What if it's just an empty black hole? Leah

S: Markedet i Gaia
T: Formiddag
O: Folk som går rundt og kigger på ting
V: Støvregn
P: Hun er iført et par cowboy bukser og en varm jakke, håret hænger løst.
Andet: Hun taler med britisk accent
Emne til: @Leah <3

---

Hun havde ikke just været her længe nok til at forstå hvordan tingene fungerede nu i forhold til 1825. Men den planet hun havde været bosat på var meget længere fremme med mange ting i forhold til teknologi, og det tog overraskende lang tid at vende sig til det. Amaya tog en dyb indånding og sank en klump som hun gik rundt alene. Hun var ikke gået langt væk og havde skrevet en seddel til Marcel, i tilfælde af han ville vide hvor hun var - det også havde hun en mobil nu. Amaya så ikke specielt rig ud som hun gik rundt på markedet, men en ting hun havde var en armring med en gammel rubin i, som hun havde fået af sin mor dengang. Det var der dog nogle som alligevel havde opdaget og trådte nærmere hende. Hun tog en dyb indånding, vampyr. Det irriterede hendes næse voldsomt. Han stod tæt op af hende og hun frøs kort fast.
"Just give me the ruby on your arm, and no harm will come your way," hviskede han i hendes øre. Amaya mærkede ubehaggen stige, men hun havde to valg muligheder. Ikke at gøre noget eller at gøre noget. Og hun havde brugt for lang tid på ikke at gøre noget. Så hun hamrede sin albue tilbage i mandens mave og stormede afsted igennem mængden af menesker med ham i hælene. Det var først da hun fløj ind i armene på en lyshåret kvinde at hun stoppede kort op.
"I'm sorry, I-" hun blev stoppet som vampyren greb fat i hendes arm. "I warned you," sagde han og rystede kort på hovedet. Amayas hænder begyndte stille og gløde op og hun mærkede hvordan sin vejrtrækning blev ustabil.
"And I told you no," vrissede hun og med den anden hånd ville hun skubbe ham væk - men i stedet sendte hun et energi stød igennem ham som fik ham til at blive langt tilbage.
"Can we run now?" Spurgte hun den blonde kvinde.

Påklædning: Sort vinterjakke med falsk pelskrave på hætten, sort og hvid trøje med cowboybukser.

Leah kunne godt lide markedet. Det var sjældent hun endte med at købe noget, men det var bare rart at tale med andre uden at det var gennem en øresnegl. Selvfølgelig havde hun teamet, og hun elskede den lille familie hun var blevet en del af, men det handlede tit om missioner, og det blev bare tungt i længden. Hun følte mest markedet handlede om sniksnak og så selvfølgelig at sælge og købe ting. Hun stoppede ved en bod og så på nogle ure. De var helt sikkert falske, selvom et skilt påstod de var gucci og alverdens andre dyre mærker. Alligevel slog det Leah, om hun skulle købe et af mande urerne til Ramiel. Han ville måske så se hende som andet end en ven, med-leder og stemmen i hans øre. Men hun blev alligevel trukket væk, da hun blev mindet om han sikkert stadig så hende som et barn, fordi et eller andet sted, var hun det vel stadig. Ikke fordi hun lignede det eller opførte sig som det, men hun havde kun levet i 13 år. Hun så forskrækket mod en anden bod da en glasfigur gik i stykker. Hun var blevet opmærksom på den slags. Hun var forberedt på at nogen en dag ville angribe hende eller andre i hendes nærvær.
Hun var måske for det meste bag skærmen, men hun havde alligevel fået noget kamptræning på skolen for at kunne forsvare sig selv. Man vidste aldrig hvornår det blev nødvendigt. Leah trak sin hætte op om ansigtet og kunne et øjeblik ikke se noget. Lige akkurat i tide til at nogen løb ind i hende. Hun fjernede straks hætten og så på kvinden ved hendes side. Leah nåede ikke at fortælle hende det var okay før en mand tog fat i hende. På trods af Leahs kamptræning, vidste hun ikke hvad hun skulle gøre lige nu. Det lod heller ikke til at være et problem, da kvinden så ud til at sende energi mod ham der skubbede ham tilbage. Leah så forvirret på kvinden da hun spurgte om de kunne løbe. [b]”Run. Yes, yes, that’s probably a good idea.” Hun greb fat I hendes hånd og løb igennem markedet. Hun kendte stedet forholdsvis godt og vidste hvor der var flest mennesker, så det ville give mening at smutte derhen. Et minus var vejret, der helt sikkert betød markedet ikke flød med mennesker. Hun gjorde et sving til højre forbi nogle boder med tøj.

Amaya nikkede hurtigt før de satte i løb væk. Hun lod kvinden bestemme retningen og Amaya var ikke ligefrem ude af from. Da de endelig gjorde sving til højre satte hun farten ned. Hun gjorde det mere for at opfange færten, de blev ikke jagtet. Amaya åndede ud og kørte en hånd igennem sit hår.
"Sorry to drag you into the mess," undskyldte hun og lænede sig op af muren i et suk. Hun lænede hovedet tilbage mod muren, hvorefter hun stille tog sig til armringen. Det var alt hun havde tilbage fra sin mor. Det eneste familie hun havde tilbage var sin bror, faktisk var han det eneste hun havde tilbage. Ellers var hun alene her.
"I'm kinda new here.. I only have my brother, but he is at work.. or with his girlfriend," fortalte hun så og kneb øjnene af sig selv for at fortælle de informationer - måske hun virkelig bare havde brug for en ven. "My name is Amaya, thank you for the fast detour," tilføjede hun med et skævt smil og rakte sin hånd frem for at ville hilse på kvinden. Der var en unik duft over hende, den var ikke menneskelig - men heller ikke ekstrem som en vampyr eller dæmon ville være. Det gjorde hende nysgerrig.

