This... Could be complicated (xxx)

@Azrael

Gabriel kom ind med sin kaffe i klasselokalet som ikke helt var fyldt med elever endnu. Der var trodsalt lige 5 minutter til at timen startede, så de sidste elever havde tid til at komme.
Kunst var Gabriels første klasse, efter det ville han have bueskydning og så løb. Gabriel var meget atletisk, men samtidig elskede han også kunst og tegnede meget selv.
For dagens program, havde han egentlig bare givet klassen opgaven, at lave en perfekt kobi, af deres eget yndlings maleri
Gabriel satte sin kaffe kop på sit bord og satte sig derefter bag bordet.
Han satte sin taske ved siden af sig på gulvet og tog nogle papir op fra tasken. Det var tests fra hans andre klasser, som han ville have tid til at se dem igennem, imens eleverne ville lave deres malerier.
Gabriel havde brugt det meste af sin aften dagen før, på at forberede sig til sine timer, hvor langt sine elever skulle løbe i løbe klassen, hvordan han skulle træne sine elever i bueskydning. Han fandt altid kunst nemt, da han for det meste gav eleverne lov til at tegne, efter han havde fortalt dem om forskellige teknikker til at tegne, som at lære dem om at lave skygger, det gyldne snit.
Han kiggede op fra sine papir, da de sidste elever kom ind i klassen og fik sat sig ved deres lærreder.
Han begyndte at råbe de forskellige elever op, for at tjekke fravær, hvor han bagefter gik igang med at fortælle dem, hvad der skulle ske denne morgen.
Today, you are going to remake your favorite painting, as best as you can, you can choose whoever you want to remake sagde han. Elever lød til faktisk at kunne lide det som han havde sagt det skulle, så det var rart. De fik lov til at være kreative og bruge deres talent. Han måtte dog indrømme, at se eleverne komme igang med at male, gav ham helt selv lyst til at komme igang, han vidste dog at han ikke ville have tid til det når han kom hjem, fordi der skulle have havde lavet en hel masse andet, som var lidt vigtigere, desværre.

Azrael kom travende ind i klassen han viste stadig ikke hvorfor han var ha. Han havde bare været alene i så mange år og måske ville det gøre ham godt at være sammen med ”sit” eget folk. Mennesker var ikke hans kop te mare, det havde de ikke været i mange år … sikkert længere.

Han kigge sig omkring som  altid var han den første i klassen, man skulle tro at de ikke ville være ha’ timen startede om 5 min og der var næsten ingen.

Han kiggede ud af vinduet det regnede igen i dag det havde det gjort hele ugen, men så havde han en undskyldning til at gemme sig inde på sit værelse  væk fra alle de glade, unge og livs glade elever. Maske skulle han aldrig havde tage over på skolen når hans plan bare var at være alene og holde sig væk fra alle.  

Han var ligeså endda mere alene her end han var tilbage i New York….. i det mindste var der ordentlige fester og stoffer der, men hans bedste ven Ragnor havde sent ham her over for at få gnisten tilbage i hans øjne, uden stoffer f alkohol for at hjælpe ham på vej.
Eleverne var endelig ved at trille ind i klassen, Azrael kiggede op da lære begyndte at fortælle dem hvad de skulle lave. ”Today, you are going to remake your favorite painting, as best as you can, you can choose whoever you want to remake” sagde læren. Han kunne se og høre hvor glade de andre elever så frem til at starte med opgaven. Men han kunne næsten ikke få sig selv til at male han havde ikke sovet godt i nat… men alle negative tanker forsvadt i et øjeblik da han kiggede på sin lærehan var smuk og så så glad og afslapet ud med sine parpire ogkaffe han kunne ikke stoppe det lille grin som han lod slippe fri.

Han skyndte sig at kigge væk og begyndte at male sit billede en ny version af Salvadore Dalis billede ”the face of war ”. Mens han malede kunne han ikke stoppe med at kigge op på sin lære *stop it hes your teach!plus i am not here to have fun and fall in love…it isnt real anyway…i am here as Ragnor said to ”get better” im fine, i just like to forget and drink and fuck! How is that not healthy!? *

Han var så væk I sine egne taker at han ikke høret klokken ringe ud.

Gabriel var forgabt i sine papir, da han hørte et lille grin fra nogen i klassen. Han kiggede op og så hen i retningen hvor det kom fra. Det kom fra Azrael, en nyere elev på skolen, som ikke så ud til altid at være i det bedste humør. Hvad var det grin dog omkring? Han havde dog ikke lyst til at oute ham foran klassen, for at høre om det var noget han ville dele med resten, han vidste ikke hvorfor nogen lærer gjorde det, men sådan var han altså ikke.
Han så tilbage på sine papir, men endte med at rejse sig op og gå rundt omkring eleverne for at se hvad de malede. De fleste var faktisk virkelig gode til at male, han kunne se hvad de ville male. Det var nu også meget talentfulde børn, der var på denne skole. Han endte med at stå bag Azrael og så på at han malede. Han var faktisk rigtig god også, han stod lidt og så bare på, men endte så med at gå videre, for ikke at være over ham og gøre ham ukomfortable omkring det.
Han satte sig tilbage ved sit bord og lænede sig bare tilbage og så på de forskellige elever der fuldstændig var forgabt i deres malerier.
Hans blik faldt dog flere gange på Azrael, især da han følte at han blev kigget på af ham. Han så godt ud, det gjorde han og han var tæt på Gabriels egen alder, men det var forbudt at have et forhold til nogen elev på lærerenes vegne. Det var også mærkeligt overhovedet at tænke på den måde.

Da klokken ringede bad han eleverne om at gå hen med deres malerier, så de kunne forsætte på dem næste gang og de kunne få lov til at tørre.
Han begyndte selv at pakke sammen, men da han var på vej ud, efter alle eleverne var gået ud, så han at der var en der sad tilbage.
Azrael.
Gabriel rynkede på brynet og gik hen til ham og lagde en hånd på hans skulder. Azrael, the class is over, where are you going to next? spurgte han forsigtigt og kiggede ned på fyren.
Gad vide hvad han tænkte på, siden han ikke havde lagt mærke til at alle eleverne var gået og at det var ringet ud.


(for at adde lidt til plottet, hvad med at Gabriel er Azraels mage, altså det navn der står på hans kraveben?)

Han lage ikke mærke tildet først, men der var en varme som spredte sig gennem hans krop, han kiggede forbavset op da han hørte en dyp stemme og en varm hånd på sin skulder.

”Azrael, the class is over, where are you going to next?” spurgte *what was his name agine… ummm oh right Gabriel…* hans stemme var forsigtigt  da han spurgte og kiggede ned på Azrael. ”like the angel” mumlede han til sig selv og kiggede op på ham, han kunne mærke sin hud næsten brænde der hvor Gabriels hånd lå.

han viste ikke hvor længe de bare stod på den måde. Han kunne ikke stoppe med klø sit kraveben gammle ar heler med tiden siger de... alt heler med tid selv ens hjerte.... "I-I-Im on m-m-my way tt-to the libarary... I um hav a free period" *what is wrong with me!! I'm Mr. doom and gloom, not a silly school boy... well I am in school... but still! *.

Pludselig forsvandt det nervøse og rødmende ansigt, da han opdagede at de brændende føles ikke var gået væk siden de begyndte at "snakke".... en kold vrede blæste gennem ham....*stop it you hear me! I already meet my...my... it was him in every way but in name...the universe doesn't decide who your soulmate, lifemate whatever you call it is!! you choose that yourself!*

Han kiggede vredt på sin lære *Angel* "i have to go" lød det fra ham da han næste løb ud af klassen og in på badeværelset, hvor han låse døren og begyndte at tage sin skjort af så han kunne se om det han frygtede var sandt... om han ikke havde brændt nok ud af for at hvis at han tilhørte ingen andre end...han klemte sin halskæde i sin hånd *look what turned me into my love*... han kunne ikke stoppe tårende med at trille ned da han kiggede på sin af brændte hud og så et svagt "G", men det kunne være hvem som helst! "my dear mother maybe you were right after all..." vrisede han mens han så på sigt eget spejlbillede.  

