Can you give me a Job? - Sean

Det var en temmelig kedelig dag, kedelig Vejr, ikke ret mange mennesker i gaden, selv timerne havde været kedelige i dag! Det lovede ikke til at blive en af de der sjove og festlige dage!
Dog havde hun ikke tænkt sig at brokke sig! Hun skulle jo bare være glad for at hun havde mulighed for at gå rundt her ude midt på dagen!

og hun gjorde også alt hun kunne for at være positiv! Især fordi hun lige nu var på vej ind til gågaden her i Gaia. Mod en rasturan for at søge arbejde!
Hun havde godt nok et arbejde i den caffee hendes "familie" ejede, men da hun gerne ville noget mere. Nemlig ende med at have sit eget sted, mente Reymond (hendes skaber) at det var på tide for hende at finde et sted der kunne åbne de muligheder for hende på et senere tidspunkt!

Det var ikke ligefrem varm udenfor! Okay måske var hun selv en smule uden om det ud fra det outfit hun havde på, men det var nu engang hendes stil, og hun mente også at det var vigtigt at have noget pænt på når man skulle give et godt indtryk!.



Hun kom ind på resturanten, og så sig lidt op. Hold da op det så ud til at være en dyr en af slagsen. Reymond havde talt godt om den, og sagt at han og Katty has mage tit kom her, når det havde "forælde" tid.
Hm! Han havde da aldrig haft hende og de andre med her ind!
Han havde sagt at hun skulle spørge efter en.. MR. Walter. Men lige HVOR hun skulle spørge henne anede hun ikke

Sean stod i baren og var i gang med at tørre nogle glas af, da en ung kvinde kom ind af døren. Velklædt, men ikke den typiske kunde han så her, for det meste var det par eller rige familier, aldrig folk der var alene? Men en gang skulle være den første gang. Han gned glasset lidt mere med et fast blik på hende, inden han satte det ned smid, viskestykket og rettede på sin hvide skjorte. Han kørte kort en hånd igennem sit hår og gik hen mod hende. " kan jeg hjælpe dem med noget frøken? " spurgte han og smilede venligt, og klappede hænderne sammen og gned dem lidt mod hinanden.

Der havde ikke været særlig mange kunder her til eftermiddag, de kom først om aften. Så derfor havde han selv taget jobbet som vært for en gangs skyld, ellers sad han på kontor eller stod i køkkenet. Men det var dejligt med noget variation en gang i mellem så det ikke blev for meget rutine som før hen.

" som de ser er der rigeligt med plads, så hvis de ønsker et specielt bord er de velkommen til at bare vælge." Han kiggede lidt og af ned af hende. Et lidt pudsigt outfit hvis man tænkte over vejret, men det var kvinder i nødskal. Ikke noget negativt, men utroligt de kunne? Han smilede stadig for at give den bedst mulig service.

Rasallina lagde mærke til en mand der kom hen imod hende. Det måtte enden være værten eller en tjener. Hm ikke værst! *NEJ! NEJ! NEJ Rosallina!.. Du er her på grund af et job ikke for at flirte* Hun smilede høflig og mildt da han kom over til hende.
Hun samlede sine hænder foran sig, og så på ham "Faktisk... så ville jeg gerne tale med en MR. Walter.. Sean Walter var det vidst" Sagde hun med en mild stemme.
Hun så lidt på ham og kørte kort en tåt om bag øret inden hun atter samlede hænderne foran sig.

Hmm måske skulle hun forklare hvad det drejede sig om, bare så hun ikke fik af vide at der ikke var tid til at tale med hende. "uhm.. faktisk så er det min.. far.. (hvad skulle hun lige kalde ham) Der har anbefalet mig at tage her hen, da han selv kommer her og spiser rimelig ofte... men det drejer sig om jeg gerne ville høre om i have en ledig stilling som tjener her på stedet?"
Man kunne tydeligt høre på hendes stemme, og den små franske agtsang at hun var meget høflig og velformuleret i sin tale måde.

Sean smilede da hun nævnte hans navn, og udbrød en kort latter. "Så har du fat i den rette, Sean Walter ejer af denne restaurant, plus en masse andre rundt i verden, samt professionelt kok." Sagde han og rakte hånden frem, og fik store øjne da hun fortalte at en af hans stamkunder var hendes far. " Rosalina? Formoder jeg?" Sagde han og sendt hende venligt blik. " deres far har snakket meget om dem frøken, de skulle være en god tjener? " sagde han og guidede hende hen til baren hvor hans papir låg og computer.

