Can you give me a Job? - Sean

En privat kvinde? Den var ny? Han smilede og sukkede da hun fjernede hans hænder. Han kørte en hånd igennem håret igen. Han ville aldrig forstå kvinder, aldrig nogensinde. Det var nokogså derfor han aldrig havde haft et forhold, han havde aldrig kunne finde ud af at holde det og han arbejde betød for meget. " ja lad os komme igang" sagde han og fulde hende op og lukkede lemmen.

" jeg går ud fra du kan kasse arbejdet, osv. Drinks, servering.." Sagde og tænkte tingene igennem." Har du nogen spørgsmål ?" Spurgte han og så på hende. Han ville ikke for tæt på hende så han gik hen i den anden ende af baren og tog sin sorte tæt siddende vest på og rettede på håret. Han viste han var gået for langt da han rørte hende, men han kunne mærke der var noget der plagede hende som han aldrig ville få at vide. Det var sikkert familie . Alle havde den der sørgelige historie fra da deres fortid før de blev til noget andet ind de var født som. Han havde selv en, men ville ikke tænke på det nu, ikke så lang tid efter. Det var fortid. Han skulle leve i nuet fokus på arbejder og på at blive en bedre person... Han burde virkelig slå sig ned ... 200 års arbejde .. Det var ved at være rutine. Han sukkede kort. Måske skulle han prøve online dateting ???

Hun smilede bare til ham da de var kommet op. Det var egentlig ikke fordi han var kommet fysisk for tæt på. Men det var nærmere det spørgsmål han havde stillet. Og hun vidst også at det var sødt ment. Og hun var også utrolig beæret over han over havde set det.
Men hun talte ikke om sin fortid. Det var et overstået kapitel som hun egentlig bare ønskede blev slettet.

Hun så på ham da han spurgte om hun kunne kasse arbejdet og hun nikkede. Hun smilede da han spurgte om hun havde nogle spørgsmål "nej jeg tror jeg har det hele" sagde hun med et smil.
Hun lagde mærke til hans pudselig fraværelse, og det så ud til at han grublede over et eller andet. Hun gik over til ham. Hun stillede sig foran ham, og rettede hans skjorte krage der sad skævt mens hun smilede til ham. "pas på med et gruble så meget!.. det giver rynker" drillede hun lidt inden hun tog de raserende drinks de havde stående og fik fjernet dem så de ikke stod i vejen når de skulle til at lave noget.

Sean nikkede til hun havde styr på alt, det blev en nem oplærering af hende, men for at være på den sikre side ville han gå med rundt de første par runder så hun fik rutinen. Han løftede overrasket det ene øjenbryn da hun kom hen til ham og rettede på han krave. Det var der aldrig nogen der havde gjort før, men det var en venlig gestus af hende og han følte en god og behagelig tryghed ved hende så han lod hende gøre det. "Jeg takker" grinede han og smilede og nussede hendes kind som tak.
Han grinte lidt over det hun sagde og rystede på hovedet.
" den havde jeg ikke hørt før, det kunne være jeg skulle prøve at stoppe med et så" sagde han og begynde at tørre bordet af. Han beundres hendes måde bare at gå i gang med ting uden at spørger efter ordre men vare så rundt efter hvad hun skulle gøre.

Selvtænkene medarbejde var de bedste."jeg går den første rundet med dig hvis det er okay" sagde han da han kiggede mod døren hvor et ungt bare kom ind. " bare så du kommer i rutine."
Han tog to menuer frem " hr. Og fru. Winter velkommen, det sædvanlige bord? " spurgte han dem og gik hen og tog i mod den smukke blonde kvindes hvide gigantiske dyre pels.
"Ja hvis de vil være så venlig Walter" sagde den mørk håret unge mand.
Han smilede venligt til parret og vinkede Rosalina med.

Han gik ind til bordet ved et af de gigantiske vinduer, og trak stolen ud for kvinden og skubbede hende ind til bordet. Han lagde elegant menuerne på bordet og smilede " min nye medarbejde vil tage i mod jeres bestilling i mens jeg hænger jeres jakker på plads" sagde han og kiggede på Rosallina format være sikker på hun var okay.

Hun grinte lidt da han sagde at han ville prøve at stoppe med det. Som om den mand ville få rynker af at gruble! Og som om han stadig ikke ville se fantastisk ud med et par rynker! *ROSA!! STOP SÅ!* tænkte hun for sig selv. Man kunne da ikke tænke sådan om sin kommende chef.
Hun nikkede til det han sagde med at gå den første runde med hende. "Det ville jeg være meget glad for" sagde hun med et smil.

