deep inside the forest - Liam - XXX

Andrian arbejdede for en fyr ved navn Liam, han havde gjort det i 6 måneder deromkring, han elskede det, selvom det ikke lige frem var de bedste og fedeste opgaver han fik, men han brokkede sig ikke over det, fr han kendte godt miljøet, bedre opgaver krævede højre status. Andrian så virkelig meget op til Liam og savnede ham somregel altid kort efter han var smuttet fra liam når han havde bedt Andrian kommer hjem til sig. Liam vidste bedst, det havde han gjort siden de mødtes første gang, hvis man spurgte Andrian.

Men denne nat havde været noget helt særligt, Andrian havde forsøgt at spørge Liam om han ikke måtte få en lidt svære og mere seriøs opgave, han ville gerne vise Liam at han var på hans side og gerne ville have lidt mere status. Ikke at han havde travlt med det, for han var tæt på Liam og gjorde ting for Liam, og det var fedt. Dog havde han fået en opgave, han havde modtaget en sms om instrukser, på hvad han skulle gøre og hvordan og hvor det skulle hen. Han skulle fragt en varebil med nogen våben til en køber og have pengene for våbne, derefter skulle bilen afleveres på en adresse, hvor han skulle forlade stedet i en lille gammel bil. Hvor han skulle møde Liam i skoven ved et specielt træ kl 2 om natten samme dag, træet vidste Andrian sagens var, for han havde været der før med Liam.

Andrian havde mødt op som aftalt, i klædt tøj som var praktiks og som ikke lyste ud med at han var i gang med noget ulovligt. Han mødte op hvor bilen holdte, han fik nøglerne af en hætte klædt mand. Andrian havde ikke set ham før, han kunne faktisk ikke helt genkende ham, nok fordi han ikke kunne se hans ansigt ordenligt. Han tog imod gps’en med adressen tastet ind, inden han satte sig ind i bilen og kørte mod adressen.  Der var et godt stykke derud, heldigvis ikke midt inde i byen, det ville Andrian nok ikke være helt så tryk ved, det var trosalt første gang han fik sådan en stor opgave.

Ved ankomsten til adressen, var det en nedlagt gård, billygterne lyste ind mod vinduerne hvor han så skulle blinke 4 gange med forlygterne det gjorde ham. Der gik ikke længe før 4 store mænd, tog af dem lignede to store gorillaer som havde trænet lidt for meget. Andrian steg roligt ud af bilen uden at sige noget, andet end at give dem et nik med hovedet. Han gik om bag i bilen og åbnede bagdørene der stod 3 forholdsvis store stålkasser, han vidste hvad der var i dem og hvor mange. De to store gorillaer begyndte at tage kasserne ud en efter en, ” Pengene” Sagde Andrian, og stillede sig i vejen så man ikke kunne komme til den sidste kasse. Manden som stod med armene over kors og så på ham. ” Modig ung knægt, her er det mig der bestemmer, jeg skal tjekke kasserne, før du får så meget som en pengeseddel” Sagde han med en tydelig udenlandsk accent, hvilken accent det var kunne han ikke lige helt gennemskue. Andrian vidste ikke om han skulle lade sig flytte, han vidste at dumpede han denne opgave, kunne det koste ham dyrt!  Andrian valgte dog at blive stående og svarede ” Tjek kasserne der er plumber på kasserne som de bad om, nøjagtigt som du ville have det” Sagde han og pegede på kassen. Manden vendte blikket mod den ene gorilla som valgte at tage fat i Andrian og trække ham væk fra bilen, inden han fik en på lampen. Det summede for hans hoved slaget ramte hans tænding i højre side, og ville helt sikkert koste ham et højre øje, han stod og tog sig til siden af hovedet mens han bare måtte se på mens, manden der virkerede til at være bossen af de 3 mænd, åbnede alle 3 kasser og gik det hele igennem, kiggede på de to gorillaer og sagde noget på et sprog som hverken var engelsk eller russisk det var helt sikkert. En af mændene gik ind i huset og kom tilbage lidt efter med to mapper, Andrian vidste hvad der var i dem. Manden rakte ham den og sagde ” Hils din chef og sige jeg er tilfreds, det kan være der kommer en ordre mere” Sagde han og Andrian tog imod mapperne lagde dem ind i bilen i et lille ”hemmeligt” rum der var lavet i varevognen rum.
Han havde godt 3 timer til før han skulle mødes med Liam med pengene til ham. Han håbede ikke at Liam ville stille for mange spørgsmål til hans øje, der allerede var hævet. Det kunne mærkes, og dunkede en del han havde bare ikke tid til at gøre noget ved det. Andrian landede på pladsen som han skulle, tog mapperne ud af bilen og lagde dem over i den anden bil, tog bilnøglerne og gps’en fra varevognen og lagde den inde i et hulrum ved bilen venstre fordæk som han havde fået besked på. Der var godt 1½ time til at han skulle mødes med Liam så det var tid til at komme afsted.