Han var ikke hundred procent sikker på han havde plads, eller om hun kunne klare presset overhovedet. Han havde hørt meget godt om hende, men der var langt større pres her ind på en cafe? Han gik om bag baren og trykkede koden og tjekkede listen over medarbejder " hvor meget erfaring har du? Og hvor god er du under pres? " spurgte han og løftede det ene øjenbryn og skævede op til hende fra sin computer.

Der var stort pres på, eller det ville der blive til foråret pga. Bryllupper og konfirmationer, barnedåben og selskaber, og han havde derfor ikke den størreste tid til oplæring. Men det kunne være hun var lærenem, og med bare lidt erfaring kunne det måske lige gå? Han scannede listen over medarbejder, der opsigelser, prøveperiode, og andet der nu kunne være relevant. Der var en der skulle sige op i løbet af den næste måneds tid? En af hans bedste tjener, men hun ville prøve noget andet, hvilket han havde fuldt forståelse for. Han stod lidt og tænkte i mens han ventede på hendes svar.

Et bredt smil viste sig på hendes læber da han sagde at hun havde fat i den rettet. Hmm.. Reymond havde ikke fortalt at hende måske kommende chef ville være så ung... og charmerende!
Hun blev dog noget overrasket over at høre at Reymond åbenbart havde talt om hende til Sean. Han kunne virkelig være pinlig en gang i mellem... præcis som en far ville være det.
Hun smilede bare lidt, selvom det var tydelig at det bestemt ikke var fedt at han havde talt om hende, mere fordi de feste ville tænke at Reymond havde mæret MEGET und da han fik ikke bare hende men hendes "brødre" også. Da Reymond kun lignede en på omkring sidst i 40'ne.
Hun tog hans hånd "ja.. det er mig.." Sagde hun roligt.

Hun fulgte efter ham over til baren, hvor hun satte sig på en af bar stolene. Da han spurgte til hendes erfaring og hvordan hun havde det med at være under press, skulle hun lige til at sige hvor længe hun havde arbejdet inde for faget, men han ville nok anse det som en anelse underligt når hun sagde at hun havde arbejdet med det i snart 50 år. "Jeg har arbejdet på caffeer, og den siden jeg var 17.. så omkring 5 år...og jeg har det fint med pressede situationer.., egentlig rør de mig ikke! Jeg kan bevæge mig hurtigt, og jeg mister aldrig overblikket! sagde hun lidt selvsikkert.

Det var jo sandt, selv i gå fart ville hun kunne gå hurtigt. Hendes balance var fantastisk, og hun havde en utrolig hukommelse! derfor ville hun nemt kunne dette.
Hun så på ham med et høfligt men selvsikkert blik. "Mr. Walter.. jeg tror jeg vil ende med at blive den bedste tjener de nogle sinde har haft.. Og jeg kommer ikke til at skuffe dem" Hun smilede roligt til ham

Hendes hånd var varm og blød, ikke noget han tænkte så meget over for det var de fleste, faktisk var det ikke en gang meningen han skulle have taget hendes hånd, men det var bare igen manerne der slog til.

Imens han stod tænkte lidt lyttede han til hendes forklaring om sin erfaringer, men var stadig i tvivl om hun kunne klare presset. Han kiggede gæstelisten igennem for den kommende aften, det var ikke frygtelig mange og det var ikke de størreste kunder der kom, så der ville være plads til fejl? Men ikke stor fejl, små fejl. Hvis hun fik lov Tim at prøve i en uge kunne han jo vudere hendes evner og rette til. Han stod lidt og betragtede hende og lyttede til hendes lille salgstale. Og trak på skuldrene.
"Når de er så selv sikker, vil jeg lade dem prøve, de starter i dag, faktisk med det samme hvis de er frisk, de skal kort oplæres og jeg holder øje med dem hele aften." Sagde og lagde armene kryds overbrystkassen og smilede skævt til hende. Hvis hun var så god som hun sagde skulle det nok blive godt, og måske ligefrem en god erstatning for hans bedste tjener.

Men hun havde travlt og der var ikke plads til så mange fejl, og hvis hun ikke kunne møde med samme viste han ikke om havde tid til at oplære hende, så nu eller aldrig.