Hun gik med ham, og fulgte nøje med i hvad han gjorde, og hvordan han gjorde det. Hmm han havde virkelig sans for det. Og man kunne se at gæsterne var utrolig vilde med hans betjening. Hun håbede bare at hun kunne klare at få dem til at føle sig så godt tilpas.
Da han nævnte at hun skulle tage sig af deres bestillinger. Smilede hun bare høfligt til dem.
Hun var meget smilende og utrolig høflig når hun talte til dem.
Og det virkede da til at hun gjorde det godt nok, for hun fik da et smil med på vejen da hun gik. Men det var også tydeligt at se på den måde hun agerede på at hun var meget vandt til det. Og at hun vidste præcis hvordan man talte til disse mennesker.

Hun tog imod bstillingen, og sende et blik mod Sean, hun skulle jo lige vide hvor bestillingen skulle hen, om de havde et sted hun skulle hænge den, eller bare gå direkte i køkkenet.

Sean hængte jakkerne i garderoben og to numrene med tilbage til bordet kunderne virkede glade og tilfredse, så det ville sige hun havde gjort det godt. " vi kommer med drinksende om lidt" sagde han smilende og guide hende til køkkenet. " super flot klaret, de virkede tilfreds med din service. " roste han og kiggede på hende. han åbnede døren for hende og trådte selv ind bagefter hvor han pegede på et langt guldstativ med små klemmer på hvor der stod hvert enkelt bord nummer på så folk var klar over hvem der skulle have hvad. " du tager bestilling og hænger den om der, drikkevarene skal du ikke rive af dem laver vi nemlig selv. " sagde han og smilede.

Han gik med hurtige skridt tilbage til baren, hvor der allerede stod mange folk der ventede på bord. "hvis jeg nu laver drinks så viser du folk til bords? det virker nemlig som om du har styr på det? " han tog en bog frem til hende hvor alle bord bestillingerne stod på. " her står der hvem der skal have hvad, dem der er markeret med rødt er stamkunder og vil have det samme bord som de altid har. ellers hvis der det er skrevet med sort sætter du dem der hvor der plads. forstår du?" sagde han og tog shakeren frem.

der ville blive travlt, men ud fra den måde hun arbejdede på var han ikke i tvivl om hun kunne klare det. dog ville han holde øje med hende hele tiden hvis hun røg i problemer, som man til tider gjord ved de besværlige kunder.

Hun smilede over hans ros. Det var nu dejligt at han var tilfreds. Hun fulgte med ham, og så hvor han satte dem og nikkede til det han fortalte. Det var nu meget godt hun lige havde ham med.

Hun blev en anelse overrasket over hvor mange er allerede stod og ventede på bord. Hun nikkede til det han sagde, og så på bogen. Det var da dejligt overskueligt. Hun smilede bare til ham "den klare jeg" sagde hun og hilste derefter på de første gæster der var en familie. Hun tog imod deres jakker, og viste dem til et bord.
Det var tydeligt at hun var god til det med at smaltalke, men stadig på den behagile måde. Hun hjalp dem til bords og lagde nogle menu kort foran dem "Jeg hænger lige jakkerne over og så kommer jeg og tager imod jeres bestilling" sagde hun roligt.
Det var tydeligt at så snart hun ikke havde gæster med sig, var hun ufattelig hurtig selv i disse hæle.

Der fik faktisk ikke længe før alle i køen havde fået plads og de fleste også deres drikkelse og fået bestilt.
Hun tog imod den sidste bestilling, og satte den ud. Hun kom op i baren og skulle have noget drikkelse med til de fleste af bordene hvilket var på 2 bakker. Hun satte den ene bakke op på håndfladen og den anden på samme arm, og gik så ellers rundt og gav folk deres drikkelse. Noget de fleste af gæsterne blev forbløffet over, og det gav også anliggende til en hyggelig kort sludder.

Sean gik lidt rundt og hyggede snakkede serverede lidt vin hist og her, dog stadig med et øje på hende. Hun var fantastisk! aldrig havde han haft så dygtig en tjener, hun kunne sine ting, og hun kunne få kunderne til at smile. Han havde modtaget den en rose efter den anden fra han kunder, det var helt overvældende.

