Jeg er en fri fugl- Arí (fortids emne)

Tid – lige over midnat
Dag – Fredag
Sted – Parken
Omgivelser – En del unge der drikker og er på vej til og fra fester
Vejr – Koldt, mørkt og blæsende
Tag : @ari
INFO : Dette er et fortidsemne som foregår 14 dage efter Valentino blev løsladt

14 dage, det var hvad Valentino havde været ude fra tremmerne og vagterne, det var en befrielse ikke hele tiden skulle følges af en vagt eller ikke selv kunne vælge når han ville de forskellige ting, han havde hadet det! Men det var jo meningen med fængslet det var jo ikke lige frem en lejre tur. Hans forældre havde intet vidst, men de var jo også skide lige glade, så længe han ikke havde kontakt til dem eller opsøgte dem, ja så var de jo glade. Mens Valentino havde siddet havde han ofte tænkt på dem, men forsøgt at skubbe tankerne væk ved at gøre diverse ting, men han vidste godt at de altid ville hjemsøge ham. Pånær når han drak, hvilket på ingen måde havde været muligt bag lås og slå, selvom han ihærdigt havde forsøgt at få fat på noget alkohol men uden held. Efter at være blevet løsladt var han blevet hentet af sin sagsbehandler som han havde mødt flere gange siden han røg ind.  De var kørt afsted mod en skole, som han åbenbart skulle starte på, hvilket han til en start havde afvist men at få af vide det var den eller et lukkede behandlingssted hvor der ingen frihed var, var han gået med til at starte på skolen. Han var blevet holdt godt øje med de første 14 dage han var ude, så endelig da han fik muligheden og ikke længere nærmest blev kigget over skulderen hele tiden, tog han kontakt til hans første ven han havde fået da han kom til England.  Han havde sendt ham en sms fra et taletidskort, da han ikke havde et rigtigt mobilt abonnement og vidste ikk om han gad have det.  De havde aftalt at mødes i parken ved det store træ, det sted hvor de havde mødt hinanden første gang på vej til den samme fest.

Valentino stod ved træet med foden lænet mod det store træ sammen med ryggen. Han stod og røg på en joint, det var rart endelig at kunne ryge en joint, han elskede smagen og effekten af det, sammen med den store dåseøl han havde i den anden hånd, skiftevist skiftede øllen og joint i at være mod hans læber og indtage hans krop. Følelsen af hashen og alkoholen der langsomt indtog hans krop igen efter lang tid uden. Valentino var ikke misbruger af stoffer, han nød en joint i ny og næ men ikke mere end det, han var mest til alkohol og det var hans bedste ven, hvis man kunne sige det sådan. Men nu han var ude, skulle der nydes både en øl og joint mans han ventede på Arí.

Valentino var ligeglad med det der skete omkring ham, han kiggede bare stift lige ud som han ikke anede folk omkring ham, det gjorde han nok heller ikke. Han nød tankerne om at være fri og kunne gøre hvad han ville, selvom planer for at flytte på Athena skulle være for at få et bedre liv, men han vidste ikke hvor et meget bedre liv han ville have. Han elskede sin livsstil men talte bare systemet efter munden, de vidste han ikke var stof misbruger og derfor skulle han ikke lægge pisprøver. Nu skulle tiden bare gå, til Arí ville komme. Valentino var i god tid så der var et godt stykke tid til, han kiggede kort ned på sit armbåndsur bare for at konstanter at det er fuldstændig rigtigt at havde endnu engang havde glemt at få skiftet batteri på det.

Arí var roligt igang med at gå fra akademiet hen til parken i Gaia. Han fik en del blikke undervejs, men dem var han så vandt til at han ikke lagde den mindste smule mærke til dem. En ting var hans ildrøde hår der tiltrak en del opmærksomhed - noget andet var hans samtale med stemmerne i hans hoved. For alle andre lød det jo som om han talte til nogen der ikke var der, d ahan talte i en normal samtales toneleje, og ikke blot mumlede som de fleste der snakkede med sig selv gjorde.

