Boat trip - Elian xxx

Elians øjne blev store som han så hvordan Mark trak sig væk fra kysset, tydeligvis ikke behaget af det - Elian kunne heller ikke mærke noget, så han vidste at det havde haft den negative efffekt. Alting snurrede stadig helt rundt i Elian, som han så hvordan giften påvirkede Mark - det var sjælendt at Elian så hvordan hans kys kunne påvirke negativt, hvordan det kunne give ubehagelige følelser og syn. Han faldt tilbage mod klippevæggen i en ubehaget lyd som han mærkede Marks slag - han var helt rundtosset og sank let ned i vandet, som han kort ved ved at glide ned under overfladen, før han strittede imod og greb ud efter klippevæggen. What just happend? Does he really hate me this much? Oh god please dont say he comes back .. just let me rot in this cave until someone finds me .. if they ever do .. if Mark will ever tell.. will i die? Han greb klamrende om klippevæggen, på trods af hvordan hans krop føltes tung og øm efter slagende. Den varme karamelfarvede hud på hans ryg var blevet ridset grundet klippevæggen, det var tydeligt at se hvordan de røde streger malede sig over huden. Han kunne mærke det svide i det salte vand. Han fik med lidt besvær svømmet hen på den lille sand ø hvor han kravlede op så han ikke skulle bruge kræfter på ikke at drukne. Please Julian please please! I know you always save me, please just save me one more timeTænkte han så, som han lå der, helt forvirret oveni hovedet og i kroppen - han følte sig så ydmyget! How dared he! I did'nt wanted any of it!

Pludselig mærkede han dog et tag i sin fod, før han røg under vandet. Han strittede imod, men havde simpelhent ikke kræfter nok til at det gjorde nogen forskel - få sekunder efter endte han oppe ved overfladen igen "Argh! Let me go!!" kom det ængstligt fra ham, før han mærkede en slank hånd over sin mund "Shhhh Its just me Elian, shhh" kom det så fra Sophies lysestemme som hun slap Elian der så på hende, før han så på skibet ved siden af dem"I heard you, I dont know if Julian knows this, but please relax, we dont need more drama" sagde hun så, som Elian så helt forvirret på hende "You heard me?! and you did'nt helped me?! Are you sirens just fucking assholes!" snerrede han så af hende, før han fik grebet ordentligt fat i stien op i båden og med lidt usikre arme kravlede han op ad stien "Elian!" kaldte hun efter ham og sukkede irriteret, hun magtede ikke at der skulle komme mere drama - hun hadet når Mark var sur og hun vidste at Mark kun ville blive mere råden af humør hvis Julian blev endnu mere sur på ham.

Elian gik direkte ned i kahytten, heldigvis var Julian der ikke. Han dryppede udover det hele, I dont fit in here, I dont fit in at all! Elians øjne var blevet blanke som han fik trukket tøj på sin våde krop, ignorerede skaderne imod sin krop, han havde prøvet værre. Han tog så sin taske og begyndte at pakke sit tøj, før han stoppede og tørrede sine øjne "Fuck" vrissede han så, ville jo ikke løbe fra Julian - og slet ikke i Italien som han intet vidste noget om. Han smed sin taske fra sig og gled hænderne nedover sit ansigt. Relax, relax .. relax Elian. Tænkte han ængstligt for sig selv som han prøvede at falde ned. Han kunne slet ikke finde ud af om han skulle være ked af det? Vred? Hævntørstig? .. eller lade som ingenting ligesom Sophie ville have ham til?

