Leave him.... (Miraz)

Tid: 00:30
Sted: Den mere stille del af gågaden
Omgivelser: Folk er stadig ude, par der går og griner

Aftenen bar i sig selv ikke noget særligt præg, det var en aften som en hver anden. Caine var efterhånden faldet så godt til at han havde besluttet sig for at blive i byen. Der var altid en handel at lave, altid nye spændende individer at møde. Denne aften blev brugt på lidt selvforkælelse i form af et ekstra langt bad, pænt tøj og så ellers ud og spise. Caine's valg for aftenens tøj var faldet på et natsort jakkesæt med en mørkerød skjorte, selvfølgelig med dyre italienske sko til. Som slut en sort frakke.
Så blev Porschen ellers startet og han kørte indtil byen. Efter at have fundet en parkeringsplads, kiggede han lidt tid rundt efter et godt sted og spise, hvilket endte med at blive en hyggelig lille café med italiensk mad. Ikke det fineste sted men der var hyggeligt og der var ikke overrendt.
Han startede ud med Pasta Fettucini med svampesauce, og sluttede så af med den lækreste kirsebærtærte med kaffe til.
Tiden rendte hurtigt og hver en bid var et eventyr! Det var absolut et sted han ville vende tilbage til. Efter maden var spist og lukketiden meldte sig, sørgede han for at lægge godt med drikkepenge og løftet om at komme igen.
Inden han smuttede videre, sørgede han lige for at tage mobilen, gå på nettet og give en fantastisk anmeldelse.

Efter han havde forladt stedet, kunne han mærke at han ikke var klar til at komme hjem endnu så ham besluttede sig for at tage en spadseretur lidt rundt i området, også så han lærte det bedre at kende. Det havde altid været at foretrække at kende sine omgivelser, og hvem ved, måske kom det til nytte en gang?
Som han slentrede stille afsted, lagde han mærke til de mange unge par der gik og fniste for sig selv hvilket fik ham til at trække på smilebåndet inden han rystede lidt på hovedet.
Byen var faktisk slet ikke så tosset når han lige tænkte over det

Det her... Det var noget af det han hadede allermest ved de få aftener hvor han selv var alene ude i byen. Det var måske nok altid lidt risky for en sirene at være ude alene, nu de - og derved også han - havde deres utroligt smukke ydre der altid tiltrak andre... På godt og på ondt.

Og når man som ham talte utroligt gebrokkent engelsk, ja, så blev det gjort endnu mere problematisk. Især fordi han i stressede situationer altid endte med at gå tilbage til at tale kazakh eller russisk, hvoraf ingen af dem åbenbart var særlig velsete hos de mere idiotiske folk herovre. I alt fald ikke hvis de racistiske bemærkninger folk havde smidt efter ham, havde noget at sige.

Han havde været ude i byen og havde egentligt formået at have en ekstremt god aften - indtil han var trådt ud af baren, og skulle hjem af. Det øjeblik han havde rundet et hjørne, havde de fundet ham. En tre-fire større mænd, alle den typiske workout-afhængige type af douchebags.

"What makes you think you have any right to be here, huh, commie?" spurgte en af dem ham, med et yderst selvtilfredst smil på læberne, som havde han lige sagt noget der uden tvivl ville få Miraz til at gå sin vej. Miraz, derimod, sukkede. "Look, guys, I have as much right to be here as yo-" fik han frem i sin umådeligt tykke accent, der næsten fik noget af det til at lyde tættere på russisk end engelsk, og det fik en af de andre til at fnyse. "Really? If you can't even speak our fucking language properly, you shouldn't be here." "Yeah, fuck off back to your own country, why don't you?" begyndte de at teame sig op mod ham, og som han stadig tydeligtvis nægtede at gå, begyndte de at blive voldelige, og slog ud mod ham.

