Small happy moments [Alexander & Kyle]

Emne: Small happy moments [Alexander & Kyle] Søn Mar 03, 2019 9:53 pm

S: Slottet
T: Midt på dagen
O: De er ude i haven
V: Dejlig solrigt
P: Hun har en hvid kjole på som går hende til knæene, håret hænger løst.
Rækkefølge: @Kyle & @Alexander <333

Det var ikke just let at overtale Kyle til faktisk at tale med sin far omkring det, men Abigal havde ikke længere i sinde at de skulle gemme sig. Desuden var hun mere end sikker på at hendes far allerede havde opdaget deres lille hemmelighed fra dengang hun havde snakket med ham efter hans fødselsdag. Abigal havde alligevel med let overtagelse fået Kyle overtaget at de skulle fortælle hendes far det. Abigal var tæt med sin far, og selvfølgelig kunne hun sagtens fortælle ham det selv - men hun ville også gerne have Kyle var der. De var sammen om det her. Selvom tingene havde været lidt ekstreme for nogle dage siden, og de begge to havde deres traumer fra Lucifer og Abigal arbejdede stadigvæk på metoden til at finde ud af hvordan de kunne slippe fra ham. Helst hurtigt. Det gode ved at være gravid, var at hendes banshee instinkter var dulmet lidt ned - men hun kunne ikke just finde ud af om det var en god eller dårlig ting. Abigal holdt Kyle i hånden.
"It's going to be fine," lovede hun og gav ham et hurtigt kys på kinden som de bevægede sig ud mod haven. "All he wants is for me to be happy, and you make me very happy," tilføjede hun med et varmt smil. Hun lukkede gav hans hånd et lille klem, og virkede egentlig forholdsvis glad. Men hun havde lært at være taknemlig for hvad man fik i livet, og det var hun.
"Hey dad," smilede hun og så mod sin far da de så ham i haven.

Gæst

Outfit: Bare noget casual, en tynd grå trøje med et par blå jeans <3 hans skæg er groet en anelse ud <3

Kyle havde ikke været sikker på at det havde været en god idé. Men Abigal havde virket så sikker på det, at han ikke vidste om det ville være smart at sige hende imod. Men så igen, hendes måde at sætte sig for noget og ikke bakke ned før det var gjort, var nok en af de ting han elskede ved hende - Altså medmindre det var at fortælle hendes far, kronprinsen, at de både var forlovede og ventede et barn... Noget han nok burde have fået informationer om før det overhovedet var sket.
Hun lovede ham at det nok skulle gå fint og gav ham et kys på kinden. Han sukkede kort og kiggede på hende med en bekymret rynke i panden, "I really don't want to end up in a fight with your dad. I'm not sure that would help anything," sagde han en bekymret som de trådte ud i haven. Han lyttede til hende som hun sagde at hendes far bare ville se hende glad og mærkede Abigals klem i sin hånd, før han skævede mod hende som de gik mod Alexander, "I'm just saying that I would find it weird if the man who is getting paid for protecting my daughter would end up pursuing her. I wouldn't blame the guy for getting angry with me," sagde han ganske lavmælt, da han vidste at hvis han sagde det for højt, ville Alexander kunne opfange det. Han rettede sig en anelse op da de stoppede foran Alexander og nikkede som Abigal hilste på ham. "Alexander," hilste Kyle, i den bedste ro man nu kunne have når man stod overfor ens forlovedes far.

Gæst

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en mørk t-shirt på og et par løse bukser. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Han har mørkebrunt kort hår. Han har skægstubbe
- Accent Britisk (På kanten til Posh) Stemme
- Andet Han er 2,03 meter høj. Han har en dagslysring på. Han besidder evnen Absolute Charisma, hvilket gør ham meget charmerende

Nok var han ikke direkte et væsen, som havde en forbindelse til naturen, eller for den sags skyld fandt styrke i disse omgivelser, men der var vel altid en form for ro, ved bare at sidde også tage alle indtyk ind. At han så kunne hører tingene på et lidt højere niveau, en så mange andre kunne, men det gjorde også at han kunne hører fulgende der fløj et godt stykke væk, barken der knagede i vinden, og dufte græset der langsomt gro hen over den store have. Faktisk havde han bare stået og nydt solen på sit ansigt, da han unne dufte færten af Abigal og Kyle komme imod ham, han havde godt regnet ud, at der nok foregik noget mellem dem. Det var dog nok mest set, i måden Kyle betragtede hans datter på, eller det faktum at de var blevet meget tætte gennem det sidste stykke tid.
Dog da de kom ud, og Abigal sagde hej til ham, vendte han sig imod dem og straks kom der et stort smil frem på hans læber "Hello babygirl" han gik imod dem, og dog var der noget anderledes ved hendes fært, som han ikke helt kunne placere, og han rynkede kort på brynet, indtil Kyle dog sagde noget "Mr. Grimm" han lod kort sine fingre glide gennnem sine skægstubbe, som han betragtede de to "So now that you have cornered me, I'm assuming you have something to tell me?" han hævede øjenbrynet og betragtede dem spørgende, og dog på trods af at de ikke direkte havde sagt noget, begyndte han langsomt at sætte teorier indenfor hvad det kunne være. Den mest dominerende var, at han havde gjort hende gravid, og nu skulle de så fortælle det til ham, hans grundlag for denne teori, var ændringen i hendes fært.

