halvt øjnene, og frembragt et pinefuldt, smertefuldt skrig. Hurtigt lagde hun armene rundt om sig, og prøvede at kigge væk fra ham men det var svært hvorfor kunne hun ikke bare kigge væk fra ham. Smerterne han gav hende nød han sikkert, og hun gad ikke se den nydelse på hans ansigt. Det føltes som om han var ude på at dræbe hende, hvordan skulle man ellers forklare den frygtelige smerte hun havde. Armene strammede hun omkring hendes kolde krop, og hun havde allermest lyst ti at bede ham om at stoppe men hun prøvede også at modstå det. Ikke tale om at han skulle se hende være svag, og bukke under, men det var allerede forsent allerede ved hans bid var hun allerede fanget i hans mørke, nærmest slugt med øjnene. Hun havde følt sig som intet andet end en livløs krop der bare hang uden at gøre noget. Hun følte nærmest en trang til at kaste blod op, så slem var smerten men da hun kunne mærke hans pande mod hendes kiggede hun på ham. Denne gang var hendes blik blevet mere normalt, og som grebet blev strammet om hendes hals fik hun et lille lusket smil frem på læben"I hope you enjoyed the little meal"kom det lavt fra hende, hvorefter hun kiggede væk fra ham. I øjeblikket havde hun slet ikke lyst til at kigge på ham, og dog kunne hun mærke at han faktisk helede hende. Hun drejede ikke engang hovedet hen mod ham, men lod smilet brede sig lidt, og lod armene falde ned til gulvet igen. Hun behøvede ikke holde rundt om sig selv længere for smerten, og de slemme smerter var væk"Why did you heal me, I thought you would kill me"sagde hun og lod hendes øjne hvile sig på korset på muren over alteret. Kort lukkede hun øjnene, og var nærmest lettet over at smerterne var væk. Selv for en som hende havde det været slemt nok til at hun følte hun skulle dø. Sådan en smerte, hvordan kunne nogen overleve det, ikke engang hun kunne det, og havde han ikke helet hende vidste hun ikke hvordan det ville have set ud det hele. Dog var hun sikker på en ting, og det var at han ikke skulle nyde at påføre hende den slags smerte uden at hun ville gengælde det. Så drejede hun hovedet hen imod ham, og selvom det føltes rart at have denne tiltrækkende og lokkende præst på sig så var hun nød til at ødelægge det. Hans ord fik hende blot til at smile lidt mere, og hun holdte blikket på hans blodfyldte mund. I det mindste så det da ud til, at han nød smagen af hendes blod, o havde nydt smagen af hendes kød han havde revet af. Med et hårdt skub, så hårdt hun kunne eftersom at have mistet meget blod var hun begyndt at blive svagere. Det var langt fra godt, hun bed tænderne sammen og lod blikket glide ned over ham. Hun fik skubbet ham af sig, og rejste sig op. Med langsomme nærmest vaklende skridt gik hun hen imod alteret. Betragtede det lidt, og kunne mærke hvordan hendes styrke var blevet svagere også selvom han faktisk havde helet hende. Burde hun ikke takke ham, jo det burde hun nok men det blev ikke nu, langt fra. Kort kastede hun med det blonde hår, og lod nogle fingre stryge forbi lyset kort. Hun lænede sig ind mod det, slukkede det med et pust så der blev lidt mere mørkt.

