You are my darling, my best friend in my life - @Mitch

Tid - Omkring kl 20
Sted - Heste stalden
Omgivelser - En del heste - Timytheus og hans hest
Vejr - Voldsom regnvejr - Der er lovet orkan - Volds blæst
Tag : @Mitch

Timytheus havde aftalt at mødes med sine forældre ved 18 tiden for at kunne få sat hans hest i stalden på skolen, da den gård den stod på var ejet af et ældre ægtepar, som havde været nød til at lukke gården, da de ikke længere kunne passe den. Så den stod til salg, Timytheus havde forsøgt at få sine forældre til at købe den, da det var et godt sted og virkelig dejligt område at ride i. Dog mente hans forældre ikke de havde tiden til det med deres arbejde og familien. Det havde gjort Timytheus lidt ked af det, men hans mor havde talt med Athena sådan at hans hest kunne stå der, når han nu gik på skolen.
Det var egentligt fint nok for Timytheus men han boede ikke på skolen, så han skulle konstant tage hen til skolen selvom han havde fri. Det havde hans forældre også en løsning på nemlig at han kunne flytte ind på skolen, dog var det ikke noget Timytheus på nogen måde var interesseret i. Hans venner boede i det kvarter han boede i, og ikke på skolen. Han talte ikke rigtigt med nogen på skolen, andet end en pige som faktisk var rigtig sød og så havde de dans sammen.
Timytheus havde været i stalden lige siden han havde haft fri, han gad ikke tage hjem. Hans forældre og storebror havde hjulpet hinanden med at gøre hesten klar til at blive flyttet og pakket dens ting sammen. Da klokken nærmede sig 19 og de endnu ikke var kommet, begyndte Timytheus at blive bange for de havde glemt det, eller ikke gad hjælpe ham alligevel. Han havde ingen forbindelse på mobilen, men det havde han hørt i radioen i stalden at en mobilmast var væltet på grund af vejret. Han rejste sig fra den halmballe han havde siddet på og fik over til ladens store port og kiggede ud, det regnede helt vildt og blæste sindsygt. Han kunne godt mærke at han var bange, hvad nu hvis der var sket hans familie noget? Og hans hest, hans bedste ven. Der måtte ikke være sket hende noget.
Man kunne høre hvordan de andre hest var urolige, det gjorde ham faktisk lidt bange, for han ville ikke kunne gøre noget, hvis alle hestene valgte at rive sig fri og stikke af. Dog hørtes en bil ikke så langt fra laden, det var godt nok mørkt allerede men kan kunne høre på bilen og lyden fra en hest at det var hans forældre og hans hest. Det lykkes dem også at bakke bilen til ladens port med traileren, sådan at Darling ikke skulle være for meget uden i regnvejret. Timytheus kunne høre på sin hest at den var bange og urolig, det var et nyt sted og vejret gjorde det ikke bedre. Der hørtes et ordentligt knald ikke langt fra dem og et mega lysglimt der var ingen tvivl om at lynet var slået ned tæt på dem, Darling reagerede også kraftigt på det, det var der ingen tvivl om. Timytheus forældre kom ud af bilen og løbende ind i tørvejr i laden, ” Vi nåede at hente Darling en lyn slog ned i laden hvor hun stod, der var brandvæsen og politi, derfor det tog så lang tid, vi måtte hjælpe med de sidste heste og få fat på deres ejer” Sagde Annalynn og krammede Timytheus og kyssede ham på panden. ” det okay mor, bare der ikke skete nogen af dem noget” Sagde han og så på sin mor, hun nikkede stille og smilede. ” Vi har brug for hjælp Timytheus, Darling er helt ude af den, vi får hende ikke ud af traileren uden hjælpe, Mason kunne ikke hjælpe han skal til en eksamen i morgen, kan du ikke prøve at få hende til at falde til ro” Sagde Theodore, Timytheus far.

Timytheus nikkede stille, det her ville ikke blive nemt, de andre heste i stalden var heller ikke særlig rolig, han var sikker på det var med til at gøre Darling urolig. Timytheus gik hen på siden af traileren for at komme ind til Darling, Darling var en fuldblodsaraber hest med stamtavle og det hele en hest som Timytheus virkelig elskede og passede godt på, hun var mange penge værd, men det behøvede folk ikke at vide. Hvis folk spurgte om hun var en fuldblodsaraber, svarede han blot at han ikke vidste det. Da han på ingen måde ville have der skete hende noget, han ville ikke have at nogen skulle stjæle hende. Men var man en god heste kender ville man på ingen måde være i tvivl. Timytheus kom ind i traileren til en meget bange og nervøs hest, han havde aldrig oplevet hende sådan, det gjorde ham lidt nervøs, dog lykkes det ham at få hesten ud af traileren. Han måtte holde godt på hende, da hun forsøgte at stjele og rive sig fri. Annalynn og Theodore prøvede at hjælpe, men de begge vidste ikke ret meget om heste som Timytheus gjorde. ” Jeg klare den, kør bare i skal skynde jer hjem inden det bliver værre” Sagde han og så på dem, selvom han ikke havde meget styr på hende. Hans forældre nikkede og skyndte sig at køre for at nå hjem. ” Rolig Darlig, rolig Darling der sker ikke noget” Sagde han og prøvede at berolige hende, men det var ikke ligefrem særlig nemt.

