A party that ends up wrong - CW/TW (forsættelses)

Tid : Sent dagen efter - omkring klokken 17.
Sted : et nedlagt industri område
Omgivelse -Et kælder rum
Tag : @marcelus
Tøj : dette har hun på når hun vågner

_______

Charmeine så på ham, hun var bange, hun vidste ikke hvad der skete med hendes krop. Hun kunne ikke ret meget mere og jo mere og mere hun kæmpede jo hurtigere virkede til at hendes krop gav op, altså at hun ikke kun kæmpe imod det hun havde fået. ” Du får ikke noget ud af mig” sagde hun og så op på ham. Hun havde ikke tjekket om hendes mobil var smadret, hun havde blot foksuerede på at den stadigvæk lå på gulvet sådan at hun kunne få fat på den.

Hun græd, selvom der ikke var meget lyd på hendes gråd kunne man se det. Frygten lyste ud af hende, hvorfor havde hun også gjort dette! Hun skulle være blevet hjemme, hvorfor kunne hun ikke gøre noget. ” jeg troede… jeg..” sagde hun og så op på ham, det var ikke sjovt det her, hun kun mindre og mindre røre på sig og måtte til sidst lille på gulvet uden nogen mulighed for at kunne røre sig. Hendes blikvar vendt mod ham og der var ikke andet end frygt malet i hendes øjne lige nu. ” du må ikke” sagde hun og mærkede ham træde på hendes krop det gjorde ondt sådan virkelig ondt men hun kunne ikke gøre noget. Hendes øjne blev langsomt tungere og tungere, hun kæmpede virkelig med at holde sig vågnen, men kunne ikke hun så mobilen flyve i gennem rummet og der var ingen tvivl om at hun prøvede at kæmpe imod det bedøvelses mild som hun havde fået igennem alkoholen men måtte opgive. Hun endte besvimmet på gulvet langt væk og helt slap.

Alt hvad der skete omkring hende og at hun blev flyttet til et andet sted, anede hun intet om.
//omkring kl 09/10 om morgen \\
Charmeine vågnede stille og kunne ikke huske hvad der var sket med hende, hun huskede kun at hun var kommet hjem til manden hun havde mødt i byen, og de havde stået og snakket og han havde tvunget væske ind i hendes mund, resten var tåget og hun havde svært ved at få styr på hukommelsen. Hun vidste ikke om hun turde åbne øjnene for at se hvor hun var henne. Det eneste hun fornemmede som hun kun mærke at hun lå på noget der var hårdt et gulv? Men der var stærk lys i rummet, det behøvede hun ikke åbne øjnene for at se.

Hun prøvede at flytte på sig men kunne ikke bevæge sig ret meget. Hun åbnede for første gang øjnene og blev næsten blændet af det skrappe lys og måtte knibe dem sammen igen for ikke at blive blændet. Hun prøvede endnu gang at bevæge sig, da det gik op hende at hun var bundet vred hun sig voldsomt og begyndte at skrige, da det gik op for hende at der ikke kom ret meget lyd af hendes mund, hun havde noget i munden der var rundt… Hun var ikke langsom til at vide hvad det var og hvad der var sket! Hun prøvede at få ro på sig selv for at finde ud ad hvor hun var og hvad der var sket med hende, hun kiggede ned af sig selv og så hun ikke havde sit eget tøj på længere men noget underligt sex ligende tøj. Hun prøvede ihærdigt at få sine hænder fri men kunne ikke, det samme med hendes ben. Hun kæmpede til hun måtte opgive det på grund af smerterne om hendes led.

//Time spring – til kl 17 lørdag aften \\

Charmeine havde ligget flere timer eller nærmest flere dage, hendes hage og kind var smurt ind i hendes eget savl fordi hun ikke kunne synke det eller lukke munden. Hun havde flere gange forsøgt at komme op og sidde men det var virkelig ikke særligt nemt for hende og endnu ikke lykkes for hende. Hun vidste ikke hvad der ville ske med hende og om hendes far vidste hvor hun var og om nogen, nogensinde ville finde hende igen? Hun lå stille og græd, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre lige nu.

En lyd af en der gik langsomt ned af trapperne ned til kælderen kunne høres på den anden side af en stor jern dør der tydeligt var fra et form for gammel bankboks. Lyden af en kode der blev skrevet ind og døren der blev hevet op i en høj fast tone af et skrig af stål der gled mod stål. Før døren stod helt åben. Og langsomt bevægede en skikkelse sig ind i rummet. Klokken var lidt over 17 om aftenen og det havde endelig lykkes ham at slippe af med politiet der havde fulgt efter ham. Han stod og kiggede fast på kvinden der lå på siden i midten af rummet bundet fast på knæ og ankler og håndled. Et smil gled hen over hans læber. Før han lukkede øjnene. Han måtte lige fokusere et kort øjeblik. Dette var ikke en tid til at gøre hende til en af hans ofre. Men for at udnytte hende. Han kunne dog godt se hans mænd ikke havde hørt efter. Udklædningen var ikke meningen til hende. Det var til hans næste offer. Ikke til et middel for at få hans vilje.

Han lukkede døren bag sig så den gav et halvhøjt bump da den lukkede i. Før han vendte sig rundt imod hende. Stadig iført det samme tøj som sidst de sås. Dog uden jakken og slipset. Skjorten var åben i håndledende og de øverste 3 knapper mens han langsomt bevægede sig imod hende igennem det store rum de var i. Mindst 5 gange 5 meter størrelse for rummet. Lyset var stærkt derinde og skruet helt op. En dryppe lyd kunne høres et eller andet sted fra. Små højtalere skjult i betonen for at give irriterende lyde. Såsom en konstant dryppende håndvask.

Marcelus grinte svagt. ”God aften Frøken Cherry.” Sagde han kort og lukkede sit armbåndsur op for at lægge det i lommen. Han gik på hug foran hende og kiggede undersøgende på hende. ”Hvordan har du det? Lidt ydmyget om din position og dit manglende tøj? Eller skal vi gøre det værre endnu?” Han så langsomt ned af hende. ”Måske er BH’en for meget.” Han fandt en foldekniv frem fra hans hofte hvor den havde siddet i hans bælte med spændet på siden af håndtaget. Han førte den langsomt ned imod hende og skar den ene skulder strop af med seleskæren på bunden af kniven. BH’en var separat fra resten af sættet så det kunne han skære fri hvis han ville. Men først ville han ydmyge hende. ”Se engang. Den fine lille kælling har fundet sig sin plads.” Han rejste sig langsomt op. Før han spurte sin sko ind i hendes savl fra hendes ansigt. Men kun for at tørre det af i hendes hår der stadig var fedtet fra Whiskyen han hældte i hendes hår tidligere. ”Dette her er det jeg kalder for mellemvejen. Min opdragningsfarm. Jo sødere du er og jo mere du gør hvad jeg siger. Desto mere kommer der ind i rummet. Hvis du fucker op mister du det igen.” Han drejede kort rundt og så sig omkring. ”Som du kan se er der ikke meget her. Men det kan blive værre endnu. Velkommen til Frøken Cherry. Eller som dit nye navn er. Bitch.” Sagde han og grinte langsomt før han bevægede sig imod døren igen. ”Jeg kommer tilbage om et par timer.” Sagde han imens han fortsatte imod døren medmindre hun fik gjort noget der stoppede ham. Hvilket han ikke forventede.

//Kniven: https://shop15295.hstatic.dk/upload_dir/shop/produkt-images2/hsr-foldekniv-p1-10.w518.h518.fill.jpg

Hun havde formået at få lukket den dryppende lyd ude men kunne næsten ikke holde den uge længere og hun kunne mærke den begyndte at tage på hendes krop. Hun havde ikke været på Wc siden hun mødte manden på baren og var ved at være god trængende efter at kunne tisse. Hun blev noget så forskrækket da hun kunne høre lyden af trin ude på gange, hun forsøgte at skrige og lave så meget larm som det var hende muligt, måske nogen ville kunne høre hende og komme ind til hende for at redde hende.

Men som døren gik op, kunne hun til en start ikke se hvem det var, lyset var skarpt og den måde det var i rummet på gjorde det svært for hende at genkende personen. Dog da han kom tættere på hende og kunne hun se hvem det var og hun forsøgte atter engang at sige en masse lort ud og skrige på hjælp men gaggen dæmpede hende så meget at det ikke engang var i nærheden af skrig. Som han gik tilbage for at lukke døren troede hun han ville gå fra hende igen og lade hende være. Men desværre kom han hen til hende for at sætte sig på hug ved hende. Hun følte sig ydmyget og nedværdigede hendes hår stank af Whiskey og det af det hun havde i ansigtet havde gjort huden fedtet så noget af håret sad på hendes kind. Som han talte til hende prøvede hun at se truende på ham men som han så sad tæt på hende på hug prøvede hun at rykke sig væk fra ham, dog ved at vende sig lidt også, hun havde en plan og den skulle nok lykkes! Hun måtte bare vente til han rejste sig op igen før han kunne gøre noget. Ordene som kom fra hende fik hende til at svare ” du rør mig ikke” selvom det måske ikke var rigtige ord der kom ud fattede han vel hvad hun mente med det. At han trak en kniv frem fik hende til at ligge helt stille, hun så på ham som han begyndte at skære bh’en af! Der var ingen mand der havde set hende uden tøj på nogensinde før! Og han skulle heller ikke.

