No More Places To Hide | (xxx)

Han åbnede øjnene langsomt igen. ”What? I just need to sleep a bit i’m not dying.” Han vendte sig så siden var imod hende mens han langsomt lukkede øjnene igen. ”Do you know what the time is? Go to bed and i’ll remove the chains tomorrow first thing.” Hviskede han svagt og gabte langsomt. Det var tydeligt at de mange kræfter det havde taget ham at ændre form frem og tilbage havde efterladt ham søvnig og udmattet. Han ville sådan set bare gerne sove lidt. Solens lys kunne man allerede se i udkanten af horisonten. Der ville ikke gå mere end et par timer så ville den stå fuldt fremme og så ville solen være en irritation for hans øjne. Langsomt løftede han hånden og tog sine solbriller af for så at kaste dem bagud så han ikke lå på dem. Og faldt langsomt i søvn igen.

~ Five years ago ~

Han grinte svagt af hendes kommentar. ”Maybe he does. And maybe i should. Since i don’t get any support at home.” Han pressede sig lidt hårdere imod hende. Begyndte at kysse hende op af hagebenet indtil han nåede hendes hage og løftede så hovedet så han så på hende. Et kort blik fra hendes øjne og han mærkede allerede hvordan hans hoved blev sløret. Det var ikke første gang den smuttede. Det kombineret med at han allerede syntes hun var det smukkeste han nogensinde havde set gjorde effekten slog meget hårdere på ham. At selv et glimt fik ham til nærmest at blive besat af hende. Hans hånd tog fat i hendes lår og lod sine fingre glide lettere sensuelt rivende hen af hendes lår han lod sine læber presse sig imod hende hvis hun lod ham. Og pressede et sensuelt og påtrængende kys på hendes læber. Med en hvis undertone af en besidderisk fremtoning.

Hun sukkede svagt ved hans ord, før hun skubbede sig blidt tættere på hvor kæden sad til, inden hun forsigtigt prøvede at lægge sig ned, lige nok til at kæden ikke ville lægge i vejen eller stramme for meget. Hun følte sig vred og ydmyget over hans behandling, men ligeså vidste hun også at der ikke var så meget at gøre, når han var i det humør han var i. Hun sukkede tungt og bed sig en smule i underlæben, prøvede at tænke andre tanker, prøvede virkelig at sove, men hun kunne ikke. Hun endte blot med at lægge hele natten, kiggende på ham i ny og næ, mens hun engang imellem hev en lille smule i kæden, men ikke meget, blot for at se om den ville give sig, før hun langsomt faldt hen i søvn.


- 5 years earlier -

Hun grinte svagt, før hun gav et lavt støn fra sig, da hun mærkede ham presse sig lidt hårdere mod hende, inden han begyndte at kysse hende op af hagebenet, indtil han nåede hendes hage og så løftede sit hoved, så han så på hende. Hun mærkede med det samme øjenkontakten, før hun så flovt væk fra ham, men også såret. " Evan.. ". Hun vidste at hun ikke kunne gør så meget andet end at vente på det ville forsvinde, men hun havde det stadig skidt med det. Hun mærkede hans lettere hårde greb i sine lår, før hun mærkede hans læber mod sine, i et ivrigt og begærisk kys. Hun kyssede ham blidt tilbage og nægtede nærmest at give ind til den dyriskhed han havde fået fra hendes evne, før hun forsigtigt brød kysset og kiggede på ham, inden hun vendte sit blik væk, mens hun prøvede virkelig at undgå hans blik. " Evan no.. please, you are not yourself ". Hun skubbede forsigtigt til ham, så han kunne glide til siden, dog vis han ikke gjorde det, ville hun blot krydse sine arme og se væk fra ham, som var hun vred over den måde han reagerede på.

Han mærkede hvordan solen ramte ham et par timer efter. Hvordan hans hud nærmest sitrede af irritation over solens skær. Øjnene åbnede sig langsomt svært ved at koncentrere sig om noget som helst. Hans blik var sløret i takt med han blinkede for at skabe fokus. Før det endelig lykkedes ham og kunne åbne øjnene og holde dem semi åbne nok til han kunne sætte sig op. Han vendte blikket imod det som for ham så ud til at være en sovende Lauren. Han så mod kæden kort. Og fokuserede til det bedste af hans egenskaber på et enkelt led i kæden som langsomt gik i opløsning indtil den atomiske level var så separeret at resten af kæden gled ned. Hun var fri fra at være fastspændt men havde stadig cirka en meter kæde hængende fra halsen. Som han kunne gribe fat i hvis han mente det var nødvendigt. Hvilket han dog alligevel ikke forventede at han var nød til. Han syntes i hvert fald ikke det burde være nødvendigt. Men lyset var for skarpt til at han kunne fokusere på mere end det enkle led. Han rejste sig op fra sengen og bevægede sig imod hendes badeværelse for at tage et bad. Håbende hun havde et badekar han kunne sætte sig i. Hvis ikke ville han bare bruge bruseren. Han gik ud på badeværelset og tog alt sit tøj af for så at indføre sig selv i det tilgængelige bad.

