Leave him.... (Miraz)

Caine's sorte øjne hvilede på ham som han accepterede det og hans stemme var kortvarigt mørkere. "Good....."
Så gav han Miraz's hånd et fast klem hvorefter denne blev brændende varm og et glødende pentagram dukkede frem på Miraz's hånd. Langsomt slap Caine igen og pentagrammet forsvandt i ca samme tempo som det var kommet frem.
Caine smilede i takt med den normale farve vendte tilbage til hans øjne hvorefter han sagde:
"There you go Miraz.... The picture is yours to keep...."

Selvom han godt vidste det ville komme, så gav den kortvarige smerte nu stadig et lille sæt i ham, ren refleks og fuldkomment ude af hans kontrol. Men der var dog snart et smil at spore på hans læber igen, som han nikkede, så kort ned på mærket der hurtigt forsvandt, og derpå hen på maleriet - som der jo så nu var hans. Nu var det godt at han selv ejede et større hus, grundet indkomsten fra hans musik - dog var det ovre i Moonlight Falls, så det skulle lige transporteres derover først, men han vidste også allerede hvor det skulle være henne... Han havde nemlig et værelse dedikeret til ting udelukkende fra Kazakhstan, Rusland og Kina, alle ting der havde sentimental værdi for ham grundet hans egen fortid og hvor knyttet de forskellige ting var til den, eller personer han engang havde kendt... Såsom dette maleri, der snart ville slutte sig til samlingen. "Thank you... Is it possible that I could get you to drive me home, with it? I'd rather not risk anything happening to it on my way home..."

Da Miraz så kom med sin anmodning, smilede Caine og tænkte kort over det.
"Of course.... I have a special container if you will to transport it in... And a car big enough... The container is designed to transport sensitive paintings... It has built in system to ensure optimal humidity, temperature, pressure and is shock resistent... I bought it when i thought about starting my own gallery but never got around to do it.... But i am happy that i kept the container...."
Den havde været praktisk til transport da tidligere handler ind imellem var betalt med for eksempel skrøbelig kunst

Miraz smilede let, og rytedet let på hovedet - det kunne han jo have sagt sig selv, at Caine ville have sådan noget. Manden virkede altid forberedt, påhvad end situation der nu end skulle opstå.

"To be honest, I'm not surprised... You have something for every possible situation, almost, don't you?" sagde han så blot, og løftede sit glas med vodka igen, for at tage endnu en tår, som hans blik gled fra maleriet tilbage til dæmonen foran ham igen.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt af Miraz's kommentar for han kunne jo godt forstå det virkede sådan.
"A demon does make alot of enemies at times.... And to be honest i am not really a fighting type.... So i prefer to have the upper hand in other ways.... Besides.... Why not be sure to secure your assets in the best way possible?...."

"I guess that makes sense..." sagde han blot, efterfulgt af et letgrin, og en svag hovedrysten. Men han måtte jo så indrømme, at det hele så også lod til at virke godt for Caine. Så vidt han vidste havde dæmonen hvis ikke boet så flot her, dengang de førstmødtes. Der lod det til at han bare havde rejst rundt på må og få uden noget særlig fast - igen, han vidste ikke om det var sandheden, det var bare det indtryk han havde fået, dengang.

Ikke dermed sagt at det ikke også var gået godt for Miraz siden da. Han havde nu sit eget sted, et større hus,nogen ville måske endda kalde det en lille villa, henne i Moonlight Falls, henne på Glass Road... Og møblerne var måske hvad mange ville kalde for meget gammeldags, men, han værdsatte nu engang stadig godt håndværk,og var af den overbevisning at det bedstehåndværk nu var lavet forde her hundrede til to hundrede år siden - det var bare ikke samme kvalitet man fandt idag. Plus, det var rart at være omgivet af den stil, der gav ham en hyggelig, varm, nostalgisk følelse. Han tog endnu en tår af sit glas med vodkaen, hvilket gjorde at der nu ikke var meget tilbage. "So, you're making your days go with this investment and medical stuff, now? It's a bit different from what you used to do, isn't it? Not that I really know what you used to do, but you didn't seem the type back then."

Caine tog ligeledes en tår af sit eget glas og rystede lidt på hovedet som Miraz ganske rigtigt konkluderede at Caine var en ganske anden den gang.
"No i did not work with investments and medical practice at the time.... I made my living with making these bargains of mine and serving as an advisor for leaders in different positions... It allowed me to influence the world around me, making a good living but not drawing too much attention to myself... The time we live in now, is alot more.... Suitable for showing one's true colors..."