(jo det ville være mega fedt, men Azrael er meget imod ieen, så det bliver sjovt at se hvad der sker <3)

Gabriel tog sin hånd væk, da Azrael kiggede op på ham og så ud til at komme tilbage til den virkelige verden og ikke den verden han var forsvundet til.
Han hørte Azrael mumlede noget, men han fik ikke helt fat på det, han ville dog ikke spørge ind til det. Azrael så ikke ud til at være i det bedste humør den dag, han så altid ud til at forsvinde ind i sin egen verden, eller hellere vil være et andet sted end skolen.
Gabriel nikkede bare, da Azrael fortalte at han skulle ned til biblioteket, da han havde en fri time, det var meget fornuftigt af ham at vælge at gøre det, det var ikke lige alle som faktisk gjorde det, når de havde en fritime, de brugte den mest på tant og fjas.
Well then, you should get going sagde han smilende til fyren og tog ordentligt fat i sin taske, for at selv at komme afsted, så han kunne nå sin egen time.
Han blev dog ret overrasket da en vredt blik mødte hans blå og sorte øjne. Havde Gabriel sagt noget forkert til Azrael, for at gøre ham så vred? Han kiggede efter ham som han løb ud af klassen og nikkede bare lidt. Han bed sig i læben og vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre de første 10 sekunder, før han kiggede hen på Azraels maleri.
Han måtte sætte det hen til de andres, for at de kunne tørre og så de næste kunne bruge pladserne.
Det var meget flot, så han satte det meget forsigtigt hen til de andre, inden han gik ud af klassen, for at gå videre til sin næste klasse.

Dagen havde gået langsomt og nu var alle timer endelig færdige. Han gik på gangen med øjne rettet mod sin mobil, det var en af hans venner som havde skrevet til ham, om han ville med ud for at spise, men han blev nød til at takke nej, da han havde lektier som skulle ordnes til næste dag, så hans elever kunne få deres tests tilbage
Han havde dog ikke lagt mærke til at Azrael gik imod ham, lige foran ham, så inden han kunne nå at undvige fyren, kom han til at støde ind i ham med at bumb.
Han kom til at tabe sin mobil, men med hans reflekser fangede han den inden den lande på gulvet og smadrede.
Han lagde den i sin lomme og kiggede hurtigt på Azrael, for at se om han var okay.
I'm so sorry, I didn't see you, are you okay? spurgte han og kiggede på Azrael med sine sorte og blå øjne, som holdt et bekymret blik.

(Bliver interessant <3 Håber det er oki at jeg har sagt at dagen er ovre og at han er stødt ind i ham <3)

Azraels dag var ikke blevet bedre efter sit hvad ville man kalde ”et mildt anfald” ude på skolen toilet på grung af et afbrændt bogstav på kravebenet… der var mange folk i verden som hed noget med ”G”, men ingen af dem fik ham så blød i knæene eller fik ham så meget op og køre… han havde aldrig haft sådan en trang til et andet levende væsen før…*stop it Azrael! You have lived long and good maybe death wont be too bad… i dont care what the universe says i dont want him…*

Han gik ned ad gange mens han overvejede hvad der ville ske med ham og om han edenlig gerne ville dø, bare fordi han ikke kunne slippe en mand som døde for 400 år siden… det var mange år at bære et spøgelse rundt med sig.

Han var alt for optage at sin tanker af ham og sin smukke lære Gabriel, hvis hans plan om at holde sig væk fra skulle virke måtte Azrael ikke tænke mere på sin engel. *stop it you fool!*.

Han var så væk at han ikke havde lagt mærke til at engelen gik imod ham, lige foran ham faktisk, det var først da de støtte ind i hinanden at han lage mærke til ham og hans smukke… jaaa alting… han kunne ikke stoppe med at bide sig i læben over Gabriels reflekser og hvor tæt de stod på hinanden… varmen fra hans krop var nok til at få Azrael til at besvime. *i said stop it! Jesus your not a virgin for guds sake!*


”I'm so sorry, I didn't see you, are you okay?” spurgte Gabriel og kiggede på Azrael med sine sorte og blå øjne, som holdt et bekymret blik. im ummm uuum f-f-f-fiiine, just um you know walking... around....not thinking about dying...my hair...ehehe han kunne ikke stoppe med at klø sit kraveben, det brændte næsten for meget til at holde ud. sooo ummm how has your day been so far sir? *SIR! were did that come from!!! oh god im going to die of embarrassment!*. Han havde været så optage af Gabriel at han havde helt glemt at hans skjorte stadig var åben og hans af brændte hud var synelig...

Det her var bar ikke hans dag! Han tog et skridt baglæns og begyndte at langsomt at gå væk fra den smukke engel inden han så for meget, men han kiggede sig ikke ordenligt omkring om ente med at falde.

Gabriels bryn rynkede og han kiggede undrende på Azrael. Han opførte sig mærkeligt, han opførte sig nærmest nervøs. Måske havde han bare en virkelig dårlig dag fra morgnen af? Gabriel gav ham et smil for at få ham til at føle sig mere komfortable. Sir? Det fik ham til føle sig så gammel på en måde. det var han vel også, men stadig!
Well it's been nice, but please call me Gabriel sagde han grinende og smilede blidt til ham.
Gabriels øjne gik ned til hans åbne skjorte, som afsløret afbrandt hud, men hvor der stadig var et G tilbage, som var ret pudsigt.
Gabriel fandt Azraels blik igen, da han begyndte at gå bagud, endnu engang blev hans blik undrende, hvad var det dog med Azrael, hvorfor virkede han så nervøs, eller så ukomfortable omkring Gabriel, havde han gjort noget forkert?
Han gik langsomt mod Azrael, men var hurtigt henne ved ham, da han faldt. Han greb hurtigt fat i Azraels arm, inden han nåede helt ned og ramte og fik ham hevet op.
Gabriel opdagede dog efter få sekunder, at de stod lidt for tæt og endte med at træde lidt tilbage, så de ikke stod alt for tæt. Han rømmede sig kort og kløede sig lidt i håret. Are you alright Azrael, you seem a bit out of it? spurgte han bekymret.
Hans blik faldt tilbage på hans brændte hud, hvad havde han dog lavet ved sig selv, hvorfor havde han brændt sig, var det en tattoovering han havde fortrudt. Han bed sig i læben og kiggede på Azrael igen. Why did you burn yourself? spurgte han ligeud.
der var ikke mange omkring dem længere, de fleste elever var taget til deres rum for at lave deres lektier, så de var egentlig alene.

Han greb hurtigt fat i Azraels arm, inden han nåede helt ned og ramte og fik ham hevet op. Azraels puls fløj op og hans hjerte begyndte at banke så hurtigt at han var sikker "englen" kunne høre og mærke det mod hans bryst. Den samme varme og brænde fornemmelse var tilbage og han kunne ikke trække verjet, *oh god i think im going to faint... please dont let me faint it will be so embarassing!*

Men den dejlige varme følelse var hurtig væk da hans engel trådte et skridt tilbage fra Azrael.  Gabriels rømmede sig kort og kløede sig lidt i håret. "Are you alright Azrael, you seem a bit out of it?" spurgte han bekymret. Han var bekymret for ham? hvorfor han var bare en elev... en mega asocial elev som aldrig talte til ham eller noget. Gabriels bed sig i læben og kiggede på Azrael igen. "Why did you burn yourself?" spurgte han ligeud.

Azrael sank en kump i halsen *fuck...how do i explain this with out sounding like af self harming lunatic * han stemme kom ud som en stammen næsten en visken i was afraid of falling in love with yo...someone who wasnt him...i only wanted....i never thought that i would meet yo...someone eles and i hate it...every second... der løb tåre ned ad hans kider this is all your fault! råbte han og løb... hvor mange gange skulle han løbe fra denne man på en dag?!