"Oh dear god.. take this.." sagde han hurtigt, og rakte Diana en hvid badekåbe, før han selv rakte ud efter et håndklæde og bandt det om sine hofter. Han strøg det våde hår tilbage, så han igen kunne se ud af de klare grønne øjne - før han forlod badeværelset, efter turen i badet med Diana. Han gik straks ind på værelset, som han fik øje på den rødøjet menneskedreng. "Elian, what happened?" udbrød han med det samme, som han gik hen til ham og lagde bekymret end hånd på drengens skulder. Han kunne ikke se om Diana havde fulgt efter ham, men håbede lidt, at hvis hun havde, så ville hun bare forsætte ud af værelset - den diskussion skulle de ikke have lige nu. Han kiggede undersøgende på Elian, ikke sikker på hvad der helt præcis var forgået, ud over at Elian så meget medtaget ud? "Did you swim into something? Are you hurt?" spurgte han så bare, uden overhovedet at skænke det en tanke, at Mark havde noget med det at gøre - en gang var nok i sig selv, han troede virkelig ikke sirenen kunne være så dum at gøre det igen?

Mark var tilbage på båden før Elian overhovedet nåede frem, han havde tilkaldt Adam og fået ham til at hjælpe ham ud af det forfærdelige trip Elian havde givet ham. Han lå på bunden af båden med Adam over sig, og lagde derfor slet ikke mærke til Elian og Sophie da de kom tilbage - han kunne ikke tænke særlig klar, så selv hvis han havde set dem, havde han nok bare forstillede sig noget helt andet. "Heyhey! It's okay, it's okay, just breath!" Prøvede Adam sig frem, som han med den ene besværgelse efter den anden, prøvede at få styr på Elians gift, men det var en evne han slet ikke var vant til - han havde ikke engang kunne styre den da han selv havde været under dens indflydelse, men der havde han selvfølgelig heller ikke prøvet så meget? What is this magic..
"FUCK! I hate him! I'm gonna kill him fuck!" skreg Mark op, som han lå på gulvet nærmest i kramper.
That little shit fuck! he needs to go!! fuck he needs to go! - "Sophie, please.. he needs to go, I can't take no more! Help!" tiggede Mark hende så, regnede med hun godt vidste præcis hvad han mente, og endnu mere regnede han med at hun ville gøre præcis som han bad hende om..

Julian stod stadig nede i kahytten, som drengens tanker krøb ind under huden på ham, først forstod han ikke rigtig, men så forstod.. men før han overhovedet kunne nå hverken til eller fra, sneg noget mørkt og grufuldt sig op langs hans rygrad, krøb videre til hans baghoved og en formørkelse lagde sig ind over hans ellers klare sind.
"Jeez Elian, why did you absolutely have to jump in the water? Couldn't you just wait? You should have know better!" Udbrød han så, havde sluppet Elian og taget et skridt tilbage, som hans blik blev mørkere, og han lagde sine arme overkors, "If I had known.. that you would give me this much trouble, I wound't have brought you here.. why can't you just.. get along? Why do you have to always be like.. this.. just fucking relax a little.." sagde han nærmest opgivende og lidt vredt, rigtig hård i tonen, som han først nu lagde mærke til Elian havde pakket.. "I see.. you're running away again.. always running away, fine. But you know what?! This time, don't come back!" råbte han så af Elian, han lød vred, han så vred ud, men han følte sig mere såret end noget andet.. han havde tigget ham, bedt ham om ikke at løbe sin vej, om ikke at forlade ham.. og nu gjorde han det igen! Men måske det var for det bedste alligevel.. Elian havde haft ret, han passede ikke ind her.. overhovedet.
Adam.. Please send Elian back to Gaia, along with all his stuff, just drop it wherever, I don't even care.. beordrede han så Adam, og før Elian vidste af det var han forsvundet i en lilla røgsky.

Elian vendte sig hurtigt om som han så Julian komme udfra badeværelset, han havde overhoved ikke hørt ham. Hans øjne var røde og blanke som han hvilede blikket på den nyvaskede mand "I .. I .. " startede hans sitrende stemme - kunnne slet ikke finde ordene. Han ville jo ikke være det der svage menneske der ikke kunne klarer en skid - han var også ret sikker på at Mark havde fået sig en lærerstreg, hvis den påvirkede Mark som den kunne påvirke ham selv når han fik et uønsket kys, så havde han det ikke særligt godt.