Dog ikke særlig meget"You are right we have reached the good part"sagde hun med en blid stemme, og valgte at skille lyset fra stangen. Så stod hun med stangen i hånden, skænkede det ikke en eneste tanke, men gik derimod hen imod Mortas igen. Da hun nærmede sig ham, hev hun ham op at stå og gik tæt på ham, lod hendes blik fange hans, og pressede kort hendes nøgne kolde krop op ad hans. Så greb hun fat rundt om hans hals med den ene hånd, borede neglene ind i halsen. Ingen ord blev sagt, for det behøvede hun ikke. Men hun kunne godt mærke at hun ikke havde så meget styrke, hun manglede blod og det værste var der var noget i dette rum de var i. Han havde selv taget det med, men hendes fokus var ikke på det, nej det var rettet og vendt mod ham. Hun var hurtig til at presse ham ind mod den tætteste mur, og uden at advare ham stak hun stangen så hårdt hun kunne ind i hans højre del af brystet. Hun fjernede ikke blikket fra ham på noget tidspunkt, hun ville have hans reaktion med, den fulde reaktion. Ligemeget hvordan den ville være, og hvad han ville gøre"Burning myself makes me feel alive"sagde hun og sendte ham et skævt smil. Så slap hun grebet rundt om hans hals, og drejede stangen lidt dybere ind i det hul hun havde lavet på den højre side af hans bryst. Hun tog et skridt tættere på ham, lod hendes ansigt holde en afstand på få centimeter, og hun åndede ham så ind i ansigtet. At hun stod så tæt på ham, med ham presset op ad muren var hun sikker på at få det hele med, rollerne var blevet byttet rundt igen. Men det var svært for hende at holde sig på benene grundet blodmanglen, og hun hadede det. Hvorfor skulle hun være forbandet med det, hun kunne nærmest blive aggresiv over det. Dog sukkede hun over det, og drejede hovedet lidt væk fra ham. Få sekunder efter trak hun sig tilbage, og betragtede ham som han stod foran hende med de bibelske citater"Don't worry it will heal, if it doesn't, you can always ask me to close it"sagde hun en anelse flabet, og vippede nærmest stangen en lille smule. Hendes blik gled ned over ham, men hurtigt faldt øjnene på hans endnu engang. Så lænede hun sig ind mod ham igen, denne gang ind mod hans øre. Hun lod tungen glide fra spidsen, til langsomt ned over øreflippen og tungen stoppede ikke der. Nej den fortsatte lidt længere ned over hans hals, og stoppede kun da den nåede hans kraveben. Efter at hun var stoppet lod hun tungen glide hen over læberne, og hun trak sig tilbage endnu engang. Så drejede hun rundt, så hun stod med ryggen til ham, stangen var heldigvis ikke så lang til at hun faktisk behøvede holde fast i den. Hun tog nogle skridt frem ad, vaklende på hendes ben prøvede hun at vandre hen imod blodt. Dog gik det ikke helt som hun havde forstillet sig, så hun knælede ned foran alteret, greb kun fat i kanten med den ene hånd. Hårdt bed hun tænderne sammen. Hun hadede det, hadede følelsen af at føle sig svag, om hvor lang tid hun faktisk kunne holde Mortas hængt op mod muren med stangen vidste hun ikke. Det var ren nydelse for hende at se det, ligesom han sikkert havde nydt at påføre hende smerte, havde hun givet ham det. Medmindre det slet ikke rørte ham overhovedet"Not good..."kom det hviskende og lavt fra hende, hvorefter hun lod en hånd kærtegne hendes hals, og hun vendte hovedet ned mod gulvet.