Han løb ud i haven og gemte sig bag et stort træ og tog sine knæ op til sit bryst og krammede dem, han havde aldrig følt sig så svag og åben overfor et andet menneske før. Han hadet det, følelser var en svaghed og Gabriel var den farligt person i verden lige nu, for han kunne gøre noget som ingen havde kunne gøre i 400 år... og det skræmte Azrael forvid og sans

Gabriel var så forvirret. Hvad pokker var det der skete med Azrael? Hvorfor var han så nervøs, hvorfor så han så ked af det ud? Havde Gabriel virkelig gjort noget galt.
Gabriel løftede et bryn, da Azrael begyndte at forklare, men han vrøvlede. Han kunne dog få noget ud af hans ord, han var bange for at falde for en? Han var bange for kærlighed? Han vidste ikke helt hvad han skulle få ud af det, men da der pludselig gled tåre ned af Azraels kinder og han råbte at det var Gabriels skyld, blev han meget overrasket. Hvordan kunne det være hans skyld, hvad havde han med kærlighed at gøre i forhold til Azrael?
Han kiggede efter Azrael, da han løb atter igen, dog denne gang, i stedet for at bare kigge efter ham, begyndte han at løbe efter ham med det samme, som han råbte efter ham.
Han løb efter ham ud i haven og så ham da han gemte sig bag et træ.
Gabriel stoppede op og stod og overvejede om han skulle gå hen til Azrael. Han vidste ikke helt hvordan han skulle trøste Azrael, fordi han var tydeligvis ked af det. Gabriel følte at der var noget han burde gøre, siden Azrael sagde at det var hans skyld.
Han tog en dyb indånding og gik hen til Azrael. Han satte sig ned ved siden af ham, lydløst. Han kiggede hen på Azrael og så hvordan han græd.
What have i done to make you this sad? spurgte han oprigtigt nysgerrig.
Han bed sig i læben og ville gerne trøste ham, få ham til at stoppe med at græde og gøre hans dag god igen.
Det var måske ikke helt normalt for en lærer at ville trøste en elev, at holde om ham og få ham til at lade være med at græde. Han kunne ikke lide at se ham ked af det og det var mærkeligt for ham som det nok var mærkeligt for Azrael. Det skulle han nok holde for sig selv og passe lidt på med, så han ikke trådte nogen over tæerne og måske mistede sit job i løbet.

Azrael var så dybt inde i sit hoved og sine minder at han ikke hørte Gabriel sætte sig ved siden af ham før han hørte hans smukke stemme. What have i done to make you this sad? spurgte han. Azrael begyndte at græde mere og lidt højre, han kunne mærke hans skjorte blive våd af tare, han krammede sine ben mere.

you killed him....you kille Alexsander.... you made me forget him...you took him from...me... råbte han mens hans tåre blev ved med at løbe you killed him with your stupid face and eyes and really stupid smile! and i don't know what to do! i don't want to belong to you! i belong to him! and then you came along and destroyed that! han havde aldrig været så sur på nogen før og hans hænder begyndte at lyse blåt and ever since this morning all i want to do i kiss you please you, and i dont want to die, and if i do it will be because of you! råbte han og kastede en kugle af blå ild mod træet...

Han rejste sig op og begyndte at gå imod byenplease dont go after me *but please do...i need you...in more ways than i care to admit*

Azrael gik i mod byen for at finde et sted at drikke sig i hegnet og måske en person som han kunne have det lidt sjovt med. Da han endelig nået hen til nat klubben gik han ind ad døren og satte sig i baren og begyndte at drikke som om det var hans sidste dag.

På et eller andet tids punkt havde han drukket nok og proppet nok piller i sit system at han godt kunne gå tilbage til skolen. Han gik ud af klubben da han mærkede nogen tage fat i ham og skubbe ham mod væggen hello pretty boy, want to have some fun? Azrael kiggede på mande og ryste på hovedet han ville bare hjem og måske brænde mere af sin hud. Han prøvede at komme væk, men manden ville ikke slippe ham let me go!

Gabriel var næsten ved at rejse sig op igen, da Azrael begyndte at græde højere, som om at det gjorde ondt på Azrael, at Gabriel var tæt på ham. Det gjorde ham til et stort spørgsmålstegn, hvad pokker var det med den her dreng, hvad var det der var så forfærdeligt at han kunne græde så meget og som han var indblandet i? Han kunne ikke huske at han nogensinde havde gjort denne person ondt, han havde aldrig mødt Azrael før han startede på skolen.
Han fik dog et chok, da Azrael beskyldte ham for at slå en person ihjel, en der hed Alexsander? Han vidste ikke hvad Azrael råbte om, han vidste ikke hvad der fik hans tåre til at rende ned af hans kinder som er vandfald. Hvordan kunne Gabriel tage en væk fra en han aldrig havde mødt før i sit lange liv? Hvad mente han med at han ikke ville tilhøre Gabriel? Han tilhørte ham da ikke? Hvordan kunne man tilhøre et andet menneske? Han blev lidt bange da Azraels hænder begyndte at lyse blåt. Hvad ville han dog gøre med det, hvem ville han kaste magi mod? Han var vred, Gabriel kunne mærke det og det gjorde ham ekstra nervøs, fordi man var ikke sig selv når man var vred. Man gjorde ting impulsivt.
Han spærrede øjne op, da Azrael indrømmede hvad han ville gøre for Gabriel. Det var mærkeligt, men han vidste lidt til hekse og det måtte være fordi at Gabriel var Azraels mage... hvordan pokker skulle han reagere til det? Han ville ikke afvise Azrael, han vidste hvad det ville gøre, men samtidig kunne det blive svært, siden Gabriel var en lærer og Azrael var elev.
Et skræmt gisp kom fra Gabriel, da Azrael ramte et træ med sin blå ild kugle. Han rejste sig op da Azrael og bakkede lidt bag ud, da han bad ham om ikke at følge efter ham. Der var dog intet der kunne stoppe ham, han ville sikre sig at han ikke gjorde noget dumt i denne tilstand, og siden han indrømmede alt det han ville gøre, havde han ærligtalt ikke lyst til at være langt væk fra ham.
Så da han var gået lidt i forkøbet, begyndte Gabriel at gå efter ham.

Han havde fulgt ham hele aften, ladet ham blive plørefuld og tage piller, han ville sikre sig at han ikke kom galt afsted, at han kom sikkert tilbage til skolen.
Da han trådte ud af baren, kom Gabriel 2 minutter efter, for ikke at skabe mistanke. Han blev dog chokeret da han så Azrael presset op af væggen af en anden mand.
Noget inde i ham sagde click og han blev gal. Han ville beskytte Azrael, koste hvad det koste vil. Hans hud blev helt sort, hans tænder blev spidsere og det ene øje som var blåt blev sort som det andet. Han fik lange fingre og fingrenegle og et par sorte ødelagte vinger kom til syne.
Han løb over til hvor Azrael var og træk manden væk fra ham, med et hårdt greb. Han slyngede manden ind i væggen ved siden af Azrael og et brøl kom fra Gabriel, som han kiggede rasende på den anden mand. Gabriel kunne ikke styre sig når han blev vred, så uden at tænke bed han sig fast i mandens hals og knækkede nakken på ham og bagefter bare tog et ordentlig luns af hans hals.
Manden faldt om foran Gabriel og Gabriels blik gik hen på Azrael.
Han blev dog sig selv igen, hans hud blev hvid og han fik sit ene blå øje tilbahe, samt hans tænder og hænder blev normale igen.
Don't go out alone at night again, you hear me? sagde han som han prøvede at få styr på sin vejrtrækning som var stukket helt af fra ham, da hans adrenalin pumpede derud af.

Azrael stod og måbede han kunne ikke tro sine egne øjne... hvad lavede Gabriel her....og hvorfor beskyttede han Azrael?? han kunne ikke tage sine øjne væk fra ham da hele hans krop ændrede sig og han kastede manden imod væggen. Han stønnede...Det første som Azrael lagge mærke til var hans vinger *so he is angel...*

Azrael kunne mærke en kuldegysning spræde sig gennem sin krop da Gabriel kiggede over på ham, han var smuk...ikke nok med det, Azrael kunne ikke lade vær med at lade sin fantasi løbe lømsk med billeder af Gabriel i denne her form, med Azrael på knæ foran ham. *Stop it, this is not the time to get horny!...shit*. Hans ansigt blev helt rødt, da han mærkede, hvilken effekt Gabriel havde på han *I'm doomed*.

