Well...Well...Well - Rainier

Endnu en aften, endnu en opgave. Det var lidt tid siden at han sidst havde fået en opgave der gik ud på drab og ikke 'kun' tortur... Så noget han virkelig så frem til, som absolut minimum så fordi det betød mere mad, også... Nu han yndede at spise alle sine ofre stille og roligt. Hvor andre ville have en ko parteret i fryseren de ville lave retter af i et par uger, tja, så gjorde han det samme med mennesker og forskellige andre væsner, alt efter hvem han nu var sat til at dræbe. Så dette skulle nok blive godt. Han havde da også planer om at gøre de tpå en lidt mere fantasifuld måde denne gang... Siden det blot var et menneske behøvede han jo ikke så meget ekstra udstyr. Lidt magi og den styrke fordel feer nu stadig havde over mennesker, ja, det var godt nok... Det, og så hans nerve manipulation, selvfølgelig. Jo, det skulle nok blive godt.

Men alle de tanker blev afbrudt da han kom gående omkring søen og hans næse opfangede lugten af blod... En han nok var blevet mere vandt til end de fleste feer. men det var vel også naturligt som mørk fe, var det ikke? I alt fald undersøgt ehan det nærmere... Og da han kom tættere på, så han at en anden havde fået fat i hans mål. For fanden da også! Det var ikke første gang det var sket, og det satte ærligt talt hans pis lidt i kog. "You do know it's rather rude to take out another man's mark, right?" sagde han roligt, men med en vis kølighed i hans stemme som der dog afslørede irritationen der lurede under overfladen, som han stillede si gnogle meter væk, med armene over kors, det ene øjenbryn løftet som han observerede hende igang med at drikke fra manden.

// Outfit

Lyden af en stemme i nærheden, fik hende til at stoppe med at drikke mere blod fra manden. Det var ikke fordi hun var irriteret, nej hun var nærmest imponeret over, at der var en som havde sat krav på denne person her, ja muligvis skulle bruge ham. Det var altid godt, hun ikke fik tømt ham for blod, men det kunne hun sagtens have gjort. Hun slap manden kort, og lod ham falde ned på jorden, hvorefter hun drejede rundt så hun stod med fronten til ham. Så han mente alligevel at denne person her, var hans ja det ville komme an på en prøve. At slippe ham lige med det samme, det ville hun ikke og desuden var hun da nysgerrig efter, hvad denne person her skulle bruge manden til. Hun betragtede ham lidt, lod hendes øjne glide ned over ha, før hun trådte et skridt tættere på ham. Stoppede kort op, for at hive manden der var blevet smidt på jorden med, bare så han ikke ville slippe væk. Så hun hev ham op, og gik hen mod personen med manden, for hvis han var ude efter ham også, måtte det vel betyde et eller andet.
"What are you going to use him for, because I enjoy the taste of his blood"sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå, som hun holdte fast i manden ved siden af hende i et greb om armen.

Gad vide, hvem denne person enlig var, og hvad han lavede her kunne hun næsten godt gætte sig lidt frem til. Det handlede sikkert om personen hun havde fat i, og hun kunne så mærke blodet omkring mundvigene og lod tungen slikke det væk, før hun fik et skævt smil frem på læben. Hun holdte blikket på ham, og kiggede så hen på manden hun havde fat i, hendes hånd strøg hen over mandens kind"He tastes very good and I do not assume you are the same being as I am"sagde hun så, fordi det var han sikkert ikke, hans duft afslørede ikke samme duft som hende. Dog var der stadigvæk noget mystisk over ham, som hun ikke helt kunne sætte en finger på endnu, måske han også var glad for blod som hun var, eller måske han bare ville dræbe manden eller bruge ham til noget som hun ikke vidste, hvad var. Med blikket hvilende på hans ansigt, og det skæve smil på læben ventede hun på hans svar og reaktion.

Rainier's kølige blik var fastholdt på vampyren foran ham, som han stod der med armene over kors, tydeligvis ikke det mindste mærket af hvad han så foran sig. Nu, de fleste feer ville være løbet i en stor bue udenom en vampyr. Selv de fleste mørke feer ville gerne holde sig væk fra dem, for at have deres liv i behold, så meget som det lod til at alle vampyrer og blod dæmoner elskede smagen af deres blod og den måde det nærmest kunne gøre dem høje på. Men Rainier? Frygt var ikke rigtig længere et koncept i hans hoved, havde det ikke været siden tortur og en voksende sadisme for længst havde knækket hans psyke helt og aldeles og gjort ham til den koldblodige seriemorder han var idag... Eller, siden han havde lært Lilith at kende, nu hun havde været god til at sætte gang i det hele.

"I was looking forward to kill him myself," sagde han så, stille og roligt, uden megen følelse i stemmen - det var der sjældent medmindr ehan tillod følelserne at skinne igennem. "So, much the same as you. I like the taste of them, too. Just in... Another manner than you do," uddybede han så, og trak let på skuldrene. "So why don't you let me have him... And maybe I can go help you find another one. At the very least, I need to bring some of him back. Can't disappoint my client, now can I?" foreslog han så, med et let løftet øjenbryn.

Han tog et par skridt hen mod hende, så de nu stod knap en meter fra hinanden. "But you're absolutely right, I'm nowhere near being the type of being you are." selvom han af og til godt kunne misunde deres styrke og ekstra skarpe sanser en smule - men igen, så var han også meget glad for sin magi og sine vinger, så det gik vel lige op på dén front.

