Leave him.... (Miraz)

"It works better if there's only one or two... Not against an entire group..." sagde han med et let suk, men trak på let på skuldrene, og smilede blidt til Caine. "Good thing you passed by when you did. You seem to be good at that." selvfølgelig kunne han godt have ønsket at Caine var kommet lidt tidligere forbi ved den fyrste familie, men han var også bare glad for a than overhovedet havde været der.

"And yes, I do... I've performed in most of Asia... Parts of Europe... And America, too, now. I think they call me the '6 Octave Man' or something like it... Not that I blame them... It's unusual for people to have the range I do." sagde han så med et smil og en let trækken på skuldrene. "But I'm happy - I get to live off of what I enjoy the most."

Caine grinede kort inden han sagde: "It seems to be my thing yes.... Not that it is something i plan to do with my nights..... But i have to admit it is fun to make them run like that....."
Der var altid et eller andet underholdende over frygt, specielt hvis de først har truet ham på en måde.

Så nikkede Caine og tømte sit glas med vin. "Confidence and joy for ones life.... Seems to be pretty set... I will have to come and hear you sing sometime....."
Det var ikke sikkert hans musik overhovedet var Caine's stil men det fandt han jo aldrig ud af hvis ikke han prøvede at høre det

"I bet it is..." sagd ehan bare med et let smil, og lænede sig tilbage i stolen, som snakken snart skiftede over til at handle om hans karriere, som han gladeligt fortalte omkring. Nu optog musik jo også langt det meste af tiden både hans vågne tanker og hans drømme, så det var vel intet under at han intet havde imod at tale om det, også.

"Well,if you liked what you heard just before, I think you'll like most of it. I sing in quite a few languages at my concerts, too... Mainly Kazakh and Russian, of course, but I do have some Chinese and French songs in there, too. And one or two in Latin." sagde han så med et mildt smil på sine læber. Han kunne skam tale en hel del sprog, men engelsk var stadig det han var svagest i.

Caine lyttede til Miraz og kunne tydeligt se hvordan han var utrolig engageret omkring hans musik, hvilket jo kun var super. Hvis man endelig skulle leve af musik, så skulle man også gøre det med hjertet.
Caine var af den overbevisning at man kunne høre det lige med det samme når en kunstner gjorde det for pengene og ikke fordi denne oprigtigt nød det.

"There is only one way to find out i suppose.... By hearing it.... Do you have any concerts or anything coming up i can go to?"
Nu havde Caine aldrig rigtig været til koncerter så det ville blive en oplevelse i sig selv

Det var lidt af en underdrivelse at sige at Miraz var engageret i sin musik - han fik ofte at vide at han skulle tage den med ro og slappe lidt af indimellem, og ikke bare isdde konstant og skrive nye sange, eller øve sin sang og at spille på de mange instrumenter han kunne. Men, han var en vaskeægte workaholic, og når han skabte musik, følte han først virkelig at han levede. Han levede så at sige gennem musikken, på mere end én måde.

"Actually, I do. I'mplaying at the Royal Albert hall next month," sagde han så, med et større smil på læberne. Det var lidt af en bedrift at få en koncert et så berømt sted, trods alt. "But my next concert is in Arnau, Kaliningrad, next week, if you'd rather not wait." det var jo så selvfølgelig bare i Rusland, men det var jo så også bare dér at Caine jo så selv måtte bestemme hvilken han ville til. "I can make sure you get a VIP ticket anyway, so you get great seats and backstage access, too."

Som Miraz fremlagde mulighederne for hvornår og hvor han skulle spille, tænkte Caine meget over det. Han var jo til tider en meget travl mand så med længere ture skulle der alligevel noget planlægning til.
"I would love to come to Kaliningrad and hear you play but i am afraid that VIP ticket have to be at the Royal Albert Hall then.... I have to make sure my work is prepped for me being away.... People are starting to notice my clinic in town so i have far more patients now...."
Så fandt han lige sin mobil og smilede.
"Which date should i write in?"

