I'm here to offer my help - Raziel

T: 13:43
S: Filips vejleder kontor
V: Solskind, men stadig en smule køligt.
P: @Raziel

Fuglene uden for vinduet fløjtede flittigt! Det var tydeligt at høre, eftersom at vinduet stod åbent. For selvom det ikke var helt sommer endnu, så var det alligevel godt nok vejr til at man kunne have vinduet stående åbent!
Kontoret var ikke stort, han overvejede nogle gange om han havde det mindste af alle kontore på skolen, men det gjorde ham nu ikke noget! Han kunne godt lide det! Det var hyggeligt.
Og der var rigeligt med plads for ham, der var plads til hans skrivebord, i en mørk brunlig træfarve, hans kontor stol, og 2 stole på den modsatte side af bordet. Op af den ene væg, stod en lille blå sofa, hvor man lige kunne sætte sig og slappe af.

Han sad lige nu, og gennemgik noget papir, om forskellige elever der var lidt problemer med enden fagligt eller personligt. Det var det hans arbejde gik ud på!
Han var vejlede og var der for at tale med eleverne enden hvis de selv ønskede det, eller hvis ledelsen mente at det var nødvendigt.

Ofte var der faglige ting han skulle snakke med de unge om, enden uddannelses retning eller måske ekstra hjælp.
Men hvis eleverne havde personlige problemer, mobning, hjemmelige problemer eller noget i den regning hjalp han også med det.

Lige nu sad han og ventede på en elev! En ung engel! så det her var et møde han selv havde arrangeret. Dog med hjælp fra Ledelsen! Han gjorde altid det her når han fandt frem til en ny engel på akademiet. Mest fordi, godt nok var han vejleder på skolen, men på selve jorden var han også vejleder men for engle.

Derfor ventede han nu på en elev - Raziel som han havde et møde med kl. 13:45.

Tøj: Noget meget afslappet.


Raziel var kun lige begyndt på Akademiet.. Han var kommet ind, som en af de ældre elever. Siden han ikke kunne være på hans gamle skole mere. Der-.. Var sket nogle ting, så nu var han blevet forflyttet her til Athena. Han boede i en lejlighed nede i byen, så derfor gik han altid op på skolen. Ikke han havde noget problem med det.

Dog-.. Var han nervøs, da han var blevet kontaktet til at komme ind til en samtale. Hvorfor lige det? Han havde gået på skolen en uge nu, ikke rigtigt blevet bemærket, hvilket faktisk passede ham meget fint. Han var en meget genert ung fyr.

Men her stod han så.. Og ventede uden for det kontor han skulle ind på. Han holdte hans taske over skulderen og så sig lidt omkring. De andre elever var allerede på vej til deres næste time. Raziel sukkede tungt, tjekkede klokken. Yup, tid.

Han gik over og bankede forsigtigt på døren, ventede lidt og åbnede derefter og gik inden for.

”Hej-.. Hr. Filip.. Ugh-..” Han lukkede døren lidt efter sig og trådte ind i rummet.

”Vi-.. Skulle snakke?” Smilte han lidt. Tydeligt han ikke vidste hvorfor han var blevet kaldt ind..

Filip så op da det bankede på døren, og han rejste sig med det samme Dennis gerne mand trådte ind. Han mødte manden med et varmt og roligt smil.
"Kald mig bare Filip" sagde han roligt som han gav Raziel hånden.
De fleste lærere lagde vægt på at de blev kaldt hr., Professor, eller andet. Men Filip gik meget op i at have en god kontakt med eleverne, desuden havde han ikke et efternavn.
Tja... Han havde vel ikke haft behov for at finde på et falsk efternavn. Hans fornavn var nemt nok, hans virkelige navn var Filipitiel såh.. Filip var meget nærliggende.

Han lavede en gestus med hånden mod den ene af stolene ved bordet.
"Sid ned" sagde han roligt som han selv tog plads i sin egen stol.
"Du undre dig sikkert over at jeg har arrangeret dette møde.. men jeg kan sige på forhånd, at du ikke har gjort noget forkert" sagde han roligt.
"Men først og fremmest Vil jeg gerne høre lidt om dig, hvordan har du det her?.. du er flyttet fra en anden skole kan jeg forstå?" Spurgte han roligt.

Han kom roligt ind i rummet og lukkede snart døren efter sig selv. Englen nikkede til manden og gik snart over for at sidde i stolen, hvor han satte hans taske på gulvet.

”Okay..” Sagde han blot, til det med navnet og lyttede derefter i stilhed, til hvad Filip ville sige.

”Ahh, godt nok.. Jeg blev lidt bekymret, må jeg indrømme.” Grinte han lidt.

