Help me? You will? ~ Denja

Gæst

Sted Boligkvarteret, Gaia. Blandt de mange huse og lejligheder, etc.
Tid Det er om aftenen, henad 19-tiden muligvis.
Omgivelser Der er enkelte ude.
Vejr Det småregner, der er køligt og en anelse blæsende.
Dag En mandag.
Påklædning Arties påklædning.
Emne til @Denja

Det var en typisk januar aften. Det regnede, der var koldt og det blæste. Dog var Moder Jord mild dene aften, der havde været værre dage de forrige par uger. Men det var ikke sjovt, når man ikke havde et fast hjem at bo. Sommetider boede Artie rundt hos folk. Nogle gange sneg han sig ind på Akademiet og boede der i få dage ad gangen. Han var ikke så meget for at bo der, hvorfor, det vidste han ikke helt præcist. Men han havde sine fag der, dem kunne han godt lide. Så for det meste holdt Artie sig til sig selv. Til trods for han var ensom og alene, hvilket generede ham, men han vidste ikke helt bedre. Han fik hurtigt tillid til fremmed mennesker, og i sin tid her omkring Akademiet og i Gaia, havde han da også oplevet lidt af hvert. Han var en ung formskifter, som allerede havde oplevet alt for meget grusomhed i Verden i en tidlig alder. Og nu stod han der som kun 19-årig og havde ikke fået meget mere ud af livet. Han var mærket for livet. Men hans sind var ikke på samme måde hærget. Han var stadig en nysgerrig ung gut, som undersøgte stort set alt i sine omgivelser. Han var god til at stikke næsen i andres sager, men han var også hurtigt ude af ballade igen.
Denne mandag aften sad Artie under et halvtag og med en smøg mellem læberne. Han var ryger, og måtte nødt til at stjæle for at få fat i disse. Ikke at han nød dette, men det skulle jo til. Han tog et sug, og tog så smøgen mellem sine fingre. Han så sig omkring med sine mørke øjne, det blonde hår hang ned foran hans øjne som et par gardiner. Han var træt og beskidt. Tidligere på dagen havde han lusket rundt i skovene som sit indre dyr, og rigtigt gået på opdagelse. Det nød han. Den frihed der lå i at kunne forvandle sig og være en helt anden for omverdenen. At kunne gå på opdagelse på fire ben og gå i et med sine omgivelser. Han var endnu ikke en fuldt ud voksen endnu, men hurtigt, dét var han. Endnu et sug, og Artie stak smøgen mellem læberne igen. Han så sig omkring, og trak sine lange slanke ben tættere ind til kroppen. Støvlerne han bar var slidte og kunne godt trænge til at blive vasket og tørret ordentligt af. Men dette kunne hele ham egentligt også godt have brug for. Dog var Artie ikke typen, som nogensinde var helt og aldeles ren. Han var altid beskidt at se på. Han var bare ikke så glad fo vand, og derfor sad han nu også under halvtaget og ventede lettere utålmodigt på, at regnen ville foretage sig. Han bandede lavmælt over dette.

Gæst

P ~ påklædning

Det havde ikke rigtigt været så meget at lave på hospitalet i dag så, Denja havde det meste af tiden siddet og læst jonaler og talt piller op til natte vagten. Der havde være en med et brækket håndled og en forstuvet fod. Selv om det regnede gik Denja nu ikke særligt hurtigt, det var en af de gang hun havde tidligt fri og ikke havde Ea. Det var ikke altid lige nemt for hende når hendes Datter ikke var ved hende, men hun viste at Ea var i gode hænder ved Nikolay.

Denja stoppede op, noget eller snare nogen havde fanget hendes opmærksomhed. Der sad en dreng under et halvtage ikke så langt fra hende, han så ung ud også alligevel ikke, der var noget malplaceret ved det hun så som om det var noget der ikke passe ind i billedet af drengen under halvtaget. Det tog lidt tid for hende at forstå at det var fordi han sad og røg hvilken Denja ikke kunne for til at passe, men så igen man kunne aldrig vide hvor gammel nogen var ved at se på dem, det havde hun lært i løbet af hendes tid. Denja var ikke sikker på om han havde set hende mens hun havde stået og betragtet ham, hun kunne ikke få sig selv til bare at gå videre helt hvorfor viste hun ikke.

