Is this your idea of a miracle, Father? - Zitora

Fucking vampyrer. De havde forventet en hvilken som helst anden engel. De var lige så dumme som enhver anden parasit. Det eneste de var gode til var at overleve. Han lænede sig op ad en mur og prøvede at komme til kræfter. Han havde vist dem, at de ikke havde at gøre med den almindelige engel. Han var alt andet end almindelig. Efter han havde flået den ene fra hinanden, havde de sidste fire angrebet, derfor gik han nu med blodmangel og ønskede virkelig ikke at tage den sidste udvej. Han nægtede at bede sin far om hjælp. Men lige nu var det han havde brug for - hjælp. Det kunne ikke gå at en sølle gruppe vampyrer kunne skade ham så meget. Han måtte få fat i Carmilla og Salem og få deres hjælp til at gøre ham stærkere. Han forsatte videre gennem gaden, før han så det forbandede kors på toppen af den gamle bygning. Han satte sig op ad muren og så op i himlen. "You finally got me here. So what now? Am I supposed to fold my hand, beg for your help? Well not gonna happen. I will rather die. But I suppose that is what you want, am I right Father? If I'm out of the way, I can't hurt your poor little creatures. You even gave a human a second chance, but you can show the same courtesy for me. I'm your son!" Han råbte mod himlen, som et skylle af vand faldt ned over ham. "Very funny. You're just fucking hilarious! Just know, that me being here is best for all of us. If I end back in hell, I will take every soul I can get my hands on, even those meant for you. Heaven will be empty. You can stop them. Just send a little miracle my way," bad han og lagde hovedet tilbage mod muren. Hans vejrtrækning var besværet og han lignede en der havde givet op, hvilket ikke var helt ved siden af.