Den måde han smurte sin sko i hendes savl og ud i hendes hår og ansigt bag efter fik hende til at prøve at sige noget til ham men gaggen sad så stramt at ordene nærmest bare var små underlige lyde. Hun var ikke vant til gag! Hun havde aldrig prøvet sådan noget. Hun så op på ham, det var nu og det var vigtigt at hun ramte rigtigt første gang som han vendte sig for at gå drejede hurtigt rundt på kroppen så hurtigt hun kunne tros huden blev skrabede af gulvet, for at bruge sine ben til at skubbe benene væk under ham så han forhåbentligt ville falde, hvad hendes plan derfra var? Ja så langt havde hun ikke tænkt, men bare hun kunne få fat i kniven med hænderne, så kunne hun prøve at skære rebene om hendes håndled over for at få dem fri og derefter fjerne dem på benene så havde hun muligheden for at kunne flygte.

Han hørte lydende bag sig da hun bevægede sig rundt. Fornemmelsen af at noget var ved at gå helt galt gik hurtigt op for ham. En dunkende smerte gled fra bag hans hoved og videre hen til hans venstre øje. Det hvide i hans øje blev lilla og der formede sig tomoer rundt i pupillen før den også blev lilla. Han mærkede hvordan hans ben forsvandt under ham før han nåede at reagere. Men det næste sekund kastede han sit ur fra håndledet hen imod døren. Og med det samme stod han op ved døren i stedet. Og det eneste der ramte ved siden af hende var hans armbåndsur som han før havde kastet væk fra hende. Vreden strålede i hans øjne i takt med han tog kniven op fra bæltet igen. Og foldede det ud. ”Du har lige skaffet dig selv 4 timers ro og fred. Men det er også 4 timer mere før du får mad eller vand.” Sagde han lettere hårdt med et velbefundet ondt smil. Før han satte kniven tilbage i hans bælte. Han mærkede hvordan smerter stak fra hans venstre øje da en af tomoerne forsvandt. ”Og når jeg kommer tilbage. Så ville du ønske jeg var blevet væk.” Han åbnede den store dør før han bevægede sig ud af den ”Det eneste du kan gøre er hvis du er heldig at fremvise en anden attitude. Så kan det være jeg ikke skader dig nær så meget.” Sagde han og lukkede efter ham.

- 4 timer senere -

Marcelus bevægede sig langsomt ned af trappetrinene. Et skridt af gangen. Trampede ekstra hårdt på trinende så hun virkelig kunne høre han var på vej ned. Hvert skridt blev højere og højere i takst med han nærmede sig. Han havde en kuffert med denne gang. Indholdet rislede og lød tungt og lavet af stål. Han var stadig vred. For på grund af hendes latterlige forsøg på at få overhånden kostede det ham 4 timers blindhed på hans venstre øje. 4 timer hvor han var på halv styrke. Og hvorfor? Fordi hun troede hun havde en chance. Han mærkede hvordan han måtte kæmpe trangen tilbage til at spytte ud i luften. Han mente det ville være bedre at spytte på hende… Bare vent…

Han tog fat i håndtaget på den store dør og klirkede den op så den næste sekund begyndte at åbne. Døren var så tung at selv med hans vampyr styrke skulle han bruge en del kræfter for at åbne den med en hånd. Specielt fordi det var hans venstre hånd som ikke var hans dominante hånd. Hvilket betød den var lidt svagere end hans højre.

Han trådte langsomt ind i rummet. Sensorer var i rummet der gjorde at hvis hun prøvede at sove så ville der blive spillet en høj lyd af en form for rock som ville vække hende igen. Hun skulle ikke få et sekunds fred nok til at kunne sove. Så han forventede hun var vågen når han trådte ind. Og forhåbentlig med bedre attitude.

Håbet om at hun ville ramme han ordentligt så han ville falde om kuld, så hun kunne få fat i kniven til at komme fri. Men han var en tand hurtigere end hende eller også havde han bedre sanser end hende. Hun var ikke helt sikker på noget af det men det var i hvert fald ikke sjovt at se hvordan hendes mission havde mislykket og ikke ligefrem gjort ham i bedre humør. Hun så op på ham og man kunne godt se på hende at hun var bange, frygten lyste langt ud af øjnene på hende. Hun havde failede og det ville koste hende, tros at han ville give hende 4 timer længere hernede var ingen ting! 4 timer uden ham kunne hun sagens klare, tros hun skulle på wc og tros hun var møg tørstig efterhånden. Hun måtte holde ud, han skulle ikke have lov til at se hende knække sammen over hovedet! Han skulle ikke have den ære og hun havde i sinde at kæmpe imod ham til det sidste! Hun var ikke en der gav op på nogen som helst måde. Hun havde ikke sagt en eneste lyd efter hendes forsøg på at vælte ham omkuld ikke en eneste lyd.

- 4 timer senere –
Tros af lydene, kulden fra rummet og hendes ti trang havde hun prøvet at falde i søvn, det var den bedste måde at få tiden til at gå med, men hver gang hun lige var faldet hen, blev der spillet ekstrem høj rockmusik som vækkede hende med et sæt hver eneste gang. Hun var træt, tisse trængende, tørstig og ville bare gerne fri. Hun havde også forsøgt at vride hænderne så hun kunne få fat på knuden på rebet, men det gjorde bare mere og mere ondt om hendes håndled, hvis man pillede rebet af ville man ikke være i tvivl om at hun havde kæmpe og havde mærker, hun havde følelsen af at der var gået hul på hendes hud, men af gode grunde kunne hun ikke kigge på det.

Hun blev hevet ud af sine egne tanker, da hun hørte de høje og ekstra hårde trin, vidst hun hvem det var. Det var manden, hun ikke kunne huske navnet på længere. Hun prøvede at vride sig rundt så hun kunne komme op og sidde, men stadigvæk uden held, hun var dog uheldigvis kommet om på den anden sidde og ligge så hun lå med ryggen til døren og på grund af hendes ømme håndled, kunne hun ikke vende sig rundt igen. Hun havde en klump af hendes lange klistrede stinkende hår nede foran øjnene, hun mærkede godt hvordan hendes puls steg og steg som døren åbnede sig. Tros hun vidste det ikke ville hjælpe begyndte hun at skrige, eller mumle højere ved lyden vidste ikke. Hun kunne ikke lide at hun lå med ryggen til døren og ham. Hun havde godt hørt lyden af noget tungt og metalagtigt han havde med sig men gik ikke ud fra det var noget han skulle bruge, hvorfor skulle han så først have taget det med ned nu eller ind for den sags skyld, hun anede intet om hvor hun var og hvor længe hun havde været her!

I stedet for at forsøge at komme om på den anden side igen for at kunne kigge på ham, valgte hun at blive liggende med ryggen til ham, hun nægtede at kigge på ham! Han skulle ikke have æren af at kigge på hendes øjne. Han skulle ikke have æren af noget som helst! Hun var ikke færdig med at kæmpe og det ville han komme til at opdage meget hurtigt. Tros træthed og tisse trængende samt tørstig måtte hun bide det i sig for ikke at vise tegn på svaghed over for ham.

Han trådte langsomt ind i rummet og stillede kufferten roligt. Han havde skiftet tøj til et par sweatpants og en hættetrøje i sort begge dele. Før han så undersøgende på hende. Han trådte langsomt hen imod hende med et stort suk så hun kunne høre han ikke var i et bedre humør. Kort efter tog han fat i hendes nakke og hev hende op på knæ. Før han vendte hende rundt så hun kiggede i hans retning. ”Jeg troede vi kunne samarbejde. Jeg troede du ønskede din tilstedeværelse forbedret.” Han rettede sig op og gik tilbage imod kufferten som han lagde ned og knappede op. Han svang den hen så lågen dækkede for indholdet så hun ikke kunne se hvad der var i den. ”Jeg troede du ønskede at dit ophold her skulle være bekvemt.” Han løftede blikket og så på hende. ”Forstå mig ret. Det kan godt være det er din far jeg ønsker noget fra. Men så længe du er i live så er resten udenfor bekymring. Hvor arret og skadet du er kan jeg være ligeglad med. Og hvis du virkelig ikke lære det. Jamen så kan det være du ikke overlever.” Han tog et videokamera op på 3 ben. Og stillede den så den var i retning af hende. Han tændte derefter kameraet så det optog hende. Og lidt efter fandt han en 9 millimeter beretta frem og en elefanthue. Han tog elefanthuen frem og rejste sig op. Før han gik hen imod hende. ”Men farmand har ikke gjort hvad han har fået besked på. Så nu skal han lære hvad der sker når han ikke gør.” Han løftede pistolen og sigtede på hende mens han gik hen imod hende et skridt af gangen.