Han lande på p pladsen ved skoven, den indgang der var nemmest at komme ind til der hvor de skulle mødes. Han havde puttet mapperne ned i en stor sports taske, han havde dog åbnet dem inden og hurtigt dannet sig et overblik om at pengene var der. Tasken blev lukket og han skyndte sig ind i skoven, han ville gerne være der før Liam kom det var rent respekt. Det lykkes ham at komme 20 minutter før de skulle mødes, han satte sig på træstammen i skrædderstilling  med tasken på jorden foran ham og ventede.

Liam havde haft en af sine sædvanlige arbejdsdage med at holde stripklubben kørende, og havde taget sig et enkelt glas whisky før han var taget hjem med en dulle han havde samlet op ude i byen. Hun var okay køn, men der foregik virkelig ikke meget oppe på førstesalen. Det kunne så også være ligemeget, da hun en time eller to senere var død, som han havde spist hendes sjæl under akten. Han havde tilkaldt de folk han kendte, der var gode til at skaffe sig af med lig, til at ordne det for ham som de altid gjorde. Nu de var med i hele den store operation Lilith havde gang i, så var de mere end vandt til at skille sig af med lig uden at stille nogen som helst spørgsmål. De var hurtige og effektive - noget Liam virkelig værdsatte.

Som han sad og slappede af tænkte han skam også lidt på Andrian, den unge dæmon der nu også prøvede at komme længere op i deres rækker, og som havde gjort en hel del ting for Liam selv det sidste halve års tid, indtil han for et stykke tid siden havde tigget og bedt om en større og vigtigere opgave. Hvorfor han var blevet sat på at smugle våben hen til en kunde og komme tilbage med pengene ved et af de faste mødesteder, det ude i skoven. Og der var nu en time til det. Så efter han fik drukket sin drink færdig, gik Liam roligt ovenpå og skiftede til et af hans mange jakkesæt, før han gik nedenunder igen og ud i garagen, steg ind i sin Tesla - med de falske nummerplader på for nu - ogkørte ud mod skoven, hvorfor han endte med at være ved mødestedetnærmest på klokkeslættet de havde aftalt. Og der var Andrian skam - så Liam gik roligt hen mod ham, med et skævt smil på læberne. "Gik det så gnidningsfrit som jeg håber det gjorde?"

// Outfit

Mens Andrian sad det på træstammen, sad han i sine egne tanker, tankerne tænkte tilbage på det han lige havde gjort, det var nok noget af det vildeste han havde prøvet. At skulle køre en varevogn fyldt med våben ud til nogen han ikke kendte eller havde mødt før. Dog priste han sig lykkelig over at han ikke var blevet stoppet af politiet eller andet undervejs og mistede det hele. Han vidste hvad det kunne betyde, hvis han havde mistet tingene. Derfor var han noget mere lykkelig over at det lykkes ham.
Den ene hånd søgte op til hans højre øje, det var godt hævet og gjorde rimelig ondt. Det var heller ikke helt nemt at se ud af øjet. ” Det her er noget lort, håber ikke jeg får straf for det her øje ” mumlede han stille for sig selv, han var ikke helt glad ved det i hver fald. Det var en lang time at skulle vente, han havde tjekket sin mobil flere gange, for at se om Liam havde skrevet eller forsøgt ringe, for oftest var hans mobil på lydløs, han var ikke så god til de der kedelige ringetoner der var på en mobil, men der var intet.

