We walk and stick together until our last breath | Mariella

Hvad lavede han egentlig ude så langt ude på aften? Han burde være hjemme hos Atticus! Se en film, få noget mad, et eller andet, men i stedet for havde han bevæget sig ud? Han ville helt sikkert have noget at forklare når han kom hjem og han regnede stærkt med at Atticus sikkert ville blive sur på ham. Han gjorde det også ekstra svært for sig selv, når det nu kom til stykket, han kunne bare havde sagt at han blev lidt længere ude, men af en eller anden grund så gjorde han det ikke.
Han havde været sammen med Koda, sin ven. Det havde ikke gået særlig godt sidste gang han havde været hjemme hos Atticus og King, så King havde valgt at tage det ud af huset og hen på en bar.
Han ville ikke have at Atticus blev jaloux, så han havde ikke sagt det. Kigget i bagspejlet, så havde det ikke været godt. Hvorfor holdt han det hemmeligt, når han ikke havde noget at skjule, nu ville Atticus bare blive mistorisk.
Han sukkede tungt. Nu var han på vej hjem, han håbede bare at han ville få lov til at sove med det samme, uden at skulle forklare sig alt for meget. Måske skulle han bare gå igennem hans egen indgang? Han havde ikke brugt den i så lang tid, fordi at det var mere naturligt bare at komme ind af hoveddøren og gå direkte hen til Atticus.

Han gik lidt i sin egen verden, da han lige pludselig gik ind i en foran sig. En dyb vrissen kom fra personen, som fik King til at kigge op. Han stirrede direkte ind i øjne på en ret stor fyr, større end ham selv i hvert fald og meget mere trænet. Han så ikke alt for glad ud og han var smadder fuld, som blev afsløret af at han stank langt væk af alkohol. Meget stærk alkohol. King blev tør i halsen og han vidste ikke hvad han skulle sige.
Watch where you are going, faggot knurren fyren dybt og en ild startede i Kings øjne.
Han hade det ord, det var grimt og respektløst at smide efter folk.
Fuck you! råbte han bare af ham. King var selv lidt beruset, ikke meget, men nok til at han ikke tænkte ordentligt, som gjorde at han faktisk turde at ligge sig ud med en af fyrens størrelse.
Uden han kunne nå at reagere havde fyren planted en solid knytnæve, så han kunne høre knækket af sin næse. King var slet ikke kommet sig over det, før fyren havde taget fat i hans krave og presset ham op af den nærmeste kolde stenmur og hev en kniv frem fra sin lomme, som han pressede ind mod Kings strube med en grim snerren.
What did you just say to me?! råbte han King ind i hovedet.
Det gik lidt sort for ham, som han lige pludselig blev ædru og så situationen lidt bedre. Han havde fucket op og der var ingen måde på at han ville komme ud af situationen uden at blive snittet af den kniv, det var tydeligt at se i fyrens blik.

Det var en mærkelige følelse der pludselig ramte hende. Som om nogle minder forsvandt fra hendes hukommelse.. det var en nærmest brutal smerte i hendes hoved der fik hende til at synke lidt i knæene.
"Bloody hell.. King," mumlede hun irritereret og fik taget sig sammen til at tage sin motor cykel ind til Gaia. Selvfølgelig havde hun små stalket King en smule, han var hendes bedste ven udenfor hendes gruppe. Og nogle gange havde man bare brug for en udenfor alting. Og Mariella havde før hun rejste ikke ligefrem været den mest inkluderet i gruppen - hvilket var hendes egen skyld. Hun bandede for sig selv som hun kørte mod byen. Hun vidste Lion, Theo, Jamie og Reggie havde deres egen lille drenge aften ude. Det havde hun ikke tænkt sig at ødelægge. Så den her tog hun selv. Når hendes venner fra fremtiden ikke kom i problemer måtte dem fra nutiden vel, og hun havde gjort sig så umage for at holde sig ude af kontakt - men når idioten pillede ved sin egen historie.. så måtte hun jo træde ind.