Han kiggede først op da han hørte Gabriel tale til ham, han lignede sig selv igen, og han var stadig lige så smuk, Azrael smilede til sig selv....Gabriel var bekymrede for ham....ingen var bekymrede for ham...
are you then going to spend every night with *hic* me *hic* then m-m *hic* my angel? han stillede sig op på sine tær og kiggede Gabriel ind øjnene you did this to me sagde han og viste ham sit kraveben this is your name...I don't want this...I wanted to be hisforever....but I'm yours sagde han og græd igen *why does he keep making me cry!? I hate feeling like this!*

han stod stadig på tær so take responsibility my angel hviskede han inden han plantede et kys på sin engels læber *it can't get any worse*. Han sukkede svagt Gabriels læber var så bløde, han kunne næsten ikke trække vejret, det var som om hele hans verden var i det kys i det lille sekund...Han tog et skidt tilbage og rødmede endnu mere, hele hans krop sang og han det eneste han ville var at lade Gabriel tage ham, og gøre hvad som helst han ville. Azrael stønnede ynkeligt, han havde aldrig haft lyst til et andte menneske så meget i hele sit liv, og han hviste ikke hvad han skulle gøre...

*oh god what is he doing to me...*im umm sor....wait no I'm not.... han kiggede Gabriel i øjnene i need you please...

Gabriel rynkede et bryn og kiggede på den tydeligvis berusede Azrael foran sig. Det var en hverdag, hvordan kunne han bare finde på at gå ud og drikke sig stang stiv og tage stoffer, det gjorde man da ikke? Han rystede på hovedet af Azrael og hvad han sagde til Gabriel. Det var yderst mærkeligt at stå sammen med en elev og belærer eleven om hvordan de skulle opføre sig, det var jo ikke hans job, men derimod deres egne forældre eller værge hvis de havde det.
My angel? Gabriel var på ingen måde en engel, okay han var halv, men han så ikke sig selv som en engel, med den måde han så ud og opførte sig når han var i sin dæmonform.
Han rystede på hovedet af Azrael. Hvorfor ville han have at han blev der helle natten, alle nætter med ham? Det var strengt forbudt.
No Azrael, you are drunk and my student, that would be taken advantage of you sagde han og sørgede for at han ikke ville falde over eller noget.
Han sukkede tungt, da Azrael viste ham sit kraveben, han havde frygtet det lidt, det ville sige at hvis han afvise Azrael, ville Azrael dø og de ville han ikke kunne tillade.
Han vidste ikke hvad han skulle sige, Azrael var forelsket i en anden og Gabriel forhindrede det hele. Det var ikke just noget han selv havde bedt om.
Han så overrasket på Azrael, da han bedte om at han skulle tage ansvar, inden han kyssede ham på læberne. Selvom Gabriel blev overrasket, kunne han ikke gøre andet end at kysse med, Azraels læber var indbydende og han kunne ikke få sig selv til at afvise ham på nogen måde.
Da Azrael trådte tilbage var Gabriels blik fast på Azrael, for at se hans reaktion. Han vidste ikke hvad der forgik her, hvad han havde gang i, men alligevel kunne han godt lide det.
I need you please.. Hans ord hang hos Gabriel et stykke tid, men så kom han mere eller mindre til fornuft. Der stod en student foran ham, en fuld en, han vidste ikke hvad han sagde.
Han rystede på hovedet. Azrael, you are drunk, you don't know what you are saying, let me follow you back to your room sagde han og begyndte at guide ham tilbage til skolen.

Da de endelig var tilbage, var det dejlig varmt på skolen og eleverne begyndte også stille roligt at gå i seng, så de kunne komme op næste morgen.
Gabriel kiggede ned på Azrael. Han vidste ikke hvor hans værelse var, han vidste faktisk ikke særlig meget om Azrael, udover at han var hans mage og at han gik til kunst. Oh god og han havde lige kysset ham, det kunne ikke være godt, hvis der var nogen der fandt ud af det, så var han færdig, han ville ikke have sit job længere og han ville aldrig kunne blive lærer igen.
Azrael, we need to keep this a secret, you know that right? spurgte han og så lidt panisk ned på ham.

Hele Azraels verden gik i stå da Gabriel rystede på hovedet. ”Azrael, you are drunk, you don't know what you are saying, let me follow you back to your room” sagde han og begyndte at guide ham tilbage til skolen. Han ville ikke tilbage på skolen han villehave Gabriel, eller han kunne ikke finde ud af hvad han ville…måske skulle han stoppe med at være forelsket i en mand som døde for 400 år siden. ”i want you…i need you…i need you to help me…make me whole again”, mumlede han stille til sig selv. Han så opgivende ned i jorden og gik tilbage til skolen med endnu et menneske som ikke ville have ham… det var ikke noget nyt for ham. *even the man who was made for me can’t stand me…maybe death won’t be all that bad…at least i won’t have to feel this way…i dont want to be in l* han stoppe sine tanke gang og så op på Gabriel og sukkede længseltfuldt


Da de endelig var tilbage, var det dejlig varmt på skolen og eleverne begyndte også stille roligt at gå i seng, så de kunne komme op næste morgen. Gabriel kiggede ned på Azrael, alle celler i Azraels krop trak ham imod Gabriel. Han ville kysse ham igen han ville være i hans arme hele natten. Hvorfor kunne han ikke bare en gang i sit liv tage imod noget godt…hvorfor ville han stride så meget imod noget som ville gøre ham glad… noget som ville hjælpe ham komme videre i sit liv, han kunne ikke leve i fortiden.

”Azrael, we need to keep this a secret, you know that right?” spurgte Gabriel og så lidt panisk ned på ham. ” pfft i won’t say anything it doesn’t mean anything…it’s not lik I’m in love with y….just go I know you don’t care or want me…just my luck…the one person who is made for me doesn’t want me”. han begyndte at græde, hvorfor kunne han ikke bare sige….. hvorfor skulle det være så svært…han ønskede at han aldrig var kommet her…han skulle havde blevet i Indonesien….han skulle havde havde sagt ja til at blive sendt i rehab…eller en lukkede afdeling…et sted han kunne være alen og lære ikke at gøre sig selv ondt… for det var hvad han gjort lige nu.

”He died 400 years ago… and i was happy being i love with him not feeling anything for anyone, but then i meet you! And you made feel….things I haven’t felt in 400 years….” Han brød sammen , han kunne ikke tage det mere,det eneste han ville var at slukke for de følelser som han var ved at få for Gabriel… og det værste var han viste ikke om de var rigtige eller bare et symptom fordi de var mager. ”i know you don’t lo…it doesn’t matter…godnight Mr. Smith”

Gabriel vidste ikke hvad han skulle sige til Azrael, især ikke det han sagde til Gabriel, nærmest bad ham om. Han vidste ikke hvordan han skulle reagere på de ord, det var tydeligvis stærke og sværrer ord der kom fra Azrael. Men han kunne ikke gøre noget af det som Azrael bad om, han kunne ikke være der på den måde, han gerne ville have, han var hans lærer, det ville være så forkert af dem begge, men Gabriel ville være den som kom i flest problemer!
Han sukkede tungt og prøvede bare at ignorer Azraels fulde selv.

Gabriel himlede med øjne af Azrael, af det han sagde. Han vidste at alt hvad han spyttede var total bullshit, der var intet som virkelig var sandt, eller noget han virkelig mente, han kunne gøre det på ham, og samtidig begyndte han at græde bagefter, som virkelig fortalte at han ikke mente det og det gjorde ondt.
Han sukkede tungt og kiggede på Azrael med et blidt blik. I'm sorry Azrael, but... I'm a teacher and you are a student, this is never going to go hviskede han, for at ingen skulle høre ham og afsløre deres lille hemmelighed. Samtidig ville han heller ikke have at nogen hørte ham græde og prøvede at gøre det godt igen, ved at nusse ham lidt på ryggen, da det blot ville skabe opmærksomhed mod dem og det ville han ikke have skete.
Gabriel lod en hånd glide igennem sit hår og prøvede at tænke over hvad han skulle gøre. Måske skulle han give Azrael en chance, han ville trodsalt dø hvis han ikke gav ham en chance og det ville han ikke have skete. Han fik det dårligt, da han brød sammen, det var ikke en måde at ende dette på. Azrael... Come home with me tonight Sagde han og tog hans arm, så han ikke bare smuttede. Han vidste ikke om det nu var en god ide, det var det højst sansynligt ikke, men han ville ikke have at Azrael gik rundt på akademiet helt ulykkelig og samtidig ville han også prøve at give deres forhold en chance, en god start kunne være en hyggelig aften hjemme hos Gabriel, hvor de så en god film.