Hun betragtede ham som han stod der og kiggede på sin computer. Der var nu noget ved ham, noget hun ikke helt kunne sætter ord på. Noget anderledes. Dog kom hun hurtigt ud af sine spekulationer da hun hørte hvad han sagde.
Et bredt smil bredte sig på hendes læber over at hun fik lov at prøve. Dog overraskede det hende at han ville have hende til at starte netop i aften, og med det samme oven i købet. Dog smilede hun bare over det.
Hun rejste sig fra stolen, og trak sin jakke af. Hun tog sin mobil op og sende lyn hurtigt en sms til Reymond at hun ikke kom hjem, og satte den der efter på lydløs. Hun så afventende på ham.

"Har de en uniform jeg skal have på? eller er det i orden med mit eget tøj?" Og spredte armene lidt ud, og så ned af sig selv. Hendes tøj var jo pænt, men hun vidste jo ikke om der var noget bestemt tjenerne skulle bære. Hun så på ham med de grønne øjne.
"Men jeg er lytter øre, så hvis de vil være så venlig at tage mig under deres vinge så længe de mener jeg har brug for det" Sagde hun en smule charmerende.

Hun var nu sikker på at hun temmelig hurtigt ville komme ind i hvad hun skulle gøre, og gøre det rigtigt. Men nu måtte hun jo se ad.

Han smilede af hende. En kvinde med gang i, så bliver det ikke bedre, hun skulle nok komme til at passe godt ind. Han slukkede computeren, i mens hun vist lavede noget med mobile og tog jakken af. Han så lidt vurderende på hende da hun spurgte efter en uniform. " hvad med at prøve at undgå at ødelægge dit tøj, og prøve at finde en uniform til dig?" Sagde han eftertænksomt og vinkede hende med. På den måde kan han også lige vise hende rundt.

Han gik ud fra baren og ned igennem den store sal med runde border der beklædt med tykke røde duge som gik halvt ned og med en hvid dug inden under der gik helt ned gulvet. Smukke gulf lysestager stod på bordet og smukt ny pusset bestik låg perfekt klar til brug. Gulvet var Hvidt marmor, og væggene mørke røde der gik halvt ned hvor væggen så blev dækket af en mørk lakeret træ. Det var store diamantlysekroner i luftet og vinduerne havde stormer smukke og tunge håndsyet rød gardiner.
Alle bordende var stille rundt om et springvand der var i midten hvor der også har bygget en mindre scene til live orkestre.

"Det kan sidde lidt over 3000. Adgang hvis der kommer flere bliver der åbnet op for de store porte derover, dækket op til flere. Vi har nemlig ekstra sale i tilfælde af mange bryllupper på samme tid" forklarede han og gik mod de tre døre der var nede for enden af den store restaurant.
"Det her køkkenet"
Han lukkede dørene op og trådte ind i det vel orginaseret og nye rengjorte køkken. " vi har lidt Over 70 kokke som arbejde på højtryk for at nå bestillingerne, og de er af højeste kvalitet. " han havde selv oplært dem, eller var blevet anbefalet dem, men han fortrak at selv oplære folk fra bunden når der var tiden til det. " her gælder det om at være forsigtigt og have over blik, for her tager de ikke hensyn, men løber mellem hinanden og til tider skubber de hinanden." Der var travlt og folk stressede, det togtid at finde en rutine som ny, for det galte om at lære de andres først, for hvis man ødelagde deres rutine, ville alt gå galt.

Hun nikkede til det han sagde, og fulgte så med. Hun måtte indrømme at de var et utrolig smukt sted! Pludselig forstod hun godt hvorfor Reymond og Katty var så vilde med dette sted! Også lige i deres ånd. Det var jo som at komme tilbage i tiden.
Hendes egne tanker fløj tilbage til hendes menneske tid i frankrig. De kunne næsten lige så godt befinde sig i slottets balsal.
Hun kunne næsten mærke hvordan det næsten tog pusten fra hende. Men her var virkelig dejligt! Her skulle hun nok komme til at føle sig til rette.

Hun så sit snit til at prøve at lære de fleste af numrene på bordene nu hvor de var her. Hun kunne slet ikke skjule sit smil. "Waw det må jeg sige!... De forstår at udføre alt til den mindste detalje... der må jeg give dem et kæmpe plus" Sagde hun med et tilfreds smil. Hun hadet når tingene ikke var fuld udført, og det kun var halvhjertet.