Med en knap så lang afstand overfor hinanden, lod hun blot blikket fortsat være på ham. Han var ikke bange for hende, virkede ikke til at frygte hende så det var vel altid en god ting. Manden som hun fortsat havde fat i jamrede sig, og prøvede at komme fri fra hendes greb. Det var svært for ham eftersom at han allerede havde mistet meget styrke og i følge Cimberlie så ville manden heller ikke have den helt store chancen overfor en vampyr som hende. Så igen det kunne da godt være at han havde nogle skjulte talenter eller tricks som hun ikke kendte til. Det måtte tiden vise for ligenu med blikket rettet mod denne mystiske person foran hende sendte hun ham et smil”Don't worry he's not dead, but he's lost a lot of blood”sagde hun og lod tungen glide hen over hendes læber. Hun strøg nogle fingre hen over hendes hals og det var tydeligt at se, hvor meget hun allerede savnede smagen af blod og ikke bare hvilket som helst blod, nej blod der kom fra et menneske. Det var tydeligt at smage forskel fra et væsen til et menneske, Og self var hun til begge dele, og dog så var menneske blod lidt bedre - hvis ikke meget bedre.

Hun lagde hovedet på skrå og lod blikket hvile sig på manden der jamrede lidt mere, og som så ud til at fumle rundt i bukselommen efter noget. Hun løftede et øjenbryn for hun vidste ikke hvad denne mand ledte efter. Efter nogle minutter gav hun på at finde ud af det, så hun kiggede hen på den mystiske person igen, og netop som han nævnte at hun kunne få en anden end manden her, kunne hun mærke noget mod hendes kind. Det var manden som havde taget en kniv op af lommen, og ramte hendes kind hårdt. Det gjorde så kort at hun gav slip på ham, og tog sig op til hendes kind der begyndte at bløde. At manden havde en kniv overraskede hende meget, men lidt interessant var det vel også”You are indeed very brave since you dare attack a vampire”et bredt smil bredte sig over læberne og hun lod en finger glide hen over kinden. Det var ikke fordi det faktisk var slemt for hun vidste, at det ville hele så det gjorde ikke hende noget. Hun kiggede på fingeren der nu havde blod på sig og sendte manden et blik, hvorefter hun slikkede blodet væk. Manden knurrede nærmest irriteret og pegede på Cimberlie med kniven, og det fik hende til at træde lidt tættere på ham, og da hun så stod ved ham tog hun fat rundt om kniven, og vendte blikket hen på den anden person der stod foran hende”You offer a drop of blood if I give him to you”spurgte hun med et skævt smil på læben.

Hun holdte blikket på ham imens hun ventede på hans svar, og holdte fortsat rundt om kniven, selvom hånden begyndte at bløde og kinden fortsat også begyndte, var det ikke noget der bekymrede hende. Det var bare blod jo, intet alvorligt og det skulle nok blive helet af sig selv alligevel. Manden kunne hun mærke prøvede at tage kniven fra hendes greb men det lykkes ikke, og det fik hende til at blinke til manden”It's no use fighting against me, you don't have enough strength for it”sagde hun og lagde hovedet på skrå imens hun betragtede den mystiske person igen. Gad vide hvem han var, og gad vide om det passede det han sagde med at lade ham få manden så kunne hun få sig en anden, talte han sandt og kunne hun mon stole på ham. Blodet fra kinden og hånden dryppede ned på jorden og hun kunne mærke hvordan det langsomt gled ned ad huden, dog fjernede hun det ikke ligenu”Can I trust you, because how can I know if you lie or not”Sagde hun med et bestemt udtryk i ansigtet.

"I can see that," sagde han roligt, som hans øjne gled over fyren der stadig forsøgte at flygte... Suk. Nogle folk kunne virkelig bare ikke indse når deres kamp var tabt på forhånd, kunne de vel? Han villehave haft problemer nok med Rainier, men mod en vampyr havde staklen jo virkelig ikke engang en mikroskopisk chance for at vinde. Selv den mest udhungrede vampyr var hundrede gange stærkere end et menneske...

"Why not?" sagde han så, og trak på skuldrene til vampyrens forslag. Det ville ikke være første gang han gav lidt af sit eget blod for at få hvad han ville have - så det rørte ham ikke spor at det var dén måde de ville afslutte dette på. "It's not like I need every last drop of it to function, after all." hans øjne gled hen på hvor blodet fra vampyrens hånd stille og roligt begyndte at dryppe ned på jorden, og så hen på fyren igen, som der havde været så dum at trække den kniv... Den gav jo overhovedet ikke nogen fordel imod en vampyr når de kunne hele så hurtigt som de kunne...

"You see, that's a good question..." sagde han så med et svagt smil, til hendes sidste spørgsmål. "Nobody ever knows if I lie or not. So it's up to you whether you decide to believe I'm telling the truth, or not." når han kunne narre selv løgnedetektorer, ja... Så sagde det lidt om hvor godt han kunne lyve. Men det lige før havde så dog ikke være en løgn - ikke så godt som han kunne lide at sprede kaos, så var det jo en god aften at hjælpe hende med at finde en anden at dræbe...