Folk gik derfor gerne et par meter udenom ham, som var de bange for at det smittede, hvad end det var han havde. Selv det lagd ehan ikke mærke til, da det netop var noget der skete hver evig eneste dag, flere gange om dagen, og havde i godt og vel to århundreder nu. Men nu skulle han i alt fald hen i parken, for tidligere idag havd ehan jo fået en opringning af Valentino! Det var en del tid siden han havde set ham, men endelig havde røvhullerne da lukket ham ud af fængslet. Arí skulle i virkeligheden nok ikke bare være skredet da de var blevet opdage ti hvad end det nu var de havde gang i - han kunne ikke engang huske hvad det havde været - men siden over halvdelen af hans stemmer havde råbt til ham at han skulel skride, så havde han gjort det uden så meget som en tanke om Valentino.

*Jeg håber ikke han er alt for sur på os...* *Nah, han burde da have det fint! Han er ude igen, han er vores ven! Hvorfor skulle han ikke kunne tilgive det?* *Måske fordi det ikke lige var hvad en normal ven ville gøre?* *Hør på dig selv, søde. 'Normal'. Det er alt andet end hvad der foregår her, og det ved du godt.* *... Okay, jeg giver mig. Selvfølgelig har du ret, Kristín.* *Hold nu bare kæft og lad os komme derhen!* knurrede Eleifur da han fik nok af al den snak, og Arí fniste lidt. "Ja, lad os... Oooh, der er han!" sagde Arí så, og fik endelig øje på valentino. Med et bredt grin på læberne vinkede han til mennesket, og gik med lidt raskere skridt hen til ham. "Godt at se dig igen!"

Det havde ikke været lutter lagkage for Valentino at sidde inde, ingen smøger, ingen alkohol han havde været helt sikker på at han på ingen måde havde ville overleve dette, men det gjorde han heldigvis. Dog havde dog ikke været det var det sværeste og hårdeste ved at sidde inde, det var det faktum at han ikke havde haft nogen besøg overhovedet af sin familie eller af sine venner. De eneste han havde haft besøg af var hans advokat eller sagsbehandler fra systemet og sådan, hvilket altid var pisse irriterende og nedern at snakke med. Han kunne sagens forstå hvorfor hans ven Arí ikke var kommet og besøgt ham, og han bongede ham ikke for det.

Men Nu stod Valentino under træet og ventede, han prøvede virkelig ikke at tænke tilbage på tiden i spjældet. Han nyd det sidste af sin joint inden han smed den på jorden og trådte på den. Øllen var der stadigvæk en del tilbage i, han tog et par tåre af den inden han kiggede op, da han ville se om Arí var ved at være der, og der var han, han kunne ikke lade være med at smile stort og gik ham i møde. ” Ey hvad så bro” sagde han og slog ud med armene for at give ham et kram. ” Fuck det godt at se dig bro” Sagde han og grinte lidt over det. Han slap ham efter at kort men godt kram.

Der var bare noget der gjorde Valentino virkelig glad over at se Arí igen, han mente selv at deres venskab, var et af de bedste han havde haft siden han kom til England. Nok også det eneste hvor han ikke blev spurgt ind til hans fortid hele tiden, eller havde svært ved at skjule sine oprigtige følelser og hvordan han havde det indeni. Det var bare så meget nemmere at være den han gerne ville være.

Altså, idet mindste havde Valentino da ikke ladet til at tage det så tungt at Arí ikke havde besøgt ham. Men nu vidste han så også godt at det kun var knap et år siden at Arí havde været rimelig meget spærret ind epå en sindssyge anstalt, så alt hvad der mindede ham det mindste om det, var noget han gik i den komplet modsatte retning af. Så fængslet? Ja, det mindede for meget om de små enmands rum de havde haft på anstalten. Og det mindede ham om den frygtelige tid hvor han ikke havde haft alle sine 'venner', så det var umuligt for ham at gå derind.