Han gik og op til bare i det hun gik fra den med bakker balancerende. imponerende, godt tilfreds lænede han sig op af baren pudsede nogle glas og nød synet af hende. det var en fornøjelse at have hende som medarbejder. han mixede en hurtig drink uden alkohol, men med lemon saft og saft fra nogle friske bær så de stod klar til når hun kom tilbage. Det skulle fejres, og der var en pæn god pause i mens folk spiste, så der var tid til at køle af.

Han stod lidt og nød synet af sine glade kunder, det frembragte en dejlig følelse af glæde. men fylde ikke hans hul i hjertet. der manglede noget i han liv, men han var ikke sikker på hvad. han tog den kolde drink op til læberne og nød den kølige friske smage der fyldte hans mund i glæde. Det var en god aften, og den kunne ikke blive bedre.

Hun kunne faktisk ikke lade være med at syntes at det var sjovt. Jo det var hårdt, og der var travlt, men hun havde jo allerede sagt at hun var god under pressede situationer.
Hun modtog meget ros fra gæsterne, og det var næsten så hun rødmede.

Da hun var færdig, kom hun op til baren igen og satte de 2 tomme bakker fra sig. Hun så på ham med et lille grin. "Hold da op! Det du sagde med at der var tryk på det passede da meget godt" grinte hun lidt. Hun stillede sig så hun stadig kunne hold nogle lunde øje med gæsterne og hvis der skulle komme nogle ind.
Hun så på ham "Det er sjovt, for selvom der var lidt travlt, så har jeg det som om du tænker at dette er en stille aften?" grinte hun lidt. Hun havde det på fornemmelsen. At dette blot var en normal aften, og at det nogle gange var meget værre.

Men hun syntes nu det var gået meget godt. Heldigt for skulle der meget til før hun følte sig svedig. Ellers havde hun da været det nu.

Sean klappede da hun kom op til baren " bravo! bravo! Smukt og vidunderlig stykke arbejde." sagde han og rakte hende glasset og smilede.
han begynde at grine da hun nævnte at det virkede som en rolig aften for ham, og der måtte han nok give hende ret. der plejede at være mere tryk på men det var mest i weekender og fredagen ferie osv.
" der må jeg desværre give dem ret, det er en meget rolig aften. Men det glæder mig at du kan lide det, så bliver det endnu sjovere når kommer mere pres på " sagde han og blinkede til hende. " men når du nu er så dygtig til det her kan jeg da smutte i køkkenet lidt? " han var sikker på hun kunne klare alt selv, så behøvede han kunne og lave mad og hygge med det.
bare lige indtil det blev fyrer aften?
"skål forresten " han bundende kort glasset og rettede på sit hår og smilede. "tre timer mere og der er fyrer aften. " Sagde han inden han smuttede mod køkkenet.

Et bredt smil bredte sig da han sagde brave og klappede. Hun så på ham "jeg sagde jo at jeg ville blive din bedste tjener" grinte hun lidt. Men hun havde jo ment det.
Da han sagde at dette var en stille aften smilede hun blot. tja hvad pokker dette kunne da bleve et mega fedt arbejde. Hun tog en tår af det han havde blandet til dem, og nød det virkelig.
Det var rart endelig at få noget at drikke.

Hun så på ham da han nævnte at han kunne smutte i køkkenet. Hun smilede bare. "bare rolig jeg klare den her ude boss" grinte hun lidt. Hun kunne ikke lade vær med at smile. Det gav næsten et form for kik det her, at alle var så tilfredse.
Hun skålede med ham, og smilede da han sagde at der kun var 3 timer igen. Det var jo ingenting.

Da han var gået stod hun lidt, huskede at gå rundt og tjekke om folk manglede noget, hælde lidt vin op hist og her. Og da folk begynde at skulle have dessert, tog hun imod og hang dem ud i køkkenet "det er de sidste drenge!.. i gør det sku godt" Sagde hun med en utrolig charmerende stemme, der fik alle fyrene der ude til at svare i kor og smile.
Hun sende lige Sean et blink inden hun gik ud i resturanten igen. Og sørgede for de gæster der gerne ville have vin til deres dessert.
Hun kom ud og hentede desserter lidt efter lidt, og havde igen armen fyldt med tallerkener.