Kunne hun stole på ham, skulle hun bare tage chancen for hun kendte ham jo ikke. Der var ikke noget ved ham i øjeblikket der sagde at hun ikke kunne stole på ham, så hun tog chancen. Et bredt smil bredte sig over hendes læber som hendes øjne hvilede sig på ham lidt, før hun kiggede hen på manden. Han vaklede på benene og så ud til at kigge skiftevis mellem hende og den mystiske person foran hende. I det mindste kunne de nu lede efter et andet bytte til hende, og hun var da heldig at hun kunne få noget blod fra ham som den gode afslutning på deres aftale"How can you not mind a vampire like me drinking some of your blood"spurgte hun undrende dog med et skævt smil på læben.

Resten af blodet ved mundvigene slikkede hun væk, og nærmest hev manden hen til personen, hvis navn hun ikke vidste endnu. Da hun så stod foran ham med manden i et greb lagde hun hovedet på skrå, og lænede sig lidt ind mod ham. Hun lod tungen glide hen over hendes læber kort, og kunne mærke hvordan manden ivrigt prøvede at slippe fri men slet ikke kunne. Igen han var langt svagere end hende, det var klart og hun så ikke engang stærk ud"You're not afraid of me either, and you're not afraid to be close to me"sagde hun så med et tænkende udtryk i ansigtet. Hun betragtede ham lidt som hun var lænet ind mod ham, dog efter nogle minutter trak hun sig tilbage.

Hun vendte blikket væk fra ham og strammede grebet om mandens arm, som fik ham til at knurre. Enlig vidste hun ikke, hvad denne person her skulle bruge denne mand til. Dog var det en god aften til at han kunne hjælpe hende med at finde en anden, en som hun kunne dræbe og måske lade ham være med. Så igen hun kendte ham ikke, var han overhovedet typen der dræbte andre"I'll probably end up giving you some pain, but you can handle it"løddet fra hende mens hun blinkede til ham, og trådte tættere på ham. Tungen gled igen langsomt hen over hendes læber, og hun bed ham ikke endnu, nej manden skulle han vel have først. Eller også kunne hun bare holde ham lidt endnu, så hun kunne nyde en tår eller to blod fra ham.

Hendes øjne hvilede sig på hans ansigt, og hendes ansigt nærmede sig hans hun lagde en hånd rundt om hans nakke, og lagde hovedet en anelse på skrå"I promise not to drink too much, if I do you must stop me"sagde hun og sendte ham et sidste blik og et smil, før hun lod hendes læber røre hans hals. Hun lod tungen kort glide ned over halsen, før hun åbnede munden og borede tænderne ned. Grebet om manden havde hun stadigvæk, og på samme tid havde hun fat om nakke imens hun var igang med at drikke blod fra ham. Øjnene lukkede hun kort bare for at nyde det lidt mere.

"Don't worry about it. I have my reasons for not minding it at all." sagde han helt simpelt, og trak let på skuldrene. Hans nerve manipulation kunne jo trods alt aktiveres så snart han havde hudkontakt med en - og en vampyr der drak af dig? Ja, der var rigelig med hudkontakt at benytte dér, hvis det va rhun skulle fortsætte længere end han ville tillade det. Så simpelt var det... Og så kunne man altid gå over i fe formen og hurtigt flyve væk, mens den anden var optaget af den voldsomme smerte. Fint ognemt ordnet. Dérfor bekymrede han sig absolut ikke det mindste. Og selv hvis han havde været bekymret, så ville han aldrig have vist det.

"I don't see a reason to be." når en af hans 'bosser' og part-time elskere var den første dæmon der nogensinde havde eksisteret, ja... Så var en vampyr ikke ligefrem noget der skræmte ham sådan uden videre. Han havde sikkert prøvet værre ting end hende, alligevel. Og som hun nævnte at han godt kunne tage den smerte - åh, hvis hun bare vidste præcis hvor meget ret hun havde.Hvor lidt smerte han egentligt følte nu - torturen han havde gået igennem for år tilbage havde smadret mange af hans nerver, så udover at han allerede havde en ekstremt høj smertetærskel, så var der også simpelthen mande af nerverne der ikke fungerede til at kommunikere smerte til ham.

Han stod derfor også helt stille, roligt og afslappet, som hun lænede sig ind mod ham, fuldt ud parat på hvad der nu skulle til at ske - hansøjne var blot fokuseret på manden hun stadig havde fat i, ham der var hans opgave. Det eneste der skete da hun bed ham, var at han blinkede en enkelt gang eller to, og så simpelthen ventede på at hun blev færdig - hvis hun tog alt for lang tid, så skulle hun jo nok få det at mærke, alligevel. Og om hun havde prøvet fe blod før, vidste han jo så ikke - men han vidste godt at det var anset som en delikatesse både for vampyrer og blod dæmoner, grundet sødmen og evnen det havde til at gøre dem en smule høje, med den fe magi der trods alt gennemsyrede blodet.

Manden prøvede endnu engang at løsrive sig fra hendes greb, men hun holdte dog stadigvæk fast lidt endnu. Lidt flere tårer blod løb ned i hendes hals, og efter nogle minutter stoppede hun. Hun trak tænderne op ad hans hals, og gik hen foran ham igen. Hendes blik hvilede sig lidt på ham, hvorefter hun lod tungen glide hen over læberne for at slikke resten af blodet væk. Det smagte fantastisk, var også helt klart noget anderledes noget end menneske blod. Nydelsen nød hun lidt mere som hun stod foran ham, og sendte ham så et smil. Blodet var blevet slikket væk, og hun kiggede så hen på manden der jamrede sig og endnu engang prøvede at slippe fri. Det var underholdende nærmest, fordi han kunne ikke slippe fri. Heller ikke siden denne person foran sig ville have fat i ham"Thanks for a delicious meal"sagde hun og lod endnu engang tungen tilfreds glide hen over hendes læber.

