Hi! Saw your ad, can I call this place home? ~ Cody

Dagen var kommet. Wincent Capella skulle flytte ind hos en lidt ældre fyr, som boede alene i en 3-værelses lejlighed og havde sat en annonce op med et ledigt værelse. Tidligere havde den unge formskifter været til samtale og var netop blevet udvalgt til at være den, der lejede værelset og dermed boede sammen med fyren. Cody hed han, og han virkede ganske flink. Nede på Jorden og bare stille og rolig. Wincent, derimod, var mere til den alt for nysgerrige og sommetider overhyper side. Han havde lært at drikke kaffe og det gjorde absolut intet godt for drengens allerede nogenlunde overexcitement. Sommetider kunne han også være ganske rolig og stille af sig. Men ellers nød han sit nye liv i fulde drag og nød at lære så meget nyt hver dag. Alting kunne kun blive bedre fremover, end hans tidligere liv havde været.

Wincent trådte op til lejligheden og forsøgte at finde Codys name, så han kunne ringe på til dørtelefonen. Han fandt navnet og stod bare med fingeren på knappen i lang tid. Prøvende kom han med "Hallo?" et par gange; han forstod ikke helt, hvordan en dørtelefon virkede nøjagtigt, men han havde da fået et lille kursus, sidste gang han besøgte lejligheden for at være til samtale. Men det var selvfølgelig kommet ind af det ene øre og ud igen. For dengang havde han været alt for glad over at skulle flytte ind, til han havde opfanget hvordan en skide dørtelefon fungerer, og hvornår man trykker og så snakker, eller ej.

Derfor blev han stående i et stykke tid med fingeren imod knappen og talte nok mest af alt med sig selv. Sommetider bankede han på selve hoveddøren til opgangen, men der skete heller ikke så meget.  Derfor besluttede Wincent sig for at sende en mobilbesked efter Cody. Han vidste jo godt, at han ikke var specielt god til at stave og han havde nærmest kun øvet sig i at stave til sit eget navn på en mobil. Men de havde jo skrevet sammen ugen inden, så mon ikke Cody ville opfange, hvad der stod i beskeden. Formskifteren skrev teksten ned, ret så fokuseret, og sendte så beskeden afsted til modtageren. Så afventede han en eller anden form for svar, imens han stod og kiggede sig omkring. Egentligt stod han bare, kun ham. Han ejede jo som sådan ikke rigtigt noget, udover lidt tøj og sådan i en sportstaske, som han var begyndt at samle sammen i.

Cody rodede lidt fraværrende en hånd gemme håret, som han klikkede ind på google maps og undersøgte hvor forskellige restauranter lå henne i forhold til hvor han selv boede. Ind til en lyd forstyrrede ham, og han skævede hen mod døren, rejste sig så og gik ud til entreen - hvor lyden blev ved..
Han trykkede knappen ned, der gav Wincent adgang til lejligheden, men fyren blev bare ved med at trykke og trykke! Lige som hans telefon summede og han hev den op af lommen, et let suk forlod hans læber, som han bare smilede lidt over den total uvidne dreng og skyndte sig at svare ham. Så låste han døren op og lod den stå på klem så Wincent bare kunne gå ind, når han nåede op af trapperne - værende Cody boede på anden sal.
Han gik tilbage ind til sit eget værelse og lukkede så computeren i, ikke helt sikker på om han skulle hjælpe Wincent med at flytte ind eller ej, han vidste jo heller ikke om han kom alene eller om han havde nogen med sig?

Han så op da døren blev skubbet åben - "Yes come in! Hi! And welcome back!" sagde han glad som han gik tilbage i entreen og lukkede døren bag Wincent, som han gav ham et hurtigt lidt halv akavet kram - fordi Cody virkelig være den værste når det kom til kropslig kontakt, ikke fordi han ikke brød sig om det egentlig, men bare fordi han aldrig helt kunne finde ud af hvordan man gjorde, og hvornår man gjorde hvad - og med hvem man gjorde hvad? Det var alt for forvirrende.
Han slap ham derfor hurtigt igen og hjalp ham med hans taske, så Valentin kunne få sit overtøj af.
"So? Is there someone coming with the rest of your stuff, do you need my help with it? I don't have any plans tonight, so I'm free? Or, what?" sagde han glad og sendte sin nye roomie et glad smil.

Wincent fattede hat af, hvad der foregik med den dør. Og hvorfor han ikke kunne komme ind. Eller.. han havde jo egentligt ikke prøvet på at skubbe døren op; i stedet stod han bare og pressede på knappen, som han havde fået vist. Han hørte sin mobil jamre og tog den op for at tjekke. Et rynken bredte sig under de platinblonde lokker han og forsøgte så med at skubbe døren op. Et grin dukkede op på drengens læber, som han trådte ind i opgangen og begyndte at bevæge sig op ad trapperne. Så sendte han en SMS afsted i retning mod Cody og var ovenikøbet ved at snuble over sine egne fødder, imens han gik op ad trapperne.

"Hi!" Smilende nåede han til gangen, hvor døren stod på klem og han kunne godt huske, at han havde besøgt dette optrin før. Han skubbede derfor døren længere op med armen og blev mødt af Cody; hans nye husven. Det var så spændende. Fyren slyngede armene omkring ham og Wincent blev overrasket, men han kunne godt lide det og slyngede derfor en arm ligeledes om ham. Kort kropskontakt blev det til, men lidt var også altid rart. Specielt for én som Wincent, der havde levet alene det meste af sit liv og som aldrig rigtigt havde haft nogle at være nær med. På nogen måder. Derfor var han også utroligt begejstret for at skulle flytte ind hos Cody, da dette ville betyde, at han ikke skulle bo alene mere.

