Where the Hell are you going

S Torvet I Moonlight
O Folk der gemmer sig og nogen zombier rundt omkring
V Køligt det regner svagt
Tid 23,30
P https://i.dmarge.com/2015/08/Modern-Americana.jpg
Emnepartner: Den fantastiske @Odette

Regn faldt ganske svagt ned, mens Ethan bevægede sig rundt i byen, Tericia, havde aftalt med ham at de måtte søge ly ved skolen. Men som Ethan, havde valgt og gå lidt imod selv om hun, havde tigget ham om at blive. Han, havde været nød til og hente sin ring, hans hund var sikker med hende Thane. Men hans ring, havde en stor betydning for ham, da denne ring gjorde at han kunne ting som var noget, nogen måske ville kalde løgn, eller bullshit.

Meningen var bare det at ingen andre end Ethan selv, anede, hvordan den virket det var hans livline men os hans dødsdom.
Han bevægede sig hurtigt gennem torvet inden han nåede der, hvor han, havde efterladt den da de var nød til og tag afsted.

Han fik den samlet op lige tids nok til han mærket en kvinde skubbe til ham som, derefter løbe forbi ha. Han satte derefter, efter hende, da hun endelig stoppet. Stoppede han bag hende, "Girl what tha hell are you running from, and where are you going ?" Lød det ganske forpustet for Ethan, hvorefter han fik taget et hurtig kig på hende.
//Regner med det er Odette :p//

(awwwh, den fantastiske Odette, jeg er rørt! :3)
påklædning

Odette fandt det utroligt hvor ofte hun fandt sig selv i at løbe. Det var vidst ikke nogle overraskelse over hvorfor hun kunne holde sin form! Selv efter hun havde smagt alle de søde sager, som denne verden havde at byde på... num! Men, nok om det!
Lige nu var hun endnu engang i flugt fra zombier. Denne gang var det en zombie med en forstand, så den vidste rent faktisk hvordan den skulle løbe og hvor hun kunne gemme sig. Hun var ved at være meget forpustet, hendes ben ville inden længe give efter for udmattelse. Men, hun kunne ikke lade det ske! Hvis hun gjorde, ville den ende med at æde hende! Hun løb ind på torvet, hvor der ikke var en sjæl at finde. Og de folk hun nu kunne se, gemte sig bag bygninger og fortrukne gardiner, i håbet om zombien ikke fandt dem. Ligesom hendes ben skulle til at give op, løb hun ind i noget hårdt og måtte give efter for et fald bagud.
"Auch!" lød det fortvivlet og en smule irriteret fra hende. Da hun så op, bemærkede hun den flotte mand foran hende, der havde et forvirret blik malet over sig. Hurtigt rejste hun sig op. "The zombie!" Hun forsøgte at skubbe til ham, i håbet om at han ville begynde at løbe. "You should run too! and I don´t know where... just to somewhere safe!"
Zombien var begyndt at komme tættere og tættere på dem. Odette så sig kort over skulderen, hvor hun her gispede og satte i løb igen. "Don´t stand still! run!" råbte hun efter den fremmede mand.

Ethan lyttede til hende, hvorefter han så zombien komme løbende efter dem, han vende sig bagefter om og løbe sammen med Odette. Men denne Zombie var åbenbart mere smart end de andre, så derfor da de nået en gade, hvor de måske kunne gemme sig i, vende han sig om og puttetringen på.
Mens der var omkring 5 zombier som løb mod ham.

Første ville det se ud som om han faldt sammen, hvilket os var en del af, hvad han havde gjorde. Han så over mod Zombierne, hvorefter han skød strøm ud af hans hånd, som der brænde den op, lysglimt fik dog os mange til og se ud fra deres gemmestedet, inden Ethan faldt ned og træk den af igen, hans krop var smadret men de måtte i sikkerhed. Kort efter vende han sig om, hvor der var en forladt bygning som han så gik ind i, da Odette sikkert var stukket der ind. Hans hjerte slå meget hurtigere end det skulle men nu, havde han i det mindste sørget for deres sikkerhed i lidt tid.

"We should stay here, just a bit before we move on, i can help you get to Gaia, not going to Athena myself, but after what i have heard thats the most safe place." Kom det fra Ethan, hvorefter han sende hende et svagt smil inden han begynde og lukkede og barrikadere sig døren og de indgange de ku bruge.
"So whats your name ?" Lød det ganske netrualt fra Ethan han kunne lige så godt lære den kønne tøs og kende, det ville måske gøre disse ting lettere.

For Odette lignede det at Ethan faldt sammen og dum, modig, rar, hvad man nu ville kalde det, som hun nu var, ville hun stoppe op og vende sig om. Her skulle hun til at løbe hen til ham, da et lyn slap ud af hendes hænder, hvilket gjorde at hun nær var snublet over sine fødder. Det lå til at han sagtens selv kunne klare den her. Zombierne brændte op og var nu ikke længere efter dem.
Odette så sig omkring, før hun satte i løb hen imod en bygning, som Ethan forhåbentlig så hende løb ind i. Det var først efter at hun havde hjulpet ham med at lukke dørene, at hun pustede ud og satte sig udmattet ned. Denne verden havde en del ondskab at byde på!
Hun drejede hovedet og betragtede Ethan imens han snakkede. ”Thank you… But you have your own to think about, so if you´re not going to Gaia, then there´s no reason for you to bring me there.” For at vise sin taknemmelighed, smilte hun stort og varmt til ham. ”My name is Odette and I thank you so much for your help! Those zombies keeps suprising me.” hun tog en dyb indånding. ”What´s you name?”