Da han nåede tæt nok på til pistolen lige kunne røre svang han den og ramte hende hen over tindingen med spidsen. Før han vendte ansigtet dækket af huen imod kameraet. ”Jeg håber dette får dig til at forstå. Ellers næste gang bliver det en finger der bliver sendt til dig.” Han løftede pistolen og skød kameraet direkte i linsen så hukommelseskortet ikke blev beskadiget. Før han vendte ansigtet imod hende og kastede pistolen væk hen imod kufferten.

Charmeine hørte alt hvad han sagde, hun overvejede da også kort at vende sig rundt for bare at vise lidt at hun ikke vil kæmpe imod, lave skuespil for ham? Lade som om hun samarbejde og bare vælge at fucke ham helt op, måske lade ham tro hun ikke prøver at stikke af, for at komme ud af rummet og et andet sted hen og så ende med at tage røven på ham og stikke af? Han ville jo ikke kunne spore hende på nogen måde? Hun havde ikke sin mobil eller andre ting hvor der ville være en gps til at spore hende.. Der ville være mange mennesker rundt omkring og hun ville bare skulle sørge for at skjule sig så godt som muligt om dagen og kun bevæge sig rundt om aftenen når det var mørkt. Hendes viden om Marcelus race vidste hun ikke, hvad var eller vis hun vidste det havde hun glemt det. Ordene som kom fra ham, fik hende blot til at fnyse et par gange, men det var ikke meningen at det skulle havde været så højt at det var nemt at høre.

Hun vidste ikke hvad han lavede og vis hun nu vendte sig om, ville han så gøre hende endnu mere ondt? Måske han regnede med at hun ville vende sig rundt for at han så ville straffe hende for det? Hun blev dog hurtigt revet ud af sine tanker som han kom hen til hende og tog fast i hendes nakken hun blev noget så forskrækket og prøvede at gør modstand for at komme væk men kunne ikke og lavede en masse larm. Hun endte på knæ på gulvet vendt mod ham. Det gjorde ondt at sidde sådan på grund af rebene lige under hendes knæ. Alt det han fandt frem, gjorde det ikke lige frem mere beroligende kameraet? Ordene om hendes far? Hvad handlede det her om? Hvad havde hendes far gjort? Hvorfor blev hun blandet ind i det her? Hun forsøgte at sige noget mod kameraet da hun kunne se det optog. Hun forsøgte at komme med en besked til hendes far men det blev ikke til andet end små lyde. Savlen hang fra hendes mund og hendes hår var ullet og klistret og møg beskidt.

Dog da han løftede pistolen og pegede den mod hende, gik hun i panik og begyndte at trækkevejret meget hurtigt og højlydt. ” nej nej nej” prøvede hun at sige flere gange, hun vred sine hænder mere end før trods hendes håndled var smertefulde og hun var helt sikker på at der var gået små huller på huden, for hun kunne mærke noget løbe stille. Hun kiggede væk for ikke at kigge på ham, hun var bange men han skulle ikke se det. Dog da han kom helt hen mod hende vendte hun hovedet mod ham og nåede ikke at gøre ret meget før hun fik pistolen svunget mod tændining det gjorde fandens ondt og hun måtte da også slippe et halvkvalt skrig som hun væltede ned på siden på gulvet. Hun skreg og græd af smerten og var endnu mere bange og endte med at pisse. Hun vred sig fordi det gjorde så ondt og hun ikke kunne tage sig til hovedet, dog blev smerten fra håndledene værre og værre! Nu skulle de fandens hænder fri det var helt sikkert. Hun kæmpede og det ville være tydeligt at se mens hun græd og vred sig. Hun mærkede hvordan rebet blev løsere ikke meget men nok til at hun kunne tvinge sin ene hånd ud af rebet. Hun var ligeglad med om han så det eller ej! Hun skulle bare fri nu. Der kom flere smerte skrig fra hende og hendes hænder blev mere og mere smurte ind i hendes eget blod fra håndledene. At Marcelus ville kunne lugte det uden problemer vidste hun ikke og havde hun gjort? Ja så var hun skide lige glad. Det lykkes hendes at få hendes ene hånd ud og derved også den anden fri. Smertefuldt? JA det var det, der var ingen tvivl hun tog sine hænder op til hovedet, de rystede en del og smerten. Hun prøvede i skjul ved at lade som om hun holde sig til tændingen og åbne gagen bag hendes hoved. Ligeglad med om han så hende. Hun var IKKE SVAG! Og hun var IKKE knækket! Han skulle ikke vinde det her!

Han kunne allerede lugte blodet i rummet. Men han smilede kun og begyndte at træde væk fra hende et par skridt. Før han vendte sig rundt imod hende. Var han virkelig nød til at vise hende hvor stærk han virkelig var? Havde han virkelig brug for at nedgøre hende endnu mere? Han begyndte svagt at grine da hun lod som om hun holdte sig for tindingen. Han lod hende. Hvorfor skulle han stoppe hende? Han var meget stærkere end hende ifølge hans eget hoved. Så hvorfor skulle han lade være? Hun ville bare fortryde det kraftigt. ”Frøken Cherry. Jeg fraråder dig yderligere at nedgøre dig selv med disse latterlige forsøg på at flygte. Jeg vil nødig være nød til at træde mere i det. Det betyder bare mere tid før du får nogen former for komfortable steder at være.” Han så kort på gulvet. Der var en underlig lugt ved siden af hendes blod. Han grinte svagt da det gik op for ham hvad for en lugt det var. ”For ikke at tale om du har pisset ud over dig selv. Vil du virkelig ydmyges mere?” Han stod bare afventende.

Selv hvis hun besluttede sig for at angribe ham eller løbe udenom var det ikke af særlig stor betydning. Hun var svækket og fedtet. I hendes nuværende stilling med næsten 24 timer uden mad eller vand burde hun nærmest knække sammen af sig selv. Men selv hvis hun ikke gjorde så var han forberedt. Han ville forsøge sig med at undgå hendes angreb. Selv uden hans evne burde det være nemt. Efterfulgt ville han bare forsøge at vinde sig ind bag hende så han kunne holde fast i hende rundt om halsen. Kvæle hende lige nok til hun ville besvime. Medmindre hun fandt en løsning til at frigive sig fra det.

Hun var bange og selvom hun havde pisset udover sig selv tog hun sig ikke af det, lige nu handlede det om at hun skulle komme så meget fri som det var hende muligt, selvom han kunne overvinde hende, hun havde ikke mange kræfter tilbage at give af. Hun rystede af kulde og smerterne fra hendes håndled gjorde det ikke bedre på nogen måde. Det lykkes hende at få åbnet gaggen tros hun græd af smerte og var pisse bange for at han ville slå hende ihjel. Hun valgte at kaste gaggen i hovedet på ham og så over mod døren, hun kunne ikke nå at få sine ben op, hun måtte finde på en anden måde at komme væk fra ham. Men hun var nødt til hele tiden at have styr på hvor han var. ” FUCK DIG” skreg hun og rystede, hendes krop var udkørt og det kunne ses på hende på lang afstand der var ingen tvivl. ” HJÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆLP” skreg hun alt hun kunne, hun synes at høre lyden af trin ude fra, men hun var i tvivl.
Hun var konfus efter slaget i hovedet, jo mere hun bevægede sig jo mere blev det hele tåget og sløret for hende hun tog sig igen til hovedet og havde det virkelig ikke godt. Hun nåede ikke engang at flytte sig for hun mærkede ham bag sig tage fat om hendes hals og klemme til. Hun gik i panik og kæmpede alt hun kunne nev ham i armene og prøvede at slå sin albue bagud for at ramme ham i skridtet. Hendes krop blev mere og mere svag, og hendes modstand blev mindre og mindre. Det hele blev sløret og hun kunne mærke at hun snart ville besvimme, hun prøvede med de sidste få kræfter at komme fri men det lykkes hendes ikke. Hendes krop gav op på grund af ilt manglen og endte helt slapt i hans greb.

Hendes skrig og ord fik ham til intet andet end at grine. Fodtrin begyndte ned af trappen og der kom 2 store fyre ned med trukket pistoler. Dog med en enkel bevægelse løftede han sin venstre hånd og begge de 2 mænd stoppede op igen. Stod bare afventende. Marcelus tog huen af igen og med sin fart bevægede han sig bag hende for at holde hende om halsen. Han klemte lidt hårdere da hun prøvede at kæmpe imod. Selv hvis hun ramte betød det intet for ham. Han var van til værre smerte end et slag i skridtet. Så han rørte sig slet ikke. Holdte bare hårdere og hårdere indtil han mærkede hun begyndte at miste bevidstheden. ”Så så. Det var bedre. Når du vågner. Så vil vi ha det virkelig sjovt.” Hviskede han let til hende før han mærkede hvordan hun blev helt slap i hans halslås. Og slap hende så. Med det resultat hun faldt ned og højst sandsynligt slog hovedet. Det tog han så sig ikke videre af. For næste sekund vinkede han sine mænd væk og de bevægede sig hurtigt derfra. Før han gik hen til kufferten og fandt nogle store kæder frem. Efterfulgt af halsbånd og håndspænder såvel som ankel spænder. Alle sammen i hærdet stål med hængelås.