Emne: Sv: Small happy moments [Alexander & Kyle] Ons Mar 13, 2019 9:09 pm

"He is most likely just going to be a little protective.. he wouldn't start a fight unless you would try to cause me harm," pointererede hun optimistisk. Abigal kunne måske ikke undgå at være en anelse nervøs for at fortælle sin far dette - men det var på en god måde nervøs. De følelser hun havde for Kyle var følelser hun aldrig havde haft så stærke før. Abigal troede på det nok skulle gå godt, ellers ville det bare give hende flere grunde til at tage tilbage til Italien - selvom de skulle tilbage før eller siden alligevel. Italien var trods alt hendes hjem. Abigal omfavnede sin far, for at træde hen til Kyles side igen. Dog havde hun ikke ligefrem planlagt at blive mundlam, og det var ikke just et karaktertræk som lå til hende. Pludselig frøs hun fast, men kun fordi hun ikke vidste hvordan hun skulle formulerer sig. Hun huskede første gang hun havde fortalt sin far at hun var gravid. Det var dengang hun havde været sammen med Micah, kongens rådgiver. Hvad havde hun dog med folk der var ansat af kronen? Tanken rystede hun hurtigt ud af hovedet igen. Hun havde elsket Micah den gang, men ikke på samme måde som hun elskede Kyle. Det var som om at universet havde givet hende noget tilbage som hun havde mistet mange år tilbage - det var ubeskriveligt.
"Yes," åndede hun så ud og sank en klump. Det var næsten sjovt så uskyldig hun kunne se ud når hun var en smule nervøs, men igen det var ikke dårlig nervøs. Hun fumlede kort med sine hænder, hvor ringen sad på hendes ringer. Hun havde virket så overmodig, at hun nu alligevel følte sig trukket tilbage. Abigal valgte så derefter at ånde ud, og beslutte sig for at være den bedste version af sig selv. Den som ikke var bange for at reagere på følelser. Den som havde fået hendes far og mange andre til at indse, at kærlighed var kærlighed. Det var sikkert derfor hun vidste han på sin vis ville være forstående - men nu var hun jo hans datter. Bare tanken om Malia snart ville forsøge at finde kærlighed i sit liv, det var skræmmende - ingen var gode nok. Hun rystede den tanke ud af hovedet også.
"We are engaged," åndede hun så ud og ordene fik hende automatisk til at smile. Hun greb stille om livet på Kyle for at holde ham tæt. Hun vidste de begge havde overnaturlige sanser, og de kunne hører hendes hjerte løbe om kap med hende - men hun holdt sig nu egentlig rimlig rolig i forhold til at have været så nervøs få sekunder siden. Hun så op på Kyle og smilte automatisk større, tydeligvis intet andet end glæde i hendes sind. Hun så tilbage på sin far og gav slip på Kyle for at få over og svinge sine arme omkring sin far.
"And.. we are expecting," åndede hun ud. Alexander vidste Abigal havde mistet faktisk alle sine børn tilovers for mord og hvor ked af det hun havde været over det. Hun var oprigtig glad for at føle at hun var i stand til at få en ny chance.
"I'm happy.. dad.. truly happy."

Gæst

"As every dad would be. I am still expecting to get a whooping.... Or fired, most likely fired" sagde han lavmælt som hans udtryk blev noget så usikkert, men på en komisk måde, dog mente han det ikke i sjov. Så hvis der var en ting der virkelig skræmte Kyle mere end noget andet, så var det altid hans udkårnes far. Han huskede det så tydeligt med Minerva, hvordan hendes far nærmest flåede ham i småstykker, som nok mere bare var en varulve ting. Han begyndte at overveje om vampyrer havde deres egen måde at håndtere sådanne nyheder på. Han turde egentlig ikke overveje det for meget, istedet stod han bare og kiggede på dem som de krammede hinanden. Han sank let en klump og følte sig nu ganske lille på trods af at de næsten var samme højde.
Da hun fortalte nyheden om deres forlovelse, lavede Kyle et skævt smil og lagde sin arm om Abigal for at føle sig sikker. Det var sjovt at det altid var ham der for det meste sørgede for at hun holdte sig sikker i situationer der handlede liv og død. Men nu var bordene vendt, og Kyle var den der søgte hendes tryghed, i noget der i realiteten blot var en fjollet ting som at fortælle sin svigerfar om de gode nyheder i livet. Men var det virkelig fjollet, når man tænkte på at han var blevet ansat som hendes vagt?
Han lod Abigal gå over til Alexander og trippede lidt usikker fra den ene fod til den anden som han overvejede sine muligheder. Dog til sidst besluttede han sig for at ånde tungt ud og stoppe med at opføre sig som et bange lille barn. Han rettede ryggen og smilte kort som hun fortalte at hun var gravid. Han burde nok sige noget, men han følte at det var bedre at Alexander hørte det fra hende. Han kiggede på Abigal, og hvor varmede det hans hjerte at se hende være så glad. Han åndede en anelse drømmende ud og kiggede ned mod hendes mave, de skulle virkelig til at starte en familie sammen. Han kom dog tilbage til virkeligheden efter lidt og kiggede så op mod Alexander som de afventede hans reaktion.

» Poem for small things | Matthew
» Moments Like This
» The special moments
» Moments to remember - Ayden
» You can't tell her yet - Alexander