Det var ikke fordi Sophie havde noget imod Elian som sådan, men problemet var at hun til gengæld holdte rigtig meget af Mark og ville gøre hvad som helst for at få ham i godt humør igen - i hvert fald næsten hvad som helst - og lige nu, så havde hun muligheden for at få smidt Elian af båden hvilket var noget som forhåbentligt kunne gøre Mark i bedre humør. Hun nikkede blot som hun bed sig kort i underlæben "Fine .. I'll do it .." sagde hun så og tog en let indånding. Hun lukkede øjnene og i de hun åbnede dem igen var de blevet grå næsten sorte som hun lod en mørk sky finde frem til Julian - lod sin evne påvirke ham. Vidste at det ikke ville blive svært - Julian havde massere dårlige sider og hvis han ikke smid Elian væk fra båden, så gjorde han det som var værre sikkert.

Diana havde skyndt sig ud af værelset, hun havde en fornemmelse af hvad der kunne være sket, men i sidste ende gad hun ikke være indblandet, så hellere bare smutte. Elian derimod skulle lige til at forklarer sig overfor Julian, før han blev skudt ned af ord der fik ham til at stivne helt på stedet "Wha-what?" kom det så fra ham "Julian I .. " prøvede han men Julian forsatte, Elians brystkasse føltes tungere og tungere og han trådte prøvende et skridt frem imod ham og viftede let med hænderne for at få Julian til at stoppe "No Julian, Please! I did'nt mean to .. " han blev afbrudt igen i det at Julian så at tasken der var pakket og selvfølgelig antog at Elian var på vej væk "No! I  mean .. I was .. but I decided not to because I dont want to run away from you .. I-" han stemme blev den her gang afbrudt af at han uden videre forsvandt fra båden.

"..  love you .." afsluttede han sin sætning som han pludselig stod et helt andet sted, tøjet væltede ned omkring ørene på ham, hans taske stod ved hans side sammen med alt muligt af hans andre ting der bare lå spredt ud omkring ham. What? No! No! no! Han faldt ned på knæ som han begyndte helt panisk at samle sine ting sammen, nåede slet ikke at orientere sig om hvor han var - det var alt for hurtigt gået op for ham at Julian virkelig havde smidt ham ud, for det var ikke kun ting han havde haft med på båden som lå spredt ud omkring ham .. Did he really dump me? It can't be! He can't! He can't mean that I should'nt come back! Tårene var begyndt at dale ned ad han prøvede at få styr på sine ting - ting som Julian hovedsageligt havde købt til ham. Han kunne slet ikke fatte hvad der lige var sket? Kunne det virkelig være sandt eller var det endnu et mareridt?

"Shshshsshh I'll be back in no time! You won't even realise I'm gone! That's just how fast I am.. yea I know, I'm the best, we all know it!" Sagde han højt, som han kløede Marshmallow lidt under øret, bare som en lille forsikring - det blik hun gav ham, som han rejste sig - "I promise, just.. count to ten!" forsikrede han hende om, før han greb ud efter en halvfuld ølflaske, sendte hende et 'forgive me please' blik, og forsvandt i en rød røgsky.
Det var en af de mindre travle gader i Gaia, til hvilken han nu svingede rundt om hjørnet - på vej mod den lille koisk for enden. Han var netop nået forbi en lille gyde, med et helt dødt tov - hvor centrum bestod af et lille springvand, og om dagen var der åbne cafeer og restauranter hele vejen rundt. Men det var sent, og der var aldrig nogen på det her tidspunkt - eller det troede han?