Han bevægede sig roligt hen til hende og spændte hende ind i det hele. Efterfulgt med han låste hendes ankler fast til hinanden. Og hænderne fast til loftet. Halsbåndet efterlod han løst for nu. Han gik tilbage til kufferten for i stedet at finde en form for kostav. En tazer spændt fast på enden af en stang nærmest. Før han bevægede sig tilbage imod hende. Ophængt på loftet så hun lige kunne stå på sine fødder. Men også sådan at selv hvis hun gik på tær kom hun ikke ret langt.

Han svang tazeren rundt kort før han pressede enden imod hendes lår for at give hende et stød for at vække hende. Han smilede kort. ”Nu skal vi have det sjovt. Jeg finder mig ikke i at mine ofre tror de bare kan gøre hvad de vil. Så. Giv. Mig En.” Han pressede tazeren imod hendes andet lår. ”UNDSKYLDNING!” Råbte han i mens han fortsatte pressede tazeren imod låret et par sekunder mere. Før han fjernede den igen. Kun tid nok til han mente hun kunne gi en undskyldning. Hvis hun ikke gjorde. Pressede han staven imod hendes lår igen. Og igen. Og igen. Indtil hun gav ham en undskyldning eller batteriet gik dødt. Og for at være ærlig. Så havde den ikke meget strøm tilbage. Men Marcelus mente det var nok til hun gav op.

Charmiene hørte godt hans sidste ord inden hun forsvandt, men hun genkendte ikke stemmen den lyd helt anderledes hvorfor vidste hun ikke og så blev alt sort for hende. Hun registerede ingen ting, alt han gjorde ved hende, mærkede hun ikke og hun vågnede ikke af det. At hun var oppe og hænge og kun lige kunne nå med tærerne anede hun intet om før hun fik det første stød, det gik igennem hendes krop som havde hun fået kastet en spand koldt vand i hovedet.

Hun vågnede ikke mega hurtigt men hun kom til bevidsthed, det sveg der hvor han havde ramt hende, og hun kunne se at hun stod op og begyndte at hive i hænderne som var over hendes hoved, hendes håndled gjorde forfærdeligt ondt og det sveg en del når hun bevægede hænderne, hun fokuserede ikke på at stå op men kom hurtigt til det som hendes fødderne mistede grebet på gulvet og hun hang i sine hænder som han tazede hende igen. Det gjorde så ondt på hende at hun skreg og nærmest hoppede hver gang han ramte hende af smerte og hun skreg mere fordi det også gjorde ondt i hendes hænder. Hun hørte godt hans ord men var ligeglad med hver eneste ord, han skulle ikke have en undskyldning fra hende nogensinde! Men som han blev ved og ved med at ramme hende blev smerten også større og større og hun begyndte at tude. ” undskyld, jeg lover ikke at gøre det igen” sagde hun fuldstændig sammenbrudt i gråd og hele hendes krop rystede. Den er udkørt, smadret og hun havde ondt i hele kroppen om halsen og håndledene. ” please vil du ikke nok stoppe, jeg lover ikke at gøre det igen, please” sagde hun grædende, hun havde svært ved at få ordene ud af munden så ondt gjorde det på hende, hun kunne dårligt holde sit hoved oprejst.

Selvom smerten var så voldsom og hun var så træt, men hun måtte få ham til at stoppe, men hvordan? Hun regnede ikke lige frem med at han forventede at en undskyldning var nok? Eller hun regnede med han ville have mere. ” jeg lover at gøre alt du vil have bare du stopper, jeg lover alt” græd hun bedende og så bange på ham. Hun kunne ikke klare mere lige nu, hendes krop var ødelagt og hun trængte til at slappe af.

Der kom det. Undskyldningen. Han hørte den tydeligt selvom hun skreg ind imellem. Han stoppede med at ramme hende og smilede kort. Før han trak tazeren til sig. En kort overvejelse senere valgte han at gå tilbage imod kufferten lige i tide til hun startede på en sætning om at hun ville gøre alt hvad han ville ha. Han fortsatte hen til kufferten og smed tazeren i den. Før han fandt en flaske vand frem med et sugerør i låget. Langsomt begyndte han at gå tilbage imod hende. Og placerede sugerøret imellem hendes læber. ”Er det ikke bedre?” Spurgte han kort og lod hende drikke alt det hendes hjerte begærede eller til flasken var tom. Hvad der nu kom først. Hans stemme havde ændret sig. Den var som da de flirtede lige pludselig. Som om alt var glemt kort. Da hun var færdig med at drikke tog han og stillede flasken på gulvet. Før han gik tilbage imod kufferten. Og fandt en af de der pakker med en sandwich skåret over i to. Skinke og ost. Meget normalt at finde. Før han roligt gik tilbage imod hende. ”Nu siger du at du er sød så nu prøver jeg at være sød mod dig. Hvis du prøver på noget så starter vi forfra. Forstået?” Spurgte han kort. Stod afventende på hun enden nikkede eller rystede på hovedet.

Hvis hun nikkede:
Han tog fat i kæderne om hendes håndled. Ikke nok med hun var spændt fast til loftet så var hendes hænder også spændt fast sammen. Han løsnede kæden så den fulgte med hende i et glidespil så hun til sidst kom ned og side med hænderne helt nede. Nok til hun kunne lægge sig men stadig spændt fast til loftet. Han lagde sandwichen ved siden af hende. Sammen med resterne af vandflasken. Og rejste sig op igen for at gå tilbage til kufferten. Som han roligt tog pistolen og smed ned i. før han lukkede kufferten. ”Jeg sørger for musikken bliver slået fra. Så du kan få en nats søvn. Og hvis du er sød og ordentlig så kan det være at du kan komme i bad i morgen.” Han løftede blikket imod hende. Og smilede kort. Før han løftede kufferten op. Og rejste sig selv efterfølgende. ”Vi ses i morgen. Til endnu en dag.” Han bevægede sig langsomt imod døren. Kun tid nok til at se om hun ville bede ham om at blive. Se om hans egenskaber var effektive efterhånden. Først skulle han sørge for hun ikke kunne lide at være alene. Og han undrede sig om det allerede begyndte at virke siden hun havde været meget alene i dag.

Charmeine så på ham, hun var skide bange og virkelig ødelagt, hele hendes krop rystede både fordi hun var træt, udkørt og i smerter men også forbi at hun var begyndt at fryse. Hun følte sig så sølle og ulækker. At han gik tilbage til kufferten, stod hun helt stille med tårerne trillende ned af kinderne og hendes underkæbe rystede en smule samtidig med den klappede som var et tegn på at hun frøs en del. Hun prøvede virkelig at stå stille, for hvis hun bevægede sig for meget, kunne hun risikere at miste balancen og komme til at hænge i hendes håndled til hun ville have genvundet balancen og det ville hendes håndled ikke kunne klare. Hun så med længsel på flasken med vand han kom med og hun var heller ikke sen til at tage sugerøret i munden og drikke så meget af det, det var hende muligt til hun ikke kunne mere og han satte den på gulvet. Charmeine nikkede stille og meget hæst og svagt sagde ” ja”, hun prøvede virkelig at holde sammen på sig selv for ikke at knække endnu mere, i hvert fald lige nu. Hun kunne ikke klare mere og det var ret tydeligt at se på hende og den måde hendes krop opførte sig lige nu.

At han igen gik mod kufferten og kom tilbage, kunne hun se sandwichen i hans hænder, hun ville gerne have den og så da også længsels fuld på den. Hans ord fik hende til at kigge op på ham og hun tøvede ikke med at nikke til hans spørgsmål, hun var dog stadigvæk forberedt på at han kunne finde på at gøre hende noget. Hun forsøgte ikke på noget, hun gjorde ingen modstand, lod blot sin hænder glide mere og mere ned som hun fik muligheden og hun satte sig på gulvet, hun pev mens hun satte sig ned, mest fordi hendes hoved gjorde sindsygt ondt og hendes håndled. Først nu kiggede hun ned på hendes hænder som var gjort smurte ind i blod samtidig med at håndledene var en blanding af røde, blå og sorte af hendes kamp tidligere. Hun tjekkede jernremmene ud og kunne se at hun ingen mulighed havde for at få hænderne ud af disse. Hun kiggede på ham som han talte om at musikken ville blive slået fra så hun kunne få sovet og at han ville komme igen.

Hun så efter ham, hun er pisse bange og vidste ikke hvem der kunne finde på at komme ned til hende hvis han ikke var der? Hun vidste at hvad han nok kunne finde på, men hvad ville andre kunne finde at gøre ved hende. Tårerne trillede igen, mens hun hæst svarede ” du må ike gå” bad hun og så bedende på ham. ” du må ikke gå” sagde hun og tog fat i den ene af sandwichene for at prøve at spise, her var det endnu mere tydeligt at se på hende at hun frys. Begge hendes hænder rystede, hendes krop rystede og det samme gjorde hendes stemme når hun sagde noget.