Mitch havde... Ja, han havde vel haft en rimelig normal dag, egentligt. Han havde været en del gladere siden han havde mødtes med sin fætter, Kevin, for et par uger siden, dog, da han var kommet over. At det var for en rimelig trist ting, nemlig Kevin's lillebrors død, altså Mitch's anden fætter, det var så noget helt andet. Selvfølgelig tyngede detogså på Mitch's sind, at de aldrig skulle have den glade fyr omkring længere... Men det duede jo heller ikke at svælge i sorgen, så han havd eistedet bare lagt endnu mere følelse i sin dans end han plejede, og han fik da også komplimenter for det, både i skolen og på hans job i teateret - de kunne tydeligt se at han virkelig gav det alt hvad remmer og tøjler kunne holde til nu.

Men idag, på trods af uvejret, var han på vej ud mod staldende. Eller måske netop grunden uvejret? Det at han om ikke andet kunne tale med dyrene, og også hans anden evne, der bogstaveligt talt spredte glæde, kunne som regel berolige dyr en hel del, hvilket han tænkte d enok godt kunne have brug for en dag som idag, fyldt med lyn og torden. Det var jo de færreste dyr der kunne lide det, inklusive hans egen lille fritte, Angie. Det var sjældent at han blev så længe på skolen her, dog, nu han jo havde sin egen lejlighed... Men han var blevet ekstra tid for at danse videre i danse lokalet, før han nu fik den her idé og besluttede sig for at se til hestene før han tog helt hjem, nok især gerne til den af dem han som regel red på i timerne.

Da han kom derud kunne han dog hurtigt se at der var en ny hest der var ved at blive tilføjet til stalden... Eller, skulle til det. Virkelig dårlig timing med vejret idag, så! Det var jo tydeligt at se hesten var dødsens bange. Det var skam også en flot hest, men meget mere vidste Mitch ikke om det... Han gik ikke op i racerne af hest, så længe hesten havde en rar personlighed va rhan lidt ligeglad med typen.

Lige i det øjeblik så han hesten rive sig fri, og han løb de sidste par meter hen for at tage fat i tøjlerne... Samtidig som han per refleks aktiverede sin ene evne, så han kunne tale med hesten. Ikke at det var noget den anden fyr ville forstå... Da han rent faktisk brugte dyrenes lyde når han talte til dem. "Rolig, rolig... Det skal nok gå. Vi skal bare have dig indenfor, så vil du stå trygt og sikkert, okay? Vi lader der ikke ske dig noget." effekten var da også noget så tydelig på hesten, at den slappede af næsten med det samme. Men han vidste også godt at alene hans duft var tit også nok til at dyr glemte andet og koncentrerede sig om ham istedet... Nu han trods alt for deres bedre næser altid lugtede af en sjov blanding af et menneske og en fritte. Han vendte sig derpå om, stadig med tøjlerne i hånden, og smilede blidt til mennesket. "Det er din hest, ikke? Jeg har i alt fald ikke set den skønhed før."

// Outfit

Timy var landet på gulvet som hesten rev sig fri fra hans greb i tøjlen. Han ømmede sig på gulvet i stalden. Heldigvis nåede han lige at rulle væk efter hesten havde stejlet og ville risikere at træde ned på ham. Det var ikke lige frem det bedste at skulle flytte hesten denne dag, men det var sådan det var og det kunne der ikke ændres på. Han kom op på benene som han hørte skridt komme ind i stalden det var en anden dreng. Han kunne ikke til en start genkende ham, da han lige nu var ligeglad, han forsøgte at få ro på sin hest, men det var ikke lige frem noget han var særlig god til.
Drengen begyndte at tale til hans hest, men det lyd underligt, virkelig det gav ikke mening noget af det han sagde! Men det virkede til at hans hest kunne forstå det, det var vildt underligt for hans hest blev mere og mere rolig og drengen kunne tage tøjlen og holde den. Timy kunne godt mærke på sig selv at han blev ret jaloux for han måtte indrømme at han havde været virkelig bange i det han mistede grebet i tøjlen. ” Det er det, hun hedder Darling” Sagde han stille og så på ham, han kunne nu godt genkende drengen, de havde ridning og dans sammen. Han havde altid været sådan lidt Jaloux på ham, for han at virkelig god til at danse, ikke at Timy ikke var, for det var han men han ville gerne være bedre. ” Men tak” Sagde han og tog fat i tøjlen som der lyd et kæmpe brag et lyn havde slået ned i et af de store træer op af stalden, træet væltede og landede heldigvis ved siden af laden men foran den store port. Timy skreg fordi han blev forskrækket, hvilket var med til at gøre Darling bange igen.
Timy var ikke meget for at indrømme at han rent faktisk var pisse bange for hvad der ville ske med dem, nu de var i stalden. ” Jeg tror det bedst vi bliver her ”[/B sagde han tydeligt påvirket. Darling vrinskede en del og hev i tøjlen. [B]” Jeg har fået en af de lukkede bokse? Måske vi skulle prøve at få hende ind i den?” Spurgte han stille og så på drengen.

Mitch havde selvfølgelig hurtigt fået styr på hesten - han var jo vandt til rimelig hurtigt at få styr på langt de fleste dyr, sådan var det trods alt når man nu kunne tal emed dem på deres 'sprog', og især når han også selv kunne forvandle sig til et par forskellige af dem. Altså for fanden, det var lidt weird, men han vidste at hans hun-fritte var lun på ham... Hvilket bar evar endnu mere mærkeligt da han nu selv kun var til andre mænd. Men oh well, hun tog det pænt selvom hun var noget af en jaloux fritte.