Sean, smilede tilfreds af hende og så sig en enkelt gang over skulderen før han åbnede døren ind til køkkenet hvor han to forklæde på og klappede tilfreds i hænderne. " skal vi få sat fart i køkkenet mine herre?! " råbte han glad og begyndte at gøre klare til desserterne: han kunne de fleste uden ad og begynde derfor at sætte gang i forberedelserne.

Da Rosallina kom ind med den sidste omgang og fik alle fyrene til nærmeste at hyle af glædede, begyndte han at grine, hun var vidunderlig, det var en stor fornøjelse at arbejde med hende, og det var han vist ikke den eneste der mente. Det blev næsten som at være i folkeskole igen blandt mændene der bare ikke kunne holde deres sjoflevitser tilbage. Han smilede til hende og så hende i øjne inden hun smuttede ud igen inden hun smuttede ud igen med de sidste retter.

"så det oprydning drenge tjep tjep!! " sagde han og fik hurtigt rengjort og gjort klar til lukning.
Da alt var ren gjort, gik han op til baren hvor han smid sit forklæde. " klar til at smutte?? " spurgte og lænede sig op at baren.

Hun havde nu altid haft det godt med fyre, og havde nemt ved at snakke og pjatte med dem. Rasten af aften forløb fint, der var endda nogle gæster der lagde drikkepenge.
Hun gik rundt og ryttede brodene efterhånde som hun havde sagt farvel til gæsterne og fulgt dem ud.

Hun gik lidt for sig selv, og nynnede mens hun fik ryttet op i baren. Hun så mod ham da han kom ud og spurgte om hun var klar til at smutter. "jeg skal bare lige op og skifte" Sagde hun med et smil. Hun lagde drikkepengene på bardisken inden hun gik op. "her er drikkepengene for i aften!" sagde hun roligt.

Hun gik op og begynde at klæde om. Hun kunne godt fornemme lidt at det var længe siden at hun havde randt sådan rundt. Men det havde været sjovt og hyggeligt.
Efter lidt kom hun ned til ham igen. " så er jeg klar" Sagde hun med en glad stemme.

Sean smilede da han så det flotte stykke arbejde hun havde lavet med at få alt gjort rent. Der var ikke en plet at finde. " behold pengene, du fortjener dem. " sagde han og smilede. Han kiggede aftens indtjening igennem indtil hun kom tilbage.

" så lad os smutte hjem til mig, jeg går udfra du er sulten så vi kan få noget at spise i mens vi gennemgår de forskellige drinks?" sagde han og holde døren for hende.
Det var koldt udenfor og det sneede, og det blæste en smule.
Han frygtede lidt en snestorm, men så burde det have været sagt i nyhederne? så han måtte krydse fingre for det ikke blev værre.
Han lukkede jakke lidt tætter om sig og ventede på han kunne få lov til at låse af efter aftens arbejde.
" du klarede forresten utroligt flot, jeg har aldrig haft en så god en tjener? Hvis det er din standart ligge du til forfremmelse indefor et år." sagde han og grinte.

Hun havde lavet nogle fremskridt som han aldrig havde set nogen andre gør, hun lignede ham så meget på det punkt, lærenem, ambitiøs, og et geni af højest grad.
Det var vidunderligt, og hun var en mulig fremtidige forretnings partner??

Hun smilede da han sagde at hun måtte beholde drikkepengene. Det havde hun nu også været væn til på caffen, men det havde jo heller ikke været samme summer der var tale om.
Hun nikkede til det han sagde da hun kom ned. Selvom hun jo ikke spiste det han måske troede. Hun kunne godt spise menneskemad, men det smagte ikke særlig godt for hende. For det meste fik hun kvalme.
Hun fulgte med ham ud, og blev overrasket over vejret. Hmm det var godt nok meget sne. Hun vippede kraven på hendes jakke lidt op, og smilede til ham "hold da op! pas nu på, før de ved af det så sidder jeg i deres stol" drillede hun lidt.

Hun gik med om til hans bil og så på ham. "nu er de sikker på det ikke er til besvær? jeg mener.. jeg vil nødig tage deres tid" sagde hun med et forsigtigt smil

Sean brød ud i grin da hun drillede ham, hun var dejlig bedårende, og havde skarp tunge. Uden tvivl, men han var nu ikke så bekymret, hvis hun skulle tage hans plads skulle hun slå ham ihjel først.
"jamen dog, bør jeg frygte at de vil tage den stol fra mig?" spurgte han og løftede øjnebrynet lidt. Hun var sq en smuk unge kvinde, det måtte han indrømme. den måde sneen faldt på hende gjord hun speciel. ikke sådan på den dårlig måde men det fik hende til at stråle lidt.