I refleks dukkede han sig, og brugte derefter sin ene evne på fyren der havde slået ud efter ham - som han med sin stemme ramte en utroligt hj whistle note, og via den, gik til modangreb, der fik smidt fyren hårdt ind i husmuren ved siden af dem. Til gengæld gjorde det at to af de andre kunne nå at få fat i ham, og den ene af dem holdt ham hurtigt over munden, for at prøve at  forhindre ham i at udføre endnu sådan et angreb, mens den anden gav ham en mavepuster for det han lige havde gjort mod deres ven.

// Outfit
Lyden han rammer, for at aktivere sin evne, kan findes ved 4:38 i den her video (for ja, det e rham, og ikke mikrofonen der laver den lyd); Link her

Der skulle ikke gå ret længe hvor Caine var i egne tanker inden han hørte en utrolig høj lyd der fangede hans opmærksomhed. Hmmmm.... Det eneste han kendte til der kunne lave sådan en lyd var en sirene. Nogle jordiske musikere kunne sikkert også men dem kendte han ikke til. Som han kom tættere på kunne han også høre hvordan der var et par mænd der lod til at fundet sig et nemt offer.
Så selvfølgelig skyndte Caine sig i den retning og fandt hurtigt den sidegade det handlede om. En mand lå og tog sig kraftigt til hovedet imens en anden holdte en spinkel skikkelse og den tredje slog imens de kom med racistiske tilråb: "Not so tough now are you bitch! Come on see if you can whistle your way out of this!"
Et par hårde slag ramte inden det tredje blev afbrudt af Caine's stemme.
"And this is the part where you leave him alone... Or i will have to even the odds for him...."
Den ene holdte stadig den unge mand imens den anden gik målrettet mod Caine og sagde vredt: "Who the hell do you think you are?! Beat it before you get to be next!"
Lige inden manden kom hen til ham, skiftede Caine's ansigt, han fik spidse tænder, huden blev mere rød og hans øjne blev helt natsorte. "I am the guy that does not like your attitude! So if you keep it up, i will love the sound of your screams as i eat your souls! Now leave him be before you ruin my good temper!...."
Manden blev tydeligt bange og skreg inden hans kammerat gjorde det samme. De smed den unge mand fra sig, greb deres ven og løb alt det de overhovedet kunne. Caine blev normal igen og gik hen til den unge mand. Vent.... Han kendte ham..... Han rakte hånden ned til ham og sagde roligt: "Are you okay old friend?....."

Miraz var godt igang med at sprælle og kæmpe så meget imod som han kunne, men ak ja, når han ikke var i vand, så kunne hans styrke ligge på et meget, meget lille sted - og stemme angrebet virkede desværre kun på én af gangen, hvorfor det havde været nemt for de andre at gribe fat i ham og gå igang på ham med det samme der, så snart han havde skullet tage en indånding for at gøre klar igen.

Bag manden hånd bandede og svovlede han af dem - hånden for hans mund gjorde at det ikke helt var højt nok til at man kunne høre præcis hvad han sagde, men for de fleste var det nok tydeligt at høre at det var noget hen af russisk at han gik amok med bandeordene på... Da kazakh netop lød utroligt meget som russisk, uden helt at være det. Lidt ligesom de fleste kunne høre at de skandinaviske sprog var meget tæt på hinanden. Bandeordene blev dog afbrudt indimellem af smertefulde støn som slagene ramte plet - indtil de pludselig stoppede,og Miraz kunne høre - og se - at de rvar en ny der blandede sig, her midt i det hele.

Og der var ingen tvivl om at det var en dæmon der var kommet hen for at standse 'legen' - ikke med det udseende, manden gik over i, lige dér, som han truede dem på livet, ja, deres sjæle, endda. et smertesgrynt undslap ham som han blev smidt til siden som en anden kludedukke, og landede mindre heldigt på sin ene fod, så han væltede omkuld og også landede en smule hårdt på måsen.

Ved mandens ord blinkede han først en smule forvirret, inden han så op, og fik nærstuderet hans ansigt, nu han var lidt tættere på. Vent... Det var da... Dæmonen han havde mødt tilbage i sit hjemland, i Kazakhstan? Han kunne ikke huske hans navn lige nu... Men genkendelsen var tydelig at se i Miraz' ansigt, alligevel. "What... What are you doing here?" spurgte han, igen rimelig gebrokkent, med den massive accent, der gjorde det lidt svært at forstå ham... Han fik ikke lige svaret på dæmonens spørgsmål, grundet han nu simpelthen bare var så overrasket over at se ham her.