Azrael var klar til at gå tilbage til sit værelse og græde hele natten, han var klar til at lukke sine øjne og ikke åbne dem igen, for så ville han ikke føle denne her smerte og forviring som han havde følt hele dagen og det hele var på grund af Gabriel... smukke Gabriel som gjord ham blød i sine knæ, fik hans hjerte til at lave slatomotaler og hele hans krop til at brænde af længsel... så da Gabriel tog fat i ham frøs han og vente sig om "Azrael... Come home with me tonight".....

Alle tanker alle de ting han ville havde råbt af ham, alle de følelser som han ikke ville have eller kunne kontrolere blusede op i ham. Han var pludselig nervøs og hans hænder blev svedige *oh god...he should have let me go...now i will never belong to Alexsander...if i do this i will be Gabriels...forever...am i ready for this....can i give myself to him...*.

Han viste ikke hvad han skulle gøre han kunne tage et skridt frem og gå væk fra Gabriel og slukke for sine føelser og dø alen og uelsket....*yeeeea that doesnt sound to nice*, eller han kunne tage et skride tilbage, og tage med Gabriel...og måske finde ud af hvad det ville sig at være lykkelig, at måske blive elsket af et andeet menneske...et menneske som var lavet for ham og kun ham, ingen andre kunne have Gabriel end ham.... for Gabriel var Azraels. Han kiggede op på og nikkede genert med et rødligt skær på han kinder. O-o-o-okay...i umm would li...love that...i....*hic* i just....*hic* need...you...to lov..., han stoppede sig selv før han sagde mere, Gabriel havde allerede hørt for meget han viste for meget om Azrael og han følte sig åben og sårbar, det var ikke noget han var vandt til... så med små skridt gik han tilbage til Gabriels hus?? Hvor bodet han edenligt??

Da de kom udenfor og de ikke længere var på skole tog Azrael en dyb indånding og tog Gabriels hånd i sin og pustede ud da den varm og brændene følelse fylde hans krop til det punkt af han var sikker på han ville besvime, hvis Gabriel ikke gjord ham sin... han kiggede ned og rødmede *oh god not again?!*, hvordan kunne en person styre hans krop på denne måde! han tog en til indånding ummmm Gabriel....where do you live? spurgte han. *oh god im so akward!*
sorry ummm that was wired...why did you....not change your mind...but why do you care...you don't even know me...so why?, han viste godt at han ikke skulle håbe at han voksene følelser var gensidit, men han kunne ikke stoppe sig selv med at håbe, at måske ville han blive elsket af en, som ville elske ham lige så højt som Azrael elskede ham.

Please be good to me hviskede han og håbede at Gabriel ikke hørte ham...

De skulle helst ud af skolen hurtigst som muligt, for at de ikke skulle ses sammen og blive mistænkt for noget, Gabriel havde selv gået i skole for mange år siden, han vidste hvordan rygter kunne spredes så hurtigt som de blev fortalt.
Gabriel smilede lidt af Azraels røde kinder, han fik efter Gabriels forslag. Da Azrael nikkede, var Gabriel allerede på vej ud af skolen, hurtigt nok så ingen ville ligge mærke til dem, de havde alt for travlt, med at gøre sig klar til sengen, at de ikke ville tænke mere end to sekunder over det.
Gabriel havde faktisk ikke hørt så meget af det Azrael mumlede gennem sine fulde druknede ord, udover at han ville elske at komme hjem til Gabriel, det havde han blot smilet af, Azrael var sød på en måde, som Gabriel ikke helt ville indrømme overfor sig selv. Han syntes ikke at han havde lov til at synes at Azrael var sød på nogen måde, ikke med den stilling som de havde, tanken kunne dog ikke forlade hans hoved og han hang på den tanke, hver evig eneste gang han kiggede på Azrael. Gosh, han var sød... Nuttet, endda lækker, men han ville aldrig nogensinde sige det højt for nogen, slet ikke Azrael. Det ville skabe alt for meget postyr.

Det gav et sæt i Gabriel, da de var udenfor og Azrael bare tog hans hånd. Det var ikke lige noget han havde forventet, slet ikke foran skolen på den måde, slet ikke med Azrael. Han kiggede ned på Azrael med et tænkende udtryk. Han tænkte om hvad han skulle gøre ved det, om han bare skulle lade dem holde hånd, eller om han skulle trække sin hånd til sig og bare gå med Azrael bag sig, så de hurtigt kunne komme hjem.
Gabriel tog en dyb indånding og et suk kom fra ham. Hans finger lukkede sig om Azrael i et fast men alligevel blidt klem, mens han begyndte at følge dem begge i retningen af hans hus.
Gabriel kiggede på Azrael et kort sekunnd, med et smil på læben, da Azrael spurgte hvor han boede. I don't live far from here, in a big house, if i do say so myself sagde han og smilede. Han boede i Gaia, det var byen hvor Athena lå i, så det var ikke langt væk fra selve skolen, hvilket var rart når han skulle tidligt på job.
Han vidste ikke helt hvad han skulle svare Azrael på hans næste spørgsmål. Det eneste han kunne tænke på, var at han ikke ville lade Azrael dø. God, den knægt havde mange spørgsmål.
I know that you are a witch, and I also know, that if I am your mate and i turn you down, you will die and... I don't want you to die sagde han og sank dybt. Det var mærkeligt at sige, normalt var han ligeglad om der var nogen der døde, selv på hans bekostninger, han havde trodsalt levet i så lang tid, at døden ikke betød meget for ham, men med Azrael var det fuldstændigt anderledes, og det var så mærkeligt for ham.
Gabriels hørelse var god, så selvom at Azrael hviskede, kunne han godt høre hvad han sagde. Han smilede dog blot af det og lod være med at kommentere det, da det tydeligvis ikke var ment at han skulle høre det.

De ankom endelig til huset. Gabriel var spændt på hvad Azrael syntes om det. Det var et hus der havde været gennem i mange generationer, han havde selvfølgelig sat det i stand efter årene. Det var et stort hus, det vidste han, men han havde pengene til det. Det var ikke fordi han var en snop på nogen måde, men det var heller ikke fordi at han lagde skjul på at han var rig, efter så mange år på bagen.
Gabriel slap til sidst Azraels hånd og kiggede på ham med et smil. This is where I live, let me give you a tour sagde han og fulgte Azrael med ind i huset. Da de kom ind i huset, blev Azrael øjne mødt af en meget fin indgang, hvor Gabriel tog sine sko og jakke af og ventede på at Azrael fik det af, inden de trådte længere ind, hvor han begyndte at vise rigtig rundt.
Han gik længere ind, hvor de ankom til stuen. Det var et stort rum, med sofaer, tv og en flot kamin, som holdt værelset varmt om vinteren.
Efter det fulgte Gabriel, Azrael ind til køkkenet som også var meget stort, i forhold til at der kun boede en person der. Huset var dog designet til at kunne have en større familie boende, men Gabriel havde ingen familie, så det var bare ham.
Han fulgte Azrael videre til sit badeværelse. Det var personligt Gabriels yndlings part, da han elskede at bruge meget tid inde på badeværelset, da han godt kunne lide at være i badekaret og drikke ret meget vin om aften.
Han ledte Azrael videre til sit eget værelse. Det havde en stor blød seng, med et tv foran og en lille kamin under, samt et par vinduer, da han elskede sin udsigt, til hans store have, som han ledte Azrael ud til bagefter.
Haven var meget luksuriøs og tydeligvis noget Gabriel gik op i for at holde ren og pæn. Gabriel var generelt meget glad for sit hus og ret stolt over det, selvom han ikke viste det frem til nogen.
Han kiggede hen på Azrael med et afventende smil. Now, what do you think? spurgte han, spændt på at høre hvad Azrael syntes.