”Ja, jeg kom hertil, for måske-.. En uge siden? Det går fint, jeg har endelig ikke noget at brokke mig over. Det er et dejligt sted, men dejlige mennesker og derfor-.. Ikke noget at kunne beklage sig over. Specielt fordi man nok ikke behøver at-.. Gemme sig nær så meget her.” Han trak svagt på hans skuldre, over den sidste kommentar.

Filip kunne ikke undgå at smile lidt da Raziel nævnte at han var blevet nervøs over at være blevet kaldt på kontoret. Han kom med et beroligende smil.
"bare roligt, der er ingen problemer" sagde han som han rettede sig lidt i sin stol, så han sad lidt mere afslappet mens Raziel forklarede.

Han smilede roligt. "jeg er glad for du allerede er faldet godt til!.. det er meget vigtigt" sagde han roligt. Han så ned på sine papier.
"jeg har lidt spørgsmål til dig hvis det er i orden" sagde han så og kiggede en smule op fra papirende der var tæmmelig sparsomme omkring Raziel's person.
"dette er kun ting der vil forblive mellem dig og mig, til nøds ledelsen, hvis det bliver aktuelt, men det satser vi selvfølgelig ikke på" sagde han med et roligt smil.

"jeg behøver ikke kigge i mine papier for at vide at du er en fuldblods engel" sagde han roligt, med et smil på læben. Han kunne mærke den slags, det var en del af det at være ærkeengel.
"Er du født her på jorden? Af engle forældre? eller er du skabt? Det har jeg svært ved at mærke" nævnte han så, som hans blik blev en kende mere studerende.

Filip kunne selv virke en kende.... overvælgende for andre væsner der enden havde en god lugtesans, eller som havde evnen til at kunne mærke hvad andre var. Selv mange ung engle kunne føle sig lidt... intimineret af hans aura. Det var ikke unormalt.

Liam kunne nemt mærke Filip var en magtfuld engel, derfor han selv sad meget tilbage i stolen og følte sig noget nervøs.. Specielt med hele denne situation. På et kontor, papir med få informationer om ham selv, Filip som magtfuld engel? Alle ville være meget utilpasse med dette. Han slugte en klump som sad i halsen på ham selv og så ned, da han hørte spørgsmålet.

”Jeg er født her på jorden, kan ikke helt huske hvornår. Tid for mig er altid en gåde..” Sagde han blot, hans forældre var her ikke mere, en ulykke var sket, for mange år siden, men Liam havde lidt glemt dem nu. Nok også mest for hans eget bedste, at gå med så stor en smerte, var ikke godt for folk, specielt ikke rene engle som ham selv.

Liam så derefter op på Filip igen, hans krystal blå øjne lyste lidt i sollyset, inde i kontoret. Liam havde hele denne.. Urørte og rene følelse omkring ham. Nok stadig jomfru, knap nok rørt og ingen skidt på sig. Den bedste version en engel kunne være. Det eneste om ham, var blot lidt denne.. Triste tilstand, han lidt havde. Han sagde ikke meget, holdte sig meget for sig selv og virkede til at gemme sig lidt væk.

Filip smilede roligt som Raziel snakkede om at han var født på jorden, men at han ikke kunne huske hvornår.
"tid for os udødelige er oftest meget svær at holde styr på!" sagde han roligt. Han foldede hænderne sammen foran sig.
"Nåh sig mig så.. har du findet dit godt til rette?.. Jeg mener, jeg kan se at du ikke bor her på akademiet, og eftersom du ikke længere har dine forældre såhh... Ja.. jeg vil bare sikre mig at du har en fast base! det er meget vigtigt" nævnte han som han begynde at bladre lidt i nogle papier.

Filip kiggede lidt på klokken "hold da op som tiden også flyver" grinte han lidt.
"nåh.. du må heller se at komme afsted så du kan få lidt mad inden næste time starter" sagde han med et varmt smil.
Han rejste sig fra stolen, og gik over til døren for at åbne den. Inden Razeil forlod rummet, gav Filip ham dog hånden "Og husk nu! Du kan altid komme til mig, med hvad end det skulle være! selv de små ting" sagde han med et varmt og kærligt smil.

Liam skulle lige til at svare ham, med hvor han boede. Dog blev han afbrudt, og følte sig endelig også glad nok for det. Han rejste sig, tog hans taske og stoppede ved døren, da Filip også gjorde.

Langsomt tog han hånden og nikkede svagt til Filip. Af en engel at være? Så var Liam af meget få ord og meget reserveret. Han havde en stor mur omkring sig og åbnede ikke rigtigt op for folk, så let. Det var der også en grund til, men ikke noget han snakkede om.

”Det skal jeg nok huske, mange tak.” Nikkede han blot, før han gik ud af døren igen og videre ned af gangen.