Who the hell are you? - Kayne -

Tid - lidt over midnat
Vejr - Små regn
Sted - Langt nord på i en kæmpe skov i Norge
Omgivelser - ingen - Kayne kommer -
Tag - @kayne

Mange ville nok mene man ville blive ensom, af at være alene hele livet mere eller mindre. Men det var Balthazar ikke, han kendte ikke til at leve sammen med andre væsner eller mennesker. Faktisk havde han aldrig prøvet det, det eneste han kendte til var at andre mennesker var mad.

Balthazar havde brugt hele dagen på at få ordnet lidt i huset , ryddet op og kigget en masse tøj igen, han havde taget fra de mandlige vandre, sådan at han havde noget at skifte imellem, han anede ikke hvordan man vasket tøj, så når han havde skiftet tøj smed han det andet væk.

Hen af aften var den blevet bedre end forventet særligt fordi han havde mødt 3 unge kvinder. Det havde været sjovt at lege med dem til en start inden han brutalt dræbte dem og drak alt deres blod. Han havde aldrig rigtigt tænkt over hvilket væsen eller hvad han egentligt var, ingen havde fortalt ham det. Men han elskede blod, mere end noget andet, faktisk kunne han ikke lide noget andet.

Efter at være kommet tilbage til hans hjem, havde han sat sig på trappetrinene op til selve hoveddøren. Han sad og slikkede blodet væk fra læberne og slikkede blodet af fingrene. Han kiggede lynhurtigt op, da han fik duften at noget han kendte og alligevel ikke helt, han var ikke sikker på hvad det var, men han havde kun duftet en lignende duft da han var blevet holdt indespærret. Derfor rejste han sig op med det samme og stod klar til forsvar sig selv, kamp tekniker var der ikke meget af hos Balthazar, for hans ofre gjorde sjældent ret meget modstand han i forvejen kunne klare. Han havde endnu ikke mødt en der var stærkere end ham selv som voksen. Han kunne høre lyden af skridt, han så sig omkring men kunne endnu ikke få øje på hvem det var, måske det var dem der havde holdt ham indespærrede som barn? Der havde fundet ham igen? Men hvordan kunne de? Det var så mange år siden? Balthazar brummede dybt, som tegn på at han ikke var helt tilfreds med dette.

Kayne havde kigget flere gange på det brev han havde modtaget for et par uger siden, og som nu var skyld i at han var her, langt oppe i en af Norges største skove, på udkig efter en rimelig ung vampyr, der skulle være hans søn. Endnu en af hans sønner. Og åbenbart en der absolut ingen kontrol havde. Glimrende. Og så forventede man at han kunne rette op på det når hans egen kontrol ikke ligefrem var den bedste? Ikke at han ikke god tkunne holde kontrollen, det var bare sjældent han gad eller så meningen i det. Nå... Men nu mått ehan jo se hvordan det her gik.

Så med et suk rettede han lidt på sit tøj som han var nået til en del af skoven, hvor lugten af en anden pureblood blev stærkere - og en svagere lugt af menneskeblod. Måske havd ehan fundet sig noget bytte tidligere på dagen? Det lod det i alt fald til. Det tog helle ikke lang tid, før Kayne roligt trådte ind i den lille lysning omkring hytten, og fik øje på manden der sad på trappetrinnet.

Han stak hænderne i lommerne som hans øjne roligt gled ind over mandens fingre og læber, der stadig bar vidne til at han netop havde hygget sig med at tage livet af nogle mennesker for lidt siden. Et skævt smil trak op i Kayne's ene mundvige - om ikke andet lod det da til at han kunne finde ud af at tage sig af sig selv. Det var mere end der kunne siges om mange andre vampyrer.

"Jeg kan se du har fået dig en rimelig god aftensmad," sagde han helt roligt, som han gik lidt tættere på, øjnene dybt fokuserede på den anden mand. "Har jeg ret i min antagelse, at du er Balthazar?" spurgte han så, nu ikke mere end et par meter væk fra ham. Men igen, frygt var ikke ligefrem en følelse der var bekendt for Kayne, ikke så stærk som han var og med de evner han også havde til hjælp, hvis det ikke skulle være nok at være en af de første vampyrer der nogensinde havde eksisteret.

