The Birthday Party - Kyle, Felicity & Micah

S: Slottet i Gaia, Alexanders fødselsdagsfest
T: Senere hen på aftenen, under den sidste optræden af Abigal. Sang: Link
V: Klart og mildt udenfor
O: Der er stillet an til det helt store selskab
P: Kjole + hår
Accent: Britisk.
Andet: Hendes evne: (Abigal radiates an aura of attractiveness, naturally inducing pleasure and desire while subtly lifting inhibitions. The affected targets remain fully themselves, but can't help but long for the Abigal's favor and affection, and can't bring themselves to cause her harm except as a last resort, like an irreplaceable treasure too precious to be lost.)
Deltagere: @Micah & @Kyle

---

____________________________________________________

Abigal sang altid i andledningen af hendes fars fødselsdag. Hun nød at stå på scenen for dette formål. Det var dette event hun var kommet hjem for at fejre sammen med sin familie, og selvom hun havde valgt sangene på forhånd - så gav de hende en ny mening. Den sidste sang var en afrunder, men syntes at føle hende med så meget følelse og som hun afsluttede den fald det sidste sang med sætningen, please don't me down hendes blik faldt mod Kyle og var der kort før hun kom til sig selv. Abigal nejede kort før hun trådte ned fra scenen for at tage et glas champagne. Der var mange gæster, men siden festlighederne var begyndt for længest - så havde hun fået snakket med en del allerede. Micah var her, og siden hun var flyttet til Italien - så sås de ikke meget kun en enkelt gang om året når hun var hjemme. Abigal glædede sig nu alligevel til at pakke sammen og flyve hjem til Italien igen.

Påklædning

Micah var kommet hjem for et par uger siden. Han havde rejst jorden rundt for at finde en kur til hans søster forgiftelse. Han fandt en i New Zeland, sådan da. Kort efter han var hjemme havde han fået en invitation fra Abigal. Han havde været tæt på den royale familie i lang tid efterhånden, så det føltes helt naturligt at møde op til fødselsdage. Og så ville han gerne se Abigal. Han så hende alt for lidt efter hun var flyttet. Han stod ved døren og så hende synge. Da hun var færdig, tøvede han ikke med at gå hen til hende. Han gav hende den klassiske kindkys hilsen som han havde lært var almindelig blandt de højere sociale klasser. "I do hope you brought your father a gift other than you talent, although your songs always make an impact on me," sagde han med et halvt smil. "It's good to see you. I've missed you." Hans smil voksede til et fuldt et.

Abigals øjne var rettet mod Kyle til Micah kom ind i hendes synsfelt, og hun sank en klump ganske kort. Micah var hendes ældste ven og meget andet. Han var rådgiver for hendes farfar, så selvfølgelig var han allerede inviteret - Abigal havde bare følt for at sende ham en invitation nu når hun vidste han var ude og lede efter hjælp til sin søster. Hans kommentar fik hende til at smile.
"I had a surprise party for him when I first arrived, you know I never do just one present," smilede hun skævt, men hans næste kommentar fik det til at vokse til et tandsmil. "You too. Did you find what you were looking for?" Spurgte hun ham så. Hun havde trods alt lige været henne og besøge hans forældre, de havde fortalt hvad han havde fortaget sig. Tanken om turen til London fik hendes blik til at falde tilbage på Kyle og hun hev vejret stille ind, før hun var nød til at tvinge sig selv til at tage øjnene fra ham. Han var på arbejde, og hun behøvede ikke at gøre det mere svært for dem.
"Do you wanna get a drink, I could use some more champagne," forslog hun. Det gjorde de ville passere Kyle på vejen mod baren. "Do you fancy a drink Mr. Grimm?" Spurgte hun og brugte det vel som en undskyldning for at komme tættere på ham.
"This is Mr. Wesley," præsenterede hun Micah for Kyle, og hun gjorde alt for ikke at gøre det akavet, hvilket lykkedes hende overraskende godt, "Micah, this is Mr. Grimm," tilføjede hun.
"He deserves an award for keeping me out of trouble," lo hun blidt af sig selv.

