Can't really say I don't want trouble - Dean

Han lyttede interesseret på Mariella. Det virkede næsten for godt til at være sandt, at man kunne kontrollere andres følelser så nemt - men det var vel muligt idet følelser var meget flyvske. Ens manipulation afhang vel også af hvor stærk den andens psyke var. ”Yeah that sounds like a dangerous combination,” sagde han med et svagt smil. Det var ikke ligefrem de to man skulle komme skævt ind på. ”I’m sure,” sagde han. Han havde selv en rimelig kort lunte, men han var oftest også hurtigt over et vredesudbrud eller skænderi og han bar ikke nag, så hans følelser for en person ændrede sig hurtigt på den måde.
Han sendte hende et bredt smil, som hun sagde at hun havde brug for flere shots. Om hun ville åbne sig mere op efter det, var dog ikke til at vide. Folk reagerede meget forskelligt når de først fik alkohol indenbords. ”Either way your secrets are safe with me,” sagde han og lagde hånden på hjertet. Det hjalp oftest hvis man fortalte sine problemer eller følelser til en anden. ”Besides I’m basically a stranger so I won’t know who you’re talking about” forklarede han overbevisende, men han forstod ligeledes hvis hun ikke tog imod hans tilbud, om så det var nu eller senere. Han signalerede til bartenderen og bestilte endnu en øl.

”That’s nice. I lived in Ellison Avenue with my ex actually,” indrømmede han og synes egentlig det havde været et godt sted at bo, taget omstændighederne i betragtning. ”Yeah. I would only understand if it can be compared to a werewolf pack” han sendte hende et skævt smil. Det var alt han kendte til, men mon ikke en bande var meget lig en pack i forhold til hvordan man behandlede hinanden? Det var vel også en slags familie, hvor man prioriterede det fælles bedste fremfor individets.

Hun virkede ikke ligefrem til at tro på ægte kærlighed. Det mindste Dean kunne gøre var at dele ud af sin egen erfaring. ”That’s the risk you’ve gotta take to learn about love and wait for your one and only” han havde selv udelukkende fået en bedre idé om hvad kærlighed var igennem årene. Primært igennem hans toårige forhold. Hvis det ikke var for hans ekskæreste, ville han ikke have lært hvordan det føltes at give slip. ”Even though a broken heart hurts like hell, I believe that though you’ll never forget, you’ll still be able to love again,” sagde han og vidste fra sig selv hvor kompliceret kærligheden kunne være. ”If your brother gets even just a few months or years of pure happiness, isn’t that what’s important?” Om så han fik sit hjerte knust, ville det udelukkende gøre stærkere og forstå kærligheden bedre. ”Time passes, people change and the hurt fades.. It’s best not to worry about what could happen and instead live in the moment” livet ville fortsætte og ændre sig lige meget hvad. Han drak en slurk af sin øl og vendte blikket fra Mariella og ud på dansegulvet. Han antog at hun ikke selv havde oplevet den slags kærlighed endnu, for så ville hun vide at man ikke tænkte særlig logisk og da slet ikke på tanken om at den anden person ville knuse ens hjerte.

Fremmed eller ej, hun ville ikke bare tale om Jeremy højt. Chancen for han fandt ud af det var minimal men den var der, og hun orkede ikke endnu et skænderi med ham. Så som snakken flyttede over på Ellison Avenue, var hun lettere taknemlig. Mariella bemærkede ordet eks, sikkert den samme eks som havde været ham utro.
"I don't get why she cheated on you. You seem like an amazing person, clearly she was messed up," kommenterede hun uden rigtig at tænke over sine ord. "I don't get it," tilføjede hun og trak let på skulderen. Nogle gange var personer mærkelige, hendes bror var en af dem. Lion kunne ikke finde rundt i sine egne følelser, så han løb længere væk fra dem end Mariella sommetider gjorde. En tvillingeting? Måske.
"I guess you can compare it to a pack," tilføjede hun eftertænksomt. Mariella havde nu aldrig stået og sammenlignet en varulve flok og Serpents før - men det gav mening på en eller anden vis.