Men nu var menneske tjo heldigvis ude af fængslet igen, og var lige her! Klar til at kramme og overøse med opmærksomhed før de gik ud og lavede en masse sjov igen! Arí grinede i alt fald som han blev krammet, og krammede gladeligt igen, hvorefter de fik sat sig ned ved siden af hinanden, som Arí strøg en hånd gennem sit ildrøde hår. hans blik hvilede sjældent mere end et sekund af gangen på valentino, nej, det flakkede rundt, som kunne han se de personer alle stemmerne i hans hoved tilhørte. Det var så også en ting alle der lærte Arí at kende nok hurtigt blev vandt til, for sådan var det altid. Han kunne ikke holde fokus på noget særligt længe af gangen, hvilket også gjorde det til et under at han ikke bare var blevet smidt ud af skolen igen allerede.

"Heheh... Det var også kedeligt uden dig! Manglede nogen at lave løjer med. Razor har heller ikke været her." sagd ehan og så trist ud et kort øjeblik som han tænkte på den ellers dejligt skøre halv dæmon, som han ikke havde kunnet finde igen det sidste stykke tid. "Men nu er du her igen! Så nu kan vi have det sjovt igen!"

Valentino vidste godt hvordan Arí havde det med steder hvor der var lås på dørene og man ikke selv kunne bestemme sin frihed. Faktisk kunne han godt forstå ham, han havde ikke selv været indespærret på denne måde før og det var virkelig ikke særlig fedt, lidt som et personligt angreb på en. Men i det mindste var Ari der efter han var kommet ud, han havde ikke så mange andre og de få han havde, havde lidt for travlt til at være sammen med ham. Et sted kunne han ikke helt finde ud af om det var fake eller de reelt havde travlt.

Men det kunne være lige meget nu, han var sammen med Arí og de skulle bruge hele dagen sammen og bare hænge ud, have det sjovt og lave men masse ting. Dog også være lidt forsigtige, han havde sku ikke lysten til at ryge ind engang mere efter lige at være kommet ud. ” Det har fandme også været kedeligt der inde, jeg har skulle passe på med at tabe sæben i badet” Sagde han med et lille grin på læben, Valentino var homoseksuel og det vidste Arí. Men han var på ingen måde på det stadigvæk hvor han reealt ville kunne indrømme det og sige det lige ud ” jeg er homoseksuel”. Han var ikke klar til det og hvis nogen endte med at spørge ham, svarede han bare at han ikke vidste det eller at han ikke havde mødt den rigtige pige endnu. Det var bare så meget nemmere end at skulle prøve at forklare han var homoseksuel, særligt i det miljø han kom i, han regnede ikke ligefrem med at nogen af dem ville tage det så pænt. ” Hvor er han? Er han bare skredet?” Spurgte han og så på Arí selvom han ikke kendte personen, det virkede vel bare underligt at en person bare forsvandt?

” Jep det kan vi! Og det skal vi. Hvad skal vi finde på? Du drikker stadigvæk ikke vel? Vi kunne finde en eller anden fest og bare joint den? Håbe er der kunne blive noget vild ? Som vi kunne være en del af? Jeg skal bare passe på med at være for langsom til at smutte. Skal ikke anholdes igen for så sørger jeg sku nok bare ind igen med det sammen og det vil jeg ikke” Sagde han og kunne ikke lade være med at grine lidt over det, han var nød til at lave lidt sjov med det, for ellers blev det s ku for alvorligt for ham. Han tog en smøg op af pakken og tændte den, nyd smagen og røgen i lungerne. Øllen blev ført til munden hvor han tog de sidste 3 tåre der var i den og lagde den efterfølgende i græsset ved siden af ham, hvor de sad.

Arí fniste let og rystede svagt på hovedet af Valentino's joke. Han vidste jo udmærket godt hva dhan mente, og ligesom han godt vidste at Valentino var homosexuel, så vidste mennesket skam også godt at den banshee han nu sad med, også var det. Det var nok derfor han havde afsløret det til at starte med, for altså, af alle folk ville Arí jo så udmærket godt kunne forstå alle de følelser han havde omkring det, ikke? Jo, jo selvfølgelig!