Det havde været utrolig længe siden de hilste på hinanden men Caine huskede det som var det i går. Unikke personligheder glemte han aldrig og Miraz var så absolut en af de mere unikke. Caine havde endnu ikke fortalt Miraz hvordan han fik ham fri af familiens kløer, men der var heller ikke rigtig blevet spurgt.

Caine kiggede roligt på ham og sagde: "Many years has passed since Kazakhstan yes?..... I am surprised you remember old Caine..... Let's just see....."
Kort undersøgte han Miraz's fod og sagde: "You need to see a doctor with that foot.... Lucky i have become one since we last saw each other last..... "
Så gjorde Caine klar til at hjælpe ham op og støtte ham. "My clinic is not far from here...."

"Why wouldn't I... When you got me out of there..." he said, a grateful smile on his lips - both for the help back then, and the help he'd just gotten right here and now... That demon just tended to show up whenever Miraz really needed help, it seemed!

Han observerede roligt Caine som han undersøgte hans fod, hvorefte rhan smiledeog  trak let på skuldrene. "Had worse... Just need water... But yea, let's go," sagde han så, som han lod dæmonen hjælpe ham op at stå. I virkeligheden var det nok et godt dyp i et badekar eller andet lignende, der ville gøre underværker, nu det var i hans sirene form at han helede hurtigst og bedst, som alle andre sirener.

"Of course i did.... No one should be captured like that... Besides... That family is now cursed....."
Han lavede en aftale med Patriarken af familien men denne besluttede sig for at prøve på at bryde den. Det var det sidste han nogensinde gjorde.

Da Miraz så nævnte at han bare skulle bruge vand, fik Caine kortvarigt et åbent ansigt inden han sagde: "Ahh yes... Siren... I forgot about that...... Well i hope a bathtub will do then.... Come on....."
Så blev Miraz hjulpet hen til Caine's Porsche hvor han så sørgede for Miraz kom ind og sidde ordentligt.
Derefter satte han sig ind i førersiden og startede bilen

"I'd be lying if I said they don't deserve it..." he muttered, remembering the way they'd had him locked up for over a century... He'd loved performing, singing every night, but he'd hated how they'd treated him like a pet that wasn't allowed to leave their sight at all. He'd had no privacy whatsoever...

Snart var de så på vej hen mod Caine's bil, og et lille smil trak op i Miraz' mundviger. "A bathtub should be fine, yes." sagde han så - så længe der var vand nok til at han kunne skifte til sirene formen, og holde sine gæller under vand, så skulle det nok virke fint nok. En halv time til en times tid deri, og så skulle den ankel nok være helet når han skiftede tilbage. Han lænede sig godt tilbage i det utroligt komfortable sæde porschen havde, og så roligt ud af vinduet som de kørte afsted.

"True.... They did.... No man in that family is fertile anymore....." Når først Caine blev vred så var det også noget man skulle gå rigtig varsomt med ellers var det straffe på det niveau man blev ramt af. Og den familie trådte ham over tæerne mere end en gang.

Så smilede han roligt og startede lidt lavt musik inden han så sagde: "Good.. It should be big enough... I can never remember if you have to be fully submerged or?......"
Køreturen tog i sig selv ikke ret lang tid og de kunne snart holde ind til et utrolig flot og moderne hus.
Han parkerede ved garagen og sagde: "Here we are....."
Derefter steg han ud og var hurtigt ovre ved den anden side. "Need some support?"

"Good riddance... Less of them in the world..." sagde han med et lille lettelsens suk. Dermed var chancen for at de nogensinde ville finde ham og gøre noget lignende mod ham igen, også ekstremt lille, og det var han taknemmelig for.

Som musikken begyndte, lukkede han øjnene og nynnede stille med - det var nærmest ren refleks, når han hørte musik han godt kunne lide. Men så musikalsk anlagt som han var - han kunne spille utallige instrumenter, også, han sang ikke kun - så var det vel også kun at forvente.