Da de kom ud i køkkenet blev hun noget overrasket over alle de mennesker der rande rundt der ude. 70? Waw! Hun så på ham da han forklarede, og grinte lidt "Det går nok, jeg har brede skuldre, jeg kan klare at bliv skubbet lidt til.. men det skulle vidst ikke blive et problem" sagde hun og så på ham.
Hun lagde hovedet lidt på skrå og så på ham "Bare rolig jeg er hurtig til at tilpasse mig" sagde hun med et charmerende smil, og ijagttog de mage kokke, og prøvede at lure nogle af deres rytmer og teknikker. Og det var tydeligt at hun holde øje med hver enkelt og opfangede det.

Sean smilede da hun komplimenterede hans design, og tydeligvis også delte hans interesse i den franskestilart, og fortids aktie restaurant-stil. hans var selv meget glad for den selvom han selv var en meget moderne mand, men han elskede steder med historisk betydning. Den stemning man fik når man kom ind og alt bare var stille og roligt romantisk og historisk, skabte en ubeskrivelig stemning i folk. " jeg takker for deres kompliment Frøken O'neel. " sagde han stille med et smil og læberne. og lagde mærke til hvordan hun allerede arbejdede på højtryk for at lærer bordnumrene sikkert.

Han grinte lidt da hun nævnte sine brede skuldre, han syntes ikke de var brede, de var lige til pas. Men hun var ikke en person man skulle spøge med det viste han, hun kunne sit kram. Det var hundred procent sikkert. Han skulle nok få meget nytte af hende, men for en sikkerheds skyld måtte han nok lige tage den første aften med hende, så han ikke sendte hende ind i det kaos der kunne blive en gang i mellem. " det jeg sikker på de er " sagde han og åbnede en dør der første hen til en trappe.

han kiggede kort på hende for være sikker på hun fulde med, og gik så op at trapperne som førte op til en lang gang. Han tænde lyset og gik ned for enden af gangen og åbnede døren ind til deres omklædning. Det var et kæmpe lokale med 5 store række af klædeskabe. alle i træ og med sorte og hvide uniformer ny strøget og hængt pænt på plads. hvert skab havde to numre i gul som stod for de forskellige størrelser af tøj. han gik hen og kiggede på skabende. " jeg går ikke ud fra du er large? en small? lille medium ? " spurgte han og så hende an i mens han to sæt uniformer ud.
Uniformen bestod af en sort kjole uden særlig stor udskæring ved brystet da kunderne ikke skulle blive krænket, og som der gik til lidt over knæene og for det mest sad stramt på alle kvinderne. et sort forklæde, og en viske stykke i hvidt til at have over armen. han rakte det til hende i mens han begynde at gå på jagt efter hendes som var sorte enkelte højhælede. " prøv det lige også finde vi ud af om du skal have større? " sagde han uden at kigge på hende.

Hun fulgt opmærksomt efter ham da han igen begynde at gå. Hun så på ham da de kom op i omklædingen, og betragtede ham som han fandt tøj frem.
Hun så lidt for sjov fornærmet ud da han sagde small lille medium "en Small om jeg må be" grinte hun lidt.
Hun tog imod kjolen, og så ublufærdig som hun var, begynde hun blot at lyne sin kjole op. Hun kunne faktisk godt lidt denne uniform. Den var stilet, men samtidig afslappet.
Hun smed sin egen kjole og lagde den på en stol der stod i rummet, og trak så den anden kjole på.
Den passede nu meget godt.
Hun smilede lidt over den, det var nu rart at Sean ikke var en af de der mænd der bare ville have sine ansatte til gå med nedringede og korte kjoler.

Han så på ham "Den passer vidst perfekt...hvad med smykker? er der nogle regler der?" Spurgte hun og hentydet til hendes smukke perlekæde der faktisk passede godt til kjolen, og de matchende øreringe.
Hun var godt klar over at tingene skulle være pæne og passe til. Men måske ville han slet ikke have at man havde smykker på. Hun så ned på de sorte stilletter hun havde på. "og sko?"