" om de er til besvær? aldrig, jeg har intet at tage mig til, så at arbejde lidt ekstra gør intet" grinte han. " de er vampyr ikke? " spurgte han og smilede. "Jeg kom jo til at tænke på de ikke spiser normalt mad? men har jeg jo speciellerettet special lavet til vampyrer? de kommer jo også til resturanten en gang i mellem? ville bare vide hvad de fortrak?"
Han havde arbejdet på at lave retter til alle racer så der var plads til alle på hans resturanten, det var også en af de ting han var kendt for. Det fik også de fleste til at føle sig menneskelige igen, for maden lignede meget det normale mad, men med lidt farve og kreativitet, kunne blod komme til at ligne den mest delikate salat, eller is-dessert alt efter hvad vedkommende ønskede.

Hun kunne ikke undgå at blive overrasket over at han spurgte om hun var vampyr. Hun havde ikke troet at han havde set det.
Hun sank en klump. "uhm.. jeg.. ja det er jeg.. Jeg troede jeg havde været bedre til at skjule det" sagde hun og bed sig lidt i læben.

Hun blev dog overrasket over at høre at han spurgte hvad hun kunne tænke sig. "uhm... jeg er det man kalder... vegetar... jeg drikker kun bod fra dyr" sagde hun og så på ham. Hun vidste godt at det kunne lyde mærkeligt, og det var virkelig få vampyre der levede på den måde.

Hun førte en hånd om bag hovedet og tog spændet ud så det røde hår fik lov til at hænge løst, og bevæge sig i vinden. "så længe det er fra et dyr, så er jeg åben for det hele..." grinte hun lidt.
Det var nu meget rart at han vidste det i stedet for at hun skulle gå og lade som om

Han grinte lidt da det åbenbart kom bag på hende at han havde gættet det. " jeg er selv engel, jeg kan mærke hvis der andre væsner til stede. " sagde han og smilede. Vampyr var nemme at se, ikke fordi de var dårlig til at gemme sig men, han kunne bare mærke forskel der var på de forskellige racer.
" Men du er god til at skjule det i forhold til andre." sagde han og kiggede ned af gaden der var belyst af de gamle lygter.
"vegetar? perfekt, jeg fortrækker mest at kokkere med dyr, mennesker er jeg knap så glad for." sagde han og smilede. " jeg har noget forskelligt dyreblod på lager..." det lød nok lidt mærkeligt, men han havde venner som også fortrak det til tider. Desuden meget forskelligt dyre blod kom der forskellige smage, hvilket lavede en mere speciel smags oplevelse ind hvis det var det samme blod hele vejen igennem."

" hvad med jeg laver en menneske ret, af dyre blod? en bestemt menneskeret du kunne tænke dig at få serveret? lavet af dyre blod selvfølgelig?" han viste ikke om hun var født vampyr, men alle havde vel en ret som mennesker fik, som så spænende og lækker ud, men som de ikke selv kunne spise for .. hey det menneskefoder?

Hun måtte erkende at hun blev noget forrasket over at høre at han var en engel. Så var ddt derfor han havde så meget styr på det hele.
Hun smilede bare da han sagde at hun skjulede det bedre ens de fleste. "ja så kan jeg vel også lige så godt fortælle dig, at Reymond ikke er min far, men min skaber.... Og han går meget op i at vi kan omgås andre, og at vi kan kontrollere os selv.. Faktisk havde jeg levet som vampyr i over 300 år før han snakkede om at jeg kunne få min sollysring.." grintebhun lidt.

Nøj hvor havde de tagwt nogle ture engang i mellem. Og de var blevet vanittigt uvenner. Men for detnmestenkunne hun jo gost se at han havde ret.

Hun så på Sean. Da han spurgtr hvadn hun ville have. Hmm ddt vidste hun ikke, der var så mange rette, så mamge ting hun ikke havde prøvet før. Pludselig slog noget hende. "jeg har altid gerne ville smage en copcake!... Jeg mener! De ser SÅ lækre ud, men jeg har bare aldrig kunne spise dem, og de fandes ikke denngang jeg blev vampyr"sagde hun lidt for ivrigt.