"Fully is best, but 's good as long as at least half of me can be in the water." forklarede han så roligt, med et lille smil, før han nynnede videre. Hvor mange nok ikke ville være rolige ved siden af en sjæle dæmon, ja, så havde Miraz det mere end fint sammen med lige præcis denne dæmon - nok igen fordi han havde hjulpet ham ud af en del ting nu. Som de kom frem, rettede han sig op, og nikkede let, til om han havde brug for støtten - pausen havde gjort ham lidt mere opmærksom på præcis hvor ondt ankel gjorde. Den var nok et sted mellem at være forstuvet og være brækket... Ondt det gjorde den i alt fald, som ind i helvede.

"Fully it is then.... "
Da han så lod til at have brug for støtten, tøvede Caine heller ikke med at hjælpe ham op så han kunne læne sig lidt mod Caine imens de gik. Så sørgede han selvfølgelig også for at gå i et stille tempo så der ikke kom unødvendigt pres på anklen.
Til at starte med, hjalp han Miraz ud på badeværelset og hen til et meget stort badekar hvor Miraz så fik lov til at sidde på kanten.
"There you go... It's simple to regulate temperature.... Now i will leave you to it and go make something to eat... If you need anything just call..."
Derefter drejede han om på hælen og gik mod døren for så at gå mod køkkenet

Miraz smilede blot taknemmeligt til ham da dæmonen så besluttede sig for at de måtte gå efter at han kunne dukke fuldt under - og kort derefter, ja, så fik han jo så hjælp til at komme indendørs, og ud på badeværelset,hvor han satte sig på kanten af badekarret. Før Caine overhovedet nåede at tale færdig, så havde Miraz allerede smidt sin hættetrøje, og sad nu der ibar overkrop,ogsåop på dæmonen som han færdiggjorde sin sætning,og nikkede roligt. "Any temperature is fine with me," sagde han så bare, og trak på skuldrene. Så snart han var i sin sirene form, så påvirkede hverken varme eller kulde ham særlig meget, takket være skællene.

Kort efter Caine var trådt ud af lokalet, havde han så fået taget det sidste tøj af, og fik sat sig ned i karret, så han sad der, mens det stille og roligt blev fyldt op. Så snart halvdelen af ham var under vand, begyndte hans krop stille og roligt at skifte om til sirene formen - og da karret var fyldt, og han slukkede for vandet, ja, så var han jo så helt skiftet over i formen. En trediedel af halen endte med at vippe ud over kanten a fbadekarret, nu halen var en del længere end hans ben var... Men ja, så dér lå han, med den flotte blå hale en smule ud over kanten af karret, gælernepå halsen lige præcis under vand overfladen, skæl oppe langs hans ryg og sider, og nede nær hans hænder, der også havde fået svømmehud mellem fingrene. Som han lod et langt lettelsens suk undslippe sig, da han mærkede den dulmende smerte lette en smule, ja, så kunne de sylespidse, haj-lignende tænder ligeledes ses.

// Halen kan ses på profilen :3

Så gik Caine ned i køkkenet og kiggede lidt efter hvad han skulle lave af mad. Han elskede jo at lave mad og han elskede at udfordre sig selv, men køkkenet var ikke ligefrem fyldt så han måtte lige se hvad han kunne trylle med.
Det lykkedes ham dog at få fundet tingene til at lave lun Paella med en sideret af frisk salat og letristet marinaret kylling. Så man ham lave mad, ville man også hurtigt se at han gjorde sig ganske umage med det.
"Food is an artform, with the ingredients your colors" Sådan havde han altid set på det

Efter han havde ligget der lidt tid og hygget sig, stille syngende for sig selv - 'Moonlight Mother', en sang han selv var ekstremt glad for, ja, så mått ehan indrømme at han også selv var ved at blive lidt sulten, og derfor kaldte på Caine.