Som hun bare stod der nøgen, med bidmærker her og der, det blonde hår hængende over ryg og bryst. Nærmest klingrende til alteret, kom der et bredt smil frem på ansigtet. Hun drejede hovedet for at kigge hen på ham, betragtede ham med et lokkende og interessant blik. Så åbnede hun munden en lille smule, men der kom ingen ord ud. Så hun valgte bare at lukke læberne sammen igen, og sendte ham blot et lille smil. Hvor var de ord som hun lige ledte efter, de var forsvundet, hun kunne slet ikke få dem frem. Hovedet drejede hun væk fra ham igen, og tog hårdere fat i alterets kant. Tænderne bed hun hårdt sammen igen, og lod hovedet vende ned op mod korset. Hvorfor skulle det være så forbandet svært at få enkle ord sagt, måske var det fordi de aldrig passede til hende. Ordene ville sikkert aldrig forlade hendes læber. Alligevel skyldte hun ham nok et tak for at have helet hende, selvom hun hadede det. Et suk kom fra hendes læber, og hun drejede endnu engang hovedet for at kigge hen på ham"Thank you for healing me, don't think I enjoy thanking you"sagde hun og holdte hendes blik hvilende på hans malede ansigt. Som hun bare stod der følte hun sig mere og mere svag, og hadede at han skulle se det. Men på en måde gad hun ikke kigge væk, der var stadigvæk et eller andet over denne præst her som hun ikke lige kunne sætte en finger på. Hans ord om at hun var noget andet gav pludselig genlyd inde i hendes hoved, hvad mente han med det. Var det ment som en kompliment, hun vidste det ikke og var heller ikke sikker. Men hun lod alligevel et smil komme frem på ansigtet, han var selv noget andet. Noget hun heller aldrig havde set og mødt før. Det var både farligt, men også spændende. Hendes greb på alterets kant blev svagere i takt med at hendes krop blev svagere. Det var efterhånden også svært at blive stående på benene, hun lod blikket glide ned over ham. Lod øjnene hvile sig på stangen som hang i det hul hun havde lavet på hans bryst. På en måde nød hun det som de begge to havde gang i, alle de synder de begik sammen. Det var nærmest hyggeligt, specielt i guds hjem på denne bemærkelsesværdige nat. Det var næsten kun et spørgsmål om tid, før Luna ville vågne hun havde sikkert hørt hende skrige, men hvad gjorde hun når hun ikke engang kunne nå hen til blodet. Hvorfor var det lige, at det skulle ske lige nu. Et suk kom fra hendes læber, og hun drejede hovedet væk fra ham. Lod blikket hvile ned mod gulvet. Det måtte vel ske før eller siden, og med hendes hånd rundt om hendes hals strammede hun grebet lidt"I need blood ... Unless you want me dead"lød det fra hende, tydeligt at høre at hendes stemme knækkede flere gange.

Lyden af de forpinte skrig var som ren musik i hans ører. Den skingre tone fik samtlige hår på hans arme til at rejse sig. Ikke forårsaget af ubehag, men derimod ophidselse. Et bredt, skadefro smil flækkede hans ansigt, mens han opmærksomt studerede hendes for at få enhver detalje med fra reaktionen på den smerte, han havde påført hende. I takt med at det dybe sår helede, løsnede han lidt efter lidt grebet om vampyrens hals for til sidst at slippe den fuldkomment. Roen faldt atter i det højloftede kirkerum, og han kunne nærmest mærke lettelsen radierer ud fra hende. Det havde heldigvis ikke krævet specielt mange kræfter at hele skaden – især kombineret med hendes egen regeneringsevne.
Spørgsmålet om, hvorfor han havde valgt at hjælpe hende, fik ham til at fnyse overlegent. “You can’t be so stupid as to think that I healed you out of compassion. I’m simply not done with you yet,” erklærede præsten i et nedladende tonefald og lod sin hånd, nu indsmurt i blod, strejfe Cimberlies kind. På trods af det var en blid berøring, stammede intentionen bag den absolut ikke fra et sted af omsorg. Det kunne lige så godt have været en halvhjertet lussing. Han hævede dovent overkroppen op fra de hårde fliser ved at hvile på albuerne, efter hun havde fået rejst sig og følgende stilede over mod alteret. Hendes usikre gang afslørede, at hun efterhånden var noget tappet for energi. Det var dog intet under. Hun havde mistet en del blod i løbet af den sidste times tid.