"I know that you are a witch, and I also know, that if I am your mate and i turn you down, you will die and... I don't want you to die" Azrael smilede til ham og nikkede tilfreds med hans svar, men han ville stadig vide mere, der måtte være mere i det end bare hans liv ik'? han skulle lige til at spørge da Azraels øjne spilede op da han så 'huset', *this is not a fucking house! how can he be so modest! its a fucking castel!!*. Han var stille hele turen igennem hans øjne blev bare større og støre for hvert værelse han så, han kunne ikke holde det lille gisp inde, da han så badeværelset...det var fantastisk han notere at han skulle spørge sin engel om han måtte tage et bad eller to måske 100...*shower sex has never been my thing buuuut with a shower like this i can get behind that idea...*

Men det var da han så Gabriels værelse at han kinder blev helt røde og hans hænder blev svedige, *oh fuck is he trying to kill me!!* han kiggede ned på sine fødder pludselig var de meget interessante og han kunne ikke få sig selv til at kigge på Gabriel uden at hans kinder blev røde. *oh god this is his room! and his bed and...oh god i really want to lie in it and smell his pillows...what wrong with me* et lille støn undslippende hans Lilla læbe.

Han kunne ikke stoppe med at måbe over alt som var Gabriel, hans have var så så så han kunne ikke sætte ord på det. Han kiggede sig omkring og smilede *a man with this much passion must be a wonderful in bed...* han kunne ikke stoppe med at tænke på at ligge herude sammen og kigge på stjernerne og bade nøgne i poolen...han kiggede genet op på Gabriel da han begyndte at snakke til ham "Now, what do you think? " sagde Gabriel med et akavet smil om sine bløde inviterende læber.

ummmm i think that you have a secret beauty and the beast kink that i never knew about sagde han inden han kunne stoppe sig selv, hele hans ansigt var tomat rødt. Oh god im so sorry! your not a beast or anything bad like that! not that being a beast is bad i mean in bed its a go...oh god i think im going to die of embarsment! han kunne ikke stoppe den røde farve som nu havde bevægede sig ned ad hans hals og hen til hans ørere... Han tog et skidt tilbage men glemte helt poolen bag sig og faldt i, men han nået at hive Gabriel med sig.

Da han kom op til overfladen igen lande hans øjne på Gabriels våde krop og han kunne mærke sin krop reagere han skyndte sig at krydse sine ben og håbede ikke at Gabriel så hvad han gjord ved ham...han stønnede *fuck! i need...oh god i need him in me* han svømmede langsomt over mod Gabriel og håbede til alle guder at Gabriel ikke ville kigge ned. Han var helt tæt på ham, og han kunne mærke hvor varm Gabriels krop var, det var som om alle tanker og alt der var imod de her følelser forsvandt fordi lige nu ville han ikke andet end at have Gabriel gjord Azrael sin... Han lagde sine arme omkring hans hals Please...i need you inside me hviskede han mod Gabriels læber inde han kyssede ham og lod langsom sin hånd tage fat i Gabriels hår mens den anden bevægede sig nedad... Han var kold og våd men ingen af de ting betød noget for lige nu var han i himmelen.

Gabriel nød at se Azraels udtryk ændre sig gennem hele hustouren. Det var ret sjovt at se hvor overrasket han blev, af at se det hele. Hele turen igennem var der dog et spørgsmål der blev ved med at irritere ham. Hvorfor havde han inviteret Azrael med hjem, hvad skulle der komme ud af det. Godt nok var Gabriel, Azraels mage, men det betød jo ikke at han behøvede at gøre alt det her for ham.
Tog han virkelig bare Azrael med hjem, af ren og skær godhed? Han kunne ikke rigtig finde ud af sig selv, det lignede ham ikke, ikke overfor fremmede.
Han sukkede tungt og kiggede på Azrael. Der havde været så mange tanker der før havde taget hans opmærksomhed, men når nu de var væk fra offentligheden, gav han sig selv lov til at se på Azrael, som den lækre fyr som han egentlig var, ugh! Det var så forkert af ham at sige, det var sådan en mærkelig følelse han fik.
Han rynkede dog sin næse lidt, da Azrael sagde at han havde noget af et beauty and the beast kink. Han vidste ikke rigtig hvordan det skulle forstås.. Var det fordi at uhyret havde et stort hus som ham? Han kiggede tilbage på Azrael, da han hurtigt ændrede det og Gabriel begyndte at grine, indtil at Azrael faldt i poolen og tog Gabriel med sig, ved at gribe ud efter ham.

Et overrasket gisp kom fra Gabriel, da han faldt ned i det kolde vand. Da han kom op tørrede han vandet væk fra sine øjne, så han kunne se igen og kiggede hen på Azrael. Han begyndte at grine igen og ryste på hovedet af ham. You are really clumsy aren't you sagde han og smilede.
Gabriels smil forsvandt dog da Azrael kom tættere på Gabriel, Gabriels hjerte begyndte at banke derudaf, hvad pokker skulle han gøre, når nu han var så tæt på. Han blev helt varm i kroppen af Azraels ord, han vidste ikke helt hvordan han skulle besvare det, om han kunne gøre hvad Azrael gerne ville..
Gabriel lod sine arme komme omkring Azraels liv og trak ham ind til sig, så deres kroppe var tættere på hinanden. Et blidt gisp kom fra Gabriel, da deres læber mødtes og Gabriel med det samme gengældte kysset, uden så meget at tænke over det.
Han kunne ikke rigtig styre sig længere, så han greb fadt om Azraels numse og løftede ham op, så Azrael kunne svinge sine ben omkring Gabriels liv.
Gabriel slap Azraels læber med et støn, han bevægede sine læber hen til Azraels højre øre og nappede blidt. If this is going to work, this gotta be between us only knurrede han og strammede sit greb om Azraels numse.

Azrael smilede da Gabriel greb fadt om Azraels numse og løftede ham op, så Azrael kunne svinge sine ben omkring Gabriels liv. Azrael gispede og pressede sin krop ind imod Gabriel, og roterede sine hofter mod ham * mmm, this is what i have being waiting for ever since this morning*. Han var så væk i de bevægelser han lavede og følelsen af Gabriels krop mod hans at han ikke, ikke lage mærke til Gabriel sagde noget til ham.  "If this is going to work, this gotta be between us only" knurrede han og strammede sit greb om Azraels numse. Azrael stønnede og nikkede sit hovede "Please...i cant wait any longer...im yours so please take me" klynkede han*oh god i sound like such a wanton whore*.

Azrael havde aldrig været en tålmodig mand, han kunne ikke vente et sekund længere, han tog fat i Gabriels hånd og hjalp ham op af vandet og tilbage til soveværelset, hans kinder var røde hans var vådt gennemsigtigt, hans hænder rystede da han førte Gabriel der ind. Da de kom der ind tog han en nervøs udånding og kiggede op på sin mage, hans hænder rystede stadig mens han begyndte at tage Gabriels tøj af, han begyndte langsomt og næsten usikkert at kysse hans overkrop og tage hans bryst i munden og lod sin tunge udforske hans krop. *oh fuck what am i doing he's my teach! this is so wrong! but good god this man is sex on legs* han lod sine hænder bevæge sig ned til Gabriels bukser.  Azrael kunne ikke stoppe med at rødme da han endig fik Gabriels bukser af, "no way in hell im bottoming for you, that thing will spilt me into..., sagde han, han kunne ikke huske at nogensinde havde været så nervøs. "I’m sorry if I’m not any good"mumlede han, og inden Gabriel kunne sige noget eller protesere tog han ham ind i sine varm våde mund.

*oh fuck, he big, mmmm i never ever wantede to have someone inside me this much, oh fuck he feels good...mmmm* han blev ved med at stønne og skabe små vibrationer med sin mund, han kiggede op og fik øjnkontakt med Gabriel * hmmm i wonder if...he would like it if i did this* hans hænder begyndte at lyse blå og små elektriske ladninger, begyndte at vibrere i hele Gabriels krop...