"Caine...?" kaldte han, og da Caine dukkede op, spurgte han ham roligt, med et blidt smil på læberne;  "... Is there a chance you have any sort of fish lying around? I'm sort of hungry... Oh, and no need to cook it." Nu var han jo engang sirene, og deres maver var fint bygget til at klare alskens mulige typer råt kød.

// Link til sangen her

Caine satte maden lidt på pause da han hørte Miraz kalde og gik så roligt op til ham og stak hovedet ind af døren. "Yes?...."
Som Miraz så bad om rå fisk, måtte Caine lige tænke sig om en gang. Så nikkede han stille og sagde: "I'll see what i can find... Be right back...."

Så smuttede Caine ned i køkkenet igen og kiggede lidt rundt i hvad han havde og fandt et par store tun-steaks der ikke var tilberedt endnu. Han kom dem på en tallerken og gik så tilbage til badeværelset.
"There you go.... "

Miraz havde blot haft et venligt smil på igen som dæmonen stak hovedet ind,og han så kunne få stilt sit spørgsmål. "Thank you," sagde han så, på forhånd, med et meget taknemmeligt smil på læberne, inden han rykkede sådan på sig, at hans ansigt også kunne komme ned under vand overfladen, mens han vippede en smule med halespidsen.

Det tog ikke længe før dæmonen var tilbage igen, og så snart han så Caine igen, fik han hovedet tilbage over overfladen, som han rakte ud og tog imod maden med sine nu skællede hænder. "Thank you so, so much... I don't really know how to repay you," sagde han så, med et varmt, venligt smil i Caine's retning, inden han tog fat i en af bøfferne fra tallerkenen, og så let som ingenting tog en god bid af den - de syleskarpe, haj-lignende tænder var trods alt bygget til at være perfekte til at tygge igennem kød, så det gik let som en leg - og hvor andre væsner skulle sørge for at holde halsen fri til at trække vejret, ja, så behøvede Miraz der ikke, ikke så længe hans gæller stadig var under vand, hvilket de var - så gled vandet blot stille og roligt igennem hans gæller, mens han trygt kunne spise videre uden at bekymre sig om dét.

Han satte sig til rette på en stol som Miraz begyndte at spise. Det var til sjældenhederne at han hjalp bare for at hjælpe. Han havde dog heller ikke besluttet sig for om hvor vidt denne gang skulle være en af dem.
"Think nothing of it.... I am sure we will work something out at some point.... One favor is worth another is it not?.... Maybe i will throw a party at some pint and need live music.... We see what the future brings.... Now I will let you eat.... And go get my own food....."
Så rejste han sig roligt og begav sig mod køkkenet igen

"It is," gav han Caine ret, med et lille smil på læberne. Så meget som dæmonen havde hjulpet ham, både førhen og nu, ja, så var han mere end villig til at gøre ham en tjeneste i fremtiden, også... Så længe det ikke involverede noget hen af et mord eller lignende. Han havde svært nok ved at kontrollere rovdyrs instinkterne indimellem, det skulle ikke gøres endnu værre af at få smag for menneskekød.

Det tog ham ikke forfærdeligt lang tid at spise, og tja, derefter slappede han blot lidt mere af i badekarret, med hovedet under vandet. Først efter endnu en halv time i badekarret kunne han så småtmærke atalsmerten var gået væk,og fik derfor med lidt møje og besvær trukket sig selv ud af badekarret, hvorpå han så sig om, og rakte ud efter detnærmeste håndklæde, hvor han så begyndte atfåtørret sig selv af, bare nok til at hans hale atter blev til hans ben, hvorpå han tog sine bukser på igen, og svang hættetrøjen over hans ene skulder. Siden hans arme og det meste af overkroppen stadig var våd, var der stadig skæl og svømmehud at se der,som han lod badekarret tømmes, og derpå gik ud af badeværelset, og kort efter fandt Caine igen, hvor han satte sig ned på en af de andre stole, og her fik brugt hættetrøjen til at tørre hans gæller af, så de også forsvandt.