Til han stoppede op og bakkede et par skridt tilbage, normalt ville han nok være ligeglad, men det var bare et eller andet der prikkede bagerst i hans hoved - en sjettesans eller noget.
Han tog en slurk af sin øl, som et rødt lys blev knipset frem over hans hovede, lyste op et par meter foran ham, og han fik så øje på den sørgelige skabning og - hans bunke af egendele?
"Elian?" mumlede han for sig selv, som han drejede ned mod torvet, i et lidt hurtigere tempo nu, det røde lys nåede først frem til drengen, og han så ham mere klart nu - før han selv nåede derhen. "What are you doing?" spurgte han stille, lidt nysgerrigt, som han betragtede Elian prøve at få styr på sine ting, det virkede lidt skørt?
Ind til han så hans ansigtsudtryk og Stephens nysgerrighed ændrede sig til bekymring, som han gik helt hen til ham og lagde forsigtigt en hånd på hans skulder - "hey.. what happened? Are you okay?"

Det gav et sæt i Elian da en stemme pludselig brød den bragende stilhed omkring ham, han vendte hurtigt sit ansigt og så på ansigtet der var alt for velkendt. Stephen?! What is he doing here? Where am I even? Im in Gaia? "I.. No .. I .. Im .. "kom det hakkende fra ham som han havde fået samlet alle sine sørgelige ting - han ejede ikke ligefrem så mange ting alligevel "Julian threw me out.." kom det så hurtigt fra ham helt grødet i stemmen. Han kunne ikke få sig selv til at forklarer det hele, forklarer alting, fortælle hvad der virkelig var sket. Hvordan Julian bare lige pludselig havde ændret karakter? Han havde ikke en gang ladet Elian forklarer sig før han var blevet smidt væk som et stykke brugt legetøj der var gået i stykker.

Han kom med en let lyd som han mærkede Stephens hånd mod sin skulder, han rykkede sig let. Han havde stadig ridserne fra klippevæggen "I dont know what to to, I can't live on the street again, i can't go back to not having a home, I dont know what to to without him! Stephen Im all alone without him!" kom det så helt ude af den fra ham som han begyndte at hulke "I thought he loved me .. I really did, why am I so stupid? And I still love him? Why Is love like this? Why is it possible to love someone when they obviously dont love you back?" hulkede han grådkvalt. Kunne slet ikke få styr på sig selv lige nu, det hele var bare et stort følelsesladet kaos. Med sine ting klamrede indtil sig, fik han med sitrende ben rejst sig op fra jorden -[i] I can't ask him to let me sleep at his place, I can't let Stephen take all my crap .. can I? Why would he, you're obviously pure trash sicne Julian did'nt wanted you anymoe? are'nt you not Elian?[ Just at stupid human ../i]

Stephen trak hurtigt sin hånd til sig igen, ved det sæt det havde givet Elian. "What?" sagde han nærmest uforståeligt - men? "Are you sure?" spurgte han så, kunne mennesket måske have overreageret lidt? Men? Han så sig omkring, som Elian sad der med alle sine ting spredt omkring sig og med tåre strømmende ned over de solbrune kinder - selvfølgelig var han sikker, enhver idiot kunne jo se Elian talte sandt! Men nu var Stephen heller ikke bare enhver idiot, han var sin helt egen særklasse af idioti!
"Okayokay, hey it's okay, Elian.." prøvede han så, da drengen gik fuldstændig i selvsving og begyndte at tude, som et lille barn! Jeez.. Det var ikke ligefrem en af Stephens bedre sider, men han kunne jo godt lidt, hvis han nu tog sig sammen.. men argh, alt det der emotionelle shit! Nej hvis han kunne slippe så gjorde han helst det - men han kunne jo ikke bare gå sin vej her, kunne han vel.