// Outfit

Da Balthazar havde fået øje på den anden vampyr, holdte han blikket stift rettet mod manden, han havde rejst sig for at gøre klar til kamp, hvis manden ville komme tættere på ham. Balthazar var ikke i tvivl om at han var en anden vampyr, han genkendte hans lugt. Han vidste dog ikke helt hvad han skulle gøre, hans møde med andre vampyr var jo ikke lige frem noget der var positiv, hvis nogen ville kalde det positivt at være spærret inde det meste af ens ungdomsliv, ville han personligt give dem en på hovedet.

Ordene der kom fra manden, fik ham til at rynke panden, dog svarede han, ham ikke. Han trådte ned af trinene og gik tættere mod ham, tydeligt ikke helt fredeligt. Han var kommet ind på Balthazars territorium, dog ville han ikke gøre noget endnu, medmindre manden forsøgte på noget. ” ja mig” Sagde han og så på ham, han havde aldrig haft det største ordforråd, særligt ikke efter at være flygtet, og boet i en skov mere eller mindre alene, det var jo ikke fordi han havde dybere samtale med sine ofre. Men det ville nok nemt komme tilbage til ham, hvis han først begyndte at snakke med andre. ” du er?” spurgte han og undersøgte ham nøje med blikket. Han var ikke helt sikker på om dette var noget der kunne blive farligt, eller om han bare skulle forsøge at angribe ham? Måske dræbe ham? At manden der stod overfor ham var laaaaangt ældre end ham, havde han ikke skænket en tanke. ” hvad vil du?” Sagde han køligt og træk ærmerne op på sin hoodie, der var et par dråber af blod på trøjen fra han havde spist.

Hvis man var god til at aflæse folk, var det tydeligt at se på Balthazar, at han ikke vidste hvad han skulle gøre eller sige, samt at han ikke helt kunne finde ud af situationen her. Han knurrede kort og dybt, hvorfor var manden kommet her? Det var ikke til at finde ud af, oppe i hans hoved.

Kayne stod et øjeblik bare det korte stykke fra Balthazar, og lagde hovedet let på skrå. Hmm. Han havde vist ikke rigtig haft kontakt med andre uden enten at kæmpe eller spise, havde han? Det lød i alt fald ikke til at han havde, med det smalle ordforråd han åbenbart havde, så nærmest... Klodset, at det lød når han talte. Suk. Så meget at lære ham... Hvorfor var det lige præcis at hun ville have ham til at oplære knægten? Kayne, af alle folk? Ham der var kendt i visse kredse som en man absolut ikke skulle krydse, hvis man havde sit liv kært... Selv hvis man var en anden pureblood.

Hans øjne blev holdt fokuseret på den anden som han trådt ned af trappen til ham, tættere på. Det var intet under at hans bevægelser var nærmest lidt anstrengte i det, Kayne havde vel tirret bæstet der lurede i dem all blot ved at komme tæt på hans hus. Vampyrer kunne være noget af nogle territoriale skiderikker, til tider. Dog ikke helt på niveau med de forbandede ulve...

"Mig? Tja, ifølge et brev jeg har fået fra din mor... Så er jeg vist din far," sagde Kayne så, og trak let på skuldrene. Han havde sku så mange børn efterhånden, både biologiske og skabte, så det undred eham ikke hvis det var. Plus, han kunen skam godt huske at have dusket lige præcis dén pureblood, hvilket blot gjorde det endnu mere plausibelt. "Og hvad jeg vil? Tja, jeg har ikke helt besluttet mig endnu. Men det lader da i alt fald til at du måske kunne bruge noget selskab..." hans øjne gled kort fra Balthazar og hen over nogle af de spor der tydeligt fortalte at han havde dræbt mere end én her til aften.

"Og måske bare en lille smule kontrol. Der er ved at spredes rygter om dig, og tro mig, det vil ikke være et kønt syn hvis verden først finder ud af at vi vampyrer eksisterer. Så så meget som jeg bifalder at du ikke hader din natur som nogen desværre gør, så bliver du altså også nødt til at få lidt styr på det. Du skal styre blodtørsten, ikke omvendt." han lagde let armene over kors som hans øjne igen gled tilbage til Balthazar.

