You... Are here? - Izzy

Emne: You... Are here? - Izzy Man Jan 08, 2018 10:37 pm

Tid
Ud på aften
Sted
Skoven
Vejr
Overskyet, blæsende og koldt
Omgivelser
Skov omgivelser.
Påklædning
Outfit
_______________________________________

Til Den almægtige @Isabelle <3

Alessio var taget på en gå tur, efter en lang arbejdsdag. Han havde brug for noget luft, han havde brug for at komme væk fra så mange mennesker. Eller folk.. Der var så mange elever i de forskellige klasser, nogen gange var det svært at holde styr på, og hvis de ikke ville tie stille, måtte man råbe af dem, så meget at man til sidst fik ondt i hovedet af sin egen råben. Ugh, nogen gange undrede han sig over at han overhovedet forlod himlen, nogen gange ville han ønske at han bare kunne bruge resten af sine dage i himlen, som.. var rimlig lang tid, forevigt faktisk.
Han sukkede tungt og kiggede sig omkring, han var havnet i skoven, var han virkelig gået så langt? Tiden fløj afsted, når man bare gik i sine egne tanker, tsk.
Han havde slet ikke tøj på, til at være i skoven. Han havde stadig sit arbejdstøj på, det vil sige meget meget fint tøj, da han helst ville se professionel ud, når han var på arbejde, det var ret vigtigt for ham. Han havde dog ikke tænkt på at tage hjem først og klæde om, før han gik sig en tur.
Han sukkede tungt og kiggede ned på sit ur. Klokken var slået omkring 18:00. Han havde virkelig været ude i et stykke tid, det var på tide at han kom hjem, han skulle forberede sig til næste dag.
.. Tænk at dette arbejde skulle betyde sig meget for ham? Han gik virkelig meget op i det, som om han var et helt normalt menneske.. Han følte at han var ved at miste sin kontakt til hans far. Han hørte ikke til nede på jorden, forklædt som menneske. Tsk.
Han havde også fornyeligt fundet ud af at han havde en datter, Veronica, han havde slet ikke vidst noget om det, før hun dukkede op foran ham på skolen. Endnu et af hans små uheld på jorden.. Ikke at Veronica var en fejl, han kunne faktisk godt lide hende, men det havde aldrig været meningen at han skulle sove sammen med andre racer end sin egen. Alessio var meget striks på den måde.. Han sukkede tungt og kørte en hånd gennem sit let fugtige hår, på grund af fugtigheden i luften.
Han besluttede sig for at det var på tide at vende om, han var alligevel kommet et godt stykke ind i skoven.

Gæst

Påklædning

Det var noget tid siden at hun havde fundet sig selv igen, eller den sig selv - hun nu mente var hende. Hun havde fået flokken, og var kendt som den eneste kvindelige alfa. Det var instinkt der havde ramt hende det sekund hun var vågnet op og gået forvirret rundt. At passe på andre, og da den fjendtlige alfa havde udset hende som sin Luna og ville bide hende - havde hun alligevel formået at komme væk derfra og taget sig af nogle rouge og efterladte ulve - hun blev deres alfa. Men der manglede stadigvæk noget af hende, og savnet gjorde ondt i hendes hjerte - og hun hadede sig selv for ikke at kunne huske det. Så lige nu gik hun igennem skoven. Fortrudt hurtigt at hun ikke havde fået taget varmere tøj på, men hun havde som alle de andre dage brug for at tænke - og flokken accepterede det heldigvis. Det begyndte hurtigt at blæse op og hun mistede sin kasket - fantastisk. Isabelle mærkede noget. Hjertet sprang en tanke over og gjorde hende opmærksom. Der var nogle i nærheden, de gode sanser opfangede en hjertebanken. Let rynkede hun på brynet og gik imod lyden for at se om det var en fremmed eller en fjende for flokkens sikkerhed. De lettere røde alfa øjne glødede kort, men stoppede hurtigt. Let vippede hun hovedet let skævt på skrå. Der var noget bekendt bare at at se manden bagfra. Ryggen, håret der var noget. Først da han fik vendt siden til, synes hun at mærke et stød igennem sig - ikke at hun gav lyd fra sig. Billeder snurrede rundt foran hendes øjne, og hun tog fat i træet for at holde balancen. Det tog heldigvis ikke særlig lang tid før hun fik en på lystavlen hvem det var.
"Alessio?" Spurgte hun okay svagt, men hvis man genkendte hendes stemme kunne man næppe undgå at hører den. Hun holdt let om sig selv og trådte frem fra buskene. Hun så afventende på ham, måske tog hun fejl. Måske. Måske var hun stadigvæk i en af de utallige drømme, og det kunne være en måde at smide pinslerne ind under huden på hende. Lucifer havde fået hvad han ville, men hun havde taget det tilbage - og hævn ville hun have.

