I am NOT going to talk to you - Denja

S: Gaias hovedgade
T: Omkring klokken 14.00
O: Små caféer, folk på shopping, madvogne
P: Påklædning, Men lange, sorte støvle i stedet for converse

Den lyshårede pige greb vredt ud efter den sorthårede fyr, der lige have stjålet hendes pung. Fordi hun selv var en dygtig tyv, kendte hun alle tricksene, og havde omgående mærket den manglende pung.
"Giv mig den tilbage!" hvæsede hun og borede sine negle ind i hans underarm. Han forsøgte at vride sig løs, men hun var stærkest. "Jeg har ikke rørt din skide pung!" snerrede han. Aias øjne blev smalle.
"Hvordan vidste du så, at det var min pung, jeg omtalte?" drengen blev bleg, men rykkede sig ikke. Hun gentog, at han skulle give den tilbage, men han lyttede ikke, og forsøgte igen at rive sig løs. "Hvis du ikke giver mig den lige nu, bliver det værst for dig selv!" snerrede hun, og med foden mærkede hun efter sin dolk, der lå i støvlen. Hun havde haft en lortedag, og var ikke i humør til det her.
Folk var begyndt at stimle sammen om dem, og drengen blev ved med at forsøge at slippe fri. "Hvad skulle du kunne gøre imod mig?" hvislede han. Det blev det for meget for Aia.
Hun bankede sin knytnæve i hans mave, hvorefter hun sparkede ham i skridtet og væltede ham. Hendes pung trillede ud, og hun skyndte sig at samle den op. Snart var drengen på benene igen, og han slog ud efter hende. Hurtigt udviklede det sig til en slåskamp. Folkene omkring dem heppede og skreg, men ingen gik imellem de to parter.
Pludselig rev nogen Aia væk fra drengen.

påklædning
Denja var på vej ned af gaden for at tage på indkøb så hun kunne lave mad når hun kom hjem. Men på vej hjem var hun på vej forbi en stor flok mennesker der var begynd at råbe og heppe på nogen som tydeligt var oppe og slås i miden af den store flok, Denja sukkede opgivende, hun havde aldrig forstået det med at slå på hinanden det føre kun til mere vold. Denja havde banet sig vej ind i flokken og fik øje på de to det helle handlede om, selv om det også ret hurtigt gik op for hende hvad de hele havde handlet om.

"Så det vist også godt i to"
Hendes stemme var ikke kold eller hård men den var bestemt mens hun træk pigen væk og gik i mellem dem ud at tage mere petit at pige kiggede hun på drengen og hævede et øjenbryn i det han slå ud efter hende før hun greb hans hånd og kiggede ham ind i øjne mens hendes egene blev helt midnatsorte ville fik ham til at flygte ud af  flokken, men før nogen af de andre der stod omkring dem kunne se det var hende øjne blive normal igen før hun vente sig om og smilede til pige bag hende.

"Flot klart tøs, men næste gang så lær lige at vide hvornår du skal stoppe igen"
Denja prøvede ikke og fornærme hende selv om det måske lød sådan, de fleste var ved at gå igen, irriterede over hun havde blandet sig, hun satte den arm i siden som ikke holde indkøbpose i.

Aia var overrasket, normalt var der ingen, der brød ind i slagsmål og stoppede dem. Især ikke, når hun var indblandet.
Hun så efter drengen, da han løb ud af flokken. At den andens øjne havde skiftet, havde hun svagt lagt mærke til, og derfor var hun nu overbevist om, at den tilkomne var overnaturlig.
"Jeg kan altså godt passe på mig selv!" hvæsede Aia. Hun var ikke i humør til at blive rettet på, og desuden skulle drengen lære, at man ikke stjal fra hende. Det kunne godt være, at hun selv stjal, men forhåbentligt havde drengen lært, at man skal sørge for, ikke at blive opdaget.
"Og jeg behøver ikke forsvare mig selv over for dig!" forsatte hun og studerede pigen, hun stod overfor.

"det tvivler jeg heller ikke på at du ikke kan"
Hendes stemme var rolig, hun havde ikke taget sig af at hun havde hvæset af hende, Denja var vant til det og det generede hende enlig ikke så meget, pigen havde alt mulig ret til at være vred eller irriteret på hende når hun blandende sig i noget der ikke ved kom hende, men hun havde blandet sig, ikke for at bevise noget over for nogen af de andre eller hende selv, men fordi hun så noget af sig selv i den pige der stod overfor hende. Denja prøvede at fange hendes blik da hun igen hvæsede af hende.
"Nej du behøver ikke, men du gør det alligevel"
hun talte roligt og venligt til hende mere som en konstatering ind end noget andet, hun lod armene falde så de hang ned langs siden stadig med indkøbsposen i hånden.

For et kort sekund var Aia mundlam, men så rynkede hun brynene. Hvad fanden bildte denne fremmede sig ind? Hun var helt klart overnaturlig, for ingen mennesker ville svare sådan, som hun lige havde gjort. Den lyshårede pige tvang sig selv til at være rolig og lagde i stedet armene over kors.
"Så siger vi det," sagde hun, før hun forsatte: "Men hvorfor brød du ind? Og hvad er du?" Over for denne kvinde skulle man åbenbart bruge snilde og list mere end vold.
Uden at have nogen idé om hvorfor, brød Aia sig slet ikke om denne fremmede, og det var ikke kun fordi, at hun var brudt ind i slagsmålet. Der var bare noget over hende, der gjorde, at Aia ikke stolede på hende.

Denja betrækrede pigen mens hendes ansigt ændrede sig fra den ene følelse til den anden og derefter lukkede hun så af for dem og viste tydeligt at hun ikke ville snakke med hende eller at hun var velkommen, hvilket Denja også blev bekræftet i ved det næste hun sagde men dog alligevel forsatte hun samtalen, dette forstod hun ikke men det gik hende heller ikke på, det sidste hun spurgte om ramte hende fordi hun selv viste hvad andre mene om dæmoner og det var virkeligt svært at ændre andres synspunkt på ind når de først havde stemplet en som noget man ikke var, eller hvordan man nu skulle sige det Denja var ikke som de andre dæmoner.
" Det var vel bare mit morede instinkt som slå klik, jeg er Emma Denja bande yngel" hun træk på skulderne og svar uden om det som hun godt viste pigen ville have svar på mens hun bare så spørgene på pigen i sted for at spørge hende om hvem eller hvad hun var ville hun selv have hende til at fortælle det hvis hun ville.

Aia's øjne blev hårde, mens den fremmede svarede undvigende på hendes spørgsmål. Enten var hun dum eller også var hun indelukket. "Det var ikke mit spørgsmål," hendes stemme var rolig, men dog også hård.
"Jeg spurgte HVAD du er... Ikke HVEM!" snerrede hun og tog et skridt tættere på den fremmede. Hun ville have svar. Selvom hun havde idéer, ville hun gerne have dem bekræftet.
Denne kvinde var tydeligvis enten engel, dæmon eller vampyr. Først havde hun overvejet varulv, men kvindens øjenfarve modbevidste det.
Aia skiftede vægten fra det ene ben til det andet og overvejede situationen. Hvis kvinden viste sig at være dæmon eller vampyr, ville hun ikke bliver bange. Måske en smule nervøs, men ikke bange.