Med et gennemtrængende, lettere skeptisk blik fæstnet på den blodsugende skønhed, fulgte han nøje hendes bevægelser, som hun begav sig i retning af ham igen. Uden at blive givet en egentlig chance til at protestere, blev han trukket op at stå og mærkede straks hendes kølige krop imod sin egen. Neglene, der unådigt borede sig ind i hans hals, fik ham til diskret at bide tænderne sammen, men han nægtede at give lyd fra sig, så han betragtede hende blot i anspændt tavshed. Han lod sig bakke op imod muren uden nogen særlig modstand. Et dæmpet gisp brød stilheden, da han per automatik hev besværet efter vejret, netop som den rustne lysestage penetrerede hans brystkasse. De tofarvede øjne udstrålede en brændende arrigskab, men han ytrede stadigvæk ingen ord, før taget om halsen løsnede sig. Kultlederen rømmede sig kortvarigt for at klare stemmebåndet. “As if you know anything about mortality. Feeling alive. You have nothing. Without faith you’re just a confused whore who doesn’t seem to know her place...” De afsluttende ord dryppede af gift og blev næsten spyttet ud af ren bitterhed. Det var åbenlyst, at han ikke var spor fornøjet med hendes angreb på ham. Meget lig et livløst korpus, blev Mortas stående med armene hængende slapt ned langs siderne, som var han blevet midlertidigt paralyseret. Følelsen af hendes tunge imod hans hud var pirrende, men lige nu overtrumfede vreden begæret. Stangen i hans bryst voldte mere ubehag end faktisk smerte, men det gjorde ikke hans irritation mindre. Kultlederen spiddede sit blik ind i ryggen på Cimberlie, da hun snurrede om for dernæst at vakle hen til det marmorerede alter endnu en gang. Det var uundgåeligt at bemærke, at hendes krop led under svækkelsen, som blodmanglen havde medført. Hvor ynkeligt.
Han hævede ganske svagt et øjenbryn i ren forargelse over en så forvrænget fremsigelse, idet hun tøvende takkede ham for at have helet hende. “Do not flatter yourself. The sole purpose was to cause you pain. Nothing more,” modsagde han vampyren og skulede følelseskoldt til hende. I respons til hendes sidste ord, blev der dog så småt pustet lidt liv tilbage i hans ansigt i form af et grueligt smil. Et knap hørligt, hæst grin hørtes fra ham i samme øjeblik, som han greb om skaftet på lysestagen og trak den langsomt ud af brystkassen. Det rådne blod begyndte omgående at flyde ud af det dybe hul, men det løb ikke lige så hurtigt, som hendes havde gjort. Det lignede nærmere fortyndet tjære.
“Oh, be careful with your words, darling. The thought of you dead is quite tempting right now,” lød det varslende fra Mortas. En ulmende aura hang over ham, da han bevægede sig over mod den svagelige, blonde skabning. Præsten gjorde dog ikke holdt nær hende, men tog yderligere syv skridt for at nå hen til talerstolen, hvor han for en kort stund knælede ned på det ene knæ. Hans frie hånd lukkede sig om halsen på en karaffel, som han lokkende løftede op foran sig, efter han atter var kommet op at stå. Med en cirkulerende bevægelse fik han den mørkerøde væske til at skvulpe rundt i den klare krystalflaske. Han var ikke blind for nødvendigheden af blod til vampyrkvinden, hvis hun ikke for alvor skulle falde om af udmattelse. Det var dog ikke ensbetydende med, at han havde tænkt sig at servere det for hende. Så nemt skulle det ikke være. Mundvigene krøllede op ad i et ualmindeligt sadistisk smil, og til trods for han forsøgte at undertrykke det så godt, han kunne, blev det blot større, i takt med han nærmede sig Cimberlie.