"Åh, Razor? Det ve djeg ikke, jeg har bare ikke set ham. Han kan jo lave så meget! Der er jo så mange ting man kan lave, hahahah!" han grinte og fniste en del for sig selv efter det, var lige på grænsen til at ryge ind i et mindre fnise anfald som han havde en rigtig god tendens til, og hvir han først kom ind i sådan et tog det adskillige minutter før han røg ud af det igen, hvis ikke endnu længere.

"Sidst sprang vi en masse postkasser i luften... Sneg ind i en butik efter lukketid... Det var sjooovt!" sagd ehan så i en højlydt hvisken, før han igen grinede. Det var i alt fald tydeligt at det ikke rørte ham spor hvor Razor var belevt af, og at han heller ikke undrede sig det mindste over om der var sket halv dæmonen noget. "Uuh ja, godt spørgsmål... Der er jo så meget vi kan lave, hvad har du mest lyst til?" spurgte han så, og vippede ned fremad, godt lænet ind i Valentino's personlige rum, men det var jo også en ting Arí aldrig havde haft forståelse for, altså det der med personligt rum. Det var da absolut ikke nødvendigt, det var også så meget nemmere at høre hinanden når man sad heeeelt tæt! "Nah, alkohol er kedeligt... Men uuh! Ja! En fest kunne være sjovt!" men præcis hvor der skete nogen denne aften, ja, det vidste Arí så ikke. Folk fortalte ham aldrig når der var fester...

At tabe sæben i et fængsel, kunne ende i mange ting, ting han ikke havde den store lyst til at prøve eller se andre prøve. Det var også derfor at når han gik i bad, gjorde han det helst helt alene, så var chancen for det ville ske ikke så stor. At han ikke vidste hvad Razor lavede og hvor han var, kunne han ikke gøre så meget ved, han kendte ikke fyren og vidste heller ikke hvor han var. ” Det er rigtigt, det er ikke til at vide hvor han er og hvad han laver” Sagde han og som Arí begyndte at fnise og grine, begyndte Valentino også at grine og fnise. Det var altid rart at blive smittet af glæde og grin.

Det Arí havde lavet med Razor lyd som noget der kunne være sjovt at prøve, dog var det at sprænge postkasser ved at være noget der var kedeligt, når det ikke var nytår. Særligt fordi der var langt sværere hvis man skulle have kanonslag uden for nytårs perioden. ” Det lyder mega fedt. Hvad siger du til vi to nakker en dyr lækker bil og køre til en af de andre byer, jeg kender et sted hvor der er mega fest i et stort nedlagt industriområde” Sagde han og sendte ham et stort smil. En af tingene der havde været med til at spærre ham inde, var netop at han havde stjålet den forkerte bil og var blevet snuppet. Men der var bare noget ved at stjæle biler og køre rundt i dem. Den her gang havde han bare ikke i sinde at blive snuppet i en stjålet bil.

Som han sagde alkohol var kedeligt, kunne han alligevel ikke lade være med at grine over det, han vidste godt at Arí ikke rørte Alkohol men Valentino havde det indimellem bedre når drak for så var det meget nemmere at være til stede. ” Derfor så finder vi et hotel værelse i nærheden og sover der, jeg skal nok betale” Sagde han og grinte og sendte ham et kærligt smil. Han havde rigeligt med penge, mens han havde siddet inde, havde hans forældre jo stadigvæk sendt penge, men han havde ikke kunne bruge dem.

Arí smilede bare og nikkede - ja, hvor Razor var og hva dhan lavede, det var et godt spørgsmål, Arí vidste jo selvfølgelig ikke hvor han var hele tiden, det vidste han heller ikke med Lector, jo! Men han måtte virkelig se at lave noget med dem begge igen, se var jo så sjove! Altid fulde af gode idéer! *Yeah, jeg savner dem også!* *Og mig... Det er lidt stille uden dem, her.* *Men idet mindste er Valentino her, nu. Så burde det blive mindre kedeligt.* *Og så kan vi måske også tillade os at baile fra psykologen de vil have vi skal se hele tiden...* *Ja! Han minder for meget om de andre. Gider ikke være ved ham længere!* "Enig..." mumlede Arí stille til sine venner, før han så over på Valentino igen.