Azrael åbnede sine ege bukser og lod sin egen lyst tage over, han begyndte at gispe og ryste,Azrael trak sig brat af ham, tog en hurtig vejrtrækning  og kiggede op mens han brugte sine hænder på dem begge, "please be gentel, i...i..have ...never..." han stoppede sine bevægelser og hele hans ansigt blev tomat rødt * stop acting like a god damn virgin!* "please just look after me...and don't break my heart" sagde han, han havde aldrig følt sig så åben og sårbar før, "so please im yours so so make me yours"

Hvad pokker havde han gang i? Han var i en pool med en student, rørte ham på måder som han ikke burde og tænkte faktisk på at have sex med ham, uden at den tanke skræmte ham på nogen måde. Azrael ændrede ham helt, det var ikke fordi at Gabriel holdt sig til reglerne hele tiden, men Azrael kørte ham helt af sporet.
Havde han et problem med det? Egentlig ikke, eller i hvert fald ikke på det tidspunkt, måske om morgnen, når han vågner og ser Azrael ved siden af sig, helt nøgen..
Han sukkede mentalt af sig selv, han havde lyst til Azrael, hans krop var vild efter Azraels. De kendte ikke engang hinanden og de havde allerede disse følelser. Well, for Azrael kunne han forklare det med at det var mage båndet, men Gabriel kunne ikke forklare det på nogen naturlig måde, han havde bare disse stærke følelser for Azrael, som han kun kendte som fulderikken og studenten og måske også den lidt desperate, som Gabriel ikke havde noget imod.
You are going to be mine, all night long hviskede han med en dyb stemme og kiggede Azrael længselsfuldt i øjne.

Gabriel fulgte med Azrael, da han trak Gabriel tilbage til hans værelse. Et skævt smil fandt vej til Gabriels læber, han skulle til at have sex og selvom det ikke var alt for lang tid siden han havde haft det sidst, var han altid glad når han fik sex.
Gabriels sorte og blå øjne, hvilede på Azrael i rolig mag, imens han lod fyren tage hans tøj af. Hans hjerte bankede derud af, som han kunne mærke Azraels hud mod sin i korte træk, som han blev klædt af. Et blidt støn kom fra ham, undslap hans læber, da Azraels varme læber begyndte at kysse hans overkrop. Det var en fantastisk følelse, som gjorde ham helt varm i kroppen og fik hans hjerte til at gallopere som det aldrig havde gjort før.
Han kunne ikke lade være med at grine lidt, da Azrael så hans størrelse og var sikker på at han ville sprætte ham op. Han smilede blidt til Azrael og kyssede ham op af halsen, til hans læber. You are more than any good Azrael. And don't worry, I will make sure I don't split you in half sagde han og kyssede ham på næsen.
Han bed sig hårdt i læben og kom med endnu et støn, da Azrael tog Gabriel i munden. Det var en fantastisk pirren, han havde selvfølgelig fået blowjobs før, men når Azrael gjorde det, var det noget helt andet, følelsen var en hel anden, det var så meget bedre end alle de blowjobs han nogensinde i sit lange liv, havde haft.
Han kiggede ned på Azrael og fik et undrende udtryk, da blåt lys kom fra Azraels hånd og han pludselig fik denne viberende følelse gennem hele sin krop, som fik ham til at gispe i overraskelse, men også nydelse.
Det måtte være en af hans heksetricks... Han havde ikke været sammen med en heks før, dette ville blive en interessant nat for ham.
Gabriel overværede den tydelig tændte Azrael, der begyndte at åbne sine egne bukser og derefter lege både med sig selv, men også med Gabriel på samme tid. Åh det lille pus, måske skulle han hjælpe.
Han blev dog kort afbrudt, da Azrael bad ham om at være blid. Han smilede forsikrende til Azrael. I will be nothing but gentle towards you sagde han blidt og kyssede Azraels kind.
Gabriels hoved lagde sig lidt på skrå, da Azrael begyndte at tale om at Gabriel skulle passe på ham, ikke at ødelægge hans hjerte og han skulle gøre Azrael til sin. Det hele blev meget mere seriøst og Gabriel udtryk blev også mere seriøst.
I only just met you, but i already have these strong feelings for you, I don't know if its love yet, it's too early to tell, but I promise you, i won't break your heart, i will look after you and i will make you mine, as long as you promise me the same. Im your mate, i will never leave you behind, no matter what happens, because i don't want you to end up dead because of me svarede han. Hans øjne hvilede på Azraels ansigt, for at fange hvilket ansigtsudtryk der ville komme op først, efter det han lige havde sagt.

"I will be nothing but gentle towards you" sagde han blidt og kyssede Azraels kind. Azraels hjerne kortsluttede, det var ikke mere ene et kys på kinden, men hele Azraels krop rystede, det ene lille kys havde skubbede alle tanker og protester ud og Azrael var sikker på at han gjord det rigtige, han ville det her og Gabriel ville også have ham...han ville have ham... et lille genert smil kom over hans ansigt, nogen ville have ham..  

Azrael kunne mærke tåre forme sig i sine øjne * i don't deserve him...he truly is an angel...my angel*.
"Promise..." hans stemme lød lille og usikker som et barn i know you are right and it's to early and....i know what my feelings are...i can't help it...for more than 400 i closede myself off from feeling anything for anyone, but then i met you...you have unlocked something in me, and im scared... han vilede sin pande imod Gabriels bryst i promise you my angel, i am yours and you are mine...and i don't think i can live without you. Med de ord sagt skubede han Gabriel ned på sengen. Azrael landede oven på ham med et uskyldig blik i sine øjne, han var bange og spændt på samme tid, han skulle til at give Gabriel noget som han aldrig havde givet et andet levende væsen før...den eneste del af ham selv som ikke var blive taget af alle hans andre elsker. Gabriel ville være hans 'første'.

Han sank en klup i halsen "can i...i...."*stop this you are a grow ass man not a schoolboy...well i am a schoolboy...but....okay breath in and out focus...* "can i...give me a minut" han pustede ud og kiggede ned på den smukke mand under sig *stop asking and just take!*, Azrael var helt rød i hovedet og fik næsten helt lyst til at gemme sig, Gabriel var så smuk, stærk og maskulin, Azrael havde aldrig følt sig så lille og feminine før... "can i please ride...ride...y-y-you..." klynkede han mens han ubevist gned sin numse på Gabriels lem *mmmm he feels good, god i want him inside of me! fuck i just want him to fuck my brains out!*

Azrael blev ved med at rotere sine hofter og gispede da han mærkede den vokse under ham, han tog to af Gabriels fingere i sin mund og begyndte at sutte på dem og lege med sin tunge, hans bevægelser blev mere usynkroniserede, fuck de havde næsten ikke lavede noget, men Azrael var allerede tæt på, hvad havde Gabriel gjordt ved ham, han slap Gabriels fingere "mmmm ahh please, i want to come with you inside of me..." pev han og førte Gabriels hånd ned til sit stramme hul "you are going to be my first" agde han inden han langsomt førte Gabriels fingere ind

Azraels våde øjne, gjorde Gabriel helt blød i knæene. Azrael var alvorlig omkring dette, det rørte ham, det kunne tydeligvis ses. Hvordan kunne han sige nej til det ansigt, hvordan kunne han på nogen måde gå imod den fyr. Han kunne ikke finde det i sig, han havde nu også sagt at han ville gøre, som han ville have, men det ansigt fik ham bare til være endnu mere sikker på, at han gerne ville bruge meget mere tid sammen med Azrael, lære ham at kende, lære at holde af ham.
Gabriel lagde sine hænder på Azraels kinder og kiggede ham direkte ind i øjne, med et blik der holdt blidhed. Don't be scared, I won't hurt you, I will do anything to get this to work, you just have to mark me and then we will be eachothers sagde han smilende.
Dog ordet angel som kom fra Azrael, fik ham til at grine lidt og samtidigt se lidt undrende på Azrael. Han troede at Gabriel var en engel? Ah det kunne vel ikke være sandt? Han var godt nok halv engel, men det var tydeligt at han ikke var hel, så ville han være meget mere uskyldig og slet ikke så ond som han virkelig kunne blive.
Han lod Azrael skubbe ham ned at ligge i sengen, imens hans tanker stadig gik på at han blev kaldt engel, han var aldrig blevet kaldt en engel, siden han var midt imellem, blev han for det meste kaldt freak eller andre øgenavne, selv af dæmoner, tænke engang. You think im an angel? spurgte han nysgerrigt med at skævt smil. Han kunne godt lide at Azrael kaldte ham engel, han var naiv, han vidste ikke hvad Gabriel var, eller havde gjort, så han dømmede ham ikke ud fra hans race, men så Gabriel, som han nu valgte at se ham som, det føltes på en måde godt, det varmede.