“Thirsting for blood?” Han lod uden videre varsel karaflen drætte imod gulvet, der øjeblikkeligt splintrede ved sammenstødet, og det spildte blod bredte sig straks udover de beskidte fliser. “…Then you can get on your fucking knees and start cleaning the floor,” hvislede han spydigt. Ikke så meget som en snert af empati var at finde i hans mørke stemme. Verbal ydmygelse viste sig dog ikke at være tilfredsstillende nok i sig selv. Den udødelige kultleder smøg sig om bag hende og førte i en hurtig bevægelse den blodige lysestage om foran hendes hals i et stramt greb. I et forsøg på at ranke vampyrens ryg, pressede han stagen op ad imod hendes underkæbe. “But first you must beg me for permission to do so. After all, this is a church... and you haven’t done much begging... you wouldn’t want to upset the priest, now would you?” Gav hun efter ville han lade hende gå. Hvis ikke, ville han blot stramme grebet yderligere.

Duften af blod var blevet stærkere efter at have hørt lyden af den ødelagte karaffel, som bare var blevet tabt på gulvet som var det ingenting. Blodet lå godt spredt rundt om hvor de stod, og det var en stærk duft. Næsten alt for stærk til at hun ville kunne holde sig tilbage, for snart ville blodrusen tage over, og hun ville blive til et endnu farligere monster. Dog var det ikke tilfældet denne gang, for hun var alt for svag. Hendes ben føltes som gelé, og gav hende hele tiden følelsen af at ville falde ned på knæ. At holde sig oppe var efterhånden blevet meget svært, og det værste var at hun intet kunne gøre. Den eneste energi kilde for hende lå nærmest for hendes fødder, så tæt på at hun kunne dyppe hendes tæer i blodet. Det var ikke fordi hun kunne nå det, og lyden af hans ord om at hun skulle begynde at bede fik et lille smil frem på hendes nærmest livløse ansigt. Tydeligt at se at hun blev svagere og svagere, det var begyndt at blive slemt. Kort bed hun tænderne sammen, og prøvede at ignorere duften af blod der hang i luften. Da han pludselig stod bagved hende, og havde ført den blodige lysestage op foran hendes hals blev duften af blod endnu værre for hende at holde ud. Så svært at hun var nød til at kigge væk fra ham, og bed tænderne endnu hårdere sammen, hvis ikke det var fordi hun var bleg ville hun sikkert have blevet bleg af blodmangel. Med rank ryg, og stangen presset op imod hendes underkæbe, var det svært ikke at kigge på ham. Øjnene borede sig ind i hans, og hun hadede ham i øjeblikket. Hvad skulle hun lige kunne gøre, blod var hun nød til at få, ellers ville det bare ende galt. Men at give ham tilfredsstillelse ved at bukke under, og give efter for hvad han sagde var ikke lige hende, men hun havde nok ikke noget valg. Et suk kom fra hendes læber, og hun lod blikket glide langsomt ned ad den nøgne krop"Fine you win ...."kom det lavt ud imellem hendes læber, og hun de livløse arme hænge ned langs hendes krop. Der var intet at gøre hun kunne ærligtalt ikke gøre noget, især fordi lysten til blod var så stærk. Det gjorde det heller ikke bedre, at der var blod på stangen han pressede op imod hendes underkæbe. Alt duftede nærmest af blod lige nu, og det var ikke særlig godt.