Andrian blev hurtigt revet ud af sin tanke strøm, som han hørte en tale til ham, han havde ikke opdaget at Liam var kommet gående i mod ham, nok mest fordi han havde siddet og kigget ned på sin mobil. Derfor blev han også en anelse forskrækket og fik overbalance. Han endte på jorden bag det væltede træ, ” Avv” Sagde han som han kom op og stå, han prøvede at havde hovedet drejet så meget at det ikke var så nemt at se han blå øje. ” Det gik fint, alt er gjort som aftale” Sagde han og smilede på Liam, han bukkede sig ned, uden at tænke over at hans højre side af ansigtet med det hævede og blå øje, nu var vendt direkte mod Liam. Andrian løftede sportstasken op fra jorden og satte den på træstammen, inden den blev åbnet. ” pengene er her” Sagde og pegede ned i tasken. Han endte med at stille sig på den anden side af tasken, sådan at det nu var den venstre del af hans krop der var vendt mod Liam, da han havde opdaget hvad side han stod med mod Liam. Han var måske lidt flov over det blå øjne, men ville ikke skuffe Liam.

Liam havde stået der lidt tid inden han havde sagt noget, og et svagt smil dukkede op på hans læber som han havde hørt knægten mumle til sig selv. Godt nok var Liam striks det meste af tiden, men en straf for at knægten var kommet til skade? Det ville jo være dumt. Han havde allerede fået en lærestreg af den skade han havde fået påført under det hele - ingen grund til at tilføje noget der. Det ville han kun gøre hvis Andrian ikke lærte noget af det i fremtiden. Altså - hvis han begik samme fejl to gange.

Smilet blev også på hans læber som han så knægten blive så forskrækket at han faldt ned fra det væltede træ han sad på. Det var nu egentligt rimelig sødt. Men så heller ikke så meget mere end det.

Han nikkede tilfredst da Andrian viste ham sportstasken, og indholdet, der så ud til at være rent faktisk lidt mere end hvad der havde været aftalt. Altså gik dethelt perfekt, og de havde fået mere som en form for belønning for hvor nem transaktionen havde været. Det var jo helt og aldeles perfekt.

"Godt arbejde," sagde han roligt, før han rakte en hånd ud så han kunne tage fat i knægtens kæbe, og dreje hans hoved så han fik set ordentligt på det blå øje. "Hvad skete der?" spurgte han så, uden så meget som en antydning af irritation i hans stemme - nej, kun en smule oprigtig nysgerrighed var der i tonelejet.

Det tilfredse smil og nok fik det hele til at blive varmt inden i Andrian, han havde ikke failet alt for meget. Hvilket jo bare var en god ting, for så kunne det jo være at han kunne få flere opgaver, nu han havde vist at han faktisk duede til noget. Det eneste han var flov over var det blå øje og han skulle helst ikke se det eller vide hvad der skete, det var pinligt. Men han havde jo blot gjort sin opgave! Han skulle sikre sig at han ville få pengene, det kostede ham et blåt øje og efterfølgende pengene. Det var en fejl der var sket og heldigvis ikke så stor en fejl som det kunne havde. ” Tak Sir” Sagde Andrian med et stort smil, som han blev rost.