Så skubbede hun nærmest manden hen til ham, så han kunne få ham. Nu betød det bare, at de var nød til at finde et nyt offer til hende. Det skulle nok blive interessant, men det var nu ikke fordi her var ingen mennesker at få øje på, der var faktisk nogle stykker at se. Hun havde aldrig prøvet at smage noget blod som hans, gad vide hvad han faktisk var. Nysgerrigheden havde taget over, og hun lagde hovedet på skrå"You're not a vampire like me, what are you"spurgte hun med blikket rettet på ham. Duften havde slet ikke afsløret ham, og normalt var hun god til at gennemskue andre, men ikke ham her. Det var mystisk, dog smagte hans blod fantastisk det var en god måde at afslutte en aftale på uden tvivl. Imens manden der nu stod vaklende på benene stod foran manden, betragtede Cimberlie begge mænd. Et skævt smil bredte sig over læberne, og hun holdte blikket på dem begge to i lidt tid før hun kiggede væk, lagde armene hvilende over kors"The man there, what are you going to use him for"spurgte hun så undrende og kiggede hen på dem igen.

Det var nok også på tide at de skulle finde et nyt offer til hende, fordi det var aftalen. Nydelsen fra hans blod forsvandt efter lidt tid, og dog så havde smagen af hans blod sat sig lidt efter bidet. Hun lagde en finger ved hendes læbe, og lod blikket glide ned over ham"Your blood tastes good, not something I've tasted before"sagde hun med et smil for sig selv.

Han havde som sagt været klar til at give lidt andet end blot blod fra sig, hvis hun ikke havde stoppet da hun gjorde - men hun holdte heldigvis (for hendes egen skyld) op før han nåede til punktet hvor han ville have hende til at stoppe, så det hele gik jo fint nok. Det var rimelig tydeligt at se på hende at hun nok ikke havde fået smagt feblod før, og i så fald, så var det næsten imponerende at hun alligevel havde kunnet holde sig i skindet, det kunne mange vampyrer trods alt ikke, den første gang de smagte det.

Han tog stille og roligt imod manden som han blev skubbet hen til ham. Og som manden skulle til at vilel rive sig løs fra hans greb... Ja, så mumlede Rainier lavt et par ord der ikke ligefrem hørte til noget normalt sprog, da det var magiens eget sprog... Som han førte en hånd ind over mandens øjne, og han gik ud som et lys, ført hen i en magisk søvn, han først ville komme ud af når der atterblev brugt magi til at vække ham. Det var jo langt den nemmeste måde at holde styr på ham, når man ikke havde styrkesom vampyrerne og dæmonerne, men trods alt havde magien til rådighed.

"Of course I'm not. Even though many have told me I sometimes act as if I was one," sagde han så, og trak let på skuldrene. Det var vel den til tider psykopatiske, morderiske væremåde? Han havde i alt fald ikke noget imod at folk indimellem gættede forkert, for så troede de trods alt at han var meget stærkere fysisk end han egentligt var. "I'm a fairy. And no, not one of the goody-two-shoes light ones, that was a long, long time ago." måden han rynkede på næsen på fortalte tydeligt hvad han syntes om lyse feer, efter han selv var blevet en mørk en af slagsen. "And I'm going to do whatever I want to him, within limits of the agreement with my client, of course. But he won't see the light of day again, that's for sure." han skulle ned i kælderen... Tortureres så lang tid det nu var sjovt... Før Rainier ville dræbe ham. Langsomt, stille og roligt, trække smerten ud... Og så selvfølgelig udnytte kødet bagefter, alt andet ville jo være åndssvagt, at lade sådan noget kød gå til spilde når det smagte så godt!

"So... Now, let me just send this guy sleepwalking back to my place, and we can get going finding another snack to you..." han mumlede nogle flere magiske ord, med en hånd for panden af den nu sovende mand... Der så stille og roligt rejste sig op, og begyndte at gå afsted - med øjnene åbne, men stadig tydeligtvis ikke vågen, selvom hans gågang nu var sikker nok.

Som de stod overfor hinanden lyttede hun til det han sagde, og gav et nik fra sig for hun kunne godt forstå ham. Det virkede heller ikke som om hun skulle snage alt for meget i alt det med manden, hvad denne person her skulle bruge ham til. Hun lod ham om det, fordi det var heller ikke noget hun ville grave dybere ned i, fordi for hende var manden ligegyldigt. Det eneste hun havde brugt ham til, og skulle bruge ham til var blod. Denne person her som hun stod overfor var en fe, og ikke en man typisk hørte om, og aldrig havde hun mødt sådan en før. Det var første gang hun faktisk havde mødt en mørk fe, og gad vide hvad de var for nogle væsner. Det stod hun lidt og undrede sig over, og var ganske nysgerrig omkring det. Hun sendte ham et smil, og lod blikket falde hen på hullerne i halsen på ham, som hun havde lavet fra bidet. De ville sikkert forsvinde af sig selv, ellers skulle hun nok hjælpe med det. Hun vidste dog heller ikke, om han havde nogle helende kræfter eller evner"What is a dark fairy"spurgte hun med hovedet på skrå.

