So my dearest, did you miss me? - Dove

S: Doves hjem
T: Aften
O: Beskrives
V: Støvregn udenfor
P: Beskrives
Emne til: @Dove <3

---

Det var et par sølle år siden hun var kommet tilbage fra den verden hun havde været indespærret i.. igen. At være tvunget i en endeløs cirkel af det samme, gjorde ikke just noget godt ved hendes forstand. Det havde ikke taget Alyssa længe, at spore sig ind på hvor hendes familie og 'venner' var. Hvad de havde lavet, hvem de var sammen med og hvordan givende situationer så ud imellem dem indbyrdes. Derfor var hendes første besøg hos Dove, åh hun elskede og hadede Dove på sin egen måde. En ting der stod højest på Alyssas liste var at høre Dove råbe i frygt for at få hende til at stoppe, med hvad end hun kunne finde på. Natten var stadigvæk ung og mulighederne uendelige - hvor hun egentlig savnede Kol. Han var der altid med en flittig ide eller to. Men fra hvad hun havde hørt lidt af, var han kedelig og faderlig. Eller måske var det bare hendes beskrivelse af hvad hun egentlig havde hørt? Alyssa gik rundt i mørket, alene i huset. Hvad skulle hun dog finde på? Efter en halv time besluttede hun sig for, at hente et par underholdere - lidt sulten blev man vel. Den ene en ung kvinde, blond og strålende blå øjne - der nu i sine sidste stunder skreg ansigtet af frygt som livet forlod øjnene. Lemlæstet. Ikke meget mere tilbage end enkelte kødrester og knogler da hun var færdig. Efterlod altid ansigterne, så hun kunne se deres reaktion. Frygten og smerten var den bedste. Blod malet rundt på sofaen og gulvet. Det var jo ikke hende der skulle rydde op. Den unge mand der var tilbage manglede sin ene arm, som Alyssa samlede op og brugte som en forlængelse af sin hånd. Hun kunne mærke hans frygt, og den tilfredsstillede hendes system. Dog besluttede hun sig for at nu var det kedeligt. Hun lod manden sidde i frygt og kæmpe om ikke at besvime. Imens tog hun sig den frihed at tage et bad.
Hun tog sig tid til at vaske blodet af under den varme bruser, da hun hørte døren gå op. Et smil sneg sig op på hendes læber, som hun gik ud af badet og tilbage i stuen uden at iføre sig noget overhovedet.
"Oh my dear, its so good to see you again.. did you cut your hair? Your hair looks so amazing.. I brought guests.. well one of them made it.. ish," hun tog armen fra sofaen og prikkede lidt til den besvimede herre i hjørnet. "Did you miss me?" Spurgte hun derefter med et legesygt smil.

Dove var ikke et godt sted i hendes liv. Først havde hun mistet Rebekah. Hun havde givet op på at finde hendes mor. Hun håbede på hun befandt sig i en anden dimension og snart ville vende tilbage. Indtil da måtte hun gøre hvad hun kunne for at holde sammen på familien. Hun gjorde det ikke særlig godt. Calla var blevet opslugt af mørket, Callie var væk. Alting virkede til at ramle sammen om hende. Hun kunne mærke hvordan mørket fristede med at tage over. Hun havde snakket med Luna, men det var stærkere end det længe havde været. Et skub og hun ville blive tvunget udover en kant, hun ingen intention havde om at falde over. Hun stod foran døren til hendes lejlighed. Med en enkel håndbevægelse, låste døren sig op for hende. Hun greb fat om håndtaget, men hun stoppede i sine bevægelser, da hun nærmest kunne fornemme den mørke energi der var bag døren. Hun tog en dyb indånding og forberedte sig på hvad der ventede hende.
Hun så på resterne af, hvad hun gik ud fra, havde været et menneske og den unge mand der sad i hendes sofa. Hun var ikke chokeret over at se mennesker sådan. Hun havde selv gjort noget lignende. Men det her, det var langt værre end noget Dove nogensinde havde gjort. Hun kendte kun en der kunne gøre sådan noget. Kol og Lucifer kunne være ret sadistiske, men de skilte ikke folk ad på den måde. Så barbariske var de alligevel ikke. Det var Alyssas værk.
Hun trådte roligt hen til manden og følte efter en puls. Den var svag. For bare et par uger siden, ville hendes første instinkt være at redde ham. Lige nu havde hun ikke overskuddet. Hun så køligt på Alyssa da hun viste sig. Hun fulgte hende med blikket som hun gik hen for at samle den adskilte arm op og prikke til manden. ”You have always been known to show great hospitality,” lød det fra hende. Hun satte sig ned i sofaen ved siden af den døende mand. ”You could have at least protected my furniture. If you absolutely need to use my place as a torture chamber, you could show some concern for my stuff,” hun var klar over Alyssa var fuldstændig ligeglad med tæt på alting. Det var derfor Dove var blevet tiltrukket i sin tid. Hun var sig selv fuldstændig og satte altid sig selv først. Dove havde aldrig været sådan. Måske hun skulle begynde på det igen. Hvorfor skulle hun sørge for alle andres sikkerhed og glæde, når det ikke gik den anden vej. Hendes familiemedlemmer var ikke engang så interesseret i hendes velfærd længere. ”Are you done with him? I need to clean up?” Hun så op på Alyssa med et blik, der mindede meget om det hun før havde sendt hende. Man kunne næsten se hvordan lyset var ved at svinde ud, hvordan hun var ved at lukke mørket ind.