Man kunne et eller andet sted altid stille spørgsmål ved Caines motiver fordi han aldrig fremlagde dem klart. Men hvis han sagde han gjorde noget, så gjorde han det også. Og måske virkede det som om han bare tog sig af folk nogle gange men der var en rigtig stor sandsynlighed for at han gjorde det for at fremme sin egen status.

Miraz kunne finde Caine nede i køkkenet hvor der duftede fantastisk, Caine havde selv lige spist sin mad og var nu i gang med at ordne køkkenet. Det var i hans verden en del af det at lave mad

Miraz sad blot der lidt, og observerede som dæmonen gjorde rent. Som det såofte var tilfældet, når han følte sig godt tilpas, så begyndte han stille og roligt at synge for sig selv, mens han fik taget sin hættetrøje på igen, også. Og, de fleste kunne da også godt lide at have lidt musik at lave de huslige opgaver til, ikke? Såsom atgørekøkkenet rent efte rmadlavning.

Denne gang var det hans yndlings af de franske sange han kunne, som han også levede sig godt ind i hver gang han sang den - det gjorde han nu med alle hans sange, men ja, det var jo så bare sådan det var... I alt fald var det 'S.O.S.' han stille og roligt begyndte at synge, og nok også lidt håbede at dæmonen ikke havde for meget imod at han begyndte på.

// Link til sangen her

Caine gik lidt i sind egne tanker og havde i første omgang ikke set at Miraz var kommet ind til ham. I det Miraz begyndte at nynne og stille synge, begyndte Caine selv at synge med. Det var godt nok mere nynnen end det var egentlig sang da Caine ikke kendte teksten på sangen.
Da han så småt var færdig med at ordne køkkenet, kiggede han over på Miraz og spurgte:

"Thank you for the very nice song.... You have a knack for influencing people with your music and song yes?"

Som Caine begyndte at nynne med på sangen, blev han da i alt fald sikkerpå at han nu ikke havde noget imod at han sang, hvilket jo kun var en god ting, for det var altså ikke altid at han lige kunne gøre for det når han begyndte på det, han kunne bare rigtig godt lide at synge, og gjorde det på de fleste tidspunkter af døgnet, også... Men med de toner han skulle kunne ramme i sine sange, ja, så blev han jo også nødt til atøve. Det kunne godt være at han var sirene og derfor et naturtalent, men, der skulle stadig godt med daglig træning til for at opretholde hans ekstremt høje niveau, og standarden han satte for sig selv.

Som han hørte dæmonens spørgsmål, smilede han let, og nikkede. "I've always been able to... How you say it... 'Move' people with it? I can make people feel what I want them to, if I sing at just the right pitch,"

Caine nikkede nærmest anerkendende til Miraz og så lidt eftertænksomt ud inden han svarede: "I suppose a part of it is your kinds innate abilities... But correct me if i'm wrong here...The amount of practice to control your voice in such a manner... I myself have absolutely no music skills.... I have a piano i play every now and then... But there is still alot to learn...."

Egentlig kunne Caine rigtig godt lide musik men han havde aldrig selv tænkt over at gøre noget ved det selv. Nu var det også sjældent at han rent faktisk havde tiden til at øve sig og blive rigtig god. Så det blev bare til lidt afslapning med at spille klaver og ellers nyde musikken fra dem der var dygtige

"It is, but... I know mine's a lot stronger than other sirens'," sagde Miraz, og trak let på skuldrene. Han havde altid kunnet påvirke folk stærkere end andre sirener kunne med deres stemme, plus han havde det specielle angreb han kunne lave, med den ekstremt høje tone han kunne ramme, også.

"But yes... Even with the born talent... You still need to train a lot. Especially with what I use it for. I wouldn't be able to hit the notes I can, if I didn't train daily." forklarede han så med et lille smil på læberne.

Caine nikkede imens Miraz forklarede om hvordan han var stærkere på det punkt end andre sirener.
"In some points you most certainly are.... That high pitch precision thing seemed to work like a charm....."

Caine trak lidt på skuldrene inden han smilede stille.
"To be fairly honest i don't really know your music.... When it comes to music, i can still be.... Somewhat oldfashioned.... I suppose you use it for a music career of some sorts right?"