Hans plan fungerede. Selvfølgelig gjorde den det. Han havde haft mange års erfaring i at destruere og opbygge en. Så da hun fulgte hver eneste bevægelse og hver eneste ting han kom med så var det tydeligt for ham at hun var tæt på at knække helt. Ikke var der endnu. Han forestillede sig cirka 3 trodsige episoder. Men med formindsket tilfælde. Dette skulle han helt ud i at sætte strøm i hende. Men næste gang var det formodentlig mindre. Til sidst burde bare at han så vredt på hende være nok. Det var det han ønskede. For ja. Hvis hendes far slap de folk fri så måtte han slippe hende fri. Men Marcelus var ikke dum. At hun ville blive fri var ikke ens betydende med hendes brugbarhed var ophørt. Marcelus var ikke ligefrem typen der normalt gjorde sig i denne slags. Men han havde i sin tid knækket personer for at få dem til at følge hans ordre selv efter de var sluppet fri. Dog var der noget over hende. Det virkede som om dette påvirkede hende på en anden måde. Han kunne ikke sætte fingeren på det. Ikke helt endnu.

Han så kort imod hendes håndled. Hun burde klare sig. Hendes kræfter burde heale hende hurtigt nok til det ikke ville være yderligere skadeligt for hende. Men det var fint nok. Han bevægede sig langsomt ud af rummet i takt med han hørte hende nærmest tigge ham om ikke at forlade hende. Det var det han var ude efter. Følelsen om han var bedre end ingenting eller bedre end en anden. Det ville udvikle sig som et frø i takt med han nedbrød hende til hun ikke længere ønskede at forvolde ham vrede. Hvordan dette ville ende var uvist. For som han kunne føle var der noget anderledes ved denne situation. Han stoppede op ved døren og vendte sig imod hende. ”Jeg er tilbage om lidt. Jeg skal bare lige hente en stol.” Sagde han før han bevægede sig lige ud for rummet for at hente et par klapstole som han tog med ind. Han lagde den ene op af væggen ved siden af døren. Før han foldede den anden ud og satte sig på den i en tydelig stilling der fremviste hans dominans over hende. Med benene over kryds som om han var bedre end hende. Hvilket han også i dette øjeblik følte han var.

Han smilede svagt og drejede let på hovedet. ”Hvis du fortsætter med at være sød så vil jeg være væk så lidt som muligt.” Sagde han let mens han så på hendes rystende hænder. ”Hvis du mangler noget så må du bede om det.” Han smilede kort med et lettere ondt ansigt. ”Hvis du starter med Hr. Og mit efternavn hvis du husker det.” Spurgte han let forventende hun ikke gjorde. Dog i denne situation kunne det godt ske hun ville komme i tanke om det. Hvis hun virkelig prøvede.

Hvad han helt præcis havde af planer for hende kunne hun af gode grunde ikke svar på, men noget var det og det måtte også være noget med hendes far at gøre hvorfor skulle han ellers have nævnt hendes far flere gange? Samt lavede en video hvor han skjulte sit ansigt og slog hende inden han skyd kameraet? Hun vidste hendes far måtte have gjort noget forkert, men han gjorde aldrig noget forkert? Han havde aldrig gjort nogen noget ondt? Ikke af hvad hun vidste i hvert fald. Men Charmeine var bange for Marcelus i hvert fald lige nu, han havde et godt tag på hende og havde knækket hende godt for denne omgang i hvert fald, hun turde ikke gøre nogen former for modstand lige nu, hun var for svækket og for bange.

Hun havde aldrig prøvet noget lignende dette, som i virkelig aldrig. Hun så på ham som han var på vej mod døren og hun havde bedt ham om at blive, hun ville ikke være alene så hellere være sammen med ham, hun frygtede uvisheden. Hun forsatte med at spise sine sandwich, det gik ikke ret hurtigt, for hver eneste bevægelse hun lavede med hovedet snorrede det hele grundt og hun blev dårlig af det. Hun kunne hurtigt høre at han allerede var på vej tilbage igen, selvom hun ikke havde været der længe, havde hun helt styr på lyden af hans skridt hun var ikke tvivl. Hun kunne godt mærke hvordan hendes håndled begyndte at heale, de gjorde ikke lige så ondt som de havde gjort men, de gjorde stadigvæk ondt. Hun kiggede op på ham fra gulvet på en underdanig og bange måde, den måde han sad der på stolen og tronede sig højre og mere magtfuld end hende, fik hende blot til at vende blikket ned i gulvet igen og koncentrere sig om at tage de sidste bider af hendes mad og drikke vandet.

Marcelus ord lyd igen, hun vidste ike om hun skulle kigge op på ham eller ned i gulvet? Hvad var bedst, kigge ham i øjnene og vise hendes frygt eller kigge væk og vise hun var knækket? Hun valgte at holde blikket i gulvet, andet turde hun ikke for nu. Hun nikkede stillede for at vise at hun havde hørt ham, hun valgte dog alligevel at rette hendes blik op på ham men ikke i hans øjne. ” Hr…….” hun tøvede og prøvede virkelig at komme i tanke om hans efternavn, men hver gang hun kæmpede med at tænke ordentligt efter gjorde hendes hoved forbandet ondt. Efter en længere tøven kiggede hun lidt op igen og sagde stille og bange ” Hr Blackwood, kan jeg ikke få lov at få et bad og en varm seng? Jeg lover ikke at gøre noget” spurgte hun med en skælvende stemme inden hun rettede blikket mod hans øjne og holde det kun meget kort før hun trak blikket ned i gulvet igen og tårerne begyndte at trille igen.

Den lange tøven var tydelig en irritation for ham. Dog var han udmærket klar over hvordan hun tænkte. Han havde knækket andre som hende. Gjort nok til de aldrig helt blev sig selv igen. Da hun endelig fik ordene ud af hendes læber rejste han sig langsomt op. Skridt efter skridt førte han sig hen til hende. Før han stoppede op foran hende. Med rolige og faste bevægelser gik han ned på hug foran hende. ”Kig på mig.” Sagde han stille og rolig med en nærmest forførende stemme. Dog hvis hun ikke fulgte hans ordre ville tonen ændre sig. ”KIG PÅ MIG!” Hvis hun ikke kiggede på ham efter første gang råbte han sætningen til hende så hun vidste han mente det alvorligt. Hvis det ikke virkede var en lussing næste løsning. Da han forhåbentlig fik hende til at kigge på han hævede han sin hånd og lagde den om hendes nakke. Før han pressede sin pande imod hendes. ”Næste gang du vil sige mit navn er det Hr. Blackwood med det samme. Ingen tøven. Jeg er fuldstændig ligeglad om du glemmer dit eget navn. Hvis du glemmer mit navn så bliver det ikke en tazer. Men et bilbatteri. Og tro mig når jeg siger. Tazeren er vand i forhold til det.” Sagde han blidt og som om han talte til et barn mens han pressede sin pande hårdere og hårdere imod hendes pande i takt med hans sætning kom til en slutning.

Da hans trussel var færdig rejste han sig langsomt op. Og så ned imod hende mens han stod i sin fulde højde. ”Og fra nu af er dit navn for mig intet andet end hvad jeg ønsker det skal være i det sekund. Og du vil altid svare mig med sætningen ’ja jeg er din’ og det navn jeg har givet dig. Og til sidst du må aldrig og jeg mener aldrig tiltale dig selv som jeg. Kun det navn jeg giver dig. Forstået din beskidte luder?” Han så afventende på hendes reaktion om hvorvidt hun havde forstået det. Hvis hun svarede ham på nogen anden måde end den måde han ønskede ville der flyve slag hen over toppen af hovedet som en dumflad. Dog hårdere.

Han sukkede kort. ”Sæt dig op på knæ når du tiltaler mig. Og sig igen hvad du ønsker fra mig. På den rigtige måde.” Sagde han mens han afventede hendes reaktion. Var klar til at give hende flere dum flade hvis hun prøvede at løbe udenom de regler han lige havde sat.

Hvis hun forstod det og tiltalte ham rigtigt. Så var han klar på at hjælpe hende. Han gik tilbage imod døren ud af rummet. ”Kom med en seng og en spand vand med sæbe og svamp.” Råbte han op af trapperne. Kort efter kom en gående med en spand vand hvor der lå en svamp i. Vandet var rent. Udover vandet og sandwichen var det nok det reneste hun havde set hele dagen. Han tog imod spanden og gik ind imod hende igen. Stillede den ved siden af hende. ”Vent til jeg giver dig lov.” Sagde han kort før han gik hen og hentede klapstolen og trak den hen imod hende så han sad cirka en meter foran hende. Han satte sig ned og lagde benene over hinanden. ”Så må du gerne begynde at vaske dig.” Sagde han lettere afventende mens han så undersøgende på hende.