Gabriel kiggede op på Azrael med et undrende blik, som det så ud til at Azrael prøvede at komme ud med noget, men som han tydeligvis havde problemer med. Gabriel ville ikke skubbe Azrael, han ville ikke presse ham, så han lod ham få ordene ud selv, uden at Gabriel hunsede på ham. De ville komme ud når han var klar til det.
Et smil formede sig, han ville ride ham, så tidligt? Gabriel troede han skulle være blid ved ham. Han kunne lide denne fyr. Han nikkede og greb fat om Azraels numse og gav den et klem. Oh yes my dear, you can ride me sagde han med et kækt smil.

Azraels rotering af sine hofter, fik Gabriels lem til at vokse sig større end det allerede havde. Det blev hårdere da Azrael tog Gabriels fingre i sin mund og suttede på dem. Et blidt støn kom fra Gabriel, ikke fordi at det gav den samme følelse, som fik Azraels mund var om hans lem, men fordi at tanken om Azraels varme læber som omringede hans lem, gjorde ham utrolig liderlig. Azraels stemme fik ham til at bide sig hårdt i læben. Han ville give Azrael hvad han ønskede.
Han væltede Azrael af sig og fik ham ned på alle fire, hvor han så placerede sine fingre mod hans hul og pressede dem ind lidt efter lidt, for at starte ud blidt, samtidig med at han førte sin hånd ned til Azraels lem og begyndte at spille ham af, for at hjælpe ham til resten af vejen.
Cum for me Azrael knurrede Gabriel med et skævt smil

*Oh my god did i just yelp!* Azrael gispede højt da Gabriel væltede Azrael af sig og fik ham ned på alle fire, hvor han så placerede sine fingre mod hans hul og pressede dem ind lidt efter lidt,*oh fuck it hurts! now i remember why i never ever was the bottom! but please dont stop! i think i might die if he does*. Azrael kunne ikke stoppe det lille skrig der undslap hans læber da Gabriel førte sin hånd ned til Azraels lem og begyndte at spille ham af, for at hjælpe ham til resten af vejen.

"Cum for me Azrael" knurrede Gabriel med et skævt smil, oh god dont stop, please more i need more! oh fuck i-i-i-im gonna oh fuck im gonna cum! råbte han mens han kom ud over sin mave og senge under sig, hele hans krop rystede og små blå lys dansede på hans hud, han kunne ikke stoppe med at ryste, det var som om han stadig kom.

To anwser you question...then yes...to me you are an angel...you came into my life when i needed you...you swooped me right of my feet before i knew what was happening...so even if you aren't one...then you are to me..my angel...my Gabriel sagde han klynkene og begyndte at langsomt at kravle over imod Gabriels skød.

Azrael  satte sig på hans skød og lage Gabriels hænder på sine hofter, mens Azrael langsomt begyndte at at han at føre Gabriel ind han kunne ikke stoppe det nervøse grin and to think that...i savde this part of myself for you...or well for my mate... han prøvede at holde smerten inden, men han kunne mærke hvordan det så småt begyndte at brænde og gøre ondt, men han ville ikke lade det vise, for så ville Gabriel måske stoppe ham.

Efterhånden som han blev udvidet forsvandt smerten og hankunne begynde at slappe lidt af, da Gabriel bundede ud rystede hele Azraels krop, han lage sine hænder om Gabriels hals og lænede sig forover og gav ham et forsigtigt kys, mens han lod sin krop vende sig til den nye følelse.

Han kiggede Gabriel i øjnene og begyndte langsomt at ride ham, han var stadig nervøs og ikke sikker på om det han gjord var rigtigt eller godt, han kunne ikke stop de små lyde af ubehag han udstøtte, han kiggede på Gabriel please take me, move... make me feel good...oh god please, im so nervos i dont evensagde han og gispede da Gabriel ramte noget inden i ham som fik ham til at se stjerne please dont ever stop...but please....i want you to...make....l..l...love...to me... sagde han og begyndte at være mere sikker i sine bevægelser.

Ugh, at høre Azraels skrig gav nærmest et elektriskt stød igennem Gabriels krop. Han ville have mere af Azrael, når nu han havde fået smag for ham, han kunne ikke slippe ham nu, på nogen måde, han ville ikke slippe fra Gabriel og han ville heller ikke ønske det, efter Gabriel var færdig med ham, den aften.
Han blev nok nød til at overnatte hos Gabriel, men ingen behøvede at vide det selvfølgelig.

Han nød hvad han kunne få Azrael til, hvordan han tiggede og bad Gabriel om ikke at stoppe med det han havde gang i. Han ville glædeligt forsætte hvad han havde gang i, da han til sidst kunne mærke en varm væske komme fra Azraels lem. Et tilfredst smil kom frem på Gabriels læber, da han kom. Han var ligeglad om det kom på sengetøjet, han ville bare skfite det efter, så de ikke sov i det. Så kunne han vaske det beskidte. Lige nu nød han bare hvad de havde gang i, det var langt fra slut, selvom Azrael havde kommet.
Han lyttede til hvad Azrael fortalte ham, hvordan han så ham som en engel, han ville ikke sige hvad hans rigtige race var, han ville ikke ødelægge Azraels syn på ham, det var ikke fordi at han gik rundt og fortalte alle om sin race, han holdt den tit for sig selv, indtil han kendte personen nok og stolede nok på dem, så han ville vente til at ham og Azrael havde fået et stærkere bånd.
Han kunne dog ikke lade være med at elske at blive kaldt en engel af denne mand, noget i ham vidste ikke om han nogensinde ville kunne fortælle ham sin rigtige race, i frygt for at han lod være med at kalde ham en engel.
Well, you are going to see what this angel can do tonight knurrede han og bed sig i læben, som han betragtede Azraels flotte krop, bevæge sig oven på hans skød. Han slikkede sig ubevidst om munden, den dæmoniske side havde så mange tanker om at spise denne lille sag foran sig.
Han greb fat om Azraels hofter, da hans hænder blev ført derhen. Hans greb viste en form for dominans, men stadig var det blidt, så det ikke gjorde ondt på Azrael.
Han skulle hive efter vejret, da hans lem blev ført op i Azrael, det føltes så godt, han kunne mærke at Azrael virkelig havde gemt sig til Gabriel, han var både beæret over det, men også ret overrasket, siden at han ikke så Azrael som en der troede på sin mage og deres kærlighed til hinanden, da han havde brugt det meste af dagen på at afvise ham.
Han smilede beroligende til Azrael, da han kun kunne forestille sig om hvor ondt det måtte gøre lige nu. Han kyssede Azrael blidt tilbage efterfulgt af et lille bid på halsen.
Jo længere Azrael gled om Gabriels lem, jo mere pres kunne Gabriel føle. Hans lem blev hårdere for hvert sekund og da Azrael begyndte at ride ham, kom der nydende støn fra ham.
Da Azrael bedte ham om at bevæge sig, ville han med glæde adlyde. What you desire, I shall give sagde han med et skævt smil, som han tog lidt hårdere fat i Azrael og fulgte hans bevægelser, hvor han løftede ham lidt højere og da han gled ned igen stødte han hårdere op i ham med et blidt støn.
Jo mere han gjorde dette, jo større blev presset, han kunne mærke hvordan det byggede sig op. Han var klar til at lade gå, men han prøvede at holde igen, for at der ville gå længere tid. Han tog om Azraels liv og løftede ham af sig og lagde ham ned på ryggen, hvor han tog fat i hans hofter og løftet hans numse fra sengen, hvor han så pressede sig ind igen, hvor han begyndte at bevæge sig.
Han valgte så at komme op i Azrael med et dybt støn. Da han vhavde tømmet sig selv, lagde han sig ned ved siden af Azrael med et gisp og et stort smil på læben. That was the best sex I have ever had and I have a feeling this evening just started sagde han og kiggede på Azrael.

De havde ikke fået noget mad og Gabriel var begyndt at blive sulten, han kunne stadig nå at lave mad til dem begge, før det ville være for sent til at spise. What do you say we make a bit untradittional date today, and let me make food for you and have some fancy wine, and you can stay over? spurgte han og strøg sine fingre gennem Azraels hår.