"I eh.. don't know.. but eh.. come on, let's eh.." sagde han bare lidt halv forvirret over Elians mange spørgsmål, af en sværhedsgrad Stephen slet ikke kunne følge med på.
Han rakte forsigtigt ud igen og strøg bare Elian hen over kinden, som han sendte ham et ømt smil, så var der et kort rødt glimt, og så var de tilbage i Stephens egen rodet lejlighed. Den med flytterkasser over alt, en sovesofa, et fjernsyn og en playstation - og nå ja, tomme og halvtomme flasker over alt!
Han lavede en hurtig bevægelse med hånden og flaskerne forsvandt, samt den grumme lugt der havde været med dem. "come, sit down.." sagde han hurtigt og viste Elian hen til sengen, hvor han kunne sætte sig hvis han ville. Han havde også sørget for at Elians egendele var kommet med dem, han fandt en tom kasse og brugte lidt magi på at få det hele til at være der - men så igen, Elian havde jo ikke så mange ting. "So, you can stay here, no problem - and eh, I'm here, kinda, so not that alone I hope.." forsøgte han, som han dumpede ned i sofasengen ved siden af Elian, lidt mellemrum mellem dem, som han drejede sig lidt imod ham.

"Wanna tell me what happened? Maybe you just.. maybe it's a misunderstanding?" sagde han stille, som han ikke helt havde lyst til at svare på alle de der tunge spørgsmål - ikke hvis han kunne bortforklare det lidt, det bedste svar på et spørgsmål som det, var bare endnu et spørgsmål..

Elian hadet det her, hadet at Stephen havde fundet ham midt i alt det her! Af alle individer i den her by hvorfor endnu en af de personer der havde fået ham i samme hul af sorg og fortvivelse?  Why can't I just take care of myself? Why am I this needy that I can't live alone? That I end up as a homeless wreck as soon as someone break up with me? Han lod uden protester Stephen får ham væk fra gaden - hvem end der ville gå forbi ville også havde undret sig over Elians nærmest hysteriske adfærd. Det var nok godt at han blev gemt lidt væk.

Han bemærkede ikke rigtig rodet eller lugten, satte sig bare helt håbløst og forgrædt på kanten af sengen - opgav sin tanke om at han ikke kunne lade Stephen lade ham blive, havde han andre valg? nej ikke rigtig vel..  "I .. I can't explain it.. It.. " prøvede han, men hvordan forklarede han lige hele situationen? Det vav jo ingen mening for Elian heller? Julian havde bare pludseligt ændret adfærd? Maybe he just suddenly saw you for that shit of a human you are? No stop! Dont think like that ..

Pludselig gik det op for ham, alle hans tanker om at være menneske, løsingen sad jo lige ved siden af ham? Hvis Stephen virkelig var så magtfuld som han havde fået indtryk af, så var han jo den som kunne gøre ham til en heks?
"Make me a witch" kom det så fra ham som han hurtigt så på Stephen, han gled håndfladerne over sine øjne for at tørre dem for de salte tårer "I mean it Stephen, I dont wanna be a humna anymore, it ruins everything, I wanna be able to do things, to defend myself" han greb blidt fat i Stephens underarm "please!" bad han så og knugede hånden let om hans underarm.

Stephen nikkede lidt tøvende, "well okay, eh.. maybe a drink then?" sagde han så tøvende, og skulle til at rejse sig, som hans tanker allerede var fløjet til hvilken drink, han skulle servere for Elian - what kinda drink, do you drink when you're heartbroken? hmm..
Ind til Elian greb fat i hans arm og de våde øjne blev vendt bedende imod ham - wait what? No?!
"Elian.." mumlede han så bare, som havde drengen spurgt om noget fuldkommen tåbeligt og i hvert fald helt urealistisk - hvilket han også lidt havde, i følge Stephen da.
"But.." mumlede han stille, I can't do that, can I? Not to him..
"It's not something you just do.." mumlede han så og trak sin arm til sig, før han rejste sig fra sovesofaen og gik hen hen mod køkkenet - stue og køkken var bygget ud i et, så han kunne stadig se Elian og tydligt høre ham i den lille lejlighed, som han åbnede køleskabet.
"You would must likely die, so.. maybe not.." mumlede han, og begyndte at finde ingredienser frem til deres drinks.