Hun kiggede ikke på ham, hun turde ikke det var bedre at kigge væk for så kunne hun skjule sin trygt og hendes angst for at han skulle se hendes tåre og høre hendes gråd. Selvom han bad hende kigge på ham gjorde hun det ikke, hun fik 3 lussinger før hun valgte at kigge op på ham. Hun rystede på hele kroppen hun frys og var skide bange for hvad han ville gøre ved hende. Som han grab hende i nakken og lagde sin pande mod hendes og pressede sine hårde og hårdere mod hendes gjorde hendes hoved bare mere og mere ondt. Hun turde ikke trække sig væk fra ham ” Ja Hr. Blackwood” sagde hun bange men uden tøven. Hun løftede sine hænder lidt op for at prøve at kunne gemme sit ansigt i dem tros hans pande var mod hendes. Hun kiggede ham ind i øjnene som hans borede sig ind i hendes øjne. Frygten lyste klart og tydeligt ud af hende og hun sagde ikke noget. Der kom der små klynkende lyde fra hende men hun gjorde ingen modstand.

At han endelig slap hende og rejste sig op foran hende, føltes han langt højre end han i virkeligheden var, det føltes som han var over de 2 meter som hun sad på gulvet og kiggede op på ham. Ordene om at hun kun hed det han valgte hun skulle hedde og ikke længere hed hendes eget navn mere, gjorde det ikke bedre. Mon han ville have hende til at glemme hendes rigtige navn? Sådan hun ikke ville vide hvem hun var længere? Hvem hendes familie var? Hun var bange for at hun aldrig ville komme til at se sine forældre igen, hvad nu hvis han aldrig vil lukke hende ud herre? Hvad nu hvis han sørgede for at alle ville tro hun var død? Så ville ingen lede efter hende mere? Hun glemte alt om at svare ham, det havde ikke været hendes mening, dog blev hun hurtigt revet ud af alle sine tanker da det første slag ramte hendes hoved der i forvejen gjorde forbandet ondt ” undskyld” sagde han lavt og kiggede igen op på ham efter at blikket havde været vendt væk. ” Ja jeg er din beskidte luder” svarede hun og så på ham, hun prøvede ikke at vise modvilje til at sige det men hun ville hedde sit navn! Hun havde fået navnet af sine forældre og var stolt over at hedde det!

Hvorfor fanden skulle der være så mange skide regler? Hvis han alligevel kun havde hende her nede for at få hvad hendes far havde? Hun ville dog ikke kæmpe imod, ikke mere hendes krop kunne ikke klar mere lige nu! Hun havde dog på ingen måde lyst til at smage et bilbatteri. Hun fik med lidt besvær fik hun sæt sig på knæ som han bad hende om. ”Hr. Blackwood din beskidte luder vil gerne bede om et varmt bad og noget varme” sagde hun, med en dirrende stemme, det var så ydmygende at skulle tiltale sig selv på denne måde! Hun var bestemt ikke nogen luder! Hun var bestemt slet ikke en beskidt luder! Jo hun var møgbeskidt og følte sig noget så ulækker men hun var på ingen måde nogen luder!!

Hun afventede og afventede, et sted frygtede hun at det ikke ville lade sig gøre! Hun regnede ikke med det, men blev alligevel noget overrasket som han gik til døren og kaldte efter tingene. Hun havde nu håbet på at han ville tage hende ud af rummet for at hun kunne få et ordentligt bad og få noget tøj på så hun ikke ville fryse og en god seng. Helst gerne sin egen fra hendes lejlighed og sove i HENDES lejlighed og ikke dette rum. Hun skulle lige til at række ud efter spanden, som hun fik af vide at hun ikke måtte gøre noget med spanden endnu. Hurtigt trak hun hænderne til sig, hun sad stadigvæk på knæ og det gjorde ondt i hendes ben fordi de var bundet sammen lige under knæene og anklerne, det var ikke med til at gøre at det var nemt at sidde sådan i længden. ” Tak Hr. Blackwood” Sagde hun stille og så på ham inden hun begyndte at vaske sig, det var ikke nemt! På nogen måde overhovedet og havde været dejligt med noget varmere vand og et rigtigt bad. Mens hun vaskede sig kiggede hun ikke op på ham, overhovedet tros han sad en meter fra hende og følelsen af at han nedstirrede hendes krop brutalt. ” Hr. Blackwood?” sagde hun spørgende, hun tog chancen, hun måtte prøve og se om hun kunne overtale ham, til den ide hun nu havde fået.

Trin for trin begyndte hun at forstå reglerne. Det var tydeligt at han var tilfreds med hendes fremskridt som de var nu. Skridt for skridt ville hun forstå hvor meget han kom til at betyde for hende. Med tiden ville hun være en perfekt spion for fremtiden. For han skulle bare få hende til at tro hun ikke kunne leve uden at gøre hans befaling. Få hende til at forstå at lydighed blev belønnet. Hvert ord der kom ud af hendes ord som han havde bedt hende sige fik ham til at smile. Nu skulle hun bare brydes ned til at vide at i forhold til ham var hun en beskidt luder. Intet andet. Nedgøre hendes selvværd. Ja hun ville kunne komme op igen. Men hvis han gjorde det hårdt nok så ville hun aldrig over for ham.

Da hun begyndte at vaske sig gled et smil hen over hans læber. Han så vandet glide hen af hendes krop som hun vaskede sig. Og lænede sig roligt tilbage i stolen. Denne specifikke klapstol havde heldigvis armlæn så han kunne sætte sig ordentligt med hans venstre arm lænet hen af det venstre armlæn mens den højre havde han placeret albuen på den og lod sin hånd ligge hen af hans hage. Mens han fortsat så på hende undersøgende. Kort efter så han på rebene. Og smilede lettere roligt. ”Du må gerne fjerne rebene om dine ben og ankler. Som belønning for at følge mine regler.” Sagde han let og så på hende undersøgende. Hjalp hende hvis hun bedte om den på den rigtige måde. Og placerede sig tilbage i stolen i samme position.

Hendes spørgsmål fik ham til at rynke brynene. Hvorfor skulle hun spørge ham om noget? Han var ikke færdig med at belønne hende. Der var en ordentlig seng på vej. Rammen var godt nok en folde ramme. Men madrassen var i høj kvalitet. For at fremvise hende at hvis hun gjorde hvad han sagde så belønnede han hende højere og højere. For at give hende troen at hvis hun gjorde det rigtige ville hans sidste belønning være hendes frihed. Selvom han ville ha knækket hende længe før det. Han sukkede let som en lettere frustration. Han havde på fornemmelsen at det her ville han ikke kunne li. ”Ja min slave?” Spurgte han kort. Som tegn for også at det var hendes nye navn. For at se om hun ville bemærke det. Hvis hun missede den rømmede han sig kort for at fremvise for hende at hun havde glemt noget. Dog hvis det heller ikke virkede var hånden den næste der kom. ”Reglen var at du fulgte mine navne til dig. Hele tiden.” Sagde han let efter at have placeret en lussing hen af hendes ansigt. Og lænede sig tilbage roligt efterfølgende.

At han havde knækket hende for nu, at han havde fået det som han gerne ville have det. At hun havde sagt hvert eneste ord han gerne ville høre, var kun for nu! Hun skulle bare samle kræfter og lade ham i troen om at hun var blevet knækket af ham. Men hun havde andre planer for dette, men for nu måtte hun bøje sig og følge hans ord og regler til hun havde nok kræfter og nok energi til at kunne vise ham og give ham igen af samme skuffe som hun havde fået indtil videre. Hendes selvværd var endnu ikke smadret og selvtilliden havde fået et ordentligt nøk men det skulle nok komme igen.

Hun var slet ikke tvivl om at han kiggede på hendes nøgne krop som hun vaskede sig og hun prøvede også at skutte sig mere for ham, for at han ikke skulle se det hele, men hun turde ikke gøre det så åbenlyst for hun ville ikke have flere tæsk, hendes havde gjort noget så forfærdeligt ondt på hende. Hun vidste at hun som engel vil heale hurtigere, men ikke hurtigere når hun konstant fik flere og flere slag og mere smerte i hovedet. Hun sagde intet, men hver gang sæbevandet kom under jernremmene om hendes håndled sve det, det var endnu ikke helt healet sammen, og det kunne høres på hende selvom hun prøvede at skjule det. Som han sagde til hende at hun gerne måtte binde rebene op nikkede hun stille og sagde ”Tak Hr. Blackwood” hun og så underdanigt op på ham inden hun rettede sig for at kunne bindene dem op. Det var besværligt og gjorde ondt i hendes finger ” Hr. Blackwood vil de hjælpe din beskidte luder med at få dem af?” spurgte hun og så på ham med et usikkert blik. Hun ventede på at han ville gøre det og da hun endelig havde fået dem af, havde hun også blå mærker om stederne hvor rebene havde siddet efter hendes kamp om at få dem fri. Det var en hel lettelse at han valgte at sætte sig tilbage på stolen, så var der alligevel afstand imellem dem, hvilket kun var en god ting.