Han smielde dog blidt og nikkede stille til den anden dreng. "Navnet passer da også godt til hende. Hun virker flink... Når hun altså ikke lige er ved at panikke." Roligt klappede han blidt hesten på mulen, før han fik overgivet tøjlen til drengen igen, og han havde været igang med at strække sig da lynet pludseligt var der - i forskrækkelse var hans øjne for en kort stund blevet de helt sorte han også havde i sin fritte form, før han så om på hvor træet var faldet ned, og de atter røg tilbage til deres normale menneskelige farve. Lige når han blev forskrækket og lignende, så var det svært at holde styr på det... Desværre. Han ville jo helst gerne bare se menneskelig ud hele tiden...

Han nikkede til hvad Timy sagde, og gik igen tilbage til dem, talte igen stille til Darling på den måde kun han kunne... Altså, ved hjælp af heste lydene, der lød præcis som var de kommet fra en anden hest, og ikke ud af hans ellers menneskelige mund. "Rolig, tøs. Så længe du er sammen med os sker der dig ikke noget. Han blev bare lidt forskrækket, det gjorde vi begge. Kom med ind i din boks, der kan vi nemmere beskytte dig, okay?" han smilede også opmuntrende til hesten og klappede blidt hendes side, som de fik gennet hende ind i boksen.

Det var sjovt men også virkelig mærkeligt at han kunne tale til hesten, altså på heste sprog, men ja han havde godt opdagede der var en del som kunne en masse forskellige ting, han kunne jo også selv nogen ting, men det var ikke lige så awesome eller fedt som de andre. Han kunne se og tale med de døde, egentligt ikke fordi han synes det var så fedt, særligt ikke efter at have opdaget hvad de andre kunne. ” Hun er altid så rolig og blid, jeg elsker hende” Sagde han og smilede til ham som han fik tøjlerne igen, det var rart at den anden dreng ikke holde hans hest, men at han selv gjorde. Han passede altid meget på sin hest mest fordi han var bange for at der skulle ske hende noget eller at nogen ville tage hende, hun var en dyr race hest og var mange penge værd.

Det væltede træ og braget havde give Timy og hans hest en forskrækkelse, dog prøvede han at få styr på hesten igen, men det var drengen meget bedre til end ham selv. Igen kunne han mærke en form for jalouxi i ham dog ikke noget han viste til drengen. ” Du må hellere tage hende, det er boks nummer 5” Sagde han og rakte ham tøjlen, selvom han ikke var meget for det. Timy kunne se at drengen vidste hvad han lavede og havde mere styr på det end han selv havde. Dog bed han særlig mærke i at drengen ikke vidste vil race hun var og at hun var mange penge værd, de fleste der kendte til heste ville kunne se det med det samme.

Efter de havde fået Darling ind i boksen og lukket lågen der ind til, vendte han sig mod ham, ” jeg hedder Timytheus men du kan bare kaldt mig Timy” Sagde han og sendte ham et stort smil, ” tak for hjælpen” Sagde han stille og rødmede en smule.

Mitch smilede stille og nikkede let til hvad Timy sagde - altså, lige d ahan var kommet havde hesten ikke været rolig selvfølgelig, men altså, de fleste dyr ville være utrygge i stormvejr som dette, især da det store brag lød og han blev nødt til at berolige hesten igen. Atter en gang viste det sig at være praktisk at kunne tale med alle dyr på en måde de fleste andre ikke kunne... Altså selvfølgelig kunne han altid tale med de dyr han kunne forvandle sig til, når han var i de former... Men at kunne tale til dyr fra sin menneskeform var altså også en dejlig ting at kunne.

Han nikkede til Timy's ord, og fik guidet Darling hen i boksen, hvor han smilende klappede hende let langs siden af mulen, før de fik lukket lågen, og han så på den anden dreng igen. "Det behøver du ikke tænke på... Jeg kunne da ikke bare stå og se på når staklen her var så skræmt," han nussede igen blidt Darling på mulen, før han trådte tilbage, og vendte sig om, for at sætte sig ned med ryggen op mod lågen ind til boksen. "Timy?" sagde han så - og så dæmrede det fo rham hvor præcis han kendt eham fra. "Ah. Vi har ridning og dans sammen, har vi ikke?" spurgte han så med et venligt smil. "Uanset hvad, ja, jeg hedder så Mitch."

Det at Mitch kunne tale med dyrene, var på en eller anden måde praktisk men også upraktisk, var det ikke? Det var svært at finde ud af, når man ikke selv kendte til det at kunne snakke med dem, gjorde det, det også svære for ham at forstille sig de forskellige ting. Det var fedt at se hvordan Mitch bare havde styr på det han gjorde, han havde en del erfaring det Timy på ingen måde i tvivl om. Han nussede selv Darling på mulen og kyssede hende blidt inden han stak hånden i lommen og tog en sukkerknald og gav den til hende, var der noget hun elskede, så var det sukker knalderet. Timy havde før fået af vide at man ikke måtte give sin hest en sukkerknald men Darling havde altid fået en, hver dag. Dog kun en om dagen, hun skulle ikke have for mange af dem. Den dyrlæge som Timy brugte til hans hest, havde også sagt til ham at man godt kunne give dem en sukkerknald engang imellem så længe det ikke blev for meget, da de jo også kunne få huller i tænderne. ” Er i hver fald glad for du ville hjælpe mig” Sagde han og kiggede på ham med et usikkert blik. Timy kunne ikke helt lade være med at grine lidt, jo de gik i klasse sammen, han havde bare ikke lige overvejet at fortælle det som han fortalte sit navn. ” Det er rigtigt vi har dans og ridning sammen” sagde han og smilede stort til ham. ” Mitch, det var det du hed, jeg kunne ikke huske dit navn” Sagde han og grinte lidt over det, det var faktisk lidt pinligt, men så længe havde Timy heller ikke været på skolen.
Timy placerede sig ved siden af Mitch siddende på gulvet op ad lågen til boksen. ” Du er en af de bedste på danse holdet, jeg har tit kigget på dig, øhm okay det, lyd lidt creepy gjorde det ikke?” Sagde han og kunne ikke lade være med at sende et stort smil og grine lidt. ” Jeg har danset det meste af mit liv, men ja du klart bedre end mig og flere i klassen” sagde han og smilede stort til ham. De var vist på en eller anden måde alligevel fanget her i stalden, så hvorfor ikke få tiden til at gå med et eller andet? [B]” Hvor længe har du reddet?”[B] Spurgte han og smilede. Timy havde reddet i mange år og red faktisk også til konkurrencer i dressur.