Micah havde komplicerede følelser om Abi. Hun var først og fremmest hans ven, men deres forhold havde været så meget andet. Hun var hans eks og en han elskede, men aldrig kunne være sammen med grundet deres meget forskellige livsstile. Og så var der det faktum at han var ansat af hendes farfar og senere var begyndt at give råd til resten af familien også. Men han vidste også han ikke ville ønske et liv uden hende i det. "Obviously,"sagde han efterfulgt et kort grin. "More or less." Hans svar var kort, fordi han mente ikke det var et samtale emne for en festlig anledning. Han fulgte hende mod baren da hun tilbød ham en drink. Det blev dog hurtigt tydeligt at det ikke var en drink hun kom efter. Men en anden mand. Han ville lyve hvis han påstod, der ikke opstod et stik af jalousi, men hvis hun var så ivrig efter hans opmærksomhed, så skulle Micah måske bruge hans vejledende evner og hjælpe hende med at gøre Mr. Grimm jaloux i stedet. "Nice to meet you," sagde han og så kort på ham, da Abigal forklarede hvem han var. "That is quite the accomplishment," han vendte blikket tilbage mod Abigal. Han trådte tættere på hende og lagde en hånd mod hendes lænd. "Let me go det those drinks," sagde han lavmælt og flyttede hånden op mod hendes skuldre. "Don't go any where. I still expect a dance." Han forlod dem med et langtrukkent blik på hende.

Abigal trak skævt på smilebåndet som Kyle sagde ja bare til en lille drink.
"It's my fathers orders for everyone to have a good time," pointerede hun med et lille blink i øjet. Micah og Kyle hilste på hinanden, og hun sank en klump imens. Hun lavede sit klassiske rul med øjnene da Kyle bare sagde, at han gjorde sit job. Sandt, men hun vidste selv at det var rart at blive anerkendt for hårdt arbejde. Micah trådte tættere på hende og lagde sin hånd mod hendes læn. Abigal holdt kort vejret og flyttede sine mørke øjne mod Micahs lyse. Hans lavmælte tone fik hende til at synke en klump, og hun så kort mod hans hånd som den lagde sig mod hendes skulder.
"I wouldn't miss it," svarede hun og så ham i øjnene til at Kyles stemme fik hende til at flytte dem mod ham. Det var underligt, hun følte for at undskylde overfor hendes måde at snakke med Micah på. Abigal tog en dyb indånding og lyttede til hans kompliment.
"Thank you, you are too kind," smilede hun til ham. "You know, I can just give you the rest of the night off," forslog hun. Hun vidste hun havde narret de andre var sikkerhedsholdet igår så hun kunne gå på sin all in mission for at udspørge Tidus. Måske også for at tænke lidt for sig selv.
"I'm sorry about yesterday through, I just don't like the feeling of my father being with someone who could cause him harm.. you know. And we both know you wouldn't have let me if I had asked you," pointerede hun og fik en lettere drillende grimasse på.
Dog som Micah kom tilbage, så sank hun en klump igen. Hun tog imod glasset og nikkede som et tak. I hvert godt minde fra hendes barndom var Micah en del af det. Deres relation var lettere kompliceret.

Det var tydeligt Kyles fokus var på Abigal, og det generede Micah. Han spændte et øjeblik hans kæbe, men slappede af kort efter. "Yes, Alexander would want you and everyone else to have a good time. Please join us," sagde han med en rolig stemme, selvom han langt fra var det. "Thank you, han så mellem dem mens de konverserede. "Nevertheless, Abi is a mouthful. I suppose taking care of her is not an easy task." Han så på hende. "You are far to independent for that," han smilte. Det var en af de ting han elskede ved hende, hun havde ikke brug for andre. Eller sådan virkede det i hvert fald ikke.
Micah vendte tilbage med champagnen og rakte en til Abigal og den anden til Kyle. "How long have you been working with Abigal?" Spurgte han Kyle. "I recall seeing you around," det var næsten umuligt ikke at støde på de andre ansatte, men han mindes ikke nogensinde at have været i kontakt med ham. Måske det også var bedst han holdt kontakten på et minimum. Abigal fortjente mere end en jaloux mand, og hvis Kyle kunne gøre hende glad, ville Micah ikke stå i vejen for det. Micah havde altid haft nogle følelser for Abigal, og selvom han i perioder var sammen med andre, forsvandt hans følelser for hende aldrig helt. De blussede op hver gang han så hende med en anden. Og nu skete det igen.