En panik ramte ham kort som Liam valgte at række sin hånd frem og tage fat i hans kæbe for at kunne dreje hovedet og se ordentligt på hans øje. ” ikke noget, det var min egen fejl” Sagde han stille og man kunne sagens fornemme en panik i hans stemme. Han ville ikke have at Liam skulle tro noget om ham eller begynde at tænke at han ikke duede til dette. ” Det er virkelig ikke noget, det var min egen fejl Sir” Sagde han stille, men flyttede ikke hovedet.

Det var ikke fordi han var ude på at skabe nogen problemer eller lave drama ud af det, faktisk fortrak han at han ikke skulle sige noget om det. Men han kunne alligevel ikke lade være, blikket med slået ned i jorden og det var tydeligt at se på Andrian at han ikke var stolt over det, men nok langt mere flov end godt var. ” Det var…” sagde han stille og trak hovedet til sig og slog igen blikket ned i jorden. ” Det var ikke med vilje, jeg ville bare sikre mig de ikke ville snyde mig og dig Sir” sagde han stille og kiggede op på ham igen. ” Troede de bare ville tage kasserne og forsvinde, så stillede mig foran den sidste kasse, så de ikke kunne tage den ud af bilen. Men en af mandens gorillaer trak mig væk og ja slog mig” sagde han flovt over det. ”Jeg ville bare sikre mig de ikke ville snyde mig” forsatte han stille, og trådte et stykke tættere på Liam og lagde sin hånd på hans brystkasse og gemte sit ansigt mod hans bryst. Liam duftede dejligt, det gjorde han altid, sådanne god smag i parfume. ” Er du skuffet over mig?” spurgte han stille og trak sig lidt væk igen.

Liam'søjne gled blot stille og roligt over Andrian's ansigt, fik kigget rigtig godt og grundigt på det blå mærke. Det var allerede rimelig tydeligt at det havde været en perfekt lige venstre de havde fået på ham der, med den måde det blå mærke var formet på... Igen, med de mange år på bagen som Liam havde, så havde han selvfølgelig lagt mærke til sådan nogle ting, præcis hvordan blå mærker og lignende formede sig alt efter skaden. Især når han nu selv havde delt en del tæsk ud igennem årene.

"Rolig. Det her er ikke skæld ud. Du ville ikke være i tvivl om det hvis det var, og det ved du godt." for han vidste godt at Andrian havde set hvordan folk så ud efter 'skæld ud' fra Liam... Der var i alt fald aldrig nogen der begik den samme fejl igen. "Så længe det ikke sker en anden gang, så er det fint nok. Du skal også have lov til at lære af dine egne fejl. Opgaven er løst uanset hvad, og det er det vigtigste." han gav endelig slip på drengens kæbe igen, for istedet at tage tasken, og kigge lidt mere omhyggeligt efter - det tog dog ikke længe før han godt kunne se at der var præcist det der skulle være af penge, så det var jo perfekt nok.

Dernæst kiggede han på Andrian igen da knægten gik tættere på og lænede sig ind mod ham. Ikke at det var noget Liam ikke var vandt til, så absolut ikke med den aura han konstant havde om sig, også. "Og nej, jeg er ikke skuffet. Det eneste det her betyder, er at du har brug for lidt mere træning i tingene."

Andrian kunne sagens fornemme Liams øjne glide over hans ansigt og særlig på hans blå øje. Han var ikke videre stolt over det. Alligevel var Andrian rimelig glad for at det ikke var noget alvorligt der var sket ham, at han var blevet skudt eller på anden måde kommet alvorligt til skade. ” det flovt” Mumlede han stille og prøvede virkelig at undgå Liams øjne men det var svært. Særligt  fordi Liam betyd noget bestemt for Andrian ikke kærlighed som sådan men noget andet, han havde aldrig kunne forklare det, ej heller til sig selv. ” Det ved jeg ” sagde han stille og kunne ikke helt lade være med at sende ham et smil. At være i Liam nærhed gjorde ham bare så meget mere tryk, så det at være kommet til skade efter at have fuldt ført en opgave og så ikke at få skæld ud for det, gjorde ham glad. Men som Liam selv mente, så viste det bare at Andrian havde brug for mere træning. ” Jeg ville bare sikre mig de ikke prøvede at snyde mig, for ville ikke dumpe opgaven” sagde han og kunne ikke helt lade være med at smile som han kiggede ned på tasken, han fik en varm følelse i hele kroppen, at det var lykkes ham og at Liam virkede til at antyde at Andrian havde gjort det okay, selvom der lige havde været fejlen som endte med et blåt øje.