Smilet forblev på Miraz' læber, som han bevægede glasset en smule rundt, som han så på vodkaen i glasset, inden han atter kiggede op på Caine. "It really is, isn't it... Some opportunities arelong gone, but so many more opened up... I mean... The type of career I have right now...being known all over the world that wasn't possible just a hundred years ago. You could maybe get known in your own continent, but more than that... Was pretty much impossible."

Han smilede roligt inden han så nikkede ved Miraz' fortælling om hans egen færden. Miraz havde unægteligt været i denne verden i længere tid end Caine da Caine var ufatteligt lang tid i sin egen verden inden han blev sendt til hans nuværende verden.
"Yes that is true..... If one wanted to be known in the rest of the world it was mostly achieved through fear and horrible actions..... But to be truly known like today was impossible yes.... I had connections far and wide but I wasn't known like my work today..."

Det var jo så en af de gode ting ved at være potentielt udødelig - havde han blot været et almindeligt menneske, ja, så havde han jo været død for de ca. tre århundreder siden. Så havde han aldrig set hvor langt verden var nået nu, alle fremskridtene, og ej heller haft muligthed for at leve et liv der mindede den mindste smule om det han levede nu, hvor han havde råd til at eje sin egen lille villa, rejste rundt i det meste af verden, underholdte masserne... Ja, at tjene så mange penge på musik som han gjorde lige nu, det havde kun været en fantasi dengang. At leve et så komfortabelt liv på en karriere mange havde ment var nærmest meningløs dengang. Man havde kun kunnet overleve på musikken ved at være tilknyttet andre med magt og penge - som han havde været, da han havde været fanget hos fyrste familien.

"Indeed... The only people I ever heard of, living outside of Kazakhstan, Russia dn China, was always the horrible persons... You never heard about good things from other countries. Never." funderede han lidt over det, men smilet fandt igen vej til hans læber, som han drak det sidste i sit glas med vodkaen. "Anyway... Maybe we should get going. You're welcome to hang around my place, too, after we've got the painting inside, of course. Really, any time I'm home, you're welcome to drop by for a visit."

Det var tydeligt på Miraz at hans syn på andre lande var meget farvet af hvordan han oplevede ting. Hvilket selvfølgelig havde været en uheldig udvikling. Men Caine var alligevel af en anden overbevisning.
"That may be true in most cases.... Yet again.... There is always possibilities.... Potential.... In every aspect... My skill of finding that potential is what have led me to the position i am in today...."
Så nikkede Caine til hans efterfølgende kommentar og tømte sit eget glas.
"You are most right.... I have preparations to do about moving the painting.... And i might just take you up on that offer...."

Det var selvfølgelig noget Miraz selv også godt var klar over, og opmærksomomkring - prlæcis hvor meget starten af hansliv nok havde påvirket hans syn på andre lande. Det var først da han havde været fri til selv at rejse omkring i verdenen og undersøge den, at han havde fundet ud af, at så mange af de ting han havde fået at vide, simpelthen ikke var sande - der havde været så mange gode ting at se og opleve ude i resten af verdenen, også... Men han ville selvfølgelig altid have en speciel plads i hans hjerte for Kazakhstan, som de fleste vel også havde for deres hjemland.

"Sounds good... I'll go put the rest of my clothes back on, then..." sagde han så, med et let smil - nu havde han jo vandret rundt på bare tær og med overkroppen bar, siden badet, så han fik gået ind på badeværelset for at finde hans sokker og hættetrøje igen, og tage dem på, før han gik hen i gangen og fik sine sko på, hvorefter han ventede på at Caine var klar.

Caine nikkede til ham som han ville ud og have resten af sit tøj på hvorefter Caine gjorde kassen klar til transport. Billedet sad egentlig allerede i den så det var mest et spørgsmål om at trække siderne på så billedet var dækket.
Miraz ville komme tilbage til Caine der stod med en metallisk kasse der passede på størrelsen af maleriet og så på et bord med hjul så det var nemt at få ud til bilen

Det tog ikke forfærdeligt længe, men snart var det ordnet - og som han så Caine stå parat med det hele, smilede han let, som han åbnede dørene for Caine, så det var nemt nok for ham bare at rulle bordet ud - hvorefter Miraz selvfølgelig ville følge efter, og lukke dørene efter sig igen. Efter de havde fået maleriet ind i bilen, og havde fået sat sig ind der, så fik han også fortalt Caine hans adresse - Glass Road nr. 8 i Moonlight Falls.