"Altså, så længe du kører, så ja!" grined ehan så - kørekort var ikke noget Arí ejede, eller behøvede for den sags skyld, når han nu engang bare kunne flyve hvorhen han ville. Han var nok lidt for ligeglad med hvem så ham flyve, i forhold til hvor hemmeligt andre lod til at ville holde alt overnaturligt. Selv tænkte han lidt mere at altså, hvis nogen sagde noget, så ville lægerne vel tro de var ligeså skøre som han var! Hahahah! Så hvorfor bekymre sig?!

"Jamen lad os komme afsted! Alt er bedre end den her kedelige park!" grinte Arí så og tog uden videre fat i Valentino's ene håndled, og begyndte at slæbe ham afsted mod hva dhan vidste var en af de større parkeringspladser i Gaia.... Uden overvågning, så de kunne vælge og vrage mellem de mange biler så længe der ikke var for mange folk lige rundt omkring dem.

Valentino vidste godt at Arí hørte stemmer og talte med dem, det gjorde ham intet, nogle gange var det sjovt at høre når han talte tilbage til dem, særligt fordi det ikke ville give mening for Valentino, da han jo trosalt ikke kunne høre dem. ” jeg kan høre de kommer med gode ideer?” Sagde han grinende mens han så på ham. Han ville for alt i verden ikke mindste Arí eller have der skete ham noget, det var en ting der var helt sikkert. Han betød noget særligt for Valentino, ikke noget han ville være i stand til at sætte ordentlige ord på. ” Jeg skal nok køre, jeg kan sagens køre, selvom et kørekort ikke er noget jeg har, og havde jeg, ville jeg ikke længer have det” Sagde han drillende og grinte lidt over det.

Han nåede ikke at gøre noget før Arí havde grebet fat i hans hånd og begyndt at slæbe ham afsted. Han grinte lidt og sagde ” Ja ja rolig nu, du hiver armen af mig” Det var sagt i sjov og med et stort smil og grin på læberne. Han valgte dog at følge trop, sådan at Arí ikke behøvede at slæbe ham afsted. ” Altså vi kunne også bryde ind i et baglokale i en sprit butik? Nakke noget alkohol og skride? Finde et motel eller sådan noget uden for byen, i den stjålne bil? Vi smider den bare et stykke væk og gå det sidste stykke?” Sagde han og havde en bagtanke, ikke noget han havde overvejet før, men han ville gerne prøve. Han ville dog ikke tvinge Arí til noget, men skulle han være ærligt så kunne han godt Arí. ” Det mere du ved jeg næsten lige kommet ud, og jeg er helt sikker på at vi kan risikere politiet kommer ?” Sagde han som undskyldning for ikke at tage til festen. Faktisk ville han gerne fest, men helst bare alene med Arí.

Arí kiggede brat over på Valentino igen da han snakkede - det var tit han overhørte folk når alle stemmerne talt ei munden på hinanden, men Valentino og Lector, eller Razor? Når de snakkede, ja, så hørte han det skam med det samme, og kunne godt holde en smule fokus på dem. Bare en smule. Ikke voldsomt meget, at fokusere var nok en af de ting Arí var dårligst til, bortset fra når han altså lige havde med en af sine evner at gøre, for dem havde han jo trænet i århundreder med! I alt fald nikkede han storsmilende, for ja, hans stemmer kom jo så tit med sindssygt gode idéer!

"Godt godt, jamen så lad os komme afsted!" grined ehan og begyndte allerede at gå, som altid så ivrig og impulsiv at han bare begydnte at gå selvom man måske ikke helt var klar til at tage afsted og gøre tingene endnu. Han vidste også godt at han nok rev afsted ldit for hurtigt med ham, Valentino va rjo trods alt kun menneske og ikke en der kunne holde til det helt vilde... Og Arí's styrke var lige det større end et menneskes. "... Så skal alkoholen jo kun være til dig, er det ikke lidt kedeligt? Men ja, ja vi kan godt finde et eller andet sted at smide det hele og lave sjov, det skal nok gå! Måske kan jeg bare flyve væk med dig den her gang istedet, hahahahah!" foreslog han så med et af de grineflip der var på grænsen til det næsten sindssyge at høre på.