Miraz sad blot og kiggede sig lidt omkring, letnynnende, mens han ventede på Caine's svar. Hvor nogen andre nok ville gå helt 'uuh' og 'aah', over de mange pæne ting der var i Caine's hjem, så ja... Det havde jo trods alt været en fyrste familie Miraz havde været fanget hos. De havde haft alt hvad de kunne ønske, og havde også noget så glædeligt fremvist hvor mange penge de havde. Så det med at være omgivet af smukke ting havde været hverdag fo rham i over et århundrede, hvorfor hans reaktioner på ekstremt flotte huse nok var en del mildere end de flestes.

Hans blik gled tilbage på dæmonen, som han fik sit svar, efterfulgt af spørgsmålet om præcis hvornår den engelske koncert var. "It's the 11th of October, at 8 pm. Doors open at 7 pm - but you're welcome to join me backstage from 6 pm. It's completely sold out at this point, but I'll pull my strings." sagde han, og blinkede med et skævt smil til Caine.

Caine havde aldrig rigtig tænkt over om hvor vidt han havde dyre ting eller ej. Men det var ikke ensbetydende med han ikke havde dyre vaner. Han gik efter hvad der var det bedste for ham, ikke for andres skyld men for hans egen. Det var trods alt ham der skulle bo der.

Så nikkede Caine til ham imens han lyttede og sørgede for at få alt med. Så snart det var sagt, sørgede han for at skrive det ind i sin kalender.
"I would very much appreciate that.... What is the dresscode there? Bo be fairly honest... I can imagine it being "suit and tie" or something. But i never went there."
Ikke fordi han ikke havde muligheden, han havde bare aldrig skænket det en tanke

"There's never really any dresscode. I've seen people in just jeans and t-shirt, and people all decked out in tuxes - really, it's whatever you feel like. I change outfits several times during the show too, some are more casual than others," sagde han, og trak let på skuldrene. Tendensen var lidt mere mod det fine, men det forhindrede nu stadig ikke folk i at tage det mere afslappede tøj på når de tog ind til hans koncert.

Selv sørged ehan selvfølgelig for hår og minimal makeup sad perfekt, og det gjorde alle hans outfits også - men som sagt, var nogle af dem en del mere afslappede end andre. han havde da også selv ofte fuldt jakkesæt på på scenen, men det var lige så tit at han havde alt muligt andet på, inklusive at han altid havde noget mere traditionelt Kazakh tøj på når han optrådte med 'Adai' og 'Daididau' - det var jo så også der hvor han hev dombra'en frem - der mest af alt lignede en tostrenget variant af en balalaika - og spillede en del på den.

"Good to know.... I will probably go for a suit or the like.... It seems to be my default setting when i comes to me going out..." Dette blev sagt med et smil men det var også det der var tilfældet. Han havde det så også rigtig godt i jakkesæt, han kunne godt lide den 'aura' han fik af det. Nu arbejde han jo også som både investor og læge så der var et signal man skulle tænke på at sende.

Så rejste Caine sig og strakte sig en gang inden han sagde: "Well i could go for a good drink.... Want to join me?"
Såfremt Miraz accepterede, gik Caine ind i en hyggelig og pæn stue hvor der var et smukt og fyldt barskab

"Well, you won't stand out with it, so it'll be fine." sagde han med et let smil. han kunne nu også godt selv lide at have jakkesæt på fra tid til anden - og havde ofte et på hvis han skulle på tv med kun en enkelt eller to sange. Det var noget andet med hans egne koncerter, og talentshows - så legede han lidt mere med sin påklædning, så at sige.

"Why not," sagde han så med et let træk på skuldrene og blidt smil på læberne, som han rejste sig og fulgte efter Caine ind i stuen. Som han gik nu ville de tjo så også være tydeligt for dæmonen at se at hans ankel netop var helet fuldkomment af den dukkert i badekarret - ikke engang den mindste ømhed tilbage,Miraz gik bare helt normalt igen. Men derfor ville en smule alkohol jo stadig være en god ting ovenpå hvad der ellers hurtigt kunne have udviklet sig til lidt af en lorte aften.