At dufte Liam og mærke hans aura, var dejligt særligt efter turen der alligevel havde givet ham et adrenalin kick. ” Vil du træne mig? Du er nok den der er bedst?” mumlede han blidt mod Liams brystkasse. ”Kunne også godt tænke mig at blive bedre til at forsvare mig selv og måske kunne stikke en ordentligt venstre” sagde han som han trak sig lidt væk fra Liam med et stort smil på læberne. ” Vil du køre med mig?” Spurgte han usikkert, han vidste ikke om Liam var i bil her ud.

It was obvious the kid wasn't proud of what happened, but that was just perfect in Liam's mind. After all, if he was so ashamed of it, there was less chance of him letting a mistake like that happen again in the future, and that was only good for his employment status under Liam - so really,it was a win-win. Liam was sure Andrian wouldn't make the mistake again, and the boy kept his job so far.

"I know. You don't have to keep explaining. Just as long as you don't do it again. Learn from the mistake and grow. That's the only way to have a future in this business. I wouldn't have gotten this far if I didn't learn from my mistakes. You'll find it's the same for you, believe me. The people who make too many mistakes wind up getting killed by someone sooner or later, anyway." he said, and shrugged.

"Maybe I will. But not with fighting - fighting is my last option, after all. So if you want to learn to fight, I'm the wrong guy to come to." he admitted, openly. He had ways of defending himself against physical attacks, and ways to get people to do what he wanted, mentally, after all - so why bother with physical attacks himself. Not that he couldn'tfight, he just did it so rarely... "And maybe I will. Where were you thinking of going?" not that he'd let the kid decide where they'd go, if he wanted to get training straight away, but just because he was genuinely curious.

Selvfølgelig vil Andrian ikke have dette skulle ske igen, men alligevel han måtte indrømme at han var nødt til at prøve at skubbe tankerne væk om at han var flov og det var pinligt. Sket var sket og han kunne ikke gøre mere ved det for nu, andet end ikke at lade det ske igen. ” I won’t” sagde han stille og så på ham, han vidste at Liam talte sandt, det gjorde han altid, det var sådan det var! Var Andrian i tvivl om noget, spurgte han ofte Liam, for han havde jo altid ret. ” belive me, it won’t happend again Sir. I have learned of my lesson. ” Sagde han og så på ham med et stille smil på læberne, han ville gerne mærke Liam være tæt på ham, det gav ham tryghed. ” it’s okay, you can learn me, that you mean is the best thing to do ?” Sagde han spørgende og så kiggede ham kort I øjnene.

Men blikket var blevet vendt ned i jorden igen, han kiggede som regel kun Liam i øjnene når Liam krævede det, eller han mente noget alvorligt og bestemt at han var nødt til at kigge Liam i øjnene mens han sagde det. ” I thought going home to you Sir? I miss you” Sagde han stille, og sendte ham et kærligt smil. Det var måske ikke længe siden, han havde været hjemme hos Liam men derfor savnede han da ham stadigvæk. ” please?” sagde han stille og trådte et skridt tættere på Liam og lod sine læber ramme hans og give ham et blidt kys. ” You can do what you wanna do with me? mumlede han stille mod Liams læber.