Emne: Sv: You... Are here? - Izzy Tors Jan 11, 2018 10:45 pm

Han stoppede med at gå og hans krop blev kold og stivnede, da han hørte en velkendt stemme, kalde hans navn. Stemmen var en som han ikke havde hørt i lang tid, men alligevel var den stadig så tydelig for ham, at han ligeså godt kunne havde haft hørt den dagen før.
Han trak vejret dybt og vendte sig om, til at se en kvinde komme frem fra buskende. Isabelle. Han kunne ikke tro sine egne øjne, det havde været så lang tid siden at han havde set hende sidst, han kunne slet ikke tro at hun var der, det var så uvirkeligt.
Han trådte, med langsomme skridt, hen mod hende. Han blev nød til at se hende tættere på, han blev nød til at føle hendes aura, at se ind i hendes øjne, og vide at det var hende. Men som han kom tættere på, var der noget galt, det var ikke den samme aura hun havde haft før, den var anderledes, hun var ingen engel længere? Men hun var heller ikke faldet, så havde det været en hel anden aura. Han så forvirret på hende, hvad var der sket? Hvad var hun blevet forvandlet til nu?
Han åbnede sin mund, adskildte sine kolde læber, men der kom ikke meget ud, han stod bare og prøvede at finde ud af hvad han skulle sige, men det eneste der kom ud var bare... Isabelle
Det måtte være hende, det kunne ikke være andet, selvom hun ikke havde den samme aura, så var det hende, han kunne føle det! Hvem ellers ville kende hans navn, som lignede hende.
Med det samme, trådte han de sidste skridt hen mod hende, så der næsten ikke var luft imellem dem, hvor han så omfavnede hende i et kram.
What... What happened, why is you aura not the same, why are you not an angel anymore? hans stemme var skælvende. Denne kvinde var den eneste der havde formået at få menneskelige følelser frem i ham, før havde han bare været en tom skald, en som ikke så følelser som andet end forhindringer for ham selv, og så kom hun og ændrede det hele. Indtil hun forsvandt og han var alene igen, som han havde været i starten, oppe i himlen. Denne kvinde var hans et og alt.

Gæst

Hjertet sprang en ekstra takt over da han nævnte hendes navn. Læberne begyndte at skælve som tårerne hobede sig op i hendes øjne. Han trådte helt hen til hende, og hun så ham i øjnene. Det var først da han begyndte at tale om hendes aura at tårerne faktisk gav sig lov til at falde ned. Hun havde været så alene, så forvirret. Og nu, nu gav alting mening og på samme måde slet ikke. Han svang armene omkring hendes krop, og der mærkede hun følelserne tage overhånd.
"I.. I was so lost.. and then there was a werewolf.. he bit me, wanted me as his luna.." startede hun stille ud, men gråden begyndte at komme over hendes stemmebånd, for alt hun egentlig ønskede var at smide sig i hans arme. Håbe på at det kunne gøre alting godt igen. Isabelle sank en klump. "Lucifer took me.. left me sleeping in a dreamworld, not knowing when it was real or not. I didn't think I was awake fully.. till now.." det var der hendes grønne øjne begyndt at flakke lidt rundt. Før havde hun jo ikke tænkt over hendes forvandling som en helt dårlig ting, hun havde sin flok og det - men nu fik alting pludselig en ny betydning. En ny begrænsning, hun kunne ikke komme tilbage til himlen. Lige meget hvad hun gjorde, ville hun være fanget på jordens overflade.
"He won.. Lucifer won.." hulkede hun lidt og kørte sine hænder henover sit ansigt, og videre henover sit hår. Hun brød helt sammen. verden fik nærmest under for hende, alting flakkede for hende og stormede forbi hendes blik.
"How long.." sagde hun så lidt efter og fik øjnene tilbage på ham; "how long have I been away?"

» Remember me? - Izzy