Hun stod og kiggede lidt på ham, og betragtede kort manden der pludselig begyndte at gå, det var da mystisk men så igen måske var det magi, eller også havde Rainier gjort noget, der havde gjort at manden gik væk."It may get boring for you to see me kill and drink blood, sure you don't want to join"spurgte hun med et bredt smil på læben imens hendes blik rettede sig hen på ham.

Det var underligt, at eftersmagen af hans blod stadigvæk kunne smages hos hende, hun savnede nærmest mere af den smag, men det ville ikke være alt for godt hvis hun bare begyndte at bide ham, og drikke alt for meget af ham. Mest også fordi hun sikkert ville blive skubbet væk, eller ja måske han ville ende med at skade hende, eller andet. Det var ikke til at vide, selvom hans blod havde smagt fantastisk"Your blood is something special, the taste is almost dependent, it can become dangerous especially for myself. I have to have even more self-control"sagde hun og kiggede væk fra ham med et lille smil på læben, hvorefter hun kort kastede med håret.

Kort efter hendes blik netop var røget hen modmærkerne efter hendes hugtænder på hans hals, førte han hånden op tildem, mumlede atter nogle ord, og som han tog hånden væk, var det helet, og blodet fjernet, atter ved hjælp af den smule magi han nu engang besad, værende en fe... Og med så meget som han havde trænet den, kunne han så også en smule mere end de fleste andre feer. Så praktisk som det var, gav det jo mening at udnytte og udvikle den.

"Well, quite obviously, a darker 'version' of the usual fairies. If you know how they usually are. Goody-two-shoes wanting to help everybody... Pfft... They don't know what they're missing out on. How fun it is to kill and maim people..." sagde han så roligt,omend der var et glimt i hans øjne og bestemt tone i hans stemme til sidst, der nok afslørede en smule af den sindssyge der ellers var gemt bag den rolige facade.

"Oh, but my dear, I wasn't counting on just watching. If I'm going to bring you something to play with, I'll find something to play with, too. Everything else is way too boring to even consider." sagde han så med et svagt smil trækkende i den ene mundvig, hvilket gjorde det dybe smilehul så meget tydeligere. "So yes, of course I want to join. I'm not just an observer."

"And yes, I know it sometimes is like that to your kind. There's a reason most of us are careful around you. I don't see a reason for that, though." men det var jo så mest fordi han kendte nok til dem til at have en del måder alligevel at kunne undslippe på... Inklusive hans egne evner, også. "So I guess it's just good I don't have to worry too much. If you had less self control you wouldn't have been able to stop."

Da han begyndte at fortælle om hans race lyttede hun, og kunne slet ikke undgå at sende ham et bredt smil for det med at dræbe folk var noget hun godt kunne lide, men det var sjældent at det skete for hende. Det kom mest an på humøret, og hendes lyst til det det lød ganske interessant det han fortalte. Det var første gang hun havde mødt en mørk fe, dog havde hun troet de var lidt ligesom de typiske feer, men det var slet ikke sådan det var. Hun holdte blikket på ham som han fortalte videre og blev nærmest mere vild efter at høre mere omkring hans race, mest også fordi hun aldrig havde mødt hans slags før.

Hans ord om at han ville joine hende i morskaben med de kommende ofre, gjorde at hun lagde hovedet på skrå og blinkede kort til ham. Det var også lidt mere hyggeligt at "lege" sammen end hver for sig, desuden ville det sikkert også være træls for ham hvis han skulle kigge på, så hans svar kunne hun godt lide, og kiggede kort væk fra ham"I'm glad to hear that because I don't want you to be bored in my company"sagde hun og smillede for sig selv, hvorefter hun langsomt kiggede hen på ham igen imens armene afslappet blev lagt over kors.

Da han nævnte at han kendte til hendes slags, holdte hun blikket på ham men efter få minutter kiggede hun væk, og kunne høre nogle i nærheden. Det var blevet tid til at få fat i nogle ofre til dem, nogle de kunne lege med. Han havde jo sagt at han ville hjælpe hende med at finde en, eftersom manden hun havde fat i før, var en person som han skulle bruge. Der var dog også noget hun havde glemt, så hun vendte blikket tilbage på ham"What is your name"spurgte hun med et bredt smil.

Rainier fortalte nu også kun hvad han mente var nødvendigt for hende at vid eom hans race - hviket ikke var meget, udover de præcise forskelle mellem ham og en lys fe. Hun behøvede jo ikke at vide mere end hvad der skulle til for at kunne kende forskel på dem. Det ville være kedeligt at fortælle hende alt, frem for at lade hende finde ud af det selv.

"Well, neither would I want to be bored. So good thing we're on the same page here, hmm?" sagde han så med et smil der dog ikke rakte op til øjnene - det var det sjældent hans smil gjorde. Til gengæld kunne man nok godt se hvordan det nærmest gibbede i ham efter at få fat i nogen, og komme i gang med al morskaben, som de gik derudaf, og kort efter fandt nogle andre... Gode kandidater til at 'lege' lidt med.

