We share a room - Calla

Jennyfer var lidt stresset.. Hun så rundt på hendes værelse, som hun snart skulle dele med en anden.. Dette ville ikke være nemt! Hun sukkede tungt og bandt hendes lange brune hår op i en knold på hendes hovedet. Hvorefter hun små løb lidt rundt.. Det var et stort værelse hun havde, med himmelsenge i hver siden, to skriveborde, to stole og.. Generelt to af hver. Der var et badeværelse gennem en dør. Med en KÆMPE badekar, hvor der nemt ville kunne sidde omkring 7 mennesker i, en bruser og resten der skulle bruges. Hun havde fået badekarret derud, siden skolen vidste hun var en sirene og derfor ikke ville kunne sove i en normal seng.. Så der var meget plads i karret, til at hun kunne ligge der, meget nemt.

Hun fik hurtigt ryddet op, gjort rendt, smidt ting ud og støvet af. Årh hvor hun hadet at der skulle en anden derind.. Hun brød sig ikke meget om det..

Til sidst smed hun sig lidt på hendes seng og så op i himmelen på den. Hvordan skulle hun lige forklare dette? Det var jo ikke alle som kendte til væsner på denne skole? Hvad nu hvis det var et menneske? Eller en heks? Hun vidste det ikke. Slet ikke.. Kun at det var en pige!

Linket.

---

Okay. Så var det nu. Hun skulle møde sin roomie. Calla havde aldrig rigtig boet sammen med nogen anden, ikke andre end sin far - og i sidste ende var hun endt her - hvilket nok fortalte lidt om hvordan hun havde det. Hun var træt af at være bange for ham, bange for at han skulle forvolde hende mere smerte. Kol var dog den type, en person der kun ønskede at se hende som sit perfekte værk - og det var hun blevet.  Amanda Clark havde vidst hende rundt på skolen og i sidste ende, havde det endt ud i at nogle timer efter, var hun tilbage i nyt tøj - samt sin kuffert for at flytte ind. Givet videre at hun var fuldblodsvampyr, hvilket nok ikke var hele sandheden. Den kære blanding havde det dog bedre med at give en del af sig selv end for mange spørgsmål.  Calla tog sin mobil op for at låse den op, endnu engang kiggede hun klokken, hvor hun egentlig skulle huske at hun ville se. Det var vel den 3. gang at hun kom i tanke om hun skulle se værelses nummeret i sine billeder, som var taget et screenshot af fra sin mail. Teknologiens mange vidunderlige genveje. Endelig stoppede Calla op foran en dør. Det var så her hun skulle bo. Calla ejede ingen erfaring med at bo sammen med folk, ikke at det betød hun var voldsom eller noget - men hun ejede bare ikke andet filter end det hun havde for sin far. Han havde trods alt lært hende andre personer end ham intet betød - specielt efter han fortalte hende sandheden om at hun havde slået sin mor ihjel.

En af underviserne havde informeret om racen på Callas roomie, nu når at Calla var fuldblodsvampyr - så var det sådan noget man kunne forlange at få at vide. Hvis nu hun havde et problem med sin blodtørst omkring nogle racer eller lignende. Hvilket Calla mere eller mindre havde styr på, det eneste problem hun havde var hendes fars lille ting hun skulle gøre hver uge for ham. Det var den eneste grund til, at han 'lod' hende starte på akademiet. Calla greb om håndtaget og trak det blot ned. Som sagt, bar hun ikke rigtig den forståelse med at banke på - for det var jo også hendes værelse? Hun fik øje på pigen der lå på sin seng. Calla lukkede døren efter sig og kløede sig kort i nakken.
"Øhm.. Hej.." startede hun stille ud måske en smule akavet, hvad sagde man overhovedet? Hun kørte sin kuffert hen til den tomme seng, som vel var hendes. Calla sank en klump og foldede kort læberne sammen for at tænke sig til den næste sætning.
"Mit navn er Calla.. r..rart at møde dig," fik hun så sagt og tvang et forsigtigt smil på læben, hvorefter hun rakte sin hånd frem. Så gik der egentlig kun to sekunder efter, at Calla var røget over nervøsiteten og hen i sit manglende filter samt situations fornemmelse.
"Det virkelig cool du er en sirene.. jeg mener, jeg har aldrig set eller mødt en.. ikke før nu. Det ret fascinerende, og ligeså smukke som jeg både har læst og hørt," smilede hun blot og vippede nysgerrigt hovedet let på skrå.