"I have always thought the clothes doesn't make the man.... It is how it is worn... It shows right away of a person is wearing something that feels unnatural to them...."
Der var da også dage hvor Caine hoppede i et par løse træningsbukser og en slidt skjorte når han bare gik rundt der hjemme.

Da de så kom der ind, gik han hen til det store barskab og fandt et par ting frem. "I've always found it soothing and somewhat therapeutic to make a good drink and enjoy it.... Not all the time of course...." Selv lavede han en Scotch on the Rock inden han vendte blikket mod Miraz.
"Hvad kunne du tænke dig?"

"There's something to be said for that, true..." sagde Miraz med det lette smil på læberne. Han selv følte sig komfortabel i langt det meste forskellige tøj, men igennem tiderne havde hans stil også ændret sig en del, plus hans selvtillid nok også var det, der skinnede mest igennem, uanset hans outfit... Så det var vel i sidste ende hans selvtillid der bar det frem. Men igen, det var måske også rimelig umuligt for ham at have noget på han ikke så godt ud i - værende en sirene, så var det rimelig umuligt at modarbejde den overnaturlige karisma og smukke ydre de alle var født med.

Da de var kommet ind i stuen, så Miraz sig lidt omkring, inden han valgte at sætte sig ned. Nu Caine havde inviteret ham med herind, ja, så kunne han vel lige så godt gøre sig det komfortabelt. "If you have a good vodka lying around, I'd prefer that." sagd ehan så med et smil - når man havde været så meget i Rusland, og omgås med så mange russere som han havde, og gjorde, ja, så kom man meget hurtigt til at værdsætte en god vodka, bare som den var.

Caine smagte lidt på sin whiskey bare for at være sikker på den var som den skulle være. Et tilfreds suk indikerede at den var fuldstændig som han foretrak den.
Som Miraz bad om en god vodka, kiggede Caine i skabet og fandt tre rigtig gode flasker. Den ene var en vodka man nærmest ikke burde have hvis ikke man var fra Rusland.
Så kiggede Caine over på ham og stillede sig til side så han selv kunne se flaskerne.
"I hope one of these will do?"

Miraz så lettere nysgerrigt med som Caine trak de forskellige flakser frem, men gjordestore øjne da han så især den ene - en som han netop normalt kun så i Rusland, eller hjemme i Kazakhstan. "You've got the Moskovskaya Osobaya?" sagde han nærmest helt lamslået, nu han netop vidste det var en der normalt ikke blev eksporteret særlig meget af... Og det var en der var ekstremt rund og fyldig i smagen uden at være for stærk, så valget var jo meget nemt for ham. Samtidig, selvfølgelig, var hans udtale af navnet selvfølgelig perfekt, nu han var opvokset med både kazakh og russisk som sine modersmål. "No matter how you got it... I'd very much like a glass of that one,"

Caine kiggede kort på flasken og svarede: "Yes i have.... I will not try and pronounce the name, i would make a fool of myself....."
Så hældte Caine et glas op til ham og rakte ham det. Som Miraz tog imod glasset, lyste Caine's øjne næsten ved hans efterfølgende tanke. "Wait here.... I have something... And i think i found the right hands to hold it... And perhaps keep it...."
Så tog Caine flasken og forsvandt ind i et sideliggende lokale og efter et par minutter kom han tilbage med en åben smukt udskåret trækasse med flasken hvilende i.
Han rakte flasken hen til Miraz og lukkede låget der var lidt svedent efter en brand men man kunne stadig ane den Russiske Tzar families segl på låget

Miraz smilede, og grinte lidt lavt for sig selv - men så igen, hvis man ikke havde snakket russisk eller et andet slavisk sprog før, så var navnet utroligt nemt at udtale forkert, så han bebrejdede ham ikke for ikke at ville prøve. Men som han fik glasset, tog han roligt en tår, og smilede let af den velkendte smag... Det havde været årtier siden han sidst havde smagt lige præcis dén vodka, så det var et glædeligt gensyn, så at sige. Han kiggede dog undrende efter Caine som han tog flasken og gik ind i et andet rum efter et eller andet.