Et kært lille fnøs forlod hendes læber, som han sagde at kunne have slået hvem end der havde pisset hende af.
"I know, but lucky no one needed to get punched," påpegede hun med et lille hævet øjenbryn og et skævt smil. Hun åndede let ud som hun mærkede hans håndryg mod sin arm. Micah spurgte indtil Kyle, og hun kunne ikke finde ud af om det var nysgerrighed eller om det var noget andet. Kyle svarede så, hvis det bare blev på arbejde - så gik det vel? Abigal kunne ikke finde ud af, hvorvidt hun faktisk brød sig om at stå mellem dem lige nu. Der var et eller andet over situationen hun bare ikke kunne lide, også selvom det bare var noget passivt noget. Det eneste der ville gøre dette værre var at blande Felicity ind i det, heldigvis havde hun sikkert gang i at skabe ulidelighed et eller andet sted. Som Kyle spurgte indtil Micahs tur, vidste hun ikke om hun skulle træde ind og hjælpe Micah med hans svar. Det var ikke just et behageligt emne, og hun vidste fra sig selv - hvis at hun kunne have gjort noget for at redde sine søskende, ville hun også have gjort alt.
"Your parents have been blowing up my phone for information about your trip. I hope Clem is okay," svarede hun så før at Micah kunne nå at svare helt. Sjovt som hans forældre havde regnet med at Abigal var den hurtigste kontakt til ham - hvilket hun også var. Hun vidste hvor hårdt det havde været for Micah, og i det korte øjeblik følte hun sig en anelse overbeskyttet over hans følelser. Det var også hende som havde lagt ører til i de timer, hvor verden havde virke til at falde over hans hoved.
"A year ago, his sister was injected with a posion.. and it's been a long search." Hun hørte nogle snakke om Felicity i baggrunden.
"Micah, what have my sister been up to?" Spurgte hun og sukkede bekymret.

Micah så bare til mens Kyle forklarede hvorfor han tog fejl. Han respekterede folks meninger, men det var heller ikke sjovt og få af vide man tog fejl. Han kunne godt se hans pointer. "That is sadly true," sagde han kortfattet.
"That is quite the coincidence. I hope you're happy in your job. Your certainly seem passionate about it." Micah tog et tår af drikken og stak en hånd i hans bukselomme. "I don't doubt it. Although I do think she would tell you about her business someday. She seems quite fond of you," sagde han og skævede til Abigal. "I apologize. I didn't mean to talk to you as if you were not here." Han så tilbage på Kyle da han spurgte ind til hans tur. "More work than pleasure," svarede han før Abigal brød ind og fortalte den egentlige grund til han var væk.
"She have been better, but also worse." Micah havde brugt Abigal som en motivation til at forsætte. Han havde været så tæt på at give op flere gange, men hun havde fået ham til at forsætte. Han sank en klump og så væk da hun fortalte hvad der var sket med Clem. Det gik ham stadig på at nogen ville forgifte hans søster, og han ville stadig gerne finde den skyldige. "She's okay," sagde han lavmælt og tog endnu en tår.
Han så tilbage på Abigal da samtale emnet skiftede til Felicity. Han var nok tættere på Felicity end Abigal var efterhånden. Det var ærgerligt, men deres forhold havde været ødelagt i lang tid. "I think she is working on taking over a company. I wouldn't worry to much. I have my eye on her."

Han smilte en anelse da Micah sagde at Abigal holdte af ham. “Well that is nice to hear. It makes me the luckiest of the detail,” sagde han og kiggede på Abigal med et glimt i øjet før han smilte let. Der var en ting som han misundede Micah og det var hans privilegie til at røre ved Abigal, det kunne man ikke sige at Kyle havde. Han åndede tungt ud og tog en tår af glasset før han rullede det let rundt til væsken lavede en mini hvirvelvind. Han vidste ikke at hans spørgsmål havde været det forkerte at stille.
Han kiggede en anelse overrasket på Abigal da hun fortalte hvad han vavde lavet, før han kiggede undskyldende på Micah. “Shit. I’m sorry to hear that,” sagde han med en seriøs tone før han kiggede sig om. Der var nogen der var ved at komme op at toppes, så Kyle drak resten af glasset og rømmede sig. “Thanks for the drink, but duty calls,” sagde han så før han nikkede til Micah og sukkede. “I hope all goes well for your sister, if not soon then eventually,” han kiggede på Abigal. “Miss Abigal,” afskede han hende og lod sin hånd køre hende henover ryggen som han manøvrede sig udenom dem. Han gik over til tummultet for at tage sig af det.