"My name? Rainier. And yours?" svarede han, og vendte spørgsmålet tilbage til hende, som han så på hende igen med et løftet øjenbryn. "And, also... What types do you like to play with? I wouldn't want to get you someone you don't even want to play with, after all."

Hans spørgsmål fik hende til at smile bredt, det var et godt spørgsmål uden tvivl, og der var så mange muligheder indenfor hans spørgsmål. Hun behøvede ikke tænke meget over det, fordi hun vidste godt svaret. Når det galdt typer at lege med, så var hun faktisk ikke særlig kræsen, det eneste krav hun havde var enlig et simpelt ét. Hun lagde hovedet lidt på skrå, og holdte blikket på ham lidt, før hun kiggede væk fra ham. Betragtede omgivelserne lidt, her føltes faktisk meget rart, her var afslappet, men hun vidste også godt at hendes tørst efter blod ville melde sig meget snart, den ville blot blive stærkere og stærkere.

"I'm not picky as long as it's not werewolves, so there are many types to find"svarede hun på hans spørgsmål, imens hun kiggede tilbage på ham. Blikket holdte hun i få minutter før hun besluttede sig for at gå lidt forbi ham og kiggede på ham over skulderen"Nice to meet you, my name is Cimberlie"fik hun så præsenteret sig, så de nu var på bølgelængde med navne. Så sendte hun ham et smil, og drejede kroppen en smule så hun stod med fronten til ham, hun lagde en arm hvilende over kors, imens hun tænkte lidt. Tænkte over hvor de skulle eller, nærmere hvor han ville få fat i et offer til hende"Looking forward to see what type you find"sagde hun og fik et bredt smil frem på læben.

Rainier kiggede blot roligt på hende, mens han ventede på svar - et tænksomt udtryk i hans ansigt som hans øjne endnu en gang atter roligt gled over hende, nærmest analyserende. Det var i alt fald tydeligt at der gled en masse tanker igennem hans hoved, men hvad de var - ja, det var ikke noget han ligefrem ville dele med nogen sådan uden videre. Det var altid bedst at holde kortene tæt ind til sig, jo, så han smilede blot let til hendes svar.

"No werewolves - of course. I'll make sure that's not what you'll get to play with. Now, do you prefer sweeter or more savoury blood?" var derpå hans næste spørgsmål - siden han trods alt havd epå fornemmelsen at når hun skulle lege med nogen, skulle det jo nok ende med at hun fik stillet sin tørst, også. Så hellere appellere til den på bedste vis, ikke sandt?

Men i alt fald, mens han ventede på svar, gik han stille og roligt forbi hende, i retning væk fra søen og lidt tættere på byen. Siden de trods alt stadig ville være i Southside et godt stykke tid før man nåede resten af Gaia, så var der en del steder her hvor han vidste man ville kunne få fat i lidt forskelligt... Alt efter hvilken type blod hun havde mest lyst til, selvfølgelig.

Hans næste spørgsmål fik smilet på hendes læber til at brede sig, og hun kiggede på ham. Enlig var hun ikke i tvivl om svaret til ham, for det var ret tydeligt hvad hun ville svare ham. Hendes blik flyttede sig væk fra ham, og hun kiggede lidt rundt på omgivelserne lidt. Det var nu også hyggeligt at lege med nogle der ikke så hvad der kom, især hjælpeløse ofre der ikke vidste hvad der ramte dem. Smilet sad stadigvæk i hendes mundvig.

Der gik få minutter og hun vendte blikket tilbage på ham igen"Surprise me because I like both"sagde hun og lagde armene over kors, bare for at stå lidt mere afslappet. Så lod hun blikket hvile sig på ham lidt, før hun kiggede rundt"Are you most into sweet or sour"spurgte hun så undrende, dog med et lille skævt smil. Da han begyndte at gå tættere mod byen fulgte hun med, i samme tempo som ham, og det var nu ganske hyggeligt"Which types are you most used to"spurgte hun så af ren nysgerrighed.

Rainier kiggede blot stille og roligt på hende som han stillede sit spørgsmål,men kort efte rvar de jo så også allerede på vej videre igen, som han fik et svar fra hende, og vel egentligt også det han forventede. Hun ville åbenbart ikke give meget fra sig, eller også var hun reelt bare komplet ligeglad med hvad han udvalgte til hende. Uanset hvad, så gjorde det jo bare arbejdet nemmere for ham.

"Oh, that depends in which manner... I'm sure the blood and everything tastes a bit different for you, compared to how it does for me," sagde han roligt, med at svagt smil på læberne. Nu var han jo trods alt selv kannibal... Og derfor en der kendte lidt mere til smagen af selve kødet end af blodet, siden blodet ikke blev brugt til meget af ham. "But I'm used to a bit of everything. I don't really keep a track of what people I 'have fun' with... I just do what I'm paid to do, and what I want to do, too."

Det var bestemt noget han havde ret i, for blod smagte noget anderledes for hende end for ham, men i det mindste kunne de begge to godt lide blod. Imens de gik videre begyndte hun at høre nogle stemmer, der var sikkert nogle i nærheden for det lød sådan. Han fortalte videre, og hun lyttede til ham med et smil på læben"Maybe a good mix of both"svarede hun så og lagde hovedet lidt på skrå.

