In the right place at the right time

Det havde været en travl dag på arbejdet, så Dean og et par kolleger havde besluttet sig for at tage på bar og fejre fyraftenen. Efter to drinks besluttede han sig for at vende hjem og tog sin afsked med sine kolleger. Hans varme hud blev omfavnet af den kølige luft som han gik ned ad gågaden og væk fra midtbyen. Han stoppede pludseligt op på vejen idet han fik færten af blod. Han tøvede i et øjeblik mens han overvejede om han burde følge færten eller fortsætte. Det var sikkert ingenting alligevel. For det andet havde hans indblanding i andres gøremål været tæt på at koste ham livet tidligere. Ligegyldigt for hvad der måske var klogest, følte han stadig at han burde undersøge det nærmere, tilfælde af at der foregik noget mistænkeligt. Han drejede om på hælen for at gå ned af en smal gade indtil han hørte nogle stemmer. Ordene var utydelige men de virkede aggressive. Dean drejede ned af et gadehjørne og så en skikkelse af en person som tre mænd omringede. ”Hey!” råbte Dean for at få deres opmærksomhed. ”Leave her alone,” kommanderede og mærkede trangen til at forvandle sig idet han mest af alt havde lyst til at flå deres hoveder af. Han væmmes ved tanken om deres intentioner. Han så et stykke tøj på vejen, hvilket ikke gjorde hans tanker bedre. En af dem smilede lumskt, før han trådte lidt tilbage fra kvinden og vaklede en smule som han trådte tættere på Dean. ”Or what?” spurgte han og rakte ølflasken mod ham. Dean trådte tættere på manden og hans øjenfarve ændrede sig til en stærk rød. ”Or you’ll regret it,” sagde han igennem sammenbidte tænder, men manden var tydeligvis for fuld og dumdristig, for et sekund efter slyngede han ølflasken direkte ind i Dean’s skulder så den gik i stykker. Han jamrede ved smerten af glasskårene der skar ind i hans hud, før han knurrede vredt af manden og skubbede ham hårdt ind i en mur, så han faldt til jorden bevidstløs. I samme øjeblik måbede de to andre mænd før de stak af og forsvandt i mørket.

For første gang lagde han blikket på kvinden og hans øjne skiftede tilbage til en mørkebrun farve. ”Are you alright, miss?” spurgte han med en bekymret mine og trådte forsigtigt nærmere på hende.

Gabbie var taget alene i byen, hendes datter var hos hendes veninde. Hun havde brug for bare at være sig selv og bare kunne få lov til at få luft for alt det der var sket med hendes og hendes datter Angel. Flugte og at skulle starte et nyt liv i et nyt land, det virkede bare så umuligt og så skide svært.. Hun vidste hvad hun havde og hvad hun flygtede fra, hun vidste ikke hvad hun ville få og hvad der ville ske. Hun havde ingen familie her, eller hun vidste det ikke. Hun vidste hun havde to brødre ude i verden et sted men ikke hvor, hvor ville hun ønske at hun kunne finde dem og få dem ind i hendes liv igen.

Det havde ikke været nemt at finde rundt i Gaia og finde et sted hvor man kunne få noget at drikke og bare nyde aftenen alene, det havde ikke været hendes planer at hun skulle møde nogen og drikke med dem. Bare have lov til at sidde og drikke sig fuld. Men heldigvis var der kommet 3 fyre som gerne ville lave om på hendes ensomhed denne aften, selvom hun ikke var meget for at sige ja i starten. Men da kontoen var tom for penge til at købe drikke vare for, sagde hun ikke nej til dem. De havde danset og drukket sammen, det havde været virkelig hyggeligt.

Gabbie var blevet godt fuld og havde lidt svært ved at stå på sine ben, og det var ikke engang fordi hun havde højhælede på. Hun havde bare ikke rørt alkohol i en del år, sådan ca 4 år efter hun fik Angel. Hendes eks mand havde forbudt hende det, til tros for at han selv var dybt afhængig af alkohol. Gabbie ville hjem og hun havde sagt det til fyrene hun ikke længere huskede hvad de hed. De havde været så søde og rare at sige at de gerne ville følge hende hjem, fordi hun ikke selv anede hvordan hun skulle komme hjem. Hun havde blot en sms med sin venindes adresse. Men det var ikke det fyrene havde intentioner om, hun var blevet hevet ind i det første og bedste gadehjørne, der lå et stykke fra hvor alle andre opholde sig denne nat. De begyndte at kysse hende og tage på hende, men Gabbie ville ikke være med. Hun forsøgte at skubbe dem fra sig og svare sig men det var ikke nemt når hun var så fuld som hun var. Det lykkes hende at ramme den ene fyr i skridtet inden hun modtag et knynæve slag på siden af hovedet så hun endte på jorden, blødende fra det ene øjebryn. Mens de begyndte at prøve at hive tøjet af hende, det lykkes dem af få hendes bukser af og smide dem væk fra hende.