Sean grinede " jeg undskylder hvis jeg fornærmede dem, men kvinde kroppe er ikke noget jeg beskæftiger mig med. " grinede han og tog et bare sko ud og kiggede på dem. han havde ryggen til hende da han ikke skulle se hendes krop. Det ville virke forkert og nok gøre det hele mere akavet.

han rejste sig op og tog de par kasser han havde fundet med hen til hende. de havde alle forskellige størrelser så hun selv kunne bedømme hvilket par hun ville have og i det hele taget kunne passe.
" farve strålende smykker langt ned hængende smykker gigangtiske ringe og andet upraktisk forbudt. vi har haft for mange tilfælde hvor det enten har set frygteligt ud på mine ansatte eller har siddet fast eller hængte fast i noget og smadret tingene." sagde han og sukkede. han kiggede kort op og ned af hende, den klædte hende. Hvilket blot var endnu bedre så skulle han ikke til at bestille skrædder. Det skete af og til at folk ikke kunne passe tøjet eller lignede en sæk kartofler så.. men den klæde hende. "men de smykker du har på går an, så længer du ikke har Piercing eller tusser der kan ses. det der ikke særlig mange der bryder sig om."

"kvinderne går i højhældet, men ikke stilletter da de ikke står ordentligt fast på vådt gulv." sagde han og slog forkældet ud og gik om bagved hende. "hvis jeg må have den ære." hviskede han stille og bandt forkælet om livet på hende.

Hun nikkede til det han forklarede, og kunne ikke undgå at tænke at det da var ren logik at man ikke havde den slags på. Men det var det jo selvfølgelig ikke for alle.
Hun så på de mange sko, og fandt hurtigt et sort par der passede hende perfekt, og som hin helt sikkery ikke ville havde problemer med . selvom hun nu heller ilke ville have det i stiletterne.
Hun smilede da han valgte at gå om bag hende og binde forklædet om hende "men dog!.. En gentleman!.. Det ser man ikke sp tit mere" grinte hun lidt.

Hun gik lidt væk fra ham, og snurede rundt for at præssentere ham for synet. Dog stoppede hun op "åh.. Jeg havde nær glemt en ting.." sagde hun roligt, og fandt et flot hårsoænde frem. Hun viklede det lange røde hår op, og satte det fast med spændet så hendes hår ikke var løst. Det gav hende et helt andet og mere dannet udtryk. Hvilket også var meningen. Hun så på ham med et smil
"ja så er jeg klar"

Han grinte kort igen og måtte erkende hun havde ret. Gentlemen var et sjælent syn nu om stunder, man var heldigvis man overhovedet mødte en. " nej der må jeg give dem ret den er der ikke mange tilbage af, desværre." sagde han og trådte selv et skridt tilbage da hun gjord.
og betragtede hende imens hun drejde rundt. " beautiful, så de klar til en omgang arbejde." sagde han og klappede i hænderne. Og skulle lige til at spørger om de skulle gå ned igen da hun sagde hun manglede noget?

Han fulde hende med øjne, og begyndte at smile, en vigtig deltajle han selv havde glemt. hendes hår. Det var altid en god idé, med opsat hår. Så det var dejligt hun selv valgte at sætte håret op " perfekt, smuk og klar til at arbejde. " sagde han og satte det andre ting på plads før han tog hendes tøj og hang det op så det var til at finde igen. "skal vi komme ned og kigge på baren og gennem går de nødvendige ting før vi går i gang med gæster osv.? "sprugte og viste vej mod døren

Hun smilede da han kalde hende smuk! Selvom hun godt selv vidste det, så var der jo ikke nogt galt i at nyde at få det af vide.
Det virkede til at det var godt at hun selv fandt ud af det med håret. Og smilede da han spurgte om hun var klar til at gå ned, og han vidste hende baren inden de tog sig af gæsterne.. Hun nikkede "det lyder som en god ide" Sagde hun med et smil.
Han virkede nu meget afslappet, selvom han var ambitiøs. Men det var jo nok fordi han kunne mærke at det han fortalte faktisk satte sig fast og blev forstået.

Da de gik ned igen, begynd hun igen og opsevere bordende, og sådan. Hun ville gerne vise ham at hun kunne, og derfor var det jo også vigtigt at hun var med. Nu havde hun jo sin race som fordel, men hun mente at alle ville kunne gøre tingene ordenligt, hvis bare de gad sætte sig ind i tingende først.