// har lige for travlt til at svare <3 så Kyle skal lige deale med det her xD

Påklædning: Klik
Hår + Make up: Klik
Accent: Britisk
Andet: Hun besidder en lettere overnaturlig skønhed, men slet ikke på samme måde som Abigals aura. Felicitys er ikke på den måde overnaturlig.

---

Abigal så over mod den halve slåskamp der skete, og på en eller anden vis var det vel held i uheld. Ikke at hun var glad for at Kyle skulle smutte, men så var hun fri for at føle sig tung om hjertet for ikke at give ham mere af sin opmærksomhed. Hun bed sig kort i kinden som han strøg hende henover ryggen ganske kort. Hun sukkede for sig selv, men nikkede til ham som han gjorde afsked. Hun vidste den virkelige fare bestod af en kvindelig form kaldt Felicity. Abigal vidste også det at det ikke var sidste gang i aften hun så ham, så det gjorde hende okay med at han var nød til at udføre sit job.
"Speak of the devil," mumlede Abigal for sig selv, da hun få Felicity dukke op. Felicity forfalskede sit smil og så kort tilbage på Abigals lille bodyguard der prøvede at få kontrol over situationen.

"That was unlucky, huh?" Smilede hun stille og lagde armene overkors. Felicity gik over på den anden side af Micah og gav ham et kys på kinden. Nok mest bare til spil for at provokere Abigal.
"Silly Abi," sukkede Felicity, "always looking so innocent," løftede hun på et øjenbryn. Abigal rystede på hovedet af sin søster.
"Are you here for a reason other than just to piss me off?"


//Du springer bare ind igen, når du får tid - og hvis du har lyst <3

"I does," sagde Micah. Han mente selv man var velsignet af at have Abi i sit liv. Han havde i hvert fald været. "It's okay," sagde han med et smil, der dog virkede mere sørgmodigt end dem tidligere. Micah vendte sin opmærksomhed mod den begyndende slåskamp. Han gav Kyle et kort nik da han ligeledes blev opmærksom på tumulten. "Thank you. I appreciate it," sagde han og så efter ham da han gik.
Kort efter dukkede grunden bag kaoset op. Micah havde brugt mere tid med Felicity den seneste tid, og han var begyndt at holde af hende. Derfor var det også generende at hun havde så negativt et forhold til Abigal. Det satte ham i en dårlig situation. Micah valgte bevidst ikke at kommentere på Abigals kommentar om Felicity. Han vidste hun ikke var så slem som hun fik det se at til ud. Hun havde bare brug for at folk var der for hende. Og selvom Alexander oprindelig havde givet ham Felicity som en opgave, så han det ikke sådan mere. Hun var en person han gerne ville hjælpe.
Han fulgte Felicity med blikket som hun gik hen til ham og gav ham et kys på kinden. Uden tvivl et provokotionsmiddel for Abigal, men Micah var ikke sikker på hvor godt det virkede. Abigal havde kastet hendes interesse andetsteds. "Callie, you don't need to create accidents to get attention. You are attentive worthy by just being yourself." Micah prøvede på ikke at være en hård hånd eller autoritetsfigur for hende. Det var ikke hvad hun havde brug for. "This is not the place ladies. It's your father's birthday. Maybe you can save the fight for tomorrow?" Han følte han var nød til at lege fredsmægler før deres fejde overskyggede ærersgæsten.