Hans hoved var let på skrå af ren nysgerrighed, som Caine trådte ind i lokalet igen - mens han spærrede øjnene godt om, da han genkendte seglet på låget. han satte brat glasset fra sig, rejste sig op, og var henne ved dæmonen i løbet af få sekunder. "Боже мой..." mumlede han, før han så op fra kassen, på Caine. Sidst han selv havde sat øje på det segl, havde været den ene gang fyrste familien havde taget ham til Rusland, for at han kunne optræde for Tzar familien. "... How on earth did you manage to get this? Everything connected to them was supposed to have been eradicated..."

// Det russiske er 'Bozhe moy...', der betyder 'My god...'

Caine stod helt stille og lod Miraz betragte kassen alt det han ville og kiggede så på ham med et overraskende roligt smil inden han svarede på Miraz's spørgsmål:
"I am a very resourceful man..... I was in Russia at the time... The plan of Rasputin was to eradicate every single thing about the Tzar family.... He bargained with demons to even further himself.... Demons i consider.... Feral... Erratic.... Bloodthirsty..... So i decided to take a few things from the smoldering ruins to make sure Rasputin could not uphold his end of the bargain.... That box being one of them.... It is yours if you want it...."

Så tog Caine en tår af sit glas og spurgte næsten lokkende: "I have one more piece from the ruins that i think you may find interesting.... Do you want to see?..."

"So you were there just a few decades after I was..." han kunne ikke lade være med at lade et lavt grin undslippe - det var nu egentligt lidt komisk at de havde været forholdsvist tæt på at mødes førend at de nu engang gjorde.

"I'd very much like it, yes... The family was amazing to perform to. Theyreally knew how to treat their guests... I almost felt like a part of their family while I was there, they showered me with gifts, attention, compliments... Everything." sagde han så, smilet stadig på læberne som han mindedes hvordan den daværende Tzar, Nicholas' far, havde været over for ham. Det havde været noget af en ære at møde ham, og den gæstfrihed han mødte havde været intet mindre end utrolig. "Are you kidding? Of course I do!" iveren var da også tydelig at se i hele hans ansigt, og at høre i hans stemme.

Caine nikkede en gang og tænkte selv tilbage da han besøgte hoffet. "He was truly an inspirational man..... I only met him shortly when i treated his son of an infection...."
Så gjorde Caine klar til at gå ind i det næste rum og kiggede om på ham. "Since you hold Tzar Nicholas in such high regard.... Follow me...."
Caine ledte ham ind i hvad der bedst kunne beskrives som et lille galleri hvor han så gik hen til et billede nede i enden af rummet. "You are the first to see this since it came in my possession..... I can become yours....."
Så flyttede han billedet og afslørede en låge til en bankboks på 1,5m*2,0m og åbnede den. I den han der en billedramme tydeligt skadet af flammer og selve billedet var et maleri af Tzar'en, hans kone og deres børn. Den nederste del af billedet var beskadiget men billedet i sig selv var i god nok stand til man kunne se personerne tydeligt med Tzaren i midten på en stol, hans kone bagved ved venstre skulder, og børnene rundt om.
"I got burned badly getting this out... I may be a demon... But i believe in conserving the legacy of something great..."

"Well... I knew his father better than him. I visited the family when Nicholas was just a kid the first few times I was there, and Alexander was still in charge... But Nicholas was pretty cute as a child, though. I only managed so visit once after he took the throne..." sagde han, med et let smil på læberne som han huskede tilbage på den tid. han havde været der ofte mens Alexander havde været ved magten, og kun én gang mens Nicholas havde været ved magten - nemlig til hans kronings ceremoni.