Mitch tænkte ikke engang rigtig over det. Det havde bare altid været naturligt for ham at tale med dyrene, at forstå dem så nemt som han gjorde. De dømte heller ikke folk ligeså hurtigt som andre gjorde... Dyrene var ligeglade med at han var overnaturlig, de var også ligeglade med hans seksualitet. I modsætning til mennesker. Han sukkede svagt for sig selv, før han fik sat sig ned, og smilede let til Timy, før han trak let på skuldrene. "Det var da det mindste jeg kunne gøre. Så er vi også sikre på der ikke sker hende noget," sagde han, med hentydning til Darling.

"Nah, ikke så creepy. Det er vel kun naturligt at blive kigget på i de mere fysiske ting, er det ikke? Uanset hvad, altså, jeg har danset siden jeg var... 4, tror jeg? Og så arbejder jeg som danser ved teateret her i Gaia. Så jeg får da også en del træning i det. har været på et semi professionelt hold nogle år, også... Det er... Sådan set, ja... Det eneste jeg nogensind ehar været rigtig god til," sagde han med et lille suk. Til gengæld var han da så også rigtig god til det. Han lod også til at være meget smidiere end mange andre, men af hva dhan kunne forstå på andre formskiftere, så havde alle formskiftere selv i menneskeform noget fra deres primære dyreform... Og siden hans var en fritte, så havde han måske deres smidighed og adræthed? Det var i alt fald en mulighed.

Men da han spurgt eham om hvor længe han havde redet, så rødmede han en smule, og kløede sig let i nakken. "Øhm... Intet overhovedet, før jeg begyndte her på skolen for... Ja, det er vel en otte måneders tid siden, nu. Det går nok bare bedre for mig end andre fori jeg, ja, sådan... Kan tale med dyrene," mumlede han stille. Han havde stadig svært ved at indrømme de overnaturlige dele af ham, det var også derfor han ikke rigtig fortalte folk hvadhan var, selv hvis de direkte spurgte ind til det. Evnerne havde han lidt nemmere ved at tale om.

Timy måtte altså indrømme at han var dybt taknemlig for at Mitch var kommet og kunne hjælpe ham med at få ro på Darling. Det betød nok mere for ham end han havde lysten til at indrømme. Han smilede som de sad der sammen ved siden af hinanden og mere eller mindre var fanget i stalden på grund af stormen. ”Jeg er virkelig glad for du kom, selvom jeg nok ikke helt inderst inde vil indrømme det, nok fordi, du ved det min hest og har haft hende længe og man som ung mand gerne vil kunne klare tingene selv. ” Sagde hun og kiggede lige ud for sig og kiggede over boksen der var overfor ham, den var tom og helt ren inden i. Han vidste det fordi han havde kiggede på boksen som han skulle være med til at vælge hvilken boks han kunne få til sin hest, men den boks overfor ham var lidt for lille til hans hest.
Der kom et lille grin fra Timy som Mitch sagde det ikke var creepy men mere naturligt at man blev kigget på når man lavede fysiske ting. Timy nikkede til det for at sammenstykke det. ” Elsker selv at danse og har selv gjort det i mange år, men jeg er vild med den energi og fysik du ligger i det, det er så ægte og ja kan ikke forklare det” Sagde han og kunne ikke lade være med at smile over sig selv. Han var jaloux ikke at han ville indrømme det over for sig selv, han kunne godt blive jaloux over de mindste ting nogle gange. Det var faktisk pisse irriterende for ham, for han blev det jo ikke af egen vilje det kom bare.
Han anede intet om hvad Mitch var og det var ikke noget der betød noget for ham, det var ikke noget han hungrede efter at få af vide, han måtte selv fortælle det hvis han ville. Timy var ikke en der blandede sig i sådanne ting, folk skulle have lov til at have deres egen hemmeligheder og ting de ikke ville dele med folk, særligt ikke overfor dem man ikke tænkte ret godt. ” Det var ikke længe, men hvis det er, kunne vi lave en aftale? Altså hvis du vil. Jeg er ret god til at ride og ridder dressur konkurrencer, så hvis du vil kunne jeg hjælpe dig til at blive bedre til at ride? Men så skal du hjælpe mig med at blive beder til at danse? Du må ikke føle dig presset til det, det kun hvis du vil. Kan også bare lære dig at ride bedre hvis du bare vil det? Sagde han med et smil på læben og så over på ham, som de sad der i en forholdsvis kold lade.

"Ah. Tja, nogle gange må man vel også bar eindse at man har brug for hjælp. Det kan også sagtens være man kan få sig en ny ven den vej, jo," sagd ehan så med et let grin som han blinkede til Timy, mens han strøg en hånd gennem sit eget blonde hår, før han med et lilel suk lænede hovedet tilbage mod lågen bag dem.