Havde han virkelig vundet, var hun nød til at give op, og bare gøre som han sagde. Tanken kunne hun ikke lide, slet ikke. Men jo mere duften af blod kom hen forbi hendes næse, desto mere blev hun tørstig efter det. Hendes krop manglede energikilden, og med en præst som ham der stod så tæt ved hende, og nærmest holdte fanget var det som om han endelig havde fanget hans bytte. Mundvigene blev spredt, men der kom ingen ord ud. Hvad skulle hun også sige, og som hun bare stod der som en livløs sjæl fanget i en kold, og bleg krop kørte hendes tanker på, hvordan hun kom fri af hans greb. Var det overhovedet muligt at komme fri, det var hun nød til for blodet skulle ikke gå til spilde. Den ene arm løftede hun langsomt op til stangen, greb rundt om den, og lod hendes blik hvile sig på hans ansigt. Ingen ord blev sagt, det eneste der kunne høres var stilheden, dens mørke og lyden af flammer fra lysene omkring dem. Lyttede man godt efter kunne man også godt høre lyden af vinden der piskede mod ruderne. Med grebet rundt om stangen, fik hun ved hjælp af nok de sidste kræfter hun havde tilbage i armen presset stangen ned. Så generede den da ikke hende, og som hun troede det ikke blev meget værre begyndte hendes hoved at gøre ondt, samt halsen begyndte at brænde og nærmest trække sig langsomt sammen. Hurtigt faldt hun ned på knæ som han havde bedt hende om, og spærrede øjnene op. Hænderne tog hun først op til hendes hoved for at prøve at få smerten til at holde op, men det var som om at duften af blod gjorde smerterne meget værre. Hendes hals føltes mere og mere som om nogen havde hældt syre ned igennem hele hendes spiserør. Hun kunne ikke holde sig oppe på benene, og lagde sig ned på ryggen i blodet på gulvet. Hænderne havde fundet vej rundt om hendes hals, og hun kiggede op mod loftet"I..."stemmen knækkede før der kom flere ord ud ad læberne. Grebet rundt om hendes hals strammede hun, og betragtede maleriene i loftet som hun bare lå nøgen, halvt døende, indsmurt i lidt blod fra gulvet. Der var ingen tanker der gik igennem hendes hoved, det var som om alting var tomt. Det var ikke kun den nøgne krop der var blevet smurt ind i blod, nej det blonde hår var også blevet smurt ind i blod. Kort lukkede hun øjnene, og gav slip på hendes hals og få sekunder efter lod hun dem hænge ned langs siden. Fingerene gled rundt i blodet, og hun åbnede øjnene for at kigge hen på Mortas, det var som om der stadigvæk ikke kom nogle ord ud. Blikket var halvt åbent, og hun lod fingrene glide lidt mere rundt i blodet. Var det mon det her han ønskede, at se hende lide så meget som hun gjorde. At se hende være så døende som hun var lige nu, og han ønskede intet andet end at hun skulle bede ham for at få noget blod. Det kunne blive meget værre, hvis hun prøvede på noget for hun vidste han ønskede at dræbe hende. Hun drejede hovedet en lille smule, og stoppede med at lade fingrene glide rundt i blodet"I beg you ... For your help"fløj det ud ad hendes mund i en rimelig normal tone, intet ondt eller nogen bagtanke ved det. Hendes øjne åbnede sig en lille smule, og hun bed så tænderne sammen, for at prøve at løfte armen så hun kunne smage på blodet der sad på hendes fingre. Det var svært, armen blev kun løftet få centimeter op fra gulvet, imens der dryppede lidt blod ned fra den. Hurtigt blev armen lagt ned langs hendes side igen. Der var ingen energi, og hun bed tænderne hårdt sammen, og håbede inderligt at han ville hjælpe hende, selvom hun hadede at spørge ham om hjælp, så var der nok ikke nogen anden løsning.