// Villaen udefra

Caine nikkede som tak til Miraz der åbnede døren for ham hvorefter kassen blev lastet ind i bilen. Derefter satte han sig ind i førersiden og startede bilen. Så tænkte Caine kort over hvor det var og nikkede. "Thank you... You might need to give direction as we approach... I am not as familiar to this area as i would like to be...."
Så begyndte Caine at køre i retningen af Moonlight Falls

"Of course... No problem..." Miraz smilede let som han fik fastgjort sikkerhedsselen, og så var de jo snart godt på vej, hvor han uden problemer fik givet Caine nogle direktioner hist og pist når de skulle dreje for at komme hen det rigtige sted. "... And here we are," sagde han så, da de ankom. "дом милый дом..." mumlede han stille for sig selv med et let smil på læberne, efter de havde parkeret, og han steg ud af bilen. Mens Caine fik fat i maleriet fra bagage rummet, gik Miraz hen og låste hoveddøren op, og slog alarmen fra, hvorefter han lod døren stå vidt åben så der intet problem var med at få maleriet ind. Han fik lidt hurtigt tændt noget lys hist og pist så man rent faktisk også kunne se noget - og indretningen bar nok meget præg af at han netop havde levet nogle gode århundreder nu, da det meste netop var i hvad de fleste nok ville kalde en rimelig gammeldags stil - de fleste møbler af træ, smukt udskårne, stole og sofa også med fløjsbetræk, nu det var det, møblerne originalt var lavet til.

// Det russiske er 'dom milyy dom', der oversat er 'home sweet home'

Caine steg ud og kiggede op på bygningen, allerede facaden afslørede hvordan Miraz var præget af en for denne verden høj alder. "Nice place....."
Da Miraz gik op og låste op for dem, tog Caine maleriet ud og folde benene med hjul ud så bordet kunne køres indenfor. Som han kom indenfor, kiggede han igen lidt rundt og nikkede en gang.
"So where do you want this now?...."

"Thank you..." sagde Miraz med et lille smil, som Caine nu engang komplimenterede hans hjem. Det tog ikke mange minutter før der var låst op, og han kort efter kunne lukke døren bag Caine igen. "In here..." sagde han så, og ledte vejen til et andet rum - et der indeholdt ting der generelt var lidt mere værdifulde for ham end resten af tingene i hans hus, hvilket også inkluderede en del ældre, traditionelle instrumenter - inklusive de flere forskellige dombra'er han havde - og et par andre malerier, også, men der var stadig også et stykke af en af væggene herinde der var forholdsvist bar - hvor dette maleri så ville passe perfekt ind.

Som Miraz ledte ham mod et andet rum, nikkede Caine og kørte bordet der ind. Ganske rigtigt så var det et noget mere særpræget rum og han havde en idé om det var en del der betød meget for Miraz. Så kørte Caine bordet hen til en af de bare pletter hvor der ville være plads til maleriet og åbnede så kassen så maleriet blev synligt endnu en gang.
Caine smilede til ham og sagde: "There it is...."

Miraz førte roligt an, og ja, så var de jo snart derinde, og han smilede og nikkede som Caine fik kørt maleriet over til en af de bare pletter. "Thank you," sagde han så, igen, og tog forsigtigt fat på boksen, for lige så still eog roligt at få ført kassen fra rullebordet over på den skænk, der alligevel stod op af den væg, så det stod stabilt der,og Caine selvfølgelig også kunne få sit rullebord med sig hjem igen.

Caine pakkede tingene sammen da Miraz havde fået sit maleri og smilede som om han havde fået mere end han havde regnet med. "I am sure the painting have gotten to ir's rightful owner now... I have played my part in preserving a history some wanted forgotten......"
Derefter nikkede han til Miraz og sagde: "Now... If there is nothing more that i can do for you... I have my work to attend to.... And i will look forward to attending your concert...."

"It'll be preserved, you can count on that... I already know just the person to contact..." sagde han så, som han lige igen sikrede sig at det nu også stod stabilt der på skænken - der skulle så absolut ingenting ske med det.

Og den han havde i tankerne var selvfølgelig den samme kurator som han havde arbejdet med til de andre malerier, også - en heks, der også var interesseret i at bevare ældre, vigtige malerier. Og en han vidste han kunne stole på ikke sagde noget videre til andre - men hun ville nok gå helt amok når hun så dette maleri, det var han rimelig sikker på, da hun havde boet i Rusland mens revolutionen fandt sted.

"Nothing more for today, I think... But I'll look forward to seeing you at the concert. You just tell one of the guards at the venue your name when you arrive - I'll make sure to give them all your name." sagde han så med et let smil, før han rakte hånden frem til et håndtryk som farvel.

Som Miraz takkede af, nikkede Caine nærmest som om han bukkede og sagde: "I am sure it will be a wonderful concert..... And i might be bringing a little surprise as a present for the performing artist... Now i will take my leave..... Goodnight Mr. Niyazov..... A pleasure as always...."
Så tog Caine bordet med ud og fik det pakket i bilen inden han kørte afsted. En begivenhedsrig aften men ganske fornuftige resultater.

//Out