Sean gik hen til baren og kiggede tingene. " hvor mange forskellige slags drinks kan du lave? og hvilken slags? " spurgte han og smilede han to en hurtig shaker og kastede den over til hende.
En ting som var meget populært udover campagne og vin var drinks. De var meget eftertragtet specielt blandt de unge, og for dem der skulle videre i byen. Alle tjener blev oplært i hvert enkelt drink de havde på menukortet, nogle gange eksperimenterede de og prøvede det på gæsterne i håbet om at kunne tilføje nye drinks til menukortet.
Det var ikke et krav at kunne lave drinks, men en fordel, for det var ikke alle der havde tid til at lave drinksene for en.

han tog en menu kort frem og smækkede det foran hende. " vi laver rigtig mange forskellige, da folk har en utrolig bred smag indefor drinks. så hvis du lærer dem alle uden ad er du godt på vej." sagde og han blikkede til hende. Han to en vin glas i hånd og et pudse klæde og begynde at pudse det, stadig med øjne på hende spændt på hvad hun kunne trylle frem hvis hun altså kunne lave noget? ellers ville han personligt guide hende igennem tre stk. der var de mest eftertragtet.

Havde selv haft svært ved bartender faget, nok også mest fordi han lagde fokus på alt andet en alkohol. Han drak selvfølgelig, men han havde aldrig haft interessen for at lave drinks, lige indtil han fandt ud af hvor smart og praktisk det egentlig var i sidste ende. han havde gået på mange forskellige skoler rejst rundt til forskellige lande for at lærer nye drinks og blive bedre. Derefter havde han lært det videre til to andre der så underviste hans medarbejder, en bartenderskole, han havde også en kokke skole vedsiden af han også udnyttet og tjenerskole. på den måde sikrede han også den bedste oplærering af sine medarbejder.

hun så eftertænktsom ud da han spurgte til hvo mange drinks hun kunne lave. "Hmm nogle stykker..bloody mary, pina colada, daiquiri's, hmm.... Mojito, Cosmopolitan og så det traditionelle som gammel have, champagne prus... brandbil.. så jeg kan et par stykker, og ellers er jeg yderst lærenem" sagde hun med et roligt smil.
Hun så på menu kortet da han lagde det foran hende, og genkende allerede 5 ud af de mange drinks. Hun tog shakeren, og begynde at lave nogle af de drinks der var på kortet.

Da hun var færdig, så hun på ham "Værsgo! hvis du tør smage?" grinte hun lidt. Hun var nu ikke så bange da hun selv lige havde smagt med et sugerør og de smagte som de skulle. Hun lænede sig en smule op af baren og så på ham. "men i har vel en mappe her med hvordan man laver drinksne? jeg kunne jo låne den med hjem i aften, og studere dem så jeg kan lære dem?"
hun var nu ikke særlig nervøs for dette! Hun var ret sikker på at hun kunne klare det her job. Det havde hun kunnet de andre steder, så hvorfor ikke her?

Han fulde hende bevægelser nøje, og han bøje sig for hende hun havde da sine talenter når det galt drinks. Han grinte lidt af hende da hun var færdig og stilte glasset fra sig. "tja, du kan jo ikke have forgiftet dem imens jeg så på, og de ser yderst delikate ud så lad os dog skåle? " sagde han og smilede. han rakte hende et glas og tog selv et. "skål" sagde han og så over glaskanten, og hen på hende inden han tog en lille elegant slurk af drinken.
og nød den sødme der var i drinken blandede men den lille bitre smag af alkohol.
" mmmh yderst delikat, det kan være du skal være fremtidig overbartender. "sagde han og smilede kækt til hende og lænede sig op af baren som hun gjord.

" og med hensyn til det med at lærer drinks så har jeg opskriften der hjemme, men hvis du vil kan vi da bare gennemgå en efter en hjemme hos mig? så kan vi jo og se om du skal have underskrevet en kontrakt osv? " sagde han og smilede. Han inviterede normalt ikke folk hjem, for hey, det var hans private ejendom. Men han havde altså ikke ventede at der ville komme ny folk til han resturent og spørger efter arbejde, og det kunne da heller ikke misforstås når det blot var arbejds relateret? eller hvad?

hun grinte lidt over det han sagde. Han skulle bare vide hvor hurtigt hun ville kunne komme noget i hans drink uden at han ville ligge mærke til det. Men det valgte hun nu ikke at sige til ham. Hun tog selv et glas, og skålede med ham. Hold kæft hvor hvad hun god! *skulder klap til dig selv* tænkte hun.
Hun smilede da han nævnte overbartender "det ville da være en ære" Grinte hun lidt.