Felicity rullede med øjnene, tydeligvis en ting de to søstre havde tilfælles. Et smil sneg sig stille op på hendes læber, men smilets betydning formåede at blive et mysterium.
"Well, miss spoiled only seem to care about being here when it pleases her. There is no scene to cause, but miss perfect will for sure handle it," svarede Felicity blot og så fra Micah til Abigal. Abigal skar en grimasse og rystede på hovedet af sin lillesøster. Dog lyttede hun også til Micahs kommentar om de skulle opføre sig ordenligt for deres fars skyld. Men der var pludselig ikke mange timer til midnat, og Abigal sov her i nat. Dette kunne kun ende galt. Der var en grund til de to aldrig burde gå alene rundt sammen, og selvom det virkede til at være oceaner af grunde - så var der en konflikt der havde startet deres fjendskab.
Felicity fnøs stille og rystede på hovedet.
"I am... very happy you are back, this place was to borring without you," sagde hun og rettede hans krave lidt. Derefter så hun mod Abigal.
"Till later sis," Felicity tog Abigals glas champagne og gik videre.

Abigal tog en frustreret indånding og hvis man ikke vidste noget kunne få Abigal til at se sådan ud - så havde man ikke set hende haft en minimal samtale med Felicity.
"That.. woman," vrissede hun og knyttede sine hænder kort. "One of the perks of not living here. I don't understand you can stand her," indrømmede hun og så på Micah. Hun tog hans glas og bundede indholdet.
"Dance with me please, I need to get my mind away from her."

Micah havde forsøgt at benægte hvad der skete når han var sammen med Felicity. I hans tid væk havde han tænkt på hende og savnet hende, men ikke så meget som han forventede han ville. Han havde troet han kunne komme hjem og se på uden at hans hjerte slog det hurtigere. Han kunne stadig mærke hendes læber mod hans kind, men det var langsomt ved at forsvinde, og han brød sig ikke om det. Han sank en klump i et desperat forsøg på at synke hans tiltrækning væk. "Not everyone is suited to be bound to a place," sagde han i Abigals forsvar. Han havde aldrig forventet at hun kunne leve som ham, men han havde i løbet af deres ægteskab håbet på hun kunne slå sig ned. Det fungerede fint i noget tid, men pludselig gjorde det ikke. Han gjorde sit bedste for at skjule hvor meget det påvirkede ham at mærke Felicitys fingre snitte mod hans hals da hun rettede hans krave, men hvis nogen kunne se igennem det var det Abigal. Han ønskede ikke at gøre tingene mellem dem værre, men han kunne heller ikke kontrollere hans følelser.
Som Abigal tog en indånding, åndede Micah ud. Han drejede sig mod hende med et smil. Det var nemmere når Felicity ikke var der. Så behøvede han ikke at skjule sin tiltrækning mod hendes søster. Han var virkelig endt midt i en forfærdelig situation. Han tog hendes hånd, lagde en hånd mod hendes ryg og førte hende ud på dansegulvet. "I know you don't want to talk about her, but she is really not that bad. She just needs someone to show her a chance. That's how I stand her. Because I see what's beneath all that attitude."

Kyle havde taget sig af situationen, men havde vendt blikket mpd Abigal for at se Micah tage hende id på dansegulvet. Han sank let en klump men bed sin jalousi i sig. Hun måtte gøre hvad hun ville, det var bedst sådan sagde han til sig selv. Han trak sig roligt tilbage til sin post og åndede tungt ud som han kiggede mpd Felixity og kneb øjnene sammen. Han vidste hvordan Abigal havde det med hende, og at deres forhold ikke just var det bedste. Han ville gøre sit bedste for at sørge for at være der for Abigal så snart festen var ovre. Han stirrede nok lidt for længe på Felicity og vendte så blikket væk. Han sukkede kort for sig selv. Det skulle jo bare ende ud i drama, og det irriterede ham.