Leah lagde mærke til kvinden havde hurtige reflekser. Leah måtte næsten glide på den våde jord for at stoppe, mens den mørke hårede kvinde satte farten ned på en mere elegant manér. ”No worries. I usually find messes myself pretty well. I would have gotten involved somehow,” indrømte hun stakåndet. Hendes form kunne helt sikkert godt være bedre. Hun lyttede da hun fortalte om hendes bror og at hun var ny her. ”That sounds lonely,” sagde hun uden at tænke videre over at det var en fremmede hun stod over for. ”Or maybe not. What do I know? Not that much. At least not about being lonely.” Hun sukkede og tog en pause. ”I’m gonna shut up,” sagde hun mest rettet mod sig selv. Hun tog imod hendes hånd og gav den et let klem. ”I’m Leah. Again, it’s no problem.” Hun trak sin hånd tilbage og lagde den ned i lommen på hendes jakke. ”I don’t know about you, but I could really use something to drink. Do you want to go have a drink with me?” Hun opdagede hvordan det kunne lyde og forsatte hendes sætning: ”I’m not asking you out. I mean you’re beautiful, but I like men. I just thought you could use some company and have an offer for you.”

Et lille skævt smil i form af en halv latter kom fra hende, som kvinden indrømmede hun ville blive indblandet på en eller anden måde.
"It is," indrømmede hun i et halvt suk, men rystede så det lidt af sig. Det var ikke just fordi hun ville stå og prale med hun var fra en anden verden - for det var hun jo på sin vis ikke. Amaya følte sig tilpas, om det var fordi kvinden havde nogle lettere akavet sociale færdigheder, måske. Amaya nikkede stille og lo en anelse derefter.
"None taken," smilede hun blot til Leah. "But yeah I would love something to drink," tilføjede hun med et lille nik. "I haven't had good company in a while, it would be nice with some," indrømmede hun så og trak skævt på smilebåndet. De mørke øjne så rundt omkring dem.
"What places would you recommend?" Spurgte hun derefter nysgerrigt og kløede sig en anelse i nakken. "This place has changed so much since I was here last," mumlede hun stille for sig selv. Der skete en del på 188 år, og selvom Marcel havde vist hende rundt så følte hun sig stadigvæk på fremmed land. Det ville hun sikkert gøre lidt tid, ligesom hun ville være på vagt. Hvem sagde at Harry ikke på stående fod var ved at bygge en portal tilbage for at hente hende. Ingen andre kunne lade hans evner op end hende, men hans berøring var farlig og hun ønskede ikke i nærheden af den igen.

Leah talte oftest før hun tænkte. Og midt i hendes talestrøm gik det op for hende at det hun sagde, kunne misforstås og så prøvede hun at trække i land. Men hun var affundet med at det var sådan hun var. Hun flyttede hendes vægt fra den ene fod til den anden efter Amaya bekræftede at det var ensomt. Det var mest fordi hun prøvede at undgå at sige noget forkert.
Leah smilede da Amaya gjorde. Hun følte sig altid lidt utilpas omkring fremmede. Hun opfangede hurtigt hvornår folks grænser var trådt over, og så sørgede hun for ikke at gøre det igen, men med fremmede havde hun ingen jordisk chance for at vide det. ”Cool, that’s great,” sagde hun ukarakteristisk kortfattet. Hun smilede kort ved hendes næste ord. ”There is a great coffee shop near here. They also have other drinks, if you’re not into coffee. I loooove coffee. I haven’t been drinking it long, but now I can’t get enough. I usually do decaf, because I have enough energy already. That’s what people tell me, anyway.” Hun måtte næsten tvinge munden sammen for ikke at forsætte. ”It’s just around the corner,” sagde hun og pegede ned mod et hushjørne.

Alt var bedre end at føle sig tvunget til et bestemt svar eller en bestemt handling - så hun nød faktisk Leahs lettere akavede måde at sige tingene på og være på. For det var hundrede procent hende selv og ingen som kontrollerede hvad der blev sagt.
"I haven't had coffe in 188 years, but sure - lets try it," smilede hun og gav Leah et nik til at hun skulle vise vejen. Amaya smilede stille til Leah og åndede ud for at forsætte rundt om hjørnet og hen til den lille hyggelige cafe. Tingene havde ændret sig til det bedre her siden hun havde været der sidst. Marcel havde da givet hende nogle småpenge hvis hun ville ud og købe nogle ting på markedet. I hvert fald til hun fik oprettet en konto eller bare fik et arbejde. Det var svært for ham at tilpasse sig i hun var i live, og ærligtalt med alt det han havde om ørerne så var det okay. Det sidste hun ønskede var han ville overvåge hvert skridt hun tog i overbeskyttelse, for så ville hun helt sikkert knække og få et flip. Et flip som kun Cassie og Mikayla ville forstå hvorfor hun havde.
"You got abilities," kom det stille fra Amaya som hun mærkede den lettere ikke specielle energi der tiltrak hende fra folk med evner. Amayas celler var hovedsageligt lavet af energi.