"Good," Liam simply said, with just the smallest smile on his lips. And he did believe the guy - Andrian wasn't dumb, so of course, he'd learn from his mistakes. Only stupid people never learned from their mistakes, and this young demon didn't seem to fall into that particular category of people. "Maybe I will... With time. Not right now. You've got to be patient, you know - Rome wasn't built in a day." he then simply said, to the thing about training him - he still needed to see a bit more of the guy's capabilities before he'd decide whether he wanted to invest more of his personal time on that. He might potentially have eternity, but he still wanted to use his time wisely, on things and persons he deemed worthy of it.

"Oh, do you, now..." he then said, just a small smirk visible on his lips. It seemed like the boy could never get enough of him - not that he blamed him, he knew the effect he had on people after all, even other incubi and succubi were affected by his ability, after all. "Well, I guess it's just your luck I don't have anywhere else to be tonight, isn't it..." he then said, firmly grabbing the boy's jaw as he deepened the kiss he received, before the smirk returned, bigger than before. "Come on, lad. This way." he then said, and began leading the way to his car, the bag of money in his hand.

At Liam måske ville træne Andrian fik håbet til at vokse mere og mere i ham, dog vidste han godt at Liam ikke var typen der brugte sin tid for folk han ikke mente var værdige, eller det var sådan Andrian mente og følte det var. Han kunne vist ikke helt svare på og det egentligt var helt sådan, han havde da heller ikke sinde at spørge Liam, for hvorfor skulle han gøre det? Det vedkom jo ikke ham. ” I know, i will wait.. The day you mean it and will tell me, I will be ready” Sagde han stille og sendte ham et stille smil. Det var nu ikke så meget fordi han ikke kunne vente med at komme i gang, det var mere det med at det var Liam han ville have til at træne sig.
Hvordan søren skulle man kunne få nok af en mand som Liam? Havde det været en mulighed for Andrian havde han flyttet ind hos Liam og nærmest nok også sagt ja til at gifte sig med ham… Ikke at det ville ske, for det ville det ikke det vidste ham.. Men et sted var Andrian rimelig glad for at Liam ikke altid kunne læse hans tanker eller høre dem… Han kom kort til at grine for sig selv, tanken om at blive gift med Liam.. Andrian blev hurtigt revet ud af hans tanker som Liam talte til ham igen. ”Yeah it must be my luck” Sagde han kækt inden han mærkede Liams hånd om hans kæbe, det gav et underligt men dejligt ryk i hans krop. Han nød at mærke Liam læber mod hans egne, havde det ikke været fordi Liam havde brudt det for at sige noget, havde Andrian nok stadigvæk kysset ham. Han sendte ham et stort smil og nikkede. ” Yeah lets go” han fulgte efter Liam, selvom han havde sin egen bil holdende, kunne han altid hente den selv senere, det havde ikke været første gang at den havde stået et mærkeligt sted en nat eller to.

Andrian kunne ikke helt lade være med at føle sig heldig, han kunne ikke helt sætte ord på hvorfor, men han følte sig virkelig heldig, men mon ikke han gjorde det hver gang han var i nærheden af Liam. ” I promise you, that I never want to disappoint you. “ Sagde han stille som han gik ved siden af Liam, vendte blikket kort mod ham og sendte ham et smil. Han kunne se Liam bil komme til syne som de kom tættere og tættere på ham. Liam havde altid kørt i fede biler, hvis man spurgte Andrian.. Han måtte nok et sted indrømme at han var lidt jaloux over Liam havde så fede biler og så mange penge.. Men mon ikke han kunne få det selv, hvis han bare arbejdede længe nok for det.. nu vidste han jo godt at Liam var en del ældre end Andrian og derfor havde haft længere tid til at skaffe alle de penge.. Han gik over til passagersiden af bilen, for at afvente at Liam ville åbne bilen så de kunne komme ind og sidde.

"I'm sure you will," he simply said with a small smile - as eager as Andrian seemed right now, then why shouldn't he be ready when and if Liam decided to take a more personal interest in him and start training him directly? He really couldn't see any scenario in which the guy wouldn't be ready, if he got to that point.