Balthazar bryd sig på ingen måde om dette, det var der vist heller ikke nogen tvivl om at han gjorde. Han begyndte at små hvæse af den anden mand, han havde aldrig set ham og vidste ej heller hvem han var. De eneste personer han kendte, var dem han dræbt så faktisk ja kendte han jo ikke rigtigt nogen. Ordene som kom fra manden, om at han havde fået et brev fra hans mor? Og at han skulle være hans far? Som om det kunne være rigtigt, han havde ingen forældre! Han så forvirret på ham, det var tydeligt at han tænkte noget så grusomt og at han ikke var helt klar over hvad dette skulle betyde. ”Min far?” spurgte han og så på ham, det kunne ikke passe! Der havde aldrig været en far? Han havde aldrig hørt om en far? Altså at han skulle have en! Balthazar prøvede virkelig at huske tilbage, tilbage til tiden i fange skabet, der havde aldrig været en han kunne kalde far. ” Jeg har aldrig….” Han stoppede, hvad skulle han sige? Ordene? Det var så svært!

Han valgte at gå rundt om manden, sådan en i cirkel men med god afstand, sådan at der var noget afstand for det havde han det bedst med. Det var tydeligt at han prøvede at finde ud af om, han havde set manden før, der var bare ingen erindringer om ham. Balthazar stoppede om bag ham, kiggede på hans ryg, mens han trådte langsomt tættere på ham meget forsigtigt. ” Selskab?” Spurgte han spørgende, han var ikke helt sikker på hvad han mente med det.

Balthazar havde aldrig været den bedste til at rydde op efter sine måltider, det var der vist heller ikke nogen tvivl om. Ligene der var tilbage af de døde mennesker, blev begravet forskellige steder og nogen forsvandt, hvordan ville han ikke fortælle. ” din lugt?” Sagde han som han stadigvæk stod tæt på ham, han træk lugten dybt ind. Ja der var ingen tvivl han kunne genkende lugten, dog var den ikke helt lige som den lugt han genkendte det fra.

At der skulle være ved at spredes rygter om ham? Hvordan det? Hvad var rygter sådan helt? Balthazar var nærmest et stort spørgsmåls tegn, det var der vist ingen tvivl om overhovedet. ” Jeg forstår ik?” Sagde han stille, hvad mente han? Balthazar havde da masser af kontrol? Havde han ikke? ” Du hjælpe ?” Sagde han og så på ham, han var ikke helt sikker på om dette her ville ende godt? Dog hvis han ville forsøge at angribe ham, så var Balthazar klar. Selvom han styrker nok ikke ville kunne måle sig med mandens, men det vidste han ikke.

Kayne rullede let med øjnene som den yngre vampyr hvæste af ham. Hvis han blot vidste hvem han var, så ville han nok ikke bare lige sådan hvæse af ham. Det var der i alt fald et fåtal der gjorde, og dem der gjorde alligevel? Ja, de fandt som regel hurtigt ud af hvorfor man ikke skulle gøre det. Men lige nu måtte han jo nok hellere tage den bar een tak mere roligt, nu det her åbenbart var endnu et af hans mange børn han havde fået gennem de utroligt mange år han efterhånden havde levet.

"Ja, jeg har aldrig været der, det har du skam ret i," sagde han bare roligt, og lagde armene over kors. "Jeg vidste ikke du eksisterede indtil jeg fik brevet. Det er sjældent jeg gider blive hængende," sagde han ligeud, han kunne jo ligeså godt være ærlig med knægten med det samme, ikke? Det var vel det der var bedst når det også var tydeligt at knægten aldrig rigtig havde haft kontakt med andre, så sølle som hans ordforråd var. Så hellere lade være med at hentyde til ting og sige det hele ligeud.

Som han standsede op omme bag Kayne, kom han med blot en lille, let knurren. Advarsel nok om at han ikke skulle prøve på noget bare fordi Kayne ikke så om på ham - det ville være utroligt dumt at tro det ville virke at angribe ham bagfra, trods alt.