Mitch grinede derpå igen og kløede sig en smule forlegent i nakken som Timy komplimenterede hans dans. Selv tænkte han ikke meget over det, han levede sig som regel bar eind i musikken og gav los, udførte dansen som den føltes mest rigtig for ham, det var kun rigtigt i hans arbejde at han ikke freestylede sin dans særlig meget, men der havde han jo også helt faste danse rutiner der skulle overholdes for at stykkerne var præcis de samme hver evig eneste aften i teateret - der skulle jo opretholdes et godt ry for teateret, så der kunne han ikke lave alle de ting han kunen i danse timerne på akademiet. "Tak," sagd ehan dog med et blidt smil, til sidst. "Det... Jeg tænker ikke så meget over det, jeg danser bare. Men er glad for at du kan lide det."

"Ah. Jamen det lyder da godt som noget vi kan gøre, så. Det virker da optimalt... Hjælpe hinanden til at blive bedre, så skal vi begge nok være eksperter til begge ting, til sidst!" grinede han så, og klappede Timy let på skulderen - det menneske kunen han sku godt lide!

Timy så på ham og kunne ikke være andet end enig med ham, det var jo rigtigt nok. Han havde noget bare en form for ”ejerskab” over sin hest og særligt når det ikke bare var hvilken som helst hest. Men det virkede jo heller ikke til at Mitch var ude på at gøre hans hest noget. ” Det kan du have ganske ret i. Jeg synes du er sød og flink” sagde han og sendte ham et stort smil. Han ville hellere end gerne være venner med Mitch, han virkede som en rigtig god ven. Timy sukkede tungt som man igen kunne høre buller og brag udenfor af lyn og torden. Lyden af regnen der ramte taget på laden, det havde en form for beroligende virkning på ham, selvom han var pisse bange for det.

Det kunne ikke være helt sandt at han blot danser bare. Nej han måtte jo have noget at skulle gå ud fra, noget som man skulle. Timy synes ofte at deres lære lærte dem forskellige ting, dog var det som om deres lære nogle gange havde for travlt til at lade dem lære dansene ordenligt. ” Det kan ikke være særligt ’jeg danser bare’ der må da være noget du skal gå ud fra? Altså gir det mening? Du ved, hvordan kan du bare få trinene ind i hovedet. ” sagde han og så lidt grinende på ham, det gav ikke rigtig mening for ham selv, det han havde sagt men mon ikke Mitch forstod hvad han mente.
Timy rejste sig fra gulvet, han havde fået øje på en radio der ikke stod så langt fra dem på en stol, han skyndte sig over til den og tændte den, sådan at de muligvis kunne høre radio nyheder, for at finde ud af hvad der skete med vejret og hvor farligt det blev. Som han fik tændt den spillede den lidt musik, så mon ikke nyhederne ville komme? Han kom tilbage til Mitch og satte sig ned til ham igen. ” hvis vi hjælper hinanden skal vi nok begge blive eksperter ” Sagde han og smilte stort til ham og rodede ham i hans blonde hår.

Mitch kløede sig en smule akavet i nakken, og grinede let over Timytheus' kompliment til ham. Tja, det var vel rigtigt nok at han var riemlig flink og rar, i alt fald i forhold til mange andre han havde mødt, men det var bare ikke særlig tit at der som sådan blev kommenteret på det. "Tak," sagde han dog stadig med et lille grin på læberne. Han hørte også godt selv det bulder og bragen der var udenfor, og regnen mod taget, men ignorerede det rimelig meget.

"Eh... Det er der ikke umiddelbart, nej... Jeg danser bare hvordan jeg har lyst til det? Jeg tænker skam ikke rigtigt over trinene, de... Sker bare?" Mitch trak let på skuldrene. Han tænkte skam aldrig særlig meget over hans dans medmindre det var specifikke sekvenser, som i teateret hvor han trods alt havde sit studiejob. Men sådan helt normalt i dansetimerne? Der var trinene så simple at han ikke tænkte over dem men sådan set bare fulgte med.

Hans øjne fulgte roligt Timy som han fik rejst sig og tændt for radioen, og han smilede skævt til ham da han fik sat sig ned igen. "Ja, helt klart... Det burde vel også være nemmest at gøre det sådan, ikke? Så har vi begge også en god grund til at lære fra os, fordi man godt vil lære det andet, ikk?"

Timy kunne heller ikke lade være med at grine lidt, faktisk fik han lidt røde kinder. Han havde indmellem let til rødmen, det var ikke hver dag og hele tiden, men i perioder. Det var bare fedt at Mitch var nede på jorden og rolig, og ikke en som kun konceterede sig om hans hest. ” Det fedt at møde en anden som ridder, men som ikke er dybt fokuserede på min hest. Har mødt en del efter hånden som kun ville snakke med mig når jeg var ved min hest. ” Sagde han og smilede til ham. Det var ikke fordi han var helt tryg ved alle bragene og lydene, men han prøvede at beherske sig.
Det var ikke fordi han før havde mødt en som bare holdt så meget fast i at han bare dansede og ikke tænkte over det. Han havde selv svært ved bare at opfinde et dans, han havde kunnet det som barn, men som ældre ville han gerne gøre det ordentligt og rigtigt, og var der nogen der kunne det? Ja så svar det Mitch han havde jo set ham danse flere gange. Hmmm måske var Timy jaloux? Men ikke noget han ærligt ville indrømme lige med det samme. ” Det underligt at du kan, jeg kunne da jeg var yngre men ja tror nok at alle de danse trin jeg gjorde som mindre, var fordi jeg havde set dem i musik videoer” sagde han og kunne alligevel ikke lade være med at grine og tænke tilbage på det.
Et lille grin forlod Timy læber som Mitch begyndte at forklare, han nikkede lidt for ivrigt til at det ikke virkede som et normalt nik. ” præcis! Det sådan det skal lyde…. Tror jeg” sagde han og grinte igen mens han kløede sig i nakken. ” hvis det er, vil jeg gerne lære dig ridning på Darling, hun har langt bedre at ridde på end skolens, der er så mange forskellige der ridder på dem, og alle ridder forskelligt. Synes selv de ikke er gode at ridde på” sagde han og så på ham. Det var nok også mere fordi at han kendte Darling ud og ind og vidste hvordan hun var. Det gjorde han ikke lige så meget med skolens heste.