Hendes øjne gled rundt på omgivelserne, og hun kunne fortsat høre stemmerne, det var måske et godt tidspunkt til at snuppe det næste offer, og nyde smagen af det. Ja Rainier kunne måske nyde kødet hvis han ude efter det, bare hun fik blodet så kunne han sagtens få resten"Looks like we've found some victims"lød det fra hende med et bredt smil på læben, som hun pluselig stoppede op imens øjnene betragtede to kvinder og en mand der stod og snakkede.


//Sorry det langsomme og korte svar ^^//

Det tog lidt længere tid for Rainier at lægge mærke til stemmerne - han hørte dem først rigtig nogle sekunder før de kom tæt nok på til at se kvinderne og manden. "Maybe." gav han hende ret i det første, med et svagt smil på læberne. Hvem vidste, måske kunne det egentligt være et godt match med de to? Så længe hun altså ikke tømte en krop totalt for blod, for så ville kødet heller ikke msage af meget... Men ja, hvis hun kunne lade en smule være tilbage, så ville det jo være helt perfekt. Så fik de begge et måltid og en del sjov ud af det på samme tid.

"Indeed, it does look like it... Well then. I'm going to go cut them off so they won't flee from your lovely visage." sagde han så med et skævt smil på læberne, som han lod sine vinger udfolde sig - grunde than var en mørk fe, var hans en meget mørk, metallisk farve, og ikke i de meget farvestrålende farver som var kendetegnet for lyse feer. Inden længe havde han lettet, og kort efter, var han landet bag den lille gruppe, hvor han hurtigt trak vingerne ind igen - for derpå at se over på den anden side af gruppen, på Cimberlie, og med et smil nikke let til hende, som tegnet til hende om bare at gå amok som hun nu lige lystede.

Da han foldede sine vinger ud betragtede hun ham, de var flotte. Aldrig før havde hun set et sæt vinger før, for hun mødte aldrig væsner der havde vinger. Men hans vinger var utrolig flotte i hendes øjne, og hun fulgte ham med øjnene. Det fik et smil frem på hendes læber da han lettede fra jorden, og pludselig var landet bagved den lille gruppe. Hovedet lagde hun på skrå, og da han gav hende et nik og tegn til, at hun bare kunne gå amok lod hun tungen glide hen over hendes læber. Der gik ikke lang tid før hun selv var kommet hen til den lille gruppe. Lod en finger stryge ned over en kvinde s kind imens hendes øjne fangede kvindens"What a nice group you have here"sagde hun tydeligt at høre nogle bagtanker, men ikke for kvinden. Hun så ud til ikke at ane tonen, så hun stod blot og smillede til Cimberlie.

Fingeren gled lidt ned over hendes hals, hvorefter hun trådte et skridt tættere på kvinden. De andre i gruppen kiggede undrende på det som skete foran dem, men synet af Rainier fik dem også til at undre sig over, hvad der skete. Da fingeren nåede kvindens kraveben, prikkede Cimberlie hul med neglen, hvilket fik kvinden til at bide sig i læben og nærmest skulle til at skubbe hende væk, men kvinden nåede det ikke, før hendes hænder blev fanget i Cimberlie s hånd"It would be sad if something happened to your group"sagde hun med et skævt smil på læben, hvorefter hun lænede sig ind mod kvinden, fangede hendes øjne i hendes, fortalte hende at hun ikke skulle sige noget, hvorefter hun flyttede blikket hen på blodet fra kravebenet, det løb lidt ned mod hendes kavalergang"There's enough for both of us, you can also enjoy this delicious woman here"sagde hun imens hendes øjne fandt hen til Rainier, hun blinkede til ham med blodet fra kvinden siddende i mundvigene.

De andre i gruppen kunne hun ikke nå at bede dem om ikke at sige noget, bruge hendes tvang til at få dem til ikke at sige noget, eller kalde på hjælp. Måske det ville blive et problem, medmindre Rainier havde en idé omkring det.

Rainier selv lagde ikke rigtig mærke til hvordan hun reagerede på hans vinger som de foldede sig ud - i udseende meget lig store udgaver af en guldmed's vinger. Nej, han havde fokus på at sørge for at 'byttet' ikke kunne flygte fra dem, så han havde hurtigt fløjet hen på den anden side hvor han kunne sørge for at hvis de ville væk fra hende, så skulle de igennem ham først - og det ville de nok fortryde noget så inderligt hvis de prøvede på.

"Oh, don't worry, I will - after you're done with her." sagde han så roligt, med et svagt, lille smil på læberne. En af de andre i gruppen tog deres lille samtale som hintet om at han skulle til at skride nu - men netop som han løb forbi Rainier, havde Rainier grebet fat i ham, og så snart der var hud kontakt, aktiveret sin ene evne.

Manden skreg højlydt og faldt omkuld i intense smertekramper som Rainier's evne gjorde at hver evig eneste nerve i hele hans krop skreg ud til hans hjerne i smerte, og derpå efterlod ham krumpet sammen som efterfølgerne af smerten løb gennem ham, og egentligt satte hans krop i en mild chok tilstand.

Rainier smilte blot og rystede let på hovedet af ham, før han så hen på de andre i gruppen. "Now, everybody - behave, will you? Unless you want to wind up like your friend here, of course. We can kill you faster than you can scream for help. Besides... Nobody will come to your rescue in this part of town..."