"Wat?" Wincent kiggede smilende på Cody, dog var han også ganske forvirret over mandens spørgsmål. Men så, så han ud til at forstår og rystede på hovedet.
"No, I don't have stuff. Only this stuff," Prøvede han på at forklare og viste ham sportstasken. Det var ikke meget, men han var glad for, at han bare ejede noget.

Cody gik gennem lejligheden og hen til det værelse der nu skulle tilhøre hans nye roomie, hvor han skubbede døren op og satte hans taske ned på gulvet. Der var intet i det lille værelse, ikke engang en lampe, et skab eller gardiner - men Cody var jo også kun selv lige flyttet ind, så hele lejligheden var mere eller mindre tom - på nær af det nødvendige, og det Cody havde haft med sig fra sin gamle etværelses studio. Han vendte sig om mod Wincent, som han fandt hans nøgler frem til ham, en til døren her, og en til hoveddøren - så skulle Wincent ikke døjes sådan med dørtelefonen da! Han rakte ham dem og lænede sig let op af dørkarmen. "What?" sagde han og stirrede så ned på Wincents taske, hvordan kunne han ikke have mere end det?

Hvad med en seng?! Hvor havde han tænkt sig han skulle sove så? "But what do you mean, where's the rest? Where's your bed and that stuff?" sagde han bare forvirret, men kunne se på Wincent at han mente det, er der faktisk ikke var mere - "You have to have a bed Wincent, you can't just sleep on the floor you know - but alright, you can sleep in my bed tonight, it should be big enough for both of us - and tomorrow we go shopping, and get you some more stuff, and maybe something for the living room to!" sagde han så opmuntrende, prøvede jo ikke at gøre Wincent ked af det eller noget, men han måtte altså have en seng! Og Cody havde ikke tænkt sig at lade sin nye roomie sove på gulvet da!

Wincent pludrede nærmest af glæde, som han pænt tog sine støvler af og forlod dem fra sig. Han tog sin taske med sig og fulgte med efter Cody, da han trådet ind i sit nye hjem, i sit nye hjem. Altså, værelset, som han skulle bo i fremover. Og hvor han dog glædede sig. Han havde set frem til dette i dagevis og var nu færdig med at bo i skoven. Han havde faktisk mistet nogle af sine småting derude. Nu glædede han sig til et varmt og trygt sted at bo, da han var overbevist om, at Cody intet ondt ville ham og de to kunne leve i fredfylde omgivelser. Åh, hvor han glædede sig til sit nye liv.

Som Cody kiggede forvirret på Wincent, rynkede drengen panden mere og mere. Han stod i døråbningen og kiggede ind på manden. Hvorfor så forvirret? En seng? Nej, han ejede ikke en seng.
"Do not own bed. A bed. I sleep on the floor," Forsøgte han at formulere sig så forståeligt som overhovedet muligt. Han havde aldrig lært det med at tale ordentligt, for hvem skulle have lært drengen det? Ingen. Han havde jo ikke ligefrem haft nogle i sit liv og hvem Søren ville bruge energi på at lære en som ham at snakke ordentligt? "No more stuff,"

Wincent begyndte dog at smile til Cody og nikkede så. Ville han tage ham med ud og kigge på en seng? Spændende! Nu glædede han sig endnu mere til at starte sit nye liv op. Først et job, som han stadig ikke aner, hvordan han har fået fingrene i det arbejde. Så en mobiltelefon - eller bare mobil? Så et nyt sted at bo sammen med en rar gut. Wow, det gik som... som.. blommen i et æg? Nah, det gav ikke nogen mening, så han ville undlade at bruge det udtryk - han syntes bare at have hørt det før, et sted.
"Wauw! Thank you!" Udbrød han lidt efter, da Cody ovenikøbet tilbød Wincent, at kunne sove sammen med ham i hans seng. Han havde ikke sovet i en seng i... havde han nogensinde sovet i en seng? Muligvis gamle senge i forladte hytter i skovene. Og gælder en stak poser i toget, som en seng? Næppe.
"That' so cool!"

Cody rystede bare lidt på hovedet over ham, det var helt skandaløst jo - men han prøvede virkelig ikke at dømme, han måtte bare lige sætte det lidt i perspektiv, han havde jo ingen ide om hvor Wincent kom fra, og hvordan det havde ført ham herhen idag, og uden en seng..
"Okay, but eh.. I kinda have to go meet a friend.. because well, I thought you were moving in, you know with stuff and all, and I wanted to give you the chance to do so, without me getting in the way all the time - disturbing you and such.. but just, get used to be here or what ever you wanna do? Take a walk around the neigberhood, it's quite nice, there's this cute little coffee shop just around the corner.. And then I'll be back later, I thought we could maybe eat dinner together, and have some roomie fun? Maybe you can bye some wine, or something like that - or just soda, if you don't drink.. so yea.. see you in a bit, okay?" sagde han så forsigtigt og gav drengen et lidt hurtigt og akavet kram - følte det var lidt mærkeligt bare at gå fra ham nu, men han havde ærligtalt regnet med at Wincent gerne ville have lejligheden for sig selv den dag, så han kunne flytte ind.. og nu havde Cody jo ligesom en aftale med en anden altså.. så ja.. han tog sko og jakke på, før han smuttede ud af døren.. men de kunne da spise sammen i aften og lære hinanden lidt bedre at kende!

Later?