"Virkelig? Ååh, det er nogle af alle de der tåber der kun går op i om hestene er racerene, ikke? Dem der slet ikke går op i om det er en dejlig hest eller ej?" Mitch sukkede, han hadede virkelig den type mennesker. Måskenok fordi han havde en større forbindelse til de fleste dyr end mange andre, han vidste om nogen virkelig hvor meget personlighed næsten alle dyr kunne have, hvor forskellige de kunne være, ligesom mennesker. Og det var utroligt tit at nogle af de allermest racerene dyr var resultaterne af incest, og... Derfor havde nogle mindr eheldige tendenser. Men blandingerne? De var næsten altid nogle af de sødeste dyr han stødte på!

Mitch trak let på skuldrene til det næste dog, for ja... Altså okay han tænkte nok lidt over hvad han lavede når han dansede, men det var aldrig bevidst. Han havde bare danset alle dage, så det hele lå nærmest ligeså naturligt til ham som det gjorde at trække vejret. Det var noget han gjorde helt automatisk, medmindre der var noget helt nyt han skulle lære, eller det var en af de mere komplekse sekvenser hvor han blev nødt til at koncentrere sig lidt ekstra for ikke at fucke det helt op.

"... Altså, jeg har aldrig haft problemer med at ride på nogen af dem, selv dem andre siger man skal holde mig fra... Men jeg vil da ikke sige nej til at prøve at ride på din skønhed her," sagde han så med et lille grin.

Timy sukkede sammen med Mitch, det var lige præcis derfor. Han hadede virkelig at der skulle være så stor konkurrence imellem de racerene, det var ligesom mange løb og konkurrencer skulle din hest være raceren hvis du overhovedet ville have en mulighed for at komme til at få mere end en 3 plads. Selvom det ikke burde være racen man gik efter var der bare mange dommer og andre mennesker der gjorde det, det kunne gøre Timy virkelig vred! Heldigvis var hans hest en såkaldt raceren og han havde det endnu ikke tabt et løb eller konkurrence på baggrund af hans hest race. ” Præcis, det er så latterligt virkelig! Hvorfor gå så meget op i racen og ikke hesten, hvis du forstår? Jeg har set flere ikke racerene heste blive dumpet til diverse stævner, selvom de var en af de bedste men ikke var raceren” Sagde han og så lige ud for sig, man kunne tydeligt mærke og høre på ham at han var vred over det og faktisk at det gjorde han skide vred. ” Min hest er min bedste ven, og ville aldrig droppe hende hvis det skulle vise sig at hun ikke var raceren, selvom jeg ved hun er, men forstår du mig?” Sagde han og så på ham. Han prøvede virkelig at falde ned igen, fordi han var blevet vred. Det havde ikke været hans mening at reagere så voldsomt som han havde gjort, men det var sket og så handlede det bare om at falde ned igen.

Uanset hvad Mitch ville sige, så dansede han fandme godt! Og det skulle han vide, men de havde Timy også sagt til ham. Derfor valgte han blot at lade det emne ligge, for man behøvede jo ikke snakke om det samme hele tiden. ”Jeg har prøvet at ride på de andre og man kan godt mærke på dem at de ridder forskelligt, altså gir det mening? Eller lyder jeg dum?” Sagde han og kunne ikke lade være med at grine ” De er skønne og dejlige heste, dog er der en af dem som ikke kan lide mig, så mig og ham er ikke helt de bedste venner” Sagde han og kunne ikke lade være med at grine og tænke tilbage på da han havde forsøgt og komme op på ryggen af hesten men endte på den modsatte side af hesten i en stor mudderpøl i hans helt nye ride tøj. ” ville gerne tilbyde dig en tur inde i riddehallen med jeg ved om hvor godt det er i det her vejr? Med hende?” Sagde han og smilede til ham, fra stalden kunne man gå direkte ind i en indendørs ride hal.

Mitch forstod bare virkelig ikke hvordan man kunne gå så meget op i racerne hos dyr at man endda kunne finde på at skubbe nogl af dem til side bare fordi de ikke var 'rene', og i visse tilfælde at man også skubbede dyrets generelle helbred til side for at få et dyr der så så 'rigtigt' ud som muligt i folks øjne. Alle dyr var joskønne og smukke uanset hvordan de var, så hvorfor fanden skulle man lege sådan med det for at skubbe perfekte, sunde dyr til siden? Det ville han aldrig nogensinde kunne forstå, og det lod da også til at Timy her forstod at se efter dyrets personlighed og ikke bare udseendet selvom det dog var en racehest han havde her.