Hun parkerede i gågaden og gik rundt. Kulden gjorde hende intet og vinden virkede til at vise hende vej.
"I don't know what he said, but I say get the fuck off him," råbte hun som hun gik imod dem. Hendes tilgang til vrede disse dage var hurtig og effektiv - men ude af kontrol. "I said get. The fuck away from him," tilføjede hun advarende og stoppede et par meter derfra. Hun tog en dyb indånding og brugte sin yin evner til at teleportere sig i en skygge form de sidste par meter der hen og greb mandens hånd hvor kniven var i. Han var overrasket, men ikke overrasket nok. Blodet i hans årer var dog menneskeligt, så da han nikkede hende en skalde var det ikke den værste hun havde fået. Hun trådte et skridt tilbage, og tog sig til sin nu flækkede læber.
"Is that the best you got?" Spurgte hun provokerende og slog armene ud til siden. Hun havde blod på tanden nu, men det var ikke ligefrem sikkert at det var en god ting. Hun var ved at komme på en kæk kommentar men holdt den tilbage som mennesket gik imod hende. Han stak kniven ud efter hende som var hun en dart skive og han var bare elendig til at ramme. Han stank af alkohol. Det gjorde også hans bevægelser det mere sløset, og hun fik fat i hans arm hvorefter hun vred den om til den kom med et knæk. Hun mærkede sine sirene træk snige sig frem, som lyden af hans hjerterymte syntes at stige og alt hun havde lyst til var egentlig at fortære manden foran hende.

Det var sjovt, fordi så snart en stemme skar igennem den intense atmosphere, kiggede begge fyre i retningen mod stemmen med et undrende blik, som om de spurgte "hvor vovede hun at forstyrre."
Selvom King nok burde være taknemlig for at en stoppede det hele, men hvorfor gjorde hun det? Han kneb øjne sammen for at se pigen bedre, for at se om han måske kendte hende fra et sted, siden hun ville ligge sig ud med fyren, hun var mindre end King og hvad han kunne se... også yngre. Men han kendte hende ikke, han havde heller ikke set hende på skolen, som nok ville være oplagt. Det gjorde ham lidt forvirret... men måske var hun bare en venlig sjæl?
King kom med et overrasket gisp og fyren kiggede bare forstenet, da pigen lige pludselig forsvandt i en røgsky og dukkede op lige ved dem og tog fat i fyrens arm.
Det så ud til at få fyren ud af sin trance og en irriteret knurren kom fra ham, som han nikkede hende en skalde og han trådte lidt tilbage fra King, som kom med et lettet suk og tog en dyb indånding, siden han næsten ikke havde trukket vejret jo.
Fyren vrissede af pigen da hun så ud til at have det alt for fint efter hvad han havde gjort. I will show you girl, you picked the wrong guy! råbte han og gik frem mod pigen og prøvede at stikke hende ned, han ramte dog ikke, som fík King til at grine lidt. Karma! Fandme så, så kunne han lærer det!
Hans grin var dog hurtigt over, da pigen pludselig fik fat i manden og vred hans arm om. Han skar ansigt da han kunne høre knækket og var ret overrasket over pigens styrke. Hun var klart ikke et menneske, hun var noget helt andet, som havde fanget Kings interesse.
Han rejste sig dog op, hans hoved og næse dunkede lidt, men det ville heale. Han gik hurtigt hen til pigen, som så ud til ikke at ville stoppe, men King syntes at fyren havde fået nok.
Han lagde en hånd forsigtigt på pigens skuldre og håbede på at hun ikke kunne finde på at lange ud efter ham. Hey, I think he has had enough now, leave him be sagde han tøvende.
Fyren var gået i knæ og jamrede, bedte hende om at stoppe, sikkert ekstremt flov over at være overrumplet af en pige som var en del mindre end ham selv.

Kings stemme syntes at slå igennem til hende, men den rungede dybt sammen med det mørke der var fulgt med efter hun var rejst tilbage i tiden. Det syntes kort at flimre for hendes øjne, og hånden på hendes skulder fik hende kort til at gispe. Hun trak sit ansigt tilbage til sig selv og så ned på manden før hun næsten kastede ham fra sig så han faldt til jorden.
"He was going to kill you. How can you just want to let him go?" hævede hun forvirret stemmen og så på King. Det var mærkeligt at se ham i øjnene uden at han genkendte hende. Ikke at blive genkendt var værre end ikke at kunne opsøge vedkommende. Mariella sank en klump før hun flyttede sit blik fra ham. Hun tog sig let til sin læbe.
"See now I have to explain this to my boyfriend," mumlede hun irriteret. Reggie ville kunne lugte hendes blod det sekund hun nærmerede sig ham, medmindre han drak nok sammen med drengene til at han først ville bemærke det når hun stod op. hun kunne allerede forstille sig at vågne op til et utilfreds blik.