Enlig kunne hun godt forstå, hvis nogle i gruppen ville gå, fordi de turde nok ikke blive hængende. Eller også kedede de sig måske, men det var slet ikke fordi der hurtig kunne komme gang i den, for det kunne der. Med blikket på kvinden blinkede hun til hende, det var tydeligt at hun slet ikke var færdig med hende endnu, hun var nærmest kun lige begyndt. Hans ord om han ville joine når hun var færdig med hende fik hende til at smile bredt, det lød som smuk musik i hendes ører nærmest"It must be our lucky night"sagde hun til Rainier imens blikket hvilede sig på ham lidt.

Kvinden var begyndt at vride sig lidt, og var tæt på at løbe væk sammen med de andre få personer der ikke gad blive hængende. Men det var ikke noget valg, ikke når hende og Rainier havde planer med dem, og for dem. De morede sig, og hvilken bedre måde for at få blod på, end at hygge sig med de personer her i gruppen. Hun lagde hovedet på skrå, og lod hendes blik falde hen på kvinden der stod og rystede lidt, og kiggede skiftevis imellem hende og rainier"You are an unlucky group, but it will end soon"sagde hun uden at lægge skjul på at de sikkert ville dræbe dem alle, medmindre de skulle kidnappe en eller flere af dem, og hygge sig med dem.

Rainier's smil blev blot lidt bredere som han så manden ligge og vride sig på jorden i ubærlig smerte og chok, før han så hen på de resterende af gruppen, med et blik der var en udfordring i sig selv - prøv at flygte og I vil lide samme skæbne som ham, var noget blikket tydeligt fortalte dem, hvilket også fiket par af dem til tydeligt at synke en klump før de stimlede lidt tættere sammen somfor at søge tryghed i hinandens arme, somom det kunne beskytte dem fra hvad end Cimberlie og Rainier ville gøre mod dem. Åh gud, så rene væsner, at tro det var nok... Det var lige så Rainier måtte le en smule. Det var så patetisk.

"Quite soon, in fact." gav Rainier hende ret, somhan tog en lille skalpel frem fra sin lomme -og kastede den op i luften, før han med sin fe magi igen 'greb fat' i den... Og styrede den direkte ind i halsen på en af de resterende, ved den ene halspulsåre, så blodet begyndte at sprøjte ud over det hele, inklusive over Rainier... Oghans grin vendte tilbare, højlydt og manisk, som han så hvordan de fjernede skalpellen og nytteslyst forsøgte at stoppe blødningen som personen faldt omkuld i sin egen lille pøl af blod.

Det var nærmest ikke til at vide, hvad de to kunne finde på. Det var ikke fordi hun havde ondt af parret slet ikke, hun kunne godt lide at se dem være triste, og nærmest ønske at de ikke var havnet i det her kaos som de var. Hvad Rainier og hende ville gøre, var ikke til at vide for de kunne som sagt gøre mange ting. Der var også mange muligheder, og det kunne sagtens blive mere og mere farligt, og synet af en kvinde der så, hvad der skete som var på vej væk fik Cimberlie hurtig fat i, og hun lod blikket glide ned over hende"Where do you think you're going"sagde hun med en nærmest hviskende stemme.

Kvinden rystede og kiggede så pludselig på hende med et ondt blik, hvilket fik Cimberlie til at undre sig. Hvad havde denne kvinde i tankerne, var hun slet ikke bange, eller hvad skete der lige. Det her havde hun ikke oplevet før, at fange en kvinde der nærmest virkede som om hun havde bagtanker, eller nogle planer. Cimberlie betragtede hende lidt mere, og var begyndt at blive nysgerrig, men kvinden begyndte så at trække lidt ned i hendes trøje og pegede mod hendes hals"Take some blood I insist"sagde hun, hvilket endnu mere fik Cimberlie til at undre sig, hvad var det her lige. Men så igen hun tilbød, selvom det nærmest virkede helt sært. Imens hun nærmede sig kvindens hals, begyndte hun at blive skeptisk, var der mon noget hun ikke havde set ved kvinden. Gad vide om der var noget hun gik glip af, eller ikke havde lagt mærke til. Hun smillede, nej der var sikkert ikke noget det var nok bare en kvinde der ville have hendes blod drukket af en vampyr.

Da Cimberlie lagde hendes læber imod kvindens hals, og satte tænderne ned i halsen gik der ikke lang tid før hun spærrede øjnene op. Hurtigt trak hun sig væk fra kvinden, og faldt nærmest ned på knæ på jorden imens hun tog sig til halsen. Det fik kvinden til at grine, og hun grinede højt"You dark creatures are some cruel creatures, you should all die, hope you enjoy the taste of dead blood"med de ord gik kvinden væk, eller hun håbede da ikke at der ville være andre i nærheden, men hun havde ikke set Rainier det var hun sikker på.

"You....Y.."var de eneste ord der kom ud ad hendes læber, imens hun hostede og nærmest prøvede at spytte det døde blod ud. Dødt blod var slet ikke godt for hende, det var noget af det værste man kunne drikke. Hun følte sig svag, endnu mere. Et vredt ansigtsudtryk kom frem på hendes ansigt, og hun kiggede kort efter kvinden der nærmest så glad ud"You're dead when I catch you"lød det lavt fra hende, imens hun tog sig til halsen med begge hænder, og kiggede ned i jorden*Dammit!* tænkte hun imens hun måtte tænke hvad hun lige kunne gøre, det var som om smagen af dødt blod var som gift.