Hun gik forsigtigt hen mod ham og stoppede lidt fra ham, hun ville ikke skærme ham og havde enlig ikke tænkte så meget over hvad hun skulle sige, hun viste bare at hun ikke kunne lade ham side her. Da hun var kommet tæt på kunne hun godt se hvor beskidt han var men han lignede også en hun havde set før, måske gik han på akademiet. Hun bed sig kort i underlæben mens hun koncentrere sig, han lignede eller duftede ikke som en der var farligt også to hendes mor gener nok bare over. ”Undskyld jeg forstyr dig, men du går på Akademiet ikke? ” spurgte hun venligt og smilede til ham, før hun forsatte. ”Mit navn er Denja jeg hjælper til der, er du sulten? ” hendes stemme var stadig venlig. Da hun præsenterede sig rakte hun hånden frem for at give ham dem. Vis han ikke tog den vil hun bare lade den falde ned langs hendes side.

Gæst

Artie rate ned med sin smøg, da han var nogenlunde færdig med den, og skoddede den, før han smed resten af stumperne fra sig og ud i regnen. Han gnubbede herefter sit ansigt og sine øjne ligeledes. Træt, det var han. Men han nægtede at falde i søvn et sted, hvor det ville være muligt for regnen at plaske ham til med dens regndråber. Han hadede det. Hans støvler var nu godt nok også gennemblødte, kunne han mærke, men prøvede ihærdigt at ignorere dette fact. Han hadede bare vand. Ad.
En kvinde trådte nærmere ham, og han bemærkede hende godt. Da hun ikke var langt fra ham, kiggede han hen på den rødhårede skikkelse med sine mørkebrune gyldne øjne under sine egne lyse lokker. Han betragtede hende træde nærmere, uden at sige noget eller gøre noget. Han så bare til. Nysgerrig på, hvem hun var og hvad hun ville ham. Måske hun boede i lejlighedskomplekset bag ham? Det anede han ikke noget om. Måske hun bare skulle forbi, eller ville bede ham om at fjerne sig fra trappetrinene? Kvinden talte, ganske roligt og mildt. Han fik en anelse ondt i maven.
"Jo. Det gør jeg," Svarede han hende lavmælt med sin lille rungende stemme. Kvinden præsenterede sig selv. Han anede ikke hvor gammel hun så ud til at være. Hun havde sådan et face, som gjorde det svært at bedømme. Som ham selv, jaja, det vidste han udmærket godt. Han kunne snildt blive forvekslet med én lille dreng på 12-14 år. Det havde han oplevet mange gange før.
"....sulten? Ja," Han rynkede panden en anelse. Hun var venlig af sind, det kunne han både mærke og høre på hendes tonefald. Og hun stod bare der i regnen og snakkede til en fremmed. Var hun lærer på skolen mon? Han var skide nysgerrig. Og nu spurgte hun ind til ham. Men jo, han var skide sulten. Sulten og træt og ræd for vand. Hun rakte hånden frem mod ham, og langsomt rakte Artie ud med sin lettere beskidte hånd og klemte blidt om den. Det var irriterende hvor hurtig og god han var til at binde sig til nye mennesker. Han faldt i med begge ben, på ingen tid.
"Artie," Præsenterede han sig hefter sig sig selv, og gav slip om kvindens hånd igen.

Gæst

Denja lyttede til ham, og smilede da hun nu var sikker på at hun havde set ham før, så selv om det nok meste var for at give sig selv en grund, til ikke at kunne gå fra ham så fortalte hun sig selv at han nu var hendes ansvar som vejleder og derfor kunne hun ikke bare lade ham være. ”Jeg skulle alligevel til at lave mad når jeg kom hjem, og det er rare at spise med nogen ind at sidde alene, så hvorfor kommer du ikke med mig? ” spurgte hende stadig med den samme venlige tone som før. Hun håbede at han ville gå med hende men det var jo ikke sikket at han ville.

Hun smilede da han tog hende hånd og gav hans et blidt klem igen før han slap hendes. Denja overrasket over hvor nem ham var at snakkede med. ”Hyggeligt at møde dig Artie, jeg er vejleder på skolen. Er du har fra området? ” spurgte hun både for at holde gang i en samtale og fordi hun selv var nysgerrig omkring hvem han var og hvorfor han var her i sted for på akademiet. Denja betragtede ham igen han så træt ud, hun var ikke sikker på om det var fordi han ikke havde sovet i lang tid eller om der var en anden grund men det kunne hun finde ud af, nu vær det vigtige at han

Det var enlig ved at blive lidt koldt bare at stå ude i regnen, hun tænkte at hun nok ikke var den eneste af de to der frys. Hun lå mærke til at hans sko var gennembløde og blev bekymret for hvor længe han havde sidste der eller bare havde været uden for, han kunne jo blive syg! Hvis han sagde ja til at tage med hende ville hun begynde at vise vej, heldigvis var der ikke så langt. Vis ikke han gik med ville hun sætte sig ned på trappen som med ham.