Hun så på ham, og kunne ikke lade væf med at smile. Han var nu en flot og charmerende mand. Utrolig sød og venlig. Høflig og især med mannere. Hun kiggede lidtnpp ham med et grin. "når men?.. Skal vi tage afstrd, inend vi sner til her" grinte hunnlidt, og hentydet til at dwt sneede meget mere nu.

Sean kiggede overrasket på hende da hun fortalt det ikke var hendes far, så det ville sige hun var altså ikke fuldblods vampyr? hun var blevet forvanlet? forhåbentlig ikke imod hendes egen vilje? han hadet når mennesker ikke fik en chance til at selv bestemme over deres liv, men bare blev forvanlet mod deres vilje? det var frygteligt.
Han fik ikke selv chance for at bestemme men blev også bare lavet til en engel fordi, han fortjente en chance mere? som åbenbart skulle vare evigt? en evighed alene uden familie? det var ikke lige det han havde håbede på med en ekstra chance.men han skulle ikke klage, der fandtes folk der havde det værre.
Men det lød til at det var en okay skaber? altså han var ikke en der gik efter mennesker men holde fast i vampyrende og størrede for de ikke gik amok ligesom andre?
"Bor du så hos ham?" spurgte han og kiggede på hende.

"cupcake?, det skal du glæde dig til så!! " grinte han. Af alle ting var det en cupcake, hvilket var ekstremt sødt, folk sagde for meste altid bøffer eller andet. Men en Cupcake? det var heldigvis så nemt og lige til. " det kan vi da sagtens finde ud af, det kommer jo så ikke til at smage som en cupcake, men af blod, men det vil ligne det, og følelse som om du spiser en cupcake." sagde han og smilede. det var en nem opskrift og han behøvede ikke at købe ind, desuden havde han en vin der passede perfekt til den dessert.
Han stoppede op foran en port indtil ind masse luksus lejligheder. " vi er her allerede." sagde han og vippede hovedet lidt siden hen mod porten. Han tog nogle nøgler op af nøglen og låste porten op så førte ind til en trappe og en elevator. " vi skal op til øverste etage så tror vi tager elevatoren."

Hun nikkede til hans spørgsmål. "ja.. Reymond er godt nok min skaber, men jeg lever sammen med ham, hans mage og mine "brødre"... så.. ja, vi er en form for familie.. det er derfor han kalder sig min far og jeg kalder ham for far sammen med andre"
Hun var nu meget godt tilfreds med sin skaber. Mange andre havde skabere der kun se sit yngel som slaver.

Hun blev noget overrasket da hun så at han borde lige ved siden af. Hun smilede lidt over det. Hun fulgt med ham, og grinte lidt da han sagde at de tog elevatoren. "er de i dårlig form Mr. Walter" Drillede hun lidt. For hende ville alle trapperne være som at tage en..

Men hun valgte nu at gå ind i elevatoren sammen med ham. Hun så på ham med et roligt smil, Og børstede lidt af sneen af hendes kjole.

"spændende" sagde han og smilede. det var dejligt at vide hun var i gode hænder og ikke i hønderne på en slave handler for en gangs skyld.

"lidt dovn har man vel lov til at være" sagde han og blinkede drillende på hende og gik ind i elevatoren, trykkede på 10 etage, hvorefter han stillede lænede sig op af den røde væg. han kiggede op og ned af hende. Hvert enkelt lille detalje, hvert enkelt lille bevægelse hun lavede fulde han nøje.
"hvorfor blev du forvanlet?" spurgte han, efter lidt tid. Hun var virkelig en smuk kvinde, neutral og perfekt, typen han ville have gået efter, men arbejdede havde forhindret ham i forhold, og folk gik for det meste kun efter hans penge, så interessen for kærlighed var forsvundet.
" Var det af kærlighed? fik overhovedet valget? "
det ragede ikke ham, det var han godt klar over, men han kunne ikke ligge puslespillet færdig. Hun var en skønhed i sig selv, men boede hos sin så kalde familie? det gav ikke mening i hans hoved?

Hun stod lidt i sine egne tanker, holde øje med tælleren der viste hvilken etage de var på.. hmm hun ville havde været der nu hvis hun havde taget trappen.

Hun vende hurtigt hovedet og blev chokeret over hans spørgsmål. Hun vende blikket lidt væk igen, prøvede at koncentrere sig om tælleren. "uhm... det.. det er lidt en lang historie.." Mumlede hun lidt.
Hun hørte hvad han ellers spurgte om, og prøvede virkelig at virke uberørt. Billeder begynde at poppe op i hendes hoved, om den aften hun blev forvandlet.. der var sket så meget.