~ 5 years ago ~

Han mærkede hvordan hun forsigtigt skubbede ham væk og det fik ham knipset ud af den. Han løftede sig op og lagde sig ved siden af hende. Han sukkede tungt. ”It will always be me babe.” Han holdte blikket imod loftet for at undgå at se på hende. ”Maybe i get more rough when it happens but it’s still me ya know? I love you and that’s why it takes me so hard when it happens.” Han vendte ansigtet imod hende med lukkede øjne. ”I will rather see you through your ability than close my eyes and miss you the moment i do.” Hviskede han svagt og lagde sin hånd ovenpå hendes så de kunne flette fingrene sammen.

Hun vågnede da det var hun begyndte at mærke noget trække en smule i kæden, før hun mærkede den falde mod sin side, inden hun åbnede øjnene langsomt og fulgte Evan der gik væk fra hende, for så at gå ud til badeværelset. Hun tænkte et hurtigt øjeblik på at ringe efter hjælp, men så igen, så virkede det bare heller ikke rigtig som den rigtige beslutning at tag. Hun kunne ikke føle andet end skyld og afmagt, over ikke at kunne tag en beslutning. Hun havde ikke lyst til at dræbe Evan, men noget i hendes gjorde hende så arrig. Hun valgte blot at blive siddende tilbage i sengen og stirre tomt ud i rummet, mens hun bandede lavmældt for sig selv.

- 5 years ago -

Hun så med et blidt blik mod ham, før hun rystede på hovedet og svarede " I know, but i just.. get so scared sometimes, like i´m gonna really affect you, you know.. ". Hun så på ham med et bekymret blik, før hun forsigtigt lagde sig op mod ham, så hun kunne mærke hans varme mod sig. Da han sagde ordene, mens han lå og rettede sit hoved mod hende, men ikke kiggede på hende, så hun tøvende på ham, før hun forsigtigt bed sig i underlæben og blidt rakte ud efter ham. " Okay, then.. let me see into your eyes. Lets stop trying to control it then okay? ". Hun kunne ikke lade vær med at smile, før hun rykkede sig tættere på ham og kyssede hans øjne, " Maybe.. it will be normal after a while.. i havent seen how it affects someone more times of looking into my eyes.. like days and such.. maybe you wont even feel it? ". Hun følte sig næsten helt optimistisk omkring situationen, som ville det være måden at bryde hendes evne på, skønt det ikke var, men det vidste hun jo ikke i dette øjeblik.

Et kvarters tid senere bevægede han sig ud af badeværelset med et håndklæde om hans liv. Et smil havde vokset ham hen over ansigtet. Han havde fravalgt solbrillerne fordi han følte en irritation over dem. Og havde i stedet for frembragt et par styrkeløse farveløse kontaktlinser via sin evne. Som han havde påført i sine øjne og bevægede sig så langsomt ind i soveværelset. Han havde taget et ekstra håndklæde med som han var i gang med at tørre sit hår med. Han vendte blikket imod hende og smilede svagt. ”What do you want for breakfast babe? I can make a brunch plate to you?” Spurgte han svagt og lagde så hovedet helt ned i håndklædet for virkelig at tørre hans hår. Kort efter løftede han hovedet med et lettere krøllet hår. "I can go to the shop nearby and buy whatever i need. It wont take me long. The moon and back is not far enough to hold me from you." Smilet gled hen af hans læber både charmerende og forfrisket. Fra det ene øjeblik til det andet havde han vendt 180. En humørsvinging. Det var hvad det var. Han var bare glad nu på grund af badet havde forfrisket ham. Det var hvad han bildte sig selv ind. Men sandheden var at han simpelt og aldeles var sindssyg.

~ 5 years ago ~

Han smil blev større da hun kyssede hans IIIIIIIIIIIII. Han nikkede kort. ”Yeah maybe. And maybe i will wake up and be able to see my girlfriend in the eyes in the morning.” Sagde han og kyssede hendes pande. Dog stadig med lukkede øjne. For selvom han ikke frygtede det. Så skulle hun være sikker. Han ville ikke presse hende til noget som hun ikke ville.  Ikke med vilje nogensinde. Hans telefon ringede dog pludseligt fra et eller andet sted imellem dem. Og efter en halvkejtet og lettere akavet bevægelse i et forsøg på at nå den. (Som sikkert endte med hun muligvis bare rakte ham den.) Tog han telefonen. Opkaldet var lavt og nærmest utydeligt. Men for Evans forstærkede hørelse var det nemt at høre. Han sukkede kort. ”I need to get to work.” Sagde han i takt med han lagde på. ”Just a few hours.” Han kyssede hendes pande igen og rejste sig fra sengen da han endelig åbnede øjnene. ”Let’s do this to something special.” Han drejede hovedet halvt hen imod hende mens han var ved at iføre sig et par bukser fra deres skab. ”Let’s order out tonight. Your choice my bill. And then when were eaten you can pick out something beautiful and we then look into each others eyes for the first long time.” Sagde han og smilede blidt mens han iførte sig en sort skjorte. Kort efter åbnede han hans våben skab og tog en pistol ud fra skabet. En mønstret M1911. Som han satte i en holder der også var indeni skabet og påsatte til sin hofte. Han tog et par solbriller på og bevægede sig hen til hende. Kyssede hendes læber og gik nærmest i stå et øjeblik over smagen af hendes læber. Før han lod dem glide fra hinanden. ”I love you babe. The moon and back is not far enough to hold me from you.” Sagde han blidt og gik ud imod deres hoveddør.