Hun så afventende på ham, hun sagde ikke mere for nu, at der ikke var kommet en seng og at den måske var på vej samt at det var en god seng, kunne hun ikke vide på nogen måde. Men hun måtte satse hvad der satses kunne. Hun fik vasket sin krop færdig og manglede bare hendes ret flirtet og fedtede hår, men det kunne hun ikke vaske sådan her med en spand med vand. Da han talte til hende, lagde hun ikke mærke til at han nu kaldte hende slave. ” Hr. Blackwood din beskidte luder vil gerne have lov…” mere nåede hun ikke at sige før han rømmede sig og hun kiggede underligt på ham, hun havde ikke fanget hvad det var han mente med sin rømmen. Hun forsøgte igen og endnu samme fejl kom og hun mærkede hans hånd ret hårdt på sin kind, og måtte dreje hovedet til siden i modsat retning af hvor han ramte hende. ” Undskyld Hr. Blackwood” sagde hun hurtigt og kiggede væk inden hun hurtigt kiggede op på ham. ”Hr. Blackwood din slave vil rigtig gerne have lov til at komme med dig ud herfra og hjem til dig, din slave lover at hun intet gør forkert og ingen regler bryder.. Slaven vil gøre alt hvad Hr. Blackwood befalder hende” sagde hun og så på ham, hun vidste ikke helt om han ville have at hun kunne kigge på ham eller ned i gulvet? Han var svært at dreje på det punkt.

Han så overvejende på hende. Hjem til ham? Nej det kunne der ikke være tale om. Det ville betyde at bryde hans plan. Det ville betyde at vise hende frem for verdenen før hun var klar. Og før han fik sin vilje. Det kunne han ikke have. Men på den anden side. Han kunne ikke rigtig bare sige nej. Hun havde gjort alt han bedte om. Og selvom han nogle gange måtte slå det på plads så prøvede hun. Han lænede sig tilbage eftertænksomt. ”Ud herfra?” Spurgte han kort med et tydeligt blik der fremviste overvejelse. En smule modvillighed men tydeligt ikke nok til at slå hende. Han vendte blikket imod hende igen og smilede let. ”Måske. 3 dage uden jeg skal gøre andet end at rette dig på småting. Så kan det være jeg vil overveje det. Eller...” Han stoppede kort op i sine ord og så på hende kort. Før han satte sig frem og lænede sig imod hans egne ben med sine albuer. ”Måske tidligere. Hvis du kan vise dig på en ekstrem god opførelse. Men sig mig. Hvorfor? Hvorfor ønsker du at komme hjem til mig?” Han smilede let. Hun var ikke knækket nok. Det kunne han se i hendes øjne. Der var stadig liv i dem. Så at lade hende komme ud nu ville være at underskrive hans fejl.

Han rejste sig langsomt op. Før han stod sin fulde højde foran hende. ”Hvis du virkelig mener at du intet vil gøre for at bryde mine regler. Så lad mig se dig gøre dig selv til nytte. Min pik trænger til at blive brugt lidt. Gør det og så forestiller jeg mig du er godt på vej til at få dit ønske.” Han stod og så undersøgende på hende med et let smil. ”Du var alligevel så interesseret i den på diskoteket. Så må du hellere vise dine tekniker.” Sagde han let. Mens han stadig stod og så undersøgende på hende. For at se om hun kun var ren snak. Eller om hun virkelig ville gøre hvad han bedte hende om.

Hun så på ham, hun vidste ikke om dette ville virke. Men det skulle virke! Det var hendes eneste måde hun kunne komme ud og væk her fra og få fat på sine forældre og få dem til at hjælpe hende! Men et sted, nu havde hun lovet at hun var villig til at gøre hvad han bad hende om for at han ville tage hende ud fra rummet her. Han var en anelse naiv? Ja det måtte hun give ham. Hun nikkede stille til hans spørgsmål om at hun ville ud fra rummet. Hun kunne godt se hans overvejelse, nu skulle hun bare overbevise ham om at det var det eneste rigtige at gøre og at han skulle stole på hende. Hun ville jo ikke gøre andet end det han bad om lidt endnu i hvert fald og i lidt tid mens hun var ude fra rummet og hun planlagde sin flugt fra ham. Et sted var hun meget glad for at hun ikke havde mobil eller anden sporbar dims på sig hvis hun kom ud her fra. Da han talte igen kiggede hun håbefuldt op på ham, men stadigvæk med frygt tros der var liv i hendes øjne. 3 dage? DET MENTE HAN IKKE!! Hun ville ikke vente i 3 dage det var helt sikkert! Hun måtte bevise at hun ville gøre alt, alt hvad han sagde så hun hurtigt kunne kom ud, koste hvad det koste vil.
Hun trak sig lidt bange tilbage fra ham, hun bryd sig ikke om at han kom så tæt på hende. ” Hr. Blackwood, slaven lover at hun gøre nøjagtig hvad de siger og intet andet.” sagde hun stille prøvende og så på ham, der var et håb der lyste i hendes øjne, men de viste ingen tegn på at hun havde i sinde at flygte. Hun så på ham og hørte hans ord, hun nikkede stille.. Hun så på ham og holde blikket underdanigt på ham. ” Hr. Blackwood fordi slaven gerne vil tjene dem til evig tid og det svært for slaven at tjene dem hernede fra Hr. Blackwood” sagde hun og så på ham, hun vidste ikke om det var det han ville høre men det var det hun kom med. Til evigtid? JA i hendes bare røv!
At han valgte at rejse sig langsomt op fik hende til at trække sig lidt og skutte sig samt at dække sit hoved med hænderne, hun ville ikke have flere tæsk! Ikke nu! Hun måbede som han kom med sine ord og trak hænderne langsomt ned! Hun var udmærket klar over hvad han gerne ville have hende til. Men hun havde aldrig prøvet det? Hun havde jo på intet tidspunkt rørt en mand der nede under tøjet eller på anden måde have nogen seksuel aktivitet. ” Hr. Blackwood, de må gøre hvad de vil med slaven. Men slaven har ingen vide eller erfaring med dette” sagde hun og satte sig på sine knæ foran ham, inden hun løftede sine hænder for at massere hans skridt uden på bukserne til der var noget liv i det. Hun fik med besvær åbnet bukserne og taget hans lem frem, for at lege med det med hånden. Hun vidste jo godt at det skulle være stift før man kunne give det et blowjob, hun var jo ikke dum. Hun så op på ham med frygten lysende ud af hendes øjne.

Da hun nærmest tiggede ham om at hun ville tjene ham for evigt vidste han allerede at hun prøvede at manipulere ham. Havde hun virkelig ikke lært det endnu? Han havde allerede narret hende en gang. Så ja. Hvad skulle han sige til det? Det var tid til at vise hende igen at hun ikke kunne narre ham. Men ikke endnu. Først skulle han få hende til at tro hun egentlig havde en chance for at manipulere ham. Han ville se om hun virkelig ville gå så langt for det. Han mærkede hvordan hun masserede hans skridt og hvordan hans lem langsomt var begyndt at blive stiv. Det tog dog ikke lang tid før den var i sin hele længde. En del større end gennemsnittet. Han mærkede hvordan hun fedtede med hans bukser og hvordan den kom frem. ”Nåh så alt det i klubben var bare snak? Du har ingen erfaring?” Han vendte blikket imod hende. ”Så det du siger er du er jomfru? Hvad skal jeg gøre med en slave som er jomfru? Hvordan kan du nogensinde blive en beskidt lille kneppe dukke hvis du ikke har haft en pik i dig før?” Spurgte han kort og så overvejende på hende. ”Det taler jo ikke særlig højt for at du kan komme ud.” Hans blik ændrede sig til et lumsk og nærmest mørkt blik. Før han smilede let igen som om han fik en fantastisk plan. ”Tag det sidste af dit tøj af. Og fremvis dig selv. Leg med dig selv og tilbyd og tig om at du får lov til at blive en rigtig kneppe dukke. Undskyld for du ikke er en rigtig kneppe dukke endnu. Vis mig du faktisk ønsker at få lov til at komme ud. Vis mig du vil gøre hvad som helst for at tjene mig i fremtiden. Fortæl mig hvad du ønsker jeg gør. Og så vil jeg måske kunne få brug for dig ovenpå overfladen. Og måske vil det tilgive dig for at dreje sandheden til at få mig til og tro du var erfaren.” Sagde han let før han roligt åbnede sine bukser og lod dem falde før han satte sig ned på stolen og så afventende på hende.