// Kom lige med et lille svar. I kan bare springe mig over <3

Selvom Abigal havde været glad for at Micah havde forsvaret hende mod Felicitys hav af ord, så lå der mere i den end blot at binde sig. Der lå død over det, men selv ikke Micah vidste hun snakkede med døde engang imellem. Det var noget hun havde været skræmt over hele sit liv, og en byrde hun havde lagt over sine egne skuldre i mange år. Som de kom ud på dansegulvet sukkede Abigal lidt og gav kort Micah et seriøst blik som han snakkede omkring hendes forhold til Felicity.
"Just because you and your sister are good friends, it doesn't mean Felicity and I ever are gonna be that," pointerede hun med et løftet øjenbryn. "I have her a chance. I gave her hundreds, and she blew them right in my head. I don't expect you to understand, its a case between us - not you," tilføjede hun og det var tydeligt hun ikke gad snakke videre om det.
"Tell me, why are you defending her? You know what she did," gik det så op for Abigal og kort så hun næsten ud til at han havde bedraget hende. Faktisk vidste Micah ikke præcis hvad Felicity havde gjort. Men det havde været nok til at ende i en ret voldsom fysisk slåskamp for mange år siden. Hver eneste gang de var oppe og slås var det som om et stykke af hende var knust efterfølgende - hun vandt aldrig de kampe. Hvis man troede på uheld var en fysisk form, så var den kaldet Felicity. Desværre for Abigal var Felicity også det stærkere end Abigal, og Abigal havde stadigvæk et ar over hendes læn fra en af deres slåskampe der var gået en anelse for vildt for sig. Søskende sagde nogle, men der var en bestemt glød af had når det kom til de to. Abigals blik flyttede sig kort ud og hun fik øje på Kyle igen, men var nød til at flytte sine øjne væk igen for ikke at være for åbenlys.

Micah vidste godt det var et ømt punkt for hende. Han vidste ikke helt hvad der var sket, men han kunne ikke huske det nogensinde havde været anderledes mellem dem. "I know. I shouldn't have meddled." Han synes bare det var ærgerligt at de ikke kunne have hvad han havde med Clem, fordi det gjorde bare hans liv bedre. Hvis han havde skændtes med hende, gik han til lange længder for at hun vidste hvor ked af det han var. Han hadede at være uvenner med hende.
Abigals blik fik ham i et øjeblik til at overveje og droppe alt kontakt med Felicity. Han ønskede ikke at bedrage eller såre hende, og det følte han at han gjorde. "It's not about defending her or you. I just want you both to be happy. But I'll keep out of it from now on." Han havde set de kampe de to havde haft, og det var sjældent endt godt for Abigal. Han havde hjulpet hende igennem nogle af dem. Det havde i lang tid fået ham til at tage afstand til Felicity, fordi han kun hørte alle de negative ting. Det var forkert af ham, fordi hun var meget mere end det. "Let's not talk more about it. I want to enjoy my time with you while I still can." Hendes øjne søgte væk, over til hendes bodyguard. "Or perhaps you have something to talk with your security detail about?" Hans blik hintede til det var mere end bare snak imellem dem. Han tænkte også lidt afstand kunne være godt for dem lige nu, så de kunne køle ned. Så kunne han også finde Felicity og se om hun var okay.

Abigal ønskede ikke at tale for meget om sin halvsøster. Efter hun havde mistet Jordan og Gabriella havde hun ikke ønsket sig søskende igen, og så fik hun Felicity. Som han nævnte at han ville nyde hendes selskab mens han kunne, så trak hun på smilebåndet. Han formåede at overraske hende ved at nævne om hun havde behov for at tale med Kyle om noget. Heldigvis levede hun i spotlyset og kunne holde masken selv foran Micah og rullede blot med øjnene.
"If you most know, we heard some rumors that people from the terror in the marked Monday might still be out there. K.. Mr. Grimm made sure no harm came to under the event, but since he was there - he would be faster to pick up any uninvited guests," svarede hun blot med et smil på læben. Man skulle tro hun havde vidst han ville spørge, hun havde svarende på de spørgsmål som blev stillet - for det meste. Abigal følte de seneste par dage at hun havde et nyt job i sit liv, at spørge for at holde sit løfte til Kyle om ikke at lade nogle opdage dem. Det var på sin vis lettere sagt end gjort at holde sig tilbage. Som en bestemt takt i musikken lød trådte hun tættere på Micah, det var trods alt en af de danse de var bedst til. Abigal vidste han var på sporet af hende, og hvad kunne hun gøre for at holde jagthunden fra byttet? Som sangen sluttede og de var færdige med dansen, afsluttede hun den med at plante et kys imod hans læber. Selvom det ikke burde have været så intimt, fik Micahs evne til at forstærke følelsen et hold om hende. Der var ingenting at sige til, hvorfor de to havde haft en kompliceret historie sammen - alle der så mod dem ville ikke forvente andet. Men det var jo også, hvad Abigals hjerte ønskede der var det vigtigste. Og om det var hendes følelser for Kyle som faktisk bare blev smidt på Micah - det var der selvfølgelig ingen der vidste. Abigal fik løsrevet sine ivrige læber fra Micahs og sank en klump. Hun så ham i øjnene og kæmpede som stod hun med syv vilde heste for ikke at se undskyldende hen på Kyle - for hun vidste han var der. Han havde selv sagt de skulle holde det hemmeligt.
"I'm gonna go have a drink," sagde hun næsten åndeløst og gik blot hen til baren for at få endnu et glas fyldt op. Hun skulle bare lige bruge to minutter på at samle det hele igen. Hendes grund til at gå kunne sagtens være hendes relation til Micah, det var ikke ligefrem fordi - bare fordi de ikke var gift længere at de ikke før det og efter det havde nydt hinandens selskab. Men det var farligt at placerer sig i midten af et selskab med ukendte følelser der snoede sig om en.