Mariella tog en dyb indånding og lyttede til hvad han sagde omkring kærlighed. Det var ikke just fordi hun havde de bedste erfaringer i ærmet. Det gav mening hvad han sagde, at lidt glæde var bedre end ingen. Hun trak på et eftertænksomt ansigt.
"Maybe its because I see things other people don't," sukkede hun stille og tog en slurk af sin øl. "I see the strings, they look so thin like - one cut and they are broken," tilføjede hun stille. Mariella så på ham.
"So even when she broke your heart.. you believe there is someone out there just waiting for you? Would you be able to open your heart to that person?" hun rystede på hovedet af sine tanker lige nu og bundede blot sin øl.
"I'm sorry to fill you up with my mess," pointerede hun derefter. "Wanna dance?" Spurgte hun efterfølgende som han så mod dansegulvet. Hun rejste sig op og rakte sin hånd ud til ham.
"Come on, dance with me."

Det næste hun sagde fik ham til at trække op i mundvigene. Han havde ikke lavet andet end at bebrejde sig selv for hendes utroskab. ”It means a lot to hear you say that,” sagde han som kommentar til hendes ord. Det betød mere end hun anede. ”You deserve better as well,” sagde han og så ind i hendes øjne. På den korte tid han havde været sammen med hende, vidste han at hun ikke var så slem som først antaget.

Han nikkede til at det kunne minde om en pack, som han lagde albuerne på baren bag ham og lænede sig tilbage.
Alkoholen havde allerede en indvirkning på varulven, hvilket nok også havde gjort ham mere snakkesalig og filosofisk. ”That makes sense,” sagde han og vendte blikket ud mod folkemængden. Det måtte være mærkeligt at kunne se relationerne imellem folk og han var sikker på hun havde set mange forhold ændre sig. ”Yes,” sagde han utvivlsomt. ”It might sound stupid but I believe in destiny,” indrømmede han, som han atter vendte de brune øjne mod Mariella. ”And believe it or not. A broken heart is not the worst thing I’ve had to endure” et sørgmodigt udtryk kom til syne på hans ansigt. “Feelings are complicated anyways,” sagde han som han slog tankerne hen. Han ville ikke tænke på dette nu. Han bestilte et nyt shot, som han hurtigt bundede. Han havde brug for at glemme smerten for en stund. Mariella behøvede ikke at sige undskyld, da han trods alt selv havde spurgt ind til det, men det var nok meget godt at ændre samtaleemnet. Han var her trods alt for at få en sjov aften, og kunne ikke være mere ligeglad med skoledagen i morgen.
Han tog imod sirenens hånd og trådte ud på dansegulvet med hende. ”Isn’t your boyfriend gonna kill me if he sees us?” spurgte han som han bevægede sine hænder omkring hendes krop og pressede hende tættere på sig, blot for at pointere hvad han mente. Derefter slap han grebet om hende og begyndte at bevæge sin krop til musikken, mens han sang med på de sange han kendte og kunne ikke lade vær med at smile bredt til Mariella.

Hun ville ikke spørge, hvis han ikke ville snakke om det. Desuden de skulle have det sjovt, og her havde hun bragt en negativ stemning med sig. Men han havde ret følelser var komplicerede, og det var sikkert derfor hun altid tog benene på nakken og løb fra dem. Men at tro på noget var langtfra dumt, hun ville ønske hun kunne finde sindsro nok til at tro på noget.
De kom ud på dansegulvet, hun flyttede blikket over mod Dean som han spurgte om hendes kæreste ikke ville slå ham ihjel. Hun skulle til at svare, da hun mærkede hans hænder omkring hendes liv liv. Kort glemte hun at trække vejret, men fandt sig selv igen. Der var mange ting hun kunne sige til den kommentar, og ingen af dem var lige frem passende.
"No. I promised I would protect you, didn't I?" Spurgte hun og gav ham et skævt smil kort før han slap grebet om hende. Mariella var datter af to professionelle og yderst passioneret dansere, og det kunne ses som hun bevægede sig til de takter musikken spillede på. Det var et af hendes rette elementer at bevæge sig i. Hun var opvokset med musik, og forgudede det ganske simpelt. Mariella sang med på en del af sangene, men ikke noget som havde effekt af hun var sirene - som hun havde sagt, det var hun i kontrol over. Hun virkede gladere nu, mere livlig - om det var alkoholen i hendes system var ikke til at sige - men det hjalp i hvert fald!  

//Lidt kort.. im sorry!