Nysgerrigt fulgte han med, og hvis han havde setoverrasket ud før, så var de tkun endnu værre denne gang, som han trådte lidt tættere på, og hans øjne gled over det gamle maleri. "Good thing you do... It's amazing that you managed to save it..." mumlede han, hans øjne nærmest fastlimet til maleriet. "If I'm not mistaken... This is painted by Viktor Vasnetsov, is it not?" hvis det var, ville signaturen være at finde bag på billedrammen, og gjorde det til et utroligt værdifuldt maleri, ikke blot for historien bag det, men også alene grundet maleren.

"I never had the honor of meeting Alexander myself.... But from what i hear, he was an amazing man...."
Caine var ikke kommet til denne verden på det tidspunkt så det var lidt svært, men Nicholas kendte han godt og var nærmest venner med.

Caine trådte til side så Miraz bedre kunne undersøge billedet. "To be fair, the fire was rather... Painful.... But i did my best to save it.... And here it is....."
Da Miraz så spurgte ind til maleren, nikkede Caine og kiggede indgående på maleriet.
"It is the name on the back of the painting..... If you want the picture, i am sure we can work something out.... It has far more value to you than it does to me"

"He was... I met Alexander for the first time back in the start of 1881... So I was... Well, I'd just turned 240... If my math skills serves me right..." sagde han med et let smil, som han studerede maleriet foran sig. "Nicholas was just about to turn 13 at that time... He was a really cute lad back then..."

Som han trådte lidt tættere på billedet, lod han sine fingre glide ekstremt forsigtigt mod billedrammen, som var det glas der kunne splintre hvornår end det skulle være. "... Are you sure? I mean... You went through so much to get it... Are you sure you're willing to give it to me?" han værdsatte gestussen ekstremt meget - men han ville så altså også lige være helt og aldeles sikker på at Caine virkelig mente det, med så meget værd som det maleri var, ikke kun i sentimental værdi, men også i reel værdi... Det var jo nærmest uvurderligt, på nuværende tidspunkt.

Som Miraz nærmest stod og kælede for billedrammen gik Caine hen ved siden af og sukkede imens han betragtede det gamle maleri. Måske ville det i materiel værdi var uvurderligt men samtidig så havde Caine de penge han havde brug for og mere til.
Så kiggede han på ham med et intenst blik og rystede lidt på hovedet. "Of course not.... I want to make a Demon's Bargain with you..... You get the painting from me.... And you make subtle PR for me being an investor at some of your concerts..... I get free PR... And you get this....."
Caine's øjne blev kulsorte og han rakte hånden frem mod Miraz til et håndtryk. "Do you accept?...."

Sirenen kiggede en smule på Caine som han hørte forslaget - og så de velkendte sorte øjne, og hånden der blev rakt frem til et håndtryk. Han kneb svagt øjnene lidt sammen, og så ned på billedet, mens hans fingre endnu en gang gled over den smukt udskårne billedramme, som han tænkte over det. Det var sjældent han helt impulsivt bare sprang ud i noget, så det var derfor han lige tog sig det ekstra øjeblik til at tænke over det.

Men en chance som denne ville han jo nok aldrig helt få igen - at eje noget så vigtigt fra selveste Tzar familiens palæ. Et stykke historie der ellers nemt kunne gå tabt, fra en storslået familie han havde været beæret over at kende så forholdsvist godt som han havde. Og han vidste at Caine holdt sig til sine aftaler - så efter lidt tid, var beslutningen taget, og han drejede atter hovedet mod Caine, som han løftede hånden fra maleriets ramme, og trykkede dæmonens. "It's a deal." han takkede alligevel så mange under hver af sine koncerter, så at tilføje endnu et navn, endnu et par sætninger dertil, ja, det ville ikke gøre den største forskel for hans optrædener.