The smirk stayed on his lips after he'd kissed the boy, and led him over to his Tesla, where it was parked nearby. He unlocked the car, and as soon as they were inside, the bag with money in the trunk, he drove off. While driving, he didn't look at Andrian - but again, that was mostly just because his eyes were on the road instead.

Before long, they were at Liam's house, and after they'd both gotten out of the car, he locked it again, before he went up to the front door and got them inside, quickly throwing the money bag into the living room. "So... Do you want something to drink, first, or do you want to go straight to it?" he then asked, the smirk immediately back on his lips as he shrugged off his jacket, and got off the vest and tie as well.

// undskyld den blev lidt kort

Som de var kommet ind i bilen og satte kursen mod Liams hjem, sagde Andrian ikke noget undervejs, han havde overvejet at spørge om flere ting, men han gad heller ikke bare virke som spørge Jørgen…
Det var ikke nødvendigt hele tiden at skulle snakke og sige noget, at der var stilhed og ro imellem dem gjorde ham bestemt ingen ting. Dog kunne Andrian ikke helt lade være med at prøve at forstille sig hvad Liam kunne finde på at gøre med ham når de kom hjem til ham, faktisk kom han til at tænke så meget på det er det langsomt begyndte at blive tydeligt, hvad han tænkte på. En lille begyndende bule var at spotte i hans bukser, det var bare svært at sidde sådan at han kunne skjule det, det var jo ikke lige frem fordi et bilsæde var den bedste sidestilling. Heldigvis virkede det ikke til at Liam kiggede på ham og særligt ikke derned, hvilket jo nok også var bedst det var jo trosalt ham som kørte bilen. Selvom Andrian ikke på nogen måde ville være den første til at sige nej til at prøve hans biler.

Turen hjem til Liam føltes ikke så lang og kedelig som det normalt kunne gøre, hvis det var Andrian alene der skulle hjem til ham. Han sendte Liam et stort og drillende smil til ham som de steg ud af bilen, han kunne godt have tilbudt at tage tasken med pengene, men mente selv at det nok var bedst det var Liam selv der tog dem. Andrian fulgte blot med Liam indenfor og fik hurtigt smidt overtøjet og fulgte efter Liam ind i stuen. ” Something to drink first? Thats a good idea – An whiskey maybe?” Sagde han og grinte lidt, at have lidt alkohol i blodet inden de skulle hygge sig gjorde det altid lidt mere spændende hvis man spurgte ham.

Andrian havde faktisk i et længere stykke tid overvejet at spørge Liam og noget, det var nok mere en ide end et spørgsmål, men han var i tvivl om hvor vidt Liam ville gå med til det? Altså det hele handlede om hvad Liam ville sige til det, om han bare ville grine og ikke kunne tage det alvorligt. Eller måske, han ville nægte det inden han overhovedet havde fået sagt sin ide færdig, måske han også kunne sige ja? Og faktisk synes det var en god ide? Andrian vidste det ikke på nogen måde, men han turde heller ikke foreslå det, måske han bare skulle lade være? Heldigt at Liam ikke var en som kunne læse Andrians tanker, og håbet om at Liam ikke ville gennemskue at han faktisk stod og tænkte på det mens han afventede sin drink. ” Have you never thought about getting a roommate? In this huge house? Spurgte han stille og valgte at smide sig i sofaen, sådan lidt voldsomt og dovent, han sendte Liam et smil.

Liam only glanced a few times over at Andrian during the car ride, but he didn't need to look at him to know what his presence was doing to him, after all. It always had a special tangy scent when people got aroused, even the slightest bit and his nose picked up on it... The demon senses were rather sharp, after all, and being as old a demon as he was, his was just a bit sharper than most demons' nowadays.