Hun lyttede til hvad han sagde. Hmm så han havde det der hjemme? Fair nok! Hun smilede bare roligt over det. "Det lyder da rart! Det ville være meget dejligt lige at have en til at vise hvordan de skal laves" Sagde hun med en mild stemme. Hun valgte nu ikke at misforstå det. Hun vidste godt at det var der mange der ville, men bare fordi din chef spørger om du vil med hjem og lære opskrifterne på de drinks du skal lave i hans restaurant var det jo ikke ens betydende med at han havde skumle bagtanker.

Hun så sig lidt om i bare, bare lige for at lære hvor tingene stod. Hun så på ham "Hvad så med vin? Hvor meget forskelligt er der?.. og har i noget i for det meste anbefaler til noget bestemt?" Spurgte hun roligt.
Hun vidste at hun spurgte meget, men hun ville gerne have det hele med inden der kom gæster.

han grinte lidt og tog en slurk mere. Hun var en kvinde med gang i, frisk, og virkelig en god person at snakke med. Han blev glad for hun ikke var typen der gik amok over det mindste, og slet ikke over at spurgte om hun ville med hjem efter arbejde. I mange kvinders ører havde det lydt som en date eller som om han bagte på dem, men hun var sød nok.
han smilede til og pegede på en lem inde under barbordet. " alt vin har vi den kælder " sagde og stillede glasset fra sig.
han bukkede sig ned og åbnede lemmen, og kravlede ned af stien. " vildt upraktisk, men det er det bedste sted til vinen." sagde han og smilede. "kommer de?"

han så op på hende, inden han vende sig om kiggede rundt på sin kælder der var fyldt om fra gulv til loft med vin.
gamle og nyrer, forskellige lande, de bedste af det bedste, og de dyreste. dog havde han også dem der ikke var så dyre for der skulle være plads til middelklassen. " alt vin vi har er af et den bedste kvalitet og dyreste. " sagde han stolt, og følte på den forskellige flasker. " den mest populære, er min egen. Sean walter.." sagde han og tog en flaske ud og kiggede på den. den rødevæske der bevægede sig som havet i den fine flaske. han gik han til en tønde hvor der stod glas, og åbnede vinen. han hælde en smule op i glassene og rakte hende det ene glas. " her smag" sagde han og smilede.

Hun smilede lidt over det han sagde, og så undrende på ham da han ellers begynde at kravle ned i vinkælderen. Og fulgte med ham da han spurgte.
Hun smilede over det hun så. Hun elskede vin.. altså franske vine. Men selve tanken var fantastisk. Hun gik lidt rundt og kiggede og stoppede ved de franske vine. Waw.. det var ellers nogle dyre årgange, og navne. Hun så lidt imponeret på ham "det må jeg sige MR. walter!.. de har sans for kvalitet" Der var især EN flaske der fangede hendes øje. Hun trak den meget forsigtig ud, og læste på den. Den hed det samme som den konge der levede den gang hun var menneske. "denne her... skulle vel ikke oprigtig komme fra 1300 tallet vel?" Kongen havde den gang brygget vin, og hun vidste at den var blevet produseret senere. Hun var stødt på navnet på vinen efter 100 år.. så måske den stadig var der.

Hun så over mod ham da han talte om sin egen vin. Hun lagde forsigtigt flasken tilbage, og gik over til ham. Hun tog glasset og smilede "nu drikker jeg ellers kun franske vine, men lad gå da" grinte hun lidt

Sean smilede en kvinde der havde styr på sin vin, wauw den kvinde kunne sine ting. De kunne få nogle vidunderlige snakke sammen. " jo det gør den" sagde han og smilede " jeg har nogle gode kontakter i frankrig." sagde han og smilede " de som at komme tilbage i tiden når man smager den " sagde han og smilede.