Valentino holdte meget af Arí han var fandme end af de bedste personer der fandtes! Valentino kunne dog ikke helt lade være med at grine som han forsatte med at trække ham afsted, mens han grinende gav udtryg for at de skulle se at komme afsted. Valentino valgte at følge efter, selvom Arí var noget hurtigere og stærkere end ham. ” Heey Arí mus rolig, du hiver sku da snart armen af mig” Sagde han grinende og prøvede at tage hånden til sig, sådan at han kunne komme fri af Arí greb. Da det lykkes ham at komme fri, tog han i Arí arme og trak ham ind bag et stort buskskas der var mod den udgang de gik mod. ” ti stille og vær stille” Sagde han panisk, han havde fået øje på sin kontaktperson i myndighederne. Han måtte ikke opdages for han var ikke klean lige nu og det ville give ham problemer. ” Kan du se de to personer, de er begge fra myndighederne, og ham der gå til venstre er en som hele tiden konstant holder øje med mig det megaaa nedern” sagde han og rullede med øjnene. Først da de var på god afstand af hvor Ari og Valentino nu stod, valgte han at smutte ud af buskskadet og løbe mod udgangen, ” kom nu vi skal væk” Sagde han og så efter Arí.

Da det lykkes dem at komme væk fra parken og på god afstand af de mange mennesker, på en stor parkerings plads hvor der altid holde en del biler, nogen dyre end andre. Valentino havde ik hver fald ikke tænkt sig at tage en af de gamle skod biler, skulle han stjæle en bil skulle det fandme gøres ordentligt. ” Arí hvad skal vi tage? Porschen der eller ?” Sagde han og smilte stort til ham. Det var langt nemmere at stjæle en ældre bil, for den ville være nemmere at starte uden nøgler. Men Valentino havde opdaget at nøglerne til porschen sad i døren, da han opdagede det skyndte han sig hen og tog dem ud af døren. ” Skal vi? Altså jo praktisk talt ikke at stjæle bilen? Nøglerne sidder i så vi låner den jo bare?” Sagde han og grinte lidt af det, mens han så afventende på Arí. ” du har ikke lyst til at drikke? Kunne du slet ikke lokkes til det?” Sagde han drillende som han på ham, han stillede sig helt tæt på ham og smilende kyssede ham blidt på hans læber, ” kom?” Sagde han og sendte ham et charmerende smil.

Arí tænkte ikke rigtigt over det som han bare trak afsted med mennesket, det gjorde han sjældent når han var virkelig spændt på noget og mega utålmodig med at komme igang med det, som nu. Selv som et par af hans stemmer prøvede at minde ham om at lade Valentino komme med i sit eget tempo, så hørte han det ikke rigtigt før menensket selv sagde noget - han gav ikke slip, men gik bare lige en brøkdel langsommere end han havde gjort før med det hurtige tempo han havde haft. "Aaaaaah, nu overdriver du vist!" grined ehan dog stadig, et grin der var tydeligt ikke kun i hans ansigt men også hele hans kropsprog - man var sjældent i tvivl om Arí'sfølelser, så meget af en åben bog som han var på det punkt, men man skulle så heller aldrig helt stole det på det da ét ord fra en af hans stemmer snildt kunne vende hans humør 180 grader så han gik fra rigtig glad til rasende, til trist, eller alt der imellem.

Han blev så trukket med om bag busken, og kiggede først forvirret på mennesket, men forstod hurtigt hvorfor de skulle skjule sig, og nikkede blot til hvad han sagde, før de igen gik videre. Han kiggede nysgerrigt omkring sig da de nåede til parkerings pladsen, og trak på skuldrene angående det med at drikke. "7 af vennerne siger deter en dårlig idé.... Jeg vil ikke have de bliver sure..." sagde han så bare til det. Men der kom dog et stort smil tilbage på hans læber efter kysset, og han nikkede ivrigt før de fik sat sig ind i bilen.