Felicity havde set til kysset og rystede på hovedet som hun passerede Kyle og nogle andre sikkerhedsvagter. Hun havde ingen mistanke om noget mellem Kyle og Abigal, men hun vidste at Kyle var en af dem som var tættest på hende via arbejde. Der var trods alt de sikkerehedsfolk som stod for at holde øje udenfor også dem der fulgte med personen rundt.
"Mr Grimm, do you know on what date my sister are planning to return back to Italy?" Spurgte Felicity og rakte Kyle et glas. "Oh I insist, its a party and my father would be very offended if you didn't take a small drink," trak Felicity på smilebåndet og tog en tår af sin egen.

Micah havde været sikker på han havde set noget mellem Abigal og Kyle, men han begyndte nu at blive i tvivl. Men han vidste også at Abigal var mester i at holde masken, så måske kunne han også narre hende. Han nikkede til hendes forklaring. Det var heller ikke hans vedkommende. Det var bare næsten umuligt at de begge var single på samme tid, så siden han ikke havde nogen, måtte hun. Selvom han selvfølgelig havde noget for Felicity, hvor meget han end prøvede og benægte det.
Det faldt ham helt naturligt at danse til den næste sang. Det var noget af det han havde holdt mest af med Abigal; at danse. Han stoppede da musikken gjorde. Han stod der bare da hendes læber ramte hans og skabte et intimt kys. Igen, var det så naturligt for ham at kysse hende, at han nærmest automatisk gengældte kysset. Da det var færdigt stod han bare, komplet forvirret over hvad der lige var sket. Men det slettede al mistanke for der var noget mellem hende og Kyle.
Han så efter hende da hun gik. Det tog ham et øjeblik før han var kommet sig over overraskelsen, før han fulgte hende til baren. Han havde så lang en historie med Abigal hvor de gjorde det her. Frem og tilbage i et uendeligt mønster der ikke ledte nogen steder. Han vidste ikke om det var hvad han ville have mere. Han ville aldrig stoppe med at elske Abigal, men han havde brug for et nyt mønster. Men at tage den snak var sværere end som så. Han havde tænkt på det de sidste tre gange de havde været sammen også. Normalt stak hun ikke af bagefter, så måske lå der mere bag. "That was... Unexpected," sagde han og så på hende. Han lagde hans håndflade mod baren. "What is going on?" Noget var anderledes med hende. "I don't think I need to tell you this, but I have never done anything to betray your trust. And I never will. So whatever it is, I won't tell anyone. I just think you need to. It seems to be tearing you up."