De var allerede klar til at springe på hende ” Nej lad være! Vil i ikke nok? ” Skreg hun grædende ud på italiensk, mens hun bare forsøgte at dække hendes krop til med sine arme. Heldigvis blev de forstyrret, hun hørte ikke rigtigt så meget af det der skete eller så det. Hun lå på jorden rystende af kulde og angst for at hun ville blive slået ihjel. Gabbie kiggede stille op med sine hænder dækkende for sit hoved som en spurgte hende om noget på engelsk, hun forstod det nogenlunde. ” Jeg troede de ville følge mig hjem” Sagde hun med sin virkelig dårlig engelsk tale og tydeligt italienske accent. ” Jeg har det ikke så godt” Kom det stille fra hende, hun kunne ikke rigtigt røre sig, hendes krop gjorde ondt og hun havde svært ved at samle sig, da svimmelheden ramte hende.

Han så mod sin skulder og skar en grimasse idet han fjernede glasskårene fra huden hvorefter sårene healede. Han vendte atter blikket på kvinden da hun svarede at hun troede de ville følge hende hjem. Det virkede meget godtroende at stole på tre fremmede, men de havde sandsynligvis hældt en masse alkohol i hende for at svække hendes dømmekraft. Dean var blot glad for at han fandt hende før de nåede at gøre mere skade. Han samlede hendes bukser op fra jorden og gik forsigtigt hen for at række dem til hende. ”They’re gone now,” sagde han, hvorefter han kort skimtede efter dem i horisonten. Han kunne høre hendes uregelmæssige vejrtrækning som sandsynligvis stammede fra et mindre angstanfald. Han knælede ned foran hende og så ind i hendes øjne, hvorefter han placerede sin varme hånd på hendes for at hjælpe hende op at sidde. ”It’s okay. Just take deep breaths,” sagde han roligt, før han selv tog en dyb indånding og fjernede sin hånd fra hendes. Hans blik faldt på hendes åbne sår ved øjenbrynet, men det så ikke ud til at hun blødte andre steder. ”What’s your name?” spurgte han og overvejede om han burde tilkalde en ambulance. Det var tydeligt at hun havde det dårligt, men så længe hun virkede til at kunne besvare hans spørgsmål var det nok bedst at få hende hjem i trygge omgivelser, hvorfor hun så kunne kontakte sygehuset i morgen hvis det blev nødvendigt. ”Do you live nearby?” spurgte han og hørte manden grynte på den anden side af gyden. Han så tilbage over sin skulder, men manden så ud til at være faldet hen igen og lå stille på jorden. Han så tilbage på pigen med en bekymret mine og håbede at få hende væk fra gyden snart. ”Perhaps you need me to call anyone?” spurgte han i håbet om at hun havde en ven som kunne hente hende. Under alle omstændigheder ville Dean ikke forlade hende før han vidste at hun ikke havde taget alvorlig skade og kom sikkert hjem.

Gabbie havde det på ingen måde særlig godt, hun var bange og fuld og havde ondt i hele kroppen, hun havde fået tæsk før af sin eks mand det var jo derfor hun var flygtet, måske angsten under overfaldet var blevet noget voldsommere end det ville have været hvis hun ikke havde været tæsket af sin eks mand. Da den unge rakte hende sine bukser, tog hun roligt i mod dem, hele hendes krop var for øm og ødelagt til at hun bare lige kunne hoppe ned i sine bukser. ” Thanks for helping me” Sagde hun stille og mærkede hvordan kvalmen ramte hendes krop, hun begyndte at ryste. Rysten var nok en del af alkoholen i hendes krop og hendes angst og ømheden i kroppen. Hans hånd som han placerede for at hjælpe hende op, tog hun imod og kom roligt på benene på igen, hun havde svært ved at stå op og blev mere dårlig af det. Hun gik hen og støttede sig til muren for at holde sig oprejste, hendes mave valgte at vende sig og hun ende med at kaste op, der var en lille anelse blod i opkastet men det var svært at se i mørket. ” I don’t feel well” Fik hun frem stammet med en rystet stemme. ” i’m Gabriela” sagde hun stille og prøvede at komme i bukserne igen, det var ikke nemt men det lykkes hende til sidst. ” whats your name?” Spurgte hun stille og prøvede at tænke på noget andet end det der lige var sket! Det ville sidde i hende dybt og nok endnu mere end hun ville indrømme. ” I just came to England, not so long ago but I live with a friend, but I can't remember her address.” Sagde hun stille og havde forsat en rystet stemme, som hun havde svært ved at få kontrol over. Hun tjekkede sine lommer for at finde sin mobil, men der var der ikke! Hvor var den henne? Havde de taget den? Hun ville ikke have nogen chance for at komme i kontakt med sin veninde, uden sin mobil. ” My mobil is gone!” sagde hun panisk. ” I can’t call anyone with out my mobile” Sagde hun, det var tydeligt at høre på hendes stemme at hun bestemt ikke var vant til at tale Engelsk, og at hun havde en kraftig accent af Italiensk, og mange af ordene hun sagde blev ikke udtalt helt rigtigt, men hun tænkte ikke over det på nogen måde, det var ikke lige det hun valgte at fokusere på nu.