"So? .. " kom det så uforstående fra ham "Its not like I have much to live for anyways, is it? Julian dont want me? my family dont want me? Its not like I have a job or a hobby to care about? .. if you would not have found me, I would just have been sitting on the street .. maybe try and contact some of those friends I haven't talked to for months .." kom det så fra ham som hans stemme langsomt blev mindre grødet, som han blev uhyggelig seriøs omkring det her, det begyndte nok at være tydeligt at Elian havde leget med tanken før i aften .. ikke at han før i aften havde fået den idé at Julian var ligeglad, men alt det  "And don't try to argue with me .. you're an alcoholic and that sure is a worse way to deal with life than wanting to be a witch" sagde han så og løftede let det ene øjenbryn en smule bebrejdende - He's not gonna lecture me about anything, when he clearly have som e worse issues in life .. now Elian dont be to judgy, you're really not the one to judge in the end ..

Han tog en tung indånding som han gled hænderne igennem det stadig fugtige hår .. han følte sig stadig ret forvirret efter at havde været i Italien for få minutter siden og pludselig sad her. Han kunne nærmest stadig mærke båden gynge " .. and im not stupid, I know its not easy .. or else people would run around turning into witches all the time .." mumlede han så og prøvede ikke at tænke for meget lige nu - selvom tankerne selvfølgelig havde det med at køre rundt i hans hoved. Han mærkede det svide bag øjenlågene, trængen til at græde presseede på igen. Men kunne man bebrejde ham? Det var ikke nogen hemmelighed at han havde givet alt for meget efter for Julians kærlighed, at han havde ladet sig selv falde helt og fuldkommen for ham, at han var endt med at lade Julian blive hans liv? Han gned håndfladerne over sine øjne - god how did my life ended like this? well .. its mostly your own fault is it not Elian? shut up!

Stephen skævede lidt til mennesket, fra hans plads i køkkenet, som Elian talte videre - ikke klar til at give op på sin dumme ide endnu. Imens drengen plaprede derud af, forsatte Stephen med at samle ingredienser til deres drink - smed det hele ned i en blænder og trykkede på start knappen. Imens blænderne larmede, fandt han to store cocktailglas frem, ventede lidt og trykkede så igen på stop, inden han hældte op i glassene. Han vendte sig om med glassene og gik tilbage ind i stuen, før han satte sig og rakte Elian hans glas, som han selv begyndte at sippe af sit eget. "Probably.. but they would still miss you tho', I would too you know.." sagde han så, før han tog en god mundfuld mere. "Sure, but mine doesn't kill me, yours will.." sagde han så bare en smule alvorligt, som han betragtede Elian, der bare ikke ville give op! Og fuck var det altså også svært at sige nej til de der perfekte forgrædte dådyrs øjne..

"Elian.. it's more like.. impossible, you're just a human, I would kill you.." sagde han så bare, og drak resten af sin lyserøde drink, men da glasset var tomt, fyldte det selvfølgelig bare sig selv op igen. "I think it's a really bad idea.. I don't even know how to.. or I don't remember, it's complicated.. I can't do it without her.." hviskede han så stille, bestemt ved den sidste sætningen, som Stephens øjne også blev en anelse blanke, ved mindet om hans søster..

Han var ikke helt sikker på hvad han skulle syntes om at drikke en drink nu, men kom alligevel til den konklusion at det ikke kunne skade. Så han tog imod den farverige drink, før Elian pressede let læberne sammen da Stephen sagde at han også ville savne ham, mh why does he say such thing, he needs to stop .. Han tog så en let tår af den kolde søde drink, før han stillede den fra sig og kort vendte med øjnene af ham "Well it could .. if you were human .. and not just coming back to life everytime you died .. also its not sure that I will die .. " sagde han så lidt irriteret over Stephens argumenter imod det.