Valentino elskede Arí grin og ikke mindste hans ivrighed når de endelige havde fundet ting de ville lave. Det kunne godt følelses lidt som om at Arí var ved at rive armen af ham, han var ikke svag til smerter, men indimellem glemte Arí at Valentino var menneske. Han kunne dog ikke gøre andet end at grine af ham som han udtrykte at Valentino overdrev det.

Efter at være flygtet om at busken og endelig have fribane igen var de nu landet ved parkeringspladsen og stod ved Porschen som nærmest indbød dem til at stjæle den nu fjolset der ejede bilen var så spade og lade nøglerne sidde i. Valentino ville helt sikkert aldrig vinde den diskussion med at få Arí til at drikke noget med alkohol, han forstod heller ikke hvorfor han ikke havde opgivet at få ham til at drikke det. ” Jeg får dig aldrig til det? Gør jeg vel?” Udbryd han i et grin, som han fik låst bilen op og de begge havde sat sig ind. Valentino tændte bilen og bakkede ud så de kunne komme væk i et fart, inden ejeren af bilen ville komme og ringe efter politiet.

Efter at have kørt et stykke tid, var de væk fra centrum af Gaia, faktisk et godt stykke væk. De kørte igennem en mindre by, hvor der ude i langt ingenting var en lille butik som var ved at lukke. Valentino havde spottet en lidt ældre mand pakke skiltene sammen for at tage dem med ind i butikken. ” Arí skat, du sørger for at distrahere manden der og så snupper jeg alt jeg kan have i armene af drikke vare og sådan” Sagde han som han kørte ind på den lille p plads der var ved butikken. Kiggede på Arí for at afvente et nik eller andet som viste at Arí var klar på den. Derefter Forlod Valentino bilen og gik mod butikken, ” Du skal skynde dig, for jeg lukker om lidt, skulle have lukket for flere timer siden, men der blev ved med at komme kunder” Sagde han og så på Valentino. ” Skal jeg nok” Sagde han blot og trak hætten på sin trøje over hovedet for at sikre sig mod eventuelle kameraer der ville kunne se hans ansigt. Han gik rundt der inde afventende på at Arí var klar, lod som om han tog lidt forskelligt. Valentino fik øje på en indkøbskurv og tog den for at putte tingene ned i den. Inden han forsætte over til kølerne med øl og andre drikkevare, han tog lidt forskellige øl og sodavand og sådanne.

"Det er ikke mig du skal overbevise," sagde Arí bare med et skævt smil og en trækken på skuldrene, før han småfniste en smule som de kom ind i bilen. Der var trods alt en hel del andre inde i hans hoved der også skulle overtales til at tænke det var en god idé, ikke kun Arí selv. "Så spørg dem, og ikke mig," han klappededog lidt på siden af sit hoved kort efter, noget Valentino nok godt ville genkende som noget han gjorde når han syntes der var lige lovlig meget larm i hans hoved, hvilket skam også var efterfulgt af noget mennesket ingen mulighed ville have for at forstå, da Arí talte til dem på hans modersmål, oldnordisk.

Han kiggede dog snart glad rundt igen, og nikkede ivrigt til det Valentino nu engang fik spurgt ham om. For distraktioner, det var noget af det han var allerbedst til! Heheheh... Han steg ud sammen med Valentino, men gik så selvrundt om facaden af bygningen, mens mennesket gik indenfor. Kort tid efter lød der en eksplosion, efterfulgt af en kraftig røgudvikling... Et par kort-bomber smidt mod siden af bygningen så der ville opstå en smule røg han kunne intensivere med sin røg manipulation, før derefter selv lige hurtigt at flyve rundt om bygningen og lande igen, for at kigge rundt om hjørnet, se om det virkede som forventet. Og selvfølgelig gjorde det det, butiksejeren var nu henne for at se på skaderne, og det ville tage noget tid så længe røgen ville være om at lægge sig.

Det tog da heller ikke længe før han kunen se Valentino komme ud af butikken igen, hvor han så hurtigt fik trukket sine vinger ind igen, og atter hoppede ind på passagersædet i bilen, ventende på at Valentino kørte dem væk derfra i en allerhelvedes fart.