Remember me? - Izzy

Efter hun havde været hos politiet et antal gange for at finde ud af det med hendes familie, havde hun lært at... det faktisk slet ikke var hendes familie?
Hun havde været meldt savnet i 24 år, hun var blevet taget fra hendes mor Isabelle og hendes far Archie. Navne som aldrig var blevet nævnt for hende, navne som var totalt fremmede, men alligevel vækkede noget i hende. Familie betød alt for Alex, men hun havde fundet ud af at hun aldrig havde kendt hendes familie.
Hun havde brugt de sidste to dage, i hendes værelse på akademiet, på at græde og skrige hendes pack familie af helvede til. Hvad havde de bildt sig ind, de havde taget hende fra hendes rigtige familie og så vovede de på at spille hendes familie, vovede på at sige at deres familie var paradis.
Hun kunne slet ikke tro det og det gjorde så ondt inden i, at det var det der var sket.
Hun var dog klar til at opsøge dem, hendes rigtige familie. Hun vidste ikke hvad hun kiggede efter, om det var en familie eller om hun bare ville se hvad for nogle mennesker de var.
Hun havde allerede udtænkt en plan, hun var en journalist som havde spørgsmål til Isabelle om datteren der var blevet taget fra hende. Hun ville vide så meget om hendes mor, før hun afslørede det. Eller så længe hun selvfølgelig kunne holde masken, fordi hun følte hun kunne bryde sammen hvornår det skulle være.

Hun havde fået al information fra politiet om hvor hendes mor var, selvfølgelig lovligt, hun havde fortalt hvem hun var og de havde givet hende lov til at få den information.
Hun stod foran huset hvor hendes mor skulle befinde sig i, det var kæmpe stort i den dyrer del af byen. Havde hun virkelig sådan en rig familie, hvor hun havde levet i skoven hele hendes liv?
Hun rystede på hovedet og gik op til hoveddøren, hvor hun bankede rolig på. Hun tog en dyb indånding og forberedte sig på hvem end der skulle åbne døren.