Smilet på Alyssas læber blev til et tandsmil, som Dove kom med sin første kommentar.
"I know right?" Åndede hun lettet ud, tydeligvis stolt over sit eget værk. Alyssa kunne hurtigt forveksles med en som kunne blive narret til alt, men hun var klogere end hun nogle gange opførte sig. Den legende opførsel var hvad der gjorde hende farlig, for hun vidste præcis hvad hun gjorde. De mørke øjne gled henover sofaerne som var malet med det mørkerøde blod. Hun trak let en grimasse og trak derefter på begge skuldre. Hun fik om bagved dem som Dove spurgte om hun var færdig med manden. Med kun to sekunder efter Dove havde spurgt, skreg manden op og i løbet af de næste få sekunder lå han død på jorden.
"I'm done," smilede hun og klukkede lidt kækt for sig selv. Derefter lagde hun sine hænder imod Doves skuldre en anelse nynnende. Dove burde videre end at lade hende så tæt på sig. Det havde været den første ting Alyssa havde registret da Dove trådte ind i rummet, at hun var let at få lokket. Så naturligvis var det hvad hun udnyttede.
"Close your eyes my dear.. just let it in.. Take a deep breath and just let go," hviskede hun imod Doves øre. Det faktum at Alyssa kunne styrer folk som sine dukker gjorde, ofte hendes arbejde meget lettere. Et suk forlod Alyssas læber, som hun gik hen til den døde mand. Her skiftede hun til sit andet udseende, huden blev erstattet med denne marmorhvide beklædning. Det var som en dragt, intet hår tilbage på kroppen overhovedet. Måden øjnene skiftede til denne blodrøde farve med den gyldne iris. Næsen formåede næsten at forsvinde og ørerne en anelse spidse. Hver eneste tand i munden blev erstattet med et sæt tænder som tydelig kunne flå en arm fra kroppen. Neglene blev erstattet med klør, både på hænder og fødder. Hun skulle vel spise.. så om Dove ville se på hende æde eller ej var op til hende. Alyssa tøvede ikke med at flå manden fra hinanden og æde hvert eneste stykke af ham til kun knoglerne lå tilbage. Det tog ikke særlig lang tid, man skulle tro det ville tage flere timer med sådan et fest måltid, men ikke for en som stadigvæk ikke var van til at være tilbage til faktisk at have levende kilder af mad. Hun rejste sig op og den eneste ting hun havde gemt var hjertet. Hun gik hen til Dove og placerede hjertet imod hendes brystkasse. Dove ville vide at denne form ikke kunne snakke, men det var også Alyssas stærkeste form. Hun skiftede tilbage til den menneskelige side igen.
"The mess is for trapping me. But do you wanna grab a shower with me? Looks like I got myself dirty again," smilede hun let og vippede legende hovedet på skrå.