A new and complicated world (Imera)

Påklædning
- Tøj + Sko Hun er iført en lilla kjole, som går hende til knæende Link. Hun har sandaler på Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst, og det går hende til numsen. Hun har intet make-up på. Hun har ingen smykker på
- Accent Britisk med en kant af noget ukendt Stemme
- Andet Hun er 1,66 meter høj. Hun har en aura af noget urgammelt over hende

Hun var en kvinde, som havde levet i mange tusinde år, oplevet og set ting, som de fleste næppe kom til at se, eller for den sags skyld komme i nærheden af. Det gjorde det til tider også svært at relatere til andre, specielt fordi hendes alder var så høj, at hun måske havde mødt en håndfuld, som var tæt på hvad hun selv var i eksistens. Men med så høj en alder, kunne der til tider også komme en distance, i forhold til ens menneskelighed, og muligheden for at kunne relatere til de problemer, som folk var der var flere millioner år yngre end hende selv havde. Dog var der en ting hun var sikker på, og det var hendes kærlighed for naturen ikke havde ændret sig og at hun altid ville være på siden af de, som enten var skabt af naturen, eller havde brug for hendes hjælp. Som ethvert andet form for guddommeligt væsen, skulle hun være der for de, som bedte til hende, for de som skulle have brug for hendes hjælp.
Hun gav et suk af behag fra sig, som hun skød tankerne væk, omkring den pligt hun havde for sit folk, for de som hun skyldte alt til, eller de som havde brug for hendes støtte og hjælp, i stedet fokuserede hun på sine omgivelser. Hun fokuserede på duften af blomsterne og græsset, der nærmest omfavnede hende, i takt med at hun bevægede sig gennem skoven, følelsen af den hårde bark imod hendes håndflade, når hun lod sine hænder glide hen over træernes overfladede, og ikke mindst lyden af fulgenes sang, der så melodisk kunne høres gennem alle punkter af den store skov. Hvad var der i sidste ende ikke at elske? Hun forstod virkelig ikke menneskets behov, for at ødelægge denne skønhed, blot så de kunne have mere plads. Nok havde hun ikke direkte et had for mennesket, men det var nu heller ikke fordi, at de var blandt hendes favoritter, hvilket nok også igen forklarede hendes forkærlighed, for de væsner, som var skabt af naturen, på den ene eller anden måde.
Hun havde vandret rundt i noget tid, da hun fangede færten af noget, hun ikke just havde oplevet før, og nysgerrigt vandrede hun imod det, og dog så det ikke ud til, at hun var den eneste som havde opdaget den anden part, da den unge kvinde hun havde betragtet, snærrende bad hende om at vise sig. Så det var præcis hvad hun gjorde, hun trådte frem bag træet, hun havde bevæget sig til, og med en aura af blidhed og moderlig kærlighed, såvel som det af en snert af naturen selv, vandrede hun frem imod den unge pige "I mean you no harm" forsikrede hun hende om, som hun holdte sine hænder op.