han gik tætter på hende og smilede. han ventede på hun ville smage på den, den var fransk men en af de nye. Han havde slev dyrket druerne på sine vin marker i frankrig, og havde også en vin fra italien. Han var stor vin elsker, og havde ikke rigtig særlig mange at dele den interesse med, så at have mødt hende var en stor og vidunderlig overraskelse. " Den er fransk" grinede han " men den er meget ny, den er min egen" han var selv stor fan af den franske vin, men alt vin var i det heletaget bare godt i hans øjne, nogen ville som altid være bedre ind den anden men ellers handlede det bare om det var til mad hygge eller romantik man ville have vinen skulle passe til.
" sig mig hvad du synes om den." sagde han spændt, og tog selv en tår. han elskede den sødme der var med en meget lille smag af noget surt. ikke for voldsomt, perfekt dessert vin. så lækker og så silkeblød for tungen og smagsløgene.

Hun nikkede til det han sagde. "Det ved jeg... jeg fik den engang til... min søsters bryllup" sagde hun lidt lavere. Hun brød sig nu ikke om at blive mindet om sin tid som menneske. Den vin havde de drukket den dag hendes søster og kongen blev gift. Den aften hun blev søster til en dronning.

Hun stod lidt og smagte på den, og smagte virkelig efter. Hun så på ham "Sød... men alligevel lige tilpas tør.. den er virkelig god. Jeg ville nu bruge den til noget dessert" sagde hun med et smil.
Hun var jo ikke voldsom vinkender. Men hun kunne lide det, og hun havde haft tid nok til at lære hvad der smagte godt.
Hun smilede da han sagde at den var fransk "så er det nok derfor jeg så godt kan lide den" jokkede hun lidt med et grin.

Hun vidste godt at vin fra andre lande smagte godt, men det var nu nok mere et princip. Hun så på ham med et roligt smil. "men som jeg allerede har rost dem for en gang... de har sans for detaljen, og gør vidst intet halvt" Sagde hun med et charmerende smil

Sean så undrende på hende, der var noget det plagede hende. Men han var ikke tankelæser, men lige nu ønskede han for første gang han var. han smilede til hende og satte proppen på igen. "Det lyder ikke til det var en vidunderligt bryllup " sagde han og satte glasset fra og lænede sig op at tønden og satte vinen på tønden. han lagde hovedet på skrå og så hende i øjne og smilede. Hun havde nogle smukke øjne, men det var tydeligt der var noget ved brylluppet hun ikke kunne lide.

" den perfekt dessert vin" sagde han og nikkede " du kender din vin, det kan jeg lide" sagde han og smilede anerkende til hende. " du må med mig til frankrig og lave vin og smage vin sammen med mig en gang " sagde han og lod en hånd glide igennem sit hår.

" Der må jeg give dem ret, alt bliver udført til fulde, intet halv. " han rejste sig op fra væggen og satte vinen på plads før han gik hen foran hende og lagde tog fingre under hendes hage og løftede hendes ansigt lidt op så han kunne se hende i øjne. " er de okay ? " hviskede han og så lidt uroligt hende i øjne

hun sank lidt en klump da han sagde at det ikke lød til at have været et vidunderligt bryllup. Hun smilede lidt, næsten sørgmodigt "det var det smukkeste bryllup jeg nogle sinde har været til." Hun rystede tankerne fra sig. Hun ville ikke tale om sin fortid, og hun ville ikke tænke på den.

Hun smilede da han sagde at hun kende sine vine og at et kunne han lidt. Hun grinte bare lidt over det. "tja lidt har jeg da lært" Hun blev dog overrasket over det han sagde med Frankrig. Hun havde ikke været i frankrig i ufattelig mange år. Hun smilede varmt til ham "Det ville da være en ære" Sagde hun og så på ham

Hun blev dog mere overrasket da han pludselig kom hen til hende, og lagde et par finger under hendes hage. Hun så ham i øjnene med det grønne øjne. Hun hørte hvad han spurgte om. Om hun var okay?.. Hvorfor spurgte han om det.
Hun var heldigvis god til at holde masken, og smilede bare beroligende "ja jeg er helt okay" Hun lagde blidt en hånd mod hans, og fjernede blidt hans finger fra hendes hage. Hun så mod trappen. "når... tror de ikke hellere vi må komme op! Jeg skal jo gerne være klar når gæsterne kommer" sagde hun blot.

Hun sagde helt klart dette for at skifte emne, men det var nu også rigtigt. Hun smilede bare til ham, og vende sig og gik mod trappen.