"Ja, det er virkeligt dumt, nogle af racerne har jo også større tendens til at blive syge, så hvorfor i alverden avle videre på dem istedetfor en 'blanding' der er fuldt ud sund og rask og kan få stærke føl? Jeg fatter aldrig at folk alder ting gå ud over dyrene, enten bare fordi de ikke er racerene, eller fordi de vil have en raceren på trods af hvor slemt dyret måtte få det senere med arvelige sygdomme... Det er virkelig grotesk," sukkede han stille. "Jeg forstår dig fuldt ud - hun virker også som en utroligt blid og rolig hest. Hun er godt velafbalanceret." sagde han så med et blidt smil som han kastede et blik hen på knægtens hest igen. "Og det er ikke dumt, man sidde rjo lidt forskeligt på alle heste, og alle heste går også lidt på deres egen måde som vi gør, så det giver mening... Og tror skam godt vi kan være inde i hallen, den er trods alt bygget ret stabilt, et lille uvejr som det her har den skam klaret mange af," grinede han let.

Havde Timy ikke vidst hvad race hans hest var, gjorde det ham heller intet, han vil have en hest han elsker og som elsker ham og ikke bare fordi det er en bestemt race!  Han hadede inderligt alle de der racerene fanatiker. ” Præcis, faktisk er mange af de racerene indimellem indavl. Men det er der ikke nogen der fortæller til dem der køber dem, hvis ikke de selv ved det. Det er så latterligt at man kan få sig selv til at gøre det! Det jo ikke fordi hesten vælger at være det? Den er sku da ligeglad med hvad den er, så længe man behandler den ordentligt.” sagde han lettere frustrerede, hvortil han valgte at rejse sig og åbne porten ind til den boks som Darling stod i. ” Heldigvis er min hest hverken indavl eller har nogen sygdomme, og det sætter jeg præcis på, men bruger også mange penge på at sikre mig at hun er okay, for jeg vil for alt i verden ikke miste hende. Hun betyder alt for mig” Sagde han og nussede hende på mulen.

” Darling er den bedste hest i hele verden Mitch, hun er også godt trænet, jeg passer meget på hende” Sagde han og smilede stolt over sig selv, at det havde lykkes ham at få så dejlig en hest ud af hende, uden den store hjælp. Han havde haft en træner på hende sammen med ham selv, men da var da hun skulle trænes til at kunne ride på. Timy tog en træk tog der hang på porten til boksen og satte den i hendes grimme. ” Præcis, alle er forskellige både mennesker og dyr ” Sagde han og grinte lidt.
Uvejret rasede stadigvæk udenfor, men lynene og torden var taget lidt på afstand, så Timy ville tage hende med ind i ridehallen og ride lidt på hende sammen med Mitch. De skulle jo have tiden til at gå, og uden af stalden her, kom de nok ikke lige med det samme. ” lad os komme i gang, vil du hente Darlings saddel og hovedtøj, det hænger inde i rummet der” Sagde han og pegede over i rummet, hvor de andres sadler og sådan hang. Der stod Darling på skiltet og man kunne ikke være i tvivl om at sadlen tilhørte en hoppe.  Dækket var lyserødt og hovedtøjet havde også lyserødt på sig. Timy satte Darling fast i to træk torve på hver side af hendes grimme. Inden han tog plastikboksen der stod ved hendes boks, og begyndte at finde striler frem til at strile hende.

"Ja... Indavl er noget værre noget, det giver dyrene dårligere liv, og hvem i alverden vil have et dyr med alskens sygdomme, selvom det er racerent? De får jo også tit misdannelser hvis man gør sådan noget! Det er virkelig ikke bedre end dyreplageri," fnøs Mitch, tydeligtvis oprevet jo mere han tænkte over det, han kunne virkelig ikke fordrage dem der gik så meget op i race at de lod det gå ud over dyrene. Men igen, han havde også noget af et tættere forbindelse med dyr end så mange andre, så det var vel derfor han sådan brændte for at alle dyr skulle have det så godt som muligt og kunne leve deres liv fuldt ud.

"Er så glad for at høre at du tager dig så godt af hende, mange ser dem bare som pengemaskiner når de er racerene... Det er dejligt med én, der ikke gør," sagde han så med et smil som han så over på Timy. Han nikkede derefter let og gik hen for at hente seletøjet, hvorefter de fik det på Darling, så snart hun var vel striglet, og fik guidet hende ind i ridehallen.

// undskyld den blev lidt kort, har ikke største krea til Mitch lige nu :/

Timy så på ham og nikkede til det han sagde, ” Præcis, det er så ærgerligt at nogen kan være så ligeglad med deres hest, så længe de bare kan få penge med deres heste” Sagde han og kunne ikke helt lade være med at grine over sig selv. Det han lige havde sagt gav ikke mening for ham selv, mon Mitch ville forstå det? ”Okay jeg vrøvlede lige der, altså nogen mennesker er bare så grådige at de ikke tænker på dyret, men kun på pengene de kan tjene med dyret” Sagde han og så på ham som han blev færdig med at strigle Darling.

Som de fik lagt seletøj og hvad der ellers skulle på hende, så Timy over på Mitch. ” Tak, dyr er bare dejlige, nogle gange bedre end mennesker. Du ved de svare ikke igen, eller gå med rygter hvis man kommer til at sige noget forkert til en eller noget lignede det. Der hjemme når alting blev irriterende tog jeg ud til Darling og nogen gange sov jeg sammen med hende i høet” Sagde han smilende og lidt drømmende.