Abigal tog en dyb indånding og samlede sig selv op før Micah nåede tilbage til hende. Der var også andre følelser som var blevet forstærket på grund af ham, og da den ene var faldet til ro kom frygten frem. Den frygt der gjorde hun aldrig rigtig var hjemme. Et suk forlod kort hendes læber som Micah stillede sig hen ved siden af hende.
"It was," påpegede hun og sank en klump."There was another attack Monday. When I was at your parents.. I went out to our club, and everything was fine - till I was almost kidnapped. There was this guy almost pulsing some sort of waves through me made me helpless.. and that was scary. Seems like I need more than just two days to recover from it," fortalte hun så. Der var mere til den historie, men hun valgte at smide den der - for så kunne han forstå hvorfor hun opførte sig sært - og specielt hvis hun indrømmede at hun havde følt og følte sig bange.
"I guess I'm not so fearless after all," fnøs hun let og så mod sit glas. "Mr. Grimm saved me, if it wasn't for him - I might have been god knows where," sukkede hun lidt. Det var en hemmelig frygt der lå dernede, tanken om hvad der kunne have været sket.
"I guess I knew I would feel safe around you. I'm sorry for taking advantage of you." Hun pakkede stille på sin lille løgn, men var det en løgn hvis halvdelen af det var sandt? Hun følte sig sikker ved Micah, og hun vidste hun kunne stole på ham. Men Kyle skulle også kunne stole på hende, så det var derfor.

Felicity nød overraskende meget når folk ikke var var Abiga-glade hele tiden. Så Kyle var lige hendes type person at snakke til lige nu. Den første kommentar fik hende til at fnyse let og ryste på hovedet af ham.
"I just like it better when she isn't here to ruin all our lives simple is that," sagde hun uden at blinke. Den næste kommentar endte med et bud på hendes evne, hvilket fik hende til at lyse let op.
"So she warned you about me huh?" det var næsten morsomt. "But it's true, I could be the reason for that. You want me to give her some more attention, if you are bored, I can push her luck a little?" Det var nok rent provokerende. Så sukkede Felicity lidt.
"Or wait.. she did have a lot of bad luck since she arrived in Gaia, right? That could be me.. or not.. guess we'll never know," trak hun lidt på skulderen og bundede sin drink.

((Shit jeg har lige en skriveblokade. Hvis vi lige kan fryse Kyle og Felicity, så kan i fortsætte <3))

Micah lyttede til hende indtil hun var færdig. Selv lidt efter det, sagde han ikke noget. Han rakte ud efter hendes hånd, men stoppede på grund af hans evne. Hun måtte føle en masse følelser lige nu, han ikke ønskede at forstærke. Selvom han var rimelig til at styre evnen, ville han ikke tage chancen. "Of course you're not. That is scary. I'm glad you told me. I know we might not be as close as we once was, but I care about you so much. Maybe as much as Clementine. I would have come to you in a heartbeat if you were in trouble. I hope you know that." Han sendte hende et svagt smil.
"You and I deal with death a lot, but that doesn't mean we shouldn't fear it. I don't believe anyone is truly fearless anyway," sagde han og så mod Kyle da hun nævnte ham. "He's good at what he does," observerede han. "You don't have to apologize for anything. I will gladly let you take advantage of me, if you feel safer because of it." Han lod hans lillefinger røre ved hendes og observerede hende, for at være sikker på hans evne ikke satte i spil. Da der ikke skete noget, tøvede han ikke med at tage hånden i hans. "You will always have a safeplace in me." Han drejede rundt da nogen prikkede ham på skulderen. "I'm sorry for disturbing you, the King wishes to see you," sagde manden. Micah så tilbage på Abigal. "I will be right back." Han lagde kort en hånd mod hendes kind og gik med manden ud af festsalen.
En anden mand trådte hen til Abigal. "You don't look in a partying mood," konsasterede han og tog fat om noget i hans lomme. "Maybe you would be better off someone else." Han trak en kanyle frem fra lommen og stak den ind i hendes arm. Det ville ikke tage længe før hun ville drætte omkuld. Hvem ville ikke betale en formue for at få en elsket prinsesse tilbage. Hendes far ville sikkert være ganske gavmild. Det var ikke svært at slippe af med den royale rådgiver, og hendes bodyguard var travlt optaget af den uheldsbrigende prinsesse. Som han så det, bragte prinsessen held - i hvert fald for ham. "My partner will take care of the other guy, if you don't follow me. I think it in your best interest to come with me. Unless you want his blood on your hands." Han nikkede mod døren med den forventning at hun ville komme med ham.

//Vi håber det hjalp på din skriveblokade