Hun så lidt ned. "ja jeg fik valget... men jeg fik det kun fordi jeg kunne vælge mellem det... eller at dø" Hun vende hovedet og så på ham "jeg var kommet alvorligt til skade, lå og var ved at forbløde.. jeg ville dø af mine sår.. og så var det Reymond kom... han tilbød mig at jeg kunne leve evigt.. men at der var en pris.... Jeg havde intet at miste, og takke ja"

Hun vente hovedet lidt igen, begynde at trippe lidt. Hvornår ville denne forbandet elevator være fremme, så hun ikke skulle stå i dette rum sammen med hans blik der var låst fast på hende

Sean kunne se på hende hvordan samtalen, påvirkede hende negativt. han så ned i jorden, og rystede på hovedet. det var typisk ham at ødelægge en god aften, men han var ikke så god til at det med kvinder. hvilket hun nok også fik af mærke nu.
han sukkede, og trykkede på stueetages knappen og gik ud af elevatoren da den stoppede på hans etage. " undskyld, du er stadig ansat, kom imorgen og kontrakten er klar." sagde han og gik væk fra elevatoren mod sin egen dør.

Hun skulle ikke følge med, men bare tage hjem. Han havde trådt over grænsen og trængte nok bare til at tænke over sit eget liv. Han havde stillet et spørgsmål som han aldrig nogensinde selv ville svarer på da han selv var en meget privatperson, så reaktionen var velfortjent.
han trak ud af tog nøglen ud af jakken og satte den i døren.
han stod lidt og kiggede på døren, før han lagde panden mod døren og sukkede. " spadde.." mumlede han og hamrede på døren af vrede.

Hun kunne godt mærke at dette havde ændret stemningen. Men på den anden side, det var jo ikke hans skyld, Hvor skulle han vide det fra?
Hvor fra skulle han vide at hendes tid som menneske havde været så mørk, og at hun allerede i denne alder havde været død hvis ikke Reymond havde fundet hende.

Da elevatoren stoppede, skulle hun til at gå ud af den sammen med ham, da hun så ham vende sig mod hende, og hørte hvad han sagde. Hun så uforstående på ham, og følte først der at der var en dårlig stemning. Hun så efter ham da han vende rundt og gik.

Egentlig burde hun jo bare lade ham gå.. tage hjem og bare møde på arbejde i morgen. Hun stod lidt og grublede. Nej! Så nemt skulle han ikke slippe for at spørge ind til hendes privatliv, For at love hende ikke blot at lære drinksne men også at han ville lave hende en Cupcake.
Let og elegant smuttede hun ud inden elevatoren nåede at køre ned.

Med lydløse skridt gik hun over mod ham, hun så hvordan han hamrede på døren "Så så den skal holde lidt endnu" Drillede hun men med en meget bidt stemme.
Hun gik over og lænede skulderen op af væggen ved siden af døren, med armene over kors. "De lovede mig en Copcake" Sagde hun bare med et mildt smil.
Hun var hverken fred eller fornærmet over at han havde spurgt. Men hun håbede at han ville lade emnet ligge.

*Forhelved SEAN! kæmpe idiot..* tænkte han og bid tænderne sammen så hans kæbeparti blev mere fremhævet. Han lagde først mærke til hende da hendes letter sammenbidte stemme men alligevel sukker søde drillende stemme kildede hans øregang. han lukkede øjne og mærkede at hvordan hjertet nærmeste knugede sig sammen af skam. Han var ikke typen der sagde undskyld, det havde han aldrig gjort. Han havde ikke haft brug for det, han havde aldrig gjort noget forkert. Det var nok også mest fordi han aldrig rigtigt havde noget privateforhold til nogen, havde ingen venner sad for det mest alene, var ikke typen der var god til at snakke med folk.

Han sukkede kort og åbnede døren indtil lejligheden. Han gik ind og smid sin jakke på en skammel og ventede på hun kom ind så han kunne lukke efter dem gangen var lang  og med to værelser på højre hånd. et værelse til gæster og et badeværelse. men begge var låst afog med lys, gangen førte ind til en lille mørk stue som førte videre til et et stort med trapper op til hans værelse kontor og badeværelse, og køkken, stue, og spisestue i et