Charmeine var overbevist om at han ikke havde gennemskuet hende, det virkede på ingen måde at han havde. Hvilket jo kun var en god ting for hende lige nu altså. At den var så stor som den var da den kom frem, havde hun ikke lige frem regnet med! Hun ville på ingen måde kunne tage den bare halvvejs! Hvad han havde regnet med! Selvfølgelig var det hele bare snak og skuespil for at få penge og mere status og magt? Det var det eneste hun havde været ude efter, hans penge og hans magt ikke en skid andet! Hun så op på ham og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre ved det eller sige til hans spørgsmål men valgte at være ærlig og nikkede ”Hr. Blackwood de har helt ret slaven har ingen erfaring overhovedet” sagde hun og så på ham. Hun vidste ikke hvor hun skulle kigge hen eller hvor hun skulle gøre af sig selv. Hans ord gjorde tydeligt ondt på hende, at hun ikke kunne bruges fordi hun var jomfru? Alle vil jo have en jomfru? Hun havde aldrig mødt en som ikke ville? Det gjorde mere ondt end hun havde troet det ville gøre. Hun kiggede væk! Han ramte hende på et ret ømt punkt. Hun overvejede at svare ham svinsk tilbage men vidste ikke helt hvor godt det ville være og så ville hendes mulighed for at komme ud her fra før tid måske forsvinde helt til at hun aldrig ville komme ud.
Hun kiggede kort på ham som han ikke mente det talte højt for at hun kunne komme ud. Hun slog tydeligt påvirket blikket ned i gulvet. ” Hr. Blackwood slaven har en langt bedre ide og viser at de har magten og kontrollen over mig Sir” sagde hun stille og så op på ham, hun valgte at sige Sir til sidst for at håbe at det måske kunne hjælpe til at vise at hun havde respekt for ham, tros hun intet havde og alligevel noget for hun var pisse bange for ham. Dog valgte hun at droppe ideen som hun hørte hvad hun skulle gøre, hun begyndte at klæde sig af uden at tøve og gjorde det på en sensuel måde, hvilket var noget hun faktisk var ret god til at gøre. Hun rejste sig for første gang fra gulvet og stod op foran ham hun begyndte at danse sensuelt, men samtidig på en måde så hun vidste sin krop frem. Dette var noget hun havde helt styr på, hun havde jo prøvet det før, det var kun alt inden for sex hun ikke havde prøvet. Satte sig ned på gulvet igen inden hun lagde sig ned igen, dog på en sensuel og lidt pirrende og ” tag mig” måde. Hun bukkede benene og spredte dem som hendes lænkede hænder gled ned af hendes krop som hun vred sensuelt inden hun begyndte at lege med sig selv og sagde ”Hr. Blackwood slaven underskylder inderligt for at have løjet og aldrig har været en kneppedukke endnu” sagde hun og legede med sig selv. Hun var glatbarberet der nede og han ville have frit udsyn til hele hendes underliv. ” Hr. Blackwood slave tilbyder at lade dem eje slavens krops til evigtid, slaven beder inderligt om Hr.blackwood vil lade hende blive en rigtig kneppe dukke på deres præmisser.” sagde hun og hendes vejrtrækning begyndte langsomt at ændre sig som hun rørte mere og mere ved sig selv og hendes krop slappede også mere og mere af og sensuelt fulgte med i bevægelserne. Marcelus ville ikke være i tvivl om at hun var tænkt. ”Hr. Blackwood slaven, ønsker at de er streng og hård ved slaven, og viser ingen nåde med noget” sagde hun og begyndte at lege mere og mere med sin klit og kunne mærke hun ville nærmere sig mere og mere sin første orgasme nogen sinde. ” Hr. Blackwood slaven ønsker at de har den fulde kontrol over kneppedukkens liv og krop” sagde hun og øgede tempoet med sin hånd og hendes vejrtrækning med dybere og gik mere og mere over støn. Hun vidste ikke om det var det han ville høre, men hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige. ”Hr.blackwood kneppedukken ønsker at de har den mindst kontrol over dukkens krop og liv. ” sagde hun, meget af det var pis og lort hun lukkede hun for at han skulle tro på hende, men jo flere ord der kom ud af hende, jo mere oprigtigt og et sted vokset der et håb i hendes øjne for at han ville gøre det. Der var en indre kamp i hendes krop mens nydelsen fra det hun gjorde overvant alt over hende. ” ufgh fuuuck” mumlede hun og hendes ben begyndte at ”ryste” svagt som et tegn på at hun snart ville komme for første gang.

Hans blik gled hen over hendes krop i takt med hun dansede og prøvede at fremvise sig selv seksuelt. Hvordan det var tydeligt på hende hun virkelig havde tænkt sig at gøre alt. Men hvad hun ikke vidste var at ligemeget hvor meget hun gjorde af det han sagde så var hun dømt til at fejle. For det ville ellers betyde at sætte hele denne bortførelse på højkant. Og risikere at hun ikke var klar til hans ordre. Såvel som hendes træning ikke var færdig endnu. Han vidste godt han havde fornærmet det der normalt var et godt tegn. Og det var det for ham. Men det måtte han ikke vise. Han havde skam også tænkt sig at holde hende jomfru lidt længere. Bare for at til sidst og få hende til og be ham om at tage hendes mødom. Fordi hun faktisk havde lyst. Men det skulle nok komme. Han så hvordan hun tog på sig selv. Fremviste sig selv. Hvordan hun tiggede ham. Og selvom han mærkede hvordan hun var falsk til at starte med så var det tydeligt hun begyndte at nyde det. Hans blik fremviste en hvis form for tændt. Mens hans lem tydeligt fremviste at han var ikke kun tændt. Han var full on hard. Og klar. Men han holdte sig tilbage imens han så hvordan hun begyndte at miste kontrollen. Han smilede svagt. Da han kunne høre hun var begyndt at være tæt på og komme rettede han sig op. ”Jeg har ikke givet dig lov til at komme. Du må ikke komme før du har taget min lem i munden og jeg siger ok for det.” Sagde han og fortsatte med at se på hende med det faste og bestemte blik. For en uden erfaring var det et værdigt forsøg. Og tydeligt effektivt. Han lod sin lem stå højt så den var klar til hun kunne tage over for den. ”Stil dig på knæ foran mig og tag den i munden. Fortsæt med at snakke selv med min pik i din mund. Og tig mig om at få lov til og komme. Og stop for helvede ikke med at lege med dig selv. Hvis du kommer inden jeg giver dig lov så bliver du straffet.” Sagde han let på en måde der tydeligt fremviste at han et eller andet sted ønskede hun fejlede. Bare for at skabe tvivl i hende om han virkelig ønskede det og på den måde faktisk burde fejle for at holde ham tilfreds. Han sad stadig afventende.

Hvis hun tog hans lem i munden sukkede han let af nydelse og lod hende gøre sit bedste. Påpegede små detaljer som hun kunne gøre bedre. Som at lade savlen glide. Åbne munden noget mere så hendes læber ikke var helt om hans lem. Mens hun var i gang kom 2 vagter gående med en foldeseng ind af døren. ”Du fortsætter bare.” Sagde han kort og pegede hen mod den højre væg til vagterne så de stillede sengen op der. Før de gik op for at hente madrassen. Tydeligt en af en meget dyr kvalitet. Efterfulgt af de redte den og kom ned med en stor blød dobbeltdyne. Sengen i sig selv var også en dobbeltseng så det tydeligt var at han havde ikke tænkt sig at forlade rummet foreløbig. Hvilket kunne betyde mange flere ordre. Og meget mere ydmygelse. For selvom hans vagter var trænede kunne de ikke stoppe dem selv i at kigge på hende. Ligeså meget fordi at Marcel havde bedt dem om det hvis de forstyrrede dem. Kun for at ydmyge hende. At hun var så billig og beskidt foran andre end Marcel.

Hun blev ved og ved, for var det vidunderligt! Hun havde aldrig gjort dette før, men hun vidste hvordan man gjorde, hun vidste at man kunne få klitorgasmer hun havde sku da undersøgt alt sådan noget på nettet. Hun var jo ikke komplet hjernedum. Hun nyd det mere og mere og det gjorde det virkelig svært for hende at sætte selvom hun gerne ville, for hendes klit var mega følsom og det røg hele vejen op igennem hendes krop. Hun blev dog ved og hørte godt hans ord, hun pev lidt over det men valgte at forsætte meget kort, men blev enig med sig selvom at det nok var bedst for hende at gøre som han sagde. Hun tros jernremmene om hendes håndled og kæden i den der gjorde alting mere upraktisk og besværligt, satte hun sig op på knæ foran ham. Hun kiggede op på ham og overvejede at sige ” tving mig” men vidste ikke hvor god en ide det ville være lige nu! Hvis hun skulle have chancen for at få sin første orgasme ever.

Hvordan fanden han havde tænkt sig at hun skulle tage ham i munden og tigge om at få lov at komme samtidig.. Vidste hun ikke og hun vidste at hun ikke kunne, for hans lem var stort og hendes mund var ikke lige frem den største. Man var slet ikke tvivl om at hun allerede var i gang med at lege med sig selv, remmene og kæden afslørede hende noget så tydeligt. Hun lænede hovedet indover hans lem for at åbne munden og lade den glide ned over hans lem. Tydeligt uden at vide hvordan man helt præcist gjorde, men hun var ikke hjernedum til det. Hun prøvede virkelig at gøre som han sagde og det lykkes da også for hende, men hun ville hellere lege med sig selv end at give ham blowjobbet. Det var også derfor hun næsten ikke gjorde noget for ham men mere for sig selv. Hun kunne ikke sidde stille længere og legede mere og mere men forsøgte flere gange at bede om at få lov til at komme mens hun var ned over hans lem. Hun hørte godt vagterne og ville flytte sig væk fra ham, hvis ikke han valgte at holde hende fast. ” tving mig til alt du vil, hvis mig ud bestemmer, eller kan du virkelig ikke være så hård ” lykkes det hendes og sige efter at tvinge sin mund væk fra hans lem og samtidig med at hun kom. Uden tilladelse og hun stønnede tungt og nærmest forpustet som hun lod en finger glide op i sig selv for første gang.