"But .. Its not sure that you will! Also I've survived many things!!" kom det så endnu mere frustreret fra ham som tårerne begyndte at hobe sig op i hans øjne igen "what do you want? money? sex? " kom det så fra ham, som han hurtigt tørrede sig øjne og rettede sig lidt som han lagde hånden på Stephens lår "I dont care, I can do anything, okay? I just .. I need this Stephen, please" kom det så fra ham, som han gled hånden længere op ad hans lår og lænede sig indtil ham og plantede et par kys imod hans kæbe og ned ad hans hals "Please .. " kom det mere lavmælt fra ham. Han vidste godt at det var lusket - og ikke en gang sikkert at Stephen gad, men han måtte jo prøve? Bare for at se om det var det som skulle til? ik? God im so desperate, I just want him to help me! I can't survive like this .. its too hard, I need the change!I need to be something else than me!

"Mhmm, and you would survive if you were... let's say.. a vampire, but you're not - and I'm not drinking myself to death, because I am in fact - a witch.. so.. you were saying?" sagde han bare, en anelse arrogant - men altså, det var også et virkelig dårligt argument Elian forsøgte sig med - aldrig kunne et 'hvis' bruges til at vinde et argoment? stupid..
"Yeaa.. well.. I'm pretty positive it would, humans almost always die.." sagde han bare og sukkede, som han kunne mærke han også var ved at blive lidt irriteret - just let it go already.. for fuck sake.. også fordi han ikke gad sidde her og spilde hele natten på at diskutere med mennesket.. slet ikke når han faktisk havde bedre ting at tage sig til!

Stephens blik vendte sig igen tilbage til Elian, som han kunne høre gråden i hans stemme. Det irriterede blik forsvandt med det samme igen, og det blev hurtigt erstattet af lidt dårlig samvittighed og medlidenhed. "Elian.." sagde han stille, helt opgivende - som han skulle prøve at forklare det til en 10 årig dreng, der bare ikke forstod noget som helst altså! Men sådan var det altså også tit og ofte med Elian, han opførte sig sgu lidt som en snotforkælet teenager! Pisse irriterende, som om han altid bare fik sin vilje - hvilket han måske også gjorde, men så var det da fordi han var så skide stædig altså!
men.. det her var noget andet.. "what, no?" knurrede han så, da han mærkede Elians lange fingre mod sit ben - no, get it off!
"Elian!" gispede han så igen, som de varme forførende læber ramte hans hud, og han kunne mærke en let sitren løbe op langs hans rygrad - oh god that feels... hey no! Stop I can't, no way!
"Not like that.. first of - I would be taking advantage of you, and I really don't want that, second of all you look like shit right now, and that pathetic look doesn't really do anything for me, and third.. and most important I have Gabriel - and he's the only one that get's to kiss me like that." fortalte hans så Elian, som han imens fik fjernet hans hånd og skubbet hans ansigt væk. Okay måske var det lidt strengt, men så igen - det var Stephen, hvis han ikke var et røvhul omkring det, var han så overhovedet Stephen?

Han rejste sig, nu igen irriteret, som han slubrede med af den lyserøde drink i sig, for igen at genvinde kontrol. "But you know, even with that said - I still care about you, I still love you in some weird way I guess - not romantic or anything like that - just the 'I don't wanna kill you' way? Right.. I should really just call Julian and make him come and get you, you know.." sagde han opgivende med himlede så bare med øjnene, hvorfor skiftede han overhovedet mening? Det var de skide øjne! Stop looking at me like that, stop crying for fuck sake! For selv om han så Elian som en lille dreng, der bare klynkede lidt for meget - så var virkeligheden jo også den, at han vidste mere om Elians omstændigheder end nogen anden nok gjorde - han vidste præcis hvorfor han klynkede, hvorfor han så så skide elendig ud.. og betød det så ikke, at han fortjente bare.. en lille håndfuld lykke?
"Fucking fine, let's do it - better be me killing you, than you running out of here trying to get some stupid vampire to bite you or whatever.. let's go!" sagde han så bare og med et kort kast med hovedet, forosvandt lejligheden omkring dem - og før de vidste af det, stod de begge to uden for porten til en kæmpemæssigt palæ.