But soon enough they were back at his house, and he smirked just a bit as he poured up the whiskey for the young demon. "Sure," said, meanwhile, and once it was poured, he handed it to Andrian before joining him on the couch, albeit still with maybe half a meter between them,looking over at the boy with a raised eyebrow when he heard his question. Really? Did he think Liam would want him living here with him or what? Oh, no no no... Liam liked his privacy, and he didn't know Andrian anywhere near as well as he'd need to, to have him sticking around. Really, it was only Lilith and their child he'd like to have running around here. Speaking of...

He chuckled, and ran a hand through hi hair, sighing. "I'm not living here alone, you know. My son still lives here, too. For the time being, anyway." he'd probably soon move out with that witch, though... Liam really didn't know why he hadn't killed Miles already, but oh well. he wasn't going to dictate everything Jaxton did, he'd let the kid make hi own mistakes. "Also, I'm not really the type to keep living with one person for too long at a time - so if you were hoping something more permanent, I've got to disappoint you." his personal life was just about as sporadic as his sexual life, after all.

Andrian vidste godt at Liams søn boede hjemme hos ham, faktisk havde han egentligt bare glemt alt om dette. Det var nok også derfor han havde haft et lille håb om at kunne bo hos Liam, men Liams svar til han spørgsmål fik hurtigt håbet til at forsvinde det var ikke til at se på ham men han var da blevet lidt skuffet eller hvad han skulle kalde det, men heldigvis god til at skjule dette. ” Its okay, I just forgot that” Sagde han og sendte Liam et smil og tog en ordentlig tår af hans drink, den var stærk det var vist ikke en af de helt billige whiskyer han havde fået, faktisk kunne han slet ikke smage forskel på sådanne ting, den evne havde han aldrig haft. Altså han kunne smage forskel på vodka og Whisky men ikke rigtigt kvaliteten af det.

Han overvejede om han skulle drille Liam, altså sådan på en kærlig måde, han længst efter Liam at mærke hans krop og hvordan han behandlede ham, den måde han kunne styre ham og kontrollere ham det var frækt og Andrian elskede det. Han sad kort og kom til at tænke hvordan det ville være bare at være Liams lille pet uden at kunne gøre eneste ting ved det, faktisk tændte det ham altså tankerne, men han turde ikke give udtryk for dem, tænkt hvis Liam bare valgte at skrotte ham for de tanker og så ikke længere kunne bruge ham til banden/gruppen. Han rykkede sig lidt tættere på Liam og valgte at sætte sig hen over ham i stedet for ved siden af ham, han kyssede roligt ham på munden. Men han kiggede kunne man tydeligt se liv i hans bukser. Liam gjorde ham altid tændt og vild efter ham når de var i nærheden af hinanden. Andrian vidst godt at det var noget med en evne Liam havde eller sådan, faktisk havde han ikke helt så meget styr på den del. ” I want to be yours and only yours” Sagde han, hviskende pirrende I Liam øre inden han nappen ham kærligt pirrende.

He had a hunch that it wasn't really the truth Andrian had told him right there, but then again, he didn't care all too much when it was something like this. No way in hell he was going to let a kid as young as Andrian live here with him - he'd tire of him way too soon like this. No, a little bit of distance was to be preferred. that way he wouldn't tire of him so quickly... He'd gotten used to doing this over the many eons he'd been alive so far. The world had changed so massively, but much on Liam hadn't changed at all - sure, he'd learned how to act in the world as it evolved, to adapt his methods, but his personality was, at large, unchanged from how it'd been at the crack of dawn, way back when he'd been born among some of the first demons to be born and not created.

He raised an eyebrow as Andrian simply planted himself in Liam's lap, but a small smirk was soon visible on his lips, still. Cheeky little bastard, but Liam liked to play with people like that - it made the 'game' so much more fun, after all. So, he moved one hand to take a firm hold of the young demon's ass, while he let his own eyes bleed into the pure gold betraying him being an incubus, before returning the kiss and quickly taking control of it, kissing Andrian back a lot more forcefully than he himself had been kissed. "Is that so. And are you sure you know what that would entail? Are you sure you're prepared for it?"