Timy lod Mitch tage Darling med ind i ridehallen, Darling gik fint og pænt uden at lave numre ved siden af Mitch. ” Du kan det meste med Darling faktisk, men tænker du skal varme hende op først. Jeg ikke i tvivl om at du kan ride hende, så kom i gang ” sagde han og smilede stort som han tog fat i hovedtøjet for at holde hende så Mitch kunne komme op på hende.


// helt okay

"Det var skam ikke vrøvl - eller, jeg forstod det i alt fald fint nok. Jeg ved godt hvad du mener -jeg forstår ikke hvorfor folk kan være så grusomme at fremavle dyr med fejl i bare fordi de er 'pæne'..." sukkede Mitch stille, før de fik trukket Darling ind i salen. "Du ved, ligesom mops hundene, og perser kattene? Den flade snude der er absolut ikke sund, men iiih, hvor er den dog 'pæn'..." Mitch rullede let med øjnene, det var helt tydeligt hva dhan syntes om de folk der bare fremavlede sådanne ting uden at tænke på komplikationerne dyrene skulle leve med hele deres liv!

"Men forstår godt hvad du mener... Jeg foretrækker ofte også dyr frem for folk, af netop den grund. Nu... Kan jeg så også forstå dem bedre end langt de fleste." Nu han netop både havde noget til fælles med dem, og derudover også kunne tale ligeså godt med dyr som folk kunne med hinanden, nu han kunne forstå alt de sagde, og kunne sørge for at de også forstod ham.

Mitcch rødmede dog let, han vidste ikke helt hvorfor, af det Timy fik sagt med at han var sikker på at han sagtens kunne ride på Darling - men han fik da alligevel hevet sig selv op på Darling, og lænede sig let ind over hende, for atter at bruge sin evne til blidt, via kropssprog og noget der lød lidt som en lav vrinsken, spørge om de ikke skulle komme igang, bar ei et blidt trav til start - og tja, det lod til at virke at have spurgt hende så pænt, for kort efter så var de skam igang.

Det var nu egentligt meget godt at Mitch sagens forstod hvad han mente, det var nu meget godt, for han havde selv følt at han havde udtalt en masse vrøvl. Sådan var det bare nogle gange, så vrøvlede han lige for meget, det var rart at være sammen med Mitch her, de havde mange af de samme meninger og tanker, indtil videre i hver fald. ” det grotæsk at man kan være sådan” Sagde han og så på ham, inden han kiggede omkring sig og forsatte ” Min mor ville gerne have en mops, og jeg nægtede hende det, jeg sagde til hende at hvis hun fik sådan en ville jeg aldrig tale til hende igen, og så droppede hun ideen” Sagde han og virkede en anelse stolt over at han havde fået sin mor fra ideen.

En ting som Timy var jaloux over var at Mitch kunne tale med dyrene og havde en helt specielt bånd til dem, han kunne i hver fald se det, på den tid de havde været her i stalden. ” Det fedt du kan det, jeg er faktisk lidt jaloux, for nogle gange ville jeg ønske jeg kunne høre og forstå hvad min hest svarede mig, når jeg taler til hende. Men det er garanterede ikke noget man kan lære, er det?” Sagde han og så på ham og med et usikkert smil.

Mitch rødmen var nu alligevel lidt nuttet. Han nikkede blot til ham og lod ham komme op på Darling. Normalt ville Darling være lidt mere urolig og lige skulle se en an når man satte sig op på hende, når det jo så ikke var Timy der satte sig op. ”Du god, hun kan lide dig, men du kan jo også tale med hende” Sagde han med et stort smil og lille grin som de gik i gang med at ride. Det var nu dejligt at se at på tros af vejret at Darling allerede nu hyggede sig, hun elskede at ride og være i bevægelse. ” hun er god at ride på, synes du ikke ?” Spurgte han med et stort smil. Han kom til at tænke tilbage på sin første rigtige ride tur på Darling igennem en skov og rundt i naturen, det havde været en fantastisk tur den dag.

"Det er godt at høre... Altså, jeg har ikke det HELT store imod det hvis folk bare sørger for kun at avle på dem der IKKE har problemer, så man undgår dem der virkelig ikke kan trække vejret... Men de der hvalpe møller må især gerne stoppe, de ser jo slet ikke på dyr som nogle der kan tænke og føle som vi kan... Selvom de helt tydeligt kan. De gør det bare på en lidt anden måde end os. Er det ikke rigtigt?" det sidste var henvendt til Darling, som han smilende klappede blidt på halsen.

"Eh... Nej, det kan jeg ikke lige. jeg har altid selv kunne det... I alt fald så langt tilbage jeg kan huske. Jeg ved heller ikke hvordan jeg gør det, jeg... Gør det bare?" han trak lidt på skuldrene. "Ligesom jeg også kan gøre folk glade hvis de er triste! Og nej, det er ikke ved at tale med dem. Det er bare... Ja, noget jeg kan." han trak let på skuldrene, med et kæmpe smil. Det var bare... Så rart ikke at skulle skjule at han var... Mærkelig... Her omkring skolen. Med sådan som hans mor havde været når han opdagede tingene... Han sukkede en smule ved mindet, men smilede så igen som han rystede det af sig, og fik redet afsted i det blide og rolige trav med Darling. "Og jo, hun er fantastisk at være på... Hun er bedre til at læse bevægelser end mange af skolens heste er," sagde han med et stort smil. Hesten skulle jo kunne læse og forudsige sin rytters bevægelser for at ridningen foregik så gnidningsfrit som nu, så det sagde jo en del om hesten.