/lidt kort sorry <3

King slappede lidt mere af da pigen så ud til at komme til sig selv igen og hun slap fyren, som bare faldt lidt sammen og lå og ømmede sig. King havde dog på ingen måde ondt af fyren, det var hans egen skyld! Hvad havde dog ikke sket hvis pigen ikke var kommet og reddet ham?
Han fortjente hvad han var blevet udsat for, men pigen behøvede ikke at gå så langt som at dræbe fyren. Det var alligevel ekstremt og hvor gammel var hun lige til overhovedet at ville overveje det?
Don't sink to his level forklarede han. King var ikke en aggressiv person, han havde aldrig slået nogen i sit liv og da slet ikke slået nogen ihjel, han ville heller ikke se det eller have at andre slog nogen ihjel. Især ikke når de havde hele deres liv foran dem stadig.
Han var stadig så forvirret over hvem hun mon var og hvad hendes grund til at rede ham var. Det var interessant og han ville ønske at han kunne takke hende flere hundred gange.
Da hun nævnte sin kæreste, tænkte King straks på Atticus. Der ville være en del flere spørgsmål når han kom hjem, men måske ville Atticus være mere bekymret end sur, det var da altid en dejlig forandring.
Who... What's your name? endte han så med at spørge hende. Det var måske lidt akavet at stå der på åben gade, med fyren liggende på asfalten bevidstløs pågrund af smerten i sin arm. Det føltes forkert, men han vidste ikke hvor de ellers skulle gå hen. På ingen måde ville de kunne komme ind på en bar, ikke med hende og der var ingen cafeér åbne.
Han sukkede tungt og kløede sig lidt i sit krøllede hår.
Thanks for saving me takkede han hende og tilbød hende et venligt smil.

(Helt fint <3)

Han sagde at hun ikke skulle synke til hans niveau, men hvad hvis hun allerede var dybere nede end det? Der var sket så mange ting, at nogle gange var det svært at finde ud af - om man skulle søge efter hvem man var eller om man i virkeligheden allerede var den person man egentlig burde være.
"Fine," sukkede hun og lagde armene overkors. Mariella rystede på hovedet i frustration over ikke bare at kunne have lidt kontrol over hendes liv mere. At rejse i tiden havde haft så mange dumme konsekvenser og ikke kun for hende - men for alle hun kendte.
"I'm Mariella, nice to meet you... ?" Hun lod som om hun ikke vidste hvad han hed. Mariella gav manden en albue i hovedet så han faldt bevidstløs til jorden. Derefter så hun på King igen med et smil.
"You can thank me by not dying," pointerede hun så med et skævt lille smil på læben. Det var rart at se ham igen, men mindre rart ikke bare kunne fortælle ham om at det gode som alt det lort der forgik i hendes liv lige nu - for der var en del.
"Do you want to go grab a beer somewhere? I could use a drink," indrømmede hun med et svagt suk.

King sukkede lettet ud, så hun var til at have med at gøre. Hvad lavede en ung pige overhovedet ude på dette tidspunkt?
Mariella? *well Mariella, you should go home...*
King, name's King sagde han med et smil. Han hævede et bryn da hun bare gav fyren en albue i hovedet. Han kunne vel bare få lov til at ligge der, eftersom han selv havde valgt at overfalde King. Han var selv uden om den behandling han fik! Selvom... King ikke vil have ham dræbt.
I will try my best sagde han med et let grin. Det var ikke fordi han kom ud for dette hver evig eneste dag, han plejede at være hjemme for det meste, han plejede at kunne slå fra sig egentlig, men denne gang havde han bare været mindre heldig.
A drink? How old are you? han vidste ikke hvorfor han lige begyndte at spørge om det, det lignede ham ikke, han plejede at være ligeglad, men alligevel kunne han ikke lade tanken gå, så han blev nød til at spørge. Hvor var hendes forældre mon? Burde hun ikke tage hjem, det var begyndt at blive sent?
Shouldn't you be home with your parents? spurgte han hende, ikke for at være flabet, mest bare af ren nysgerrighed.

Han spurgte hvor gammel hun var, hvilket fik hende til at rulle med øjnene.
"Old enough to not give a fuck," svarede hun og vippede hovedet en tak på skrå og kneb øjnene en anelse. Hvorfor skulle han pludselig nu til at være kedelig? Mariella sukkede, måske det var et tegn på hun ikke skulle blande tidslinjerne sammen.
"Why? Because fun happens at home? You were the one getting shitfaced and almost getting yourself killed? And you are trying to tell me about safety?" Mariella fnøs let og lagde armene overkors. Han kendte hende ikke endnu, og han var ikke endnu van til hendes lettere hårdere facade - så hun bebrejdede ham ikke for det. Det betød dog ikke at hendes brutal ærlige personlighed ikke skreg igennem hurtigere end hun kunne nå at tænke over det.
"Besides we are in Gaia, nothing is ever what it seems. So mind your questions, because I'm not going to answer them," pointerede hun med et lille hint af et skævt smil.

// out, vi har aftalt hvad der sker <3