Gæst

Artie trak sin hånd til sig igen, og lagde den atter omkring sine lange ben, som han beholdt oppe under sig. Han trak dem lidt tættere på sig, hvis dette kunne ske. Ikke fordi han var bange for hende eller ønskede hende borte. Det var rart med selskab. Dette nikkede han til, da Denja nævnte det samme med hensyn til aftensmad. Han, derimod, havde aldrig bemærket hende før på Akademiet. Nu var han næsten også kun på skolegrunden under sine undervisninger. Men han havde aldrig lagt mærke til hende før. Eller set hende. Ikke hvad han kunne huske. Han talte ikke med mange deroppe. Han gjorde blot sit, og holdt sig så for sig selv. Han var god til at være blandt andre. Men han var ikke god til at tage første skridt. Og for mange virkede han nok ret reserveret. Det havde han også fået at vide - reserveret var nok en mild måde at forklare, hvad han før var blevet kaldt.
"Inviterer du mig hjem i dit hjem?" Spurgte han efter lidt tid, og kiggede op på hende igen med sine brune øjne gennem de beskidte pandelokker. "Nja..ja, jeg er herfra. Omkring. Skoven," Han rynkede panden en smule. En dårlig vane af hans. Vejleder? Han vidste ikke helt, hvad dette betød. Han vidste, hvem lærerne var og selv var han elev. Men hvad en vejleder gjorde, det anede han ikke. Mon han ikke ville finde ud af det en dag, hvis han fulgte med Denja? Jovist. Langsomt rejste han sig op. Han var høj og slank. Nogle ville mene, at han var alt for tynd. Selv mente han, at han var tilpas. Lige som han skulle være. Han viste sig heller ikke så meget uden en eller anden form for beklædning på. Det var bare af vane. Det havde han aldrig gjort, medmindre han var blevet tvunget til andet - dette var før sket.

Gæst

Denja havde lært sig selv i den tid hun havde arbejdet på skolen og på hospitalet i byen at holde øje med hver eneste person i et rum og der for genkende hun tit mange af eleverne på skolen, hun var ved at lære sig selv at se forskel på dem der gerne ville have hjælp og dem som ikke ville. Hun havde altid haft svært ved at se det meste fordi hun så gerne ville hjælpe andre. Et karakter træk der vis ikke var mange dæmoner som havde.

Hun lå godt mærke til at han træk sig lidt sammen med hun forstillede sig at det var grundet kulden og ikke hendes tilstedeværelse. ”Ja det gør jeg, det er okay vis du ikke vil med, men jeg ville ikke have det god med at lade dig side her ude. ” Svarede hun ham ærligt, hun ville ikke skjule at hun var bekymret for ham, måske var det en mor ting eller om det var fordi hun bare følte hun havde en ansvar over for ham som medarbejder på skole viste hun ikke. Men Denja hun havde det på igen måde godt med at skulle forlade ham, men hun ville respektere det vis han sagde han ikke ville med hende.

Da han fortalte at han var herfra, omkring skoven, nikkede hun blot men så lidt usikkert på ham da han rynkede panden. Hendes usikkerhed forsvandt så hurtig som den var kommet, da han rejste sig sende hun ham et varmt smil og begynde at gå da hun tog det som om han ville gå med hende hjem. ”Det er denne vej der er ikke så langt. ” Sagde hun smilende.

Denja var hele tiden opmærksom på om han var med mens de gik, hun var ikke sikker på hvad klokken var og kom også til at tænke på at hun ikke havde nået og flytte Eas legetøj fra gulvet før hun var taget afsted. ”Hvor længe har du gået på akademiet Artie?” Spurgte hun venligt, ikke fordi hun ikke brød sig om stilheden. Det var mere for at starte en samtale, vis det ikke virkede ville hun ikke have noget i mod at gå i stilhed. Hun tog hånden i lommen og fiskede nøglen op fordi det var lige om hjørnet.

» I am NOT going to talk to you - Denja
» A new day, in a new life - Denja
» so.. long time, and now.. you are here? ( Denja ).
» I'm glad we had this talk - Denja