I like too talk with you

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en strippet t-shirt på og en nederdel Link. Hun har højhælet sko på, som gør hende 7 cm højere (fra 1,69 til 1,76) Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst Link. Hun har meget simpelt make-up på Link. Hun har en halskæde om halsen, hvor der er et billede af hendes datter i Link, hun har også en forlovelsesring på Link
- Accent Hun snakker med en blanding af en bulgarks og britisk accent

Det var ikke altid, at hun mødte op med folk, som hun havde haft ganske få samtaler med, dog var Cecilia ude, Mariella var ikke just at se og det samme med Agust. Med andre ord havde hun ikke meget at lave, plus denne Neo virkede som en fin fyr, så hvorfor ikke forsøge skabe en forbindelse, med en person hun havde snakket med, og siddet ved siden af, et par enkelte gange. Hun kunne trods alt, ikke kun være sammen med de samme 5 personer, selvom de 5 personer betød meget for hende, og var blandt hendes tætteste venner, faktisk endda som familie for hende. Isabelle havde gjort så mange gode ting, Isabel var hendes datter, Agust var som en bror, Mariella hendes bedste veninde og Cecilia var hendes store kærlighed. Det var vel i sidste ende, altid sundt at lære nye personer at kende, dele nye sider af sig selv, såvel som udvikle tillid imod andre. Hun var trods alt en kvinde, som nød venskabet med andre, og hun var ofte beskrevet som en blid, og kærlig kvinde, der gerne ville dele sin kærlighed ud til andre, såvel som hjælpe dem, der skulle havde brug for hjælp.
Det havde ikke taget hende lang tid, før hun kom hen til kanitenen, hvor hun fik øje på Neo. Han virkede som en fin person, dog ikke just hendes type, selv hvis hun skulle havde været single. Det var ikke nødvendigvis fordi, hun faktisk havde en specieltype, hun faldt oftest med sit hjerte, og ikke det af sine øjne, selvom det i sig selv var en gode, at vedkomne så så godt ud. Hun havde været heldig, at havde elsket to personer, så meget som hun gjorde, i et så kort liv som hun havde haft. Selvom det havde bragt hende stor sorg, dengang hun mistede Damon, manden der var hendes første store kærlighed og faren til hendes datter. Dog havde det bragt lykke til hendes liv, som Cecilia blev en del af det, hun havde aldrig forventet, at hun finde så stor en lykke igen. Alt håb om kærlighed, havde trods alt været forsvundet, da Damon blev myrdet, men hun havde vel altid haft håbet i sig, det var blot blevet mindre, efter hans død.
Hun kastede tankerne ud af sit hovedet, som hun bevægede sig imod ham. Der var et blidt smil på hendes læber, og det var et af de smil, som nåede op til hendes mørke øjne "Hej Neo" lød det fra hende, som hun nåede helt hen til ham. Det var ikke altid, at hun spiste ved kantinen, da hun oftest enten spiste med sin datter, Agust, Mariella, Isabelle eller Cecilia. Dog var det dejligt, at kunne gøre noget nyt, også selvom hun