"Ja, selskab. Samvær med andre. Kontakt med andre folk. Altså, andre end dine måltider. Det er praktisk at have kontakter rundt omkring. Det er også sjovere end at være herude midt i ingenting." sagde han, og vendte sig endelig om mod Balthazar igen, om ikke andet bare for at se på ham mens han talte. "Min lugt? Ah. Ja, den er nok lidt anderledes end hvad du har lugtet fra din mor og andre, er den ikke? Det er fordi de alle har været skabte vampyrer. Modsat dig og mig... Vi er purebloods. Født sådan her. Alle de andre har måttet lære det her liv løbende. Vi er født til det." forklarede han roligt, med et skævt smil. "Hvilket også gør os stærkere end dem." sagde han så, og tog et enkelt skridt tættere på sin søn. "Og ja, jeg tilbyder mig hjælp. Hvis du kommer med mig, kan jeg lære dig alt hvad du har brug for at vide... Og måske mere til."

Det var ikke så svært for Balthazar at hvæse af sin far, han kendte ham ikke, vidste ikke hvem han var og hvad han kunne gøre. Det var bare så fucked op, tankerne kørte igen og igen og igen rundt i hovedet på ham, mens han lyttede til hvad hans far fortalt, dog skulle han lytte ordentligt efter for tænk nu hvis det hele var falsk og han kun var her for at slå ham ihjel. Selvom der ikke var noget der tydede på at han var i fare eller at hans far løj for ham.

Dog kunne Balthazar ikke lade være med at smile over tanker han havde fået i hovedet, om at få venner og kunne være sammen med andre. Det var så kedeligt at være i skoven og kun dræbe for at overveje, men ikke at have nogen at snakke med og sådan. At stå bag hans far fik han til at dufte mere og mere til ham, duften var god meget genkendelig, men ikke hvor han havde duften fra? ” Det er meget kedeligt her” Sagde han og smilede til hans far som han vendte sig rundt til ham. ” Jo den er anderledes, mor holde mig fangede, jeg ved ikke hvorfor” Sagde han og så på ham, Balthazar slappede mere og mere af og lignede ikke længere end der var klar på at kæmpe, hvis det skulle være nødvendigt. Balthazar forstod ikke ret meget af det med purebloods og skabte? Det gav ikke rigtigt mening for ham.

Balthazar vendte blikket omkring sig for at se om han ville forlade dette for et bedre liv et andet sted. Han gik lidt rundt og sparkede lidt til små grene i jorden. ” Jeg tar med” Sagde han og smilede til sin far, et glad smil. Det var længe siden at han havde været glad på den her måde, og det var virkelig underligt for ham. At stå her og snakke med sin far en far han ikke vidste han havde, og at han ville gave Balthazar et ordentligt liv var mega fedt og dejlig. ” Hvornår tager vi afsted?” spurgte han og koncentrerede sig om at udtale og bruge de rigtige ord.

Kayne observerede ham roligt, hans positur ekstremt selvsikker i det, men hvorfor skulle den ikke også være det... Han vidste jo godt hvem der ville vinde af de to, skulle hans søn være så dum at prøve at angribe ham. Men smilet på Balthazar's læber lod ikke til at være af den morderiske slags, så det virkede i alt fald til at han om ikke andet overvejede forslaget, overvejede at tage imod Kayne's tilbud og tage med ham.

"Præcis hvorfor hun holdt dig fanget kan jeg ikke svare på. Jeg blev åbenlyst ikke hængende nok omkring hende til at vide hvorfor hun måske skulle have gjort det." sagde han så og trak let på skuldrene. Enest ehan kunen forestille sig var måske at kngæten havde mindet hende om ham, og hvis hun havde været sur på ham stadig, over måden han bare forlod hende på? Så gav det vel mening at hun havde straffet knægten på den måde. Eller måske havde hun været nysgerrig og villet 'teste' nogle af tingene ved purebloods?

Et smil spredte sig på kayne'slæber da han hørte det endelige svar. "Glimrende. Vi kan tage afsted så snart du vil. Hvis du ikke har noget at tage med, så foreslår jeg vi tager afsted nu, mens det stadig er nat. Jeg kan jo godt se du endnu ikke har en ring til at modvirke hovedpinen solen kan give... Så det er nok bedst for dig at vi rejser om natten, trods alt."