Med hendes blik hvilende på Mortas, sendte hun ham et håbfuldt blik som hun lå der på gulvet smurt i blod. Hun lignede nærmest en serveret hovedret, der manglede bare lidt tilbehør. Lige nu var han nok hendes eneste hjælp og håb for hun kunne ikke gøre så meget, og tanken om hvordan hun skulle få smagt på blodet var hende en gåde. Hele hendes krop var tømt for energi, hun lå nærmest bare stille på gulvet ved ham, og duften af blod blev stærkere og stærkere. Det var som om hun var tæt på at række en hånd frem imod ham for at bede ham om hans hjælp, men hun kunne ikke. Der var også en indre lyst til ikke at gøre det, og hun hadede at hendes liv nærmest hang i hans hænder"Mortas, I beg you"lød det næsten hviskende med en blid stemme, og hun lod hendes blik glide lidt ned ad hans ansigt. Gad vide om denne følelseskolde, og hjerteløse præst ville hjælpe hende, for havde hun haft noget energi havde hun kunne dreje sig rundt for at slikke blodet af gulvet. Men ikke engang det kunne hun gøre, så det var virkelig ikke særlig nemt for hende. Slet ikke i den situation hun lige var i, og det var godt Luna ikke var vågen endnu, men det skulle ikke undre hende at det ville være snart at hun ville vågne op. Halsen brændte fortsat, og selvom der ikke var ret meget energi i armene, kunne hun ikke undgå at holde rundt om halsen igen. Grebet strammede hun igen, så hendes hænder nærmest så ud som om hun kvalte sig selv uden at gøre det"The pain ... It burns me up inside"fik hun næsten stammet ud af læberne. Øjnene blev lukket, og hendes blik vendte hun væk fra ham. Hovedet var rettet mod loftet samt blikket også var, selvom øjnene var lukket. Hun ville frembringe et smil men det var svært, følelsen af syre der nærmest hyggede sig med hendes spiserør var frygtelig. Hvordan kunne man føle sådan noget når man manglede blod, det var slemt. Det gjorde det heller ikke bedre, at hendes nærmest eneste håb var en lokkende, irriterende præst som hun respekterede og følte sig tiltrukket af. Det var ikke let, hun undslap et suk hvorfor var det lige hun var havnet i det her. Om hun var glad for, at hendes liv hang i hans hænder var tydeligt for hende at hun ikke var særlig glad for det, dog var der ikke noget valg. Hvorfor skulle Luna også snork boble, og sove så tungt, for havde hun været der havde der været en god grund til at hun faktisk kunne få noget blod.

Efter der var gået nogle minutter åbnede hun øjnene, og lod fingrene glide igennem blodet. Som hun lå serveret for ham, smurt ind i blod betragtede hun loftet kort. Malerierne hun kunne spotte fangede hendes øjne, og hvergang hendes øjne gled hen over nogle af detaljerne på malerierne kunne hun høre hans ord gav gengang inde i hendes hoved"You would see me suffer, and in pain, I hope you enjoy the satisfaction"sagde hun lavt, og skulede kort hen til ham. Med nærmest svær tvang, og med hjælp af lidt stædighed fik hun et lille bredt smil frem på ansigtet. Det var sendt til ham, og hun sagde ikke mere, han havde nærmest vundet. Hvad skulle hun kunne gøre, der var ingenting, hun var i smerter, blodmangel for ikke at nævne at hun skulle lide så meget som hun gjorde. Han måtte være lykkelig over det, at have hende hvor han ville. At have hende til at bede ham om hjælp, at uden at række en hånd frem mod ham faktisk var afhængig af hans hjælp. Hadede hun det, enormt meget, det var frygteligt i hendes øjne, men dog var det som om noget prikkede til hende om at se en anden side af ham. Selvom det sikkert ikke fandtes, hun var ikke sikker på det i øjeblikket. Måske hun ville blive overrasket det var ikke til at vide. Hendes blik fangede hans, og hun lod det lille brede smil sidde på ansigtet, som han stod der i mørket kun var synlig takket været hans malede ansigt samt skærene fra lysene var han ganske betagende i hendes øjne. Ikke tale om at hun lige ville indrømme det, og at der faktisk ville komme nogle ord lignende det, men det var også som om hans krop ikke tiltalte hende så meget som hans ansigt. De fleste havde sikkert stirret på hans nedre dele, samt overkroppen men ikke hende. Der var andet der havde skønhed, og som var interessant og lokkende"An addiction you never get rid of ..."kom det lavt ud imellem hendes læber i en blid tone, uden hun tænkte over det. Stadigvæk havde hun ikke fjernet blikket fra ham, for hun så ingen grund til det. Kunne hun andet end at ligge der livløst på gulvet i blodet, nej det kunne hun vel ikke. Hvad ville han gøre ved hende, det var som om frygten for at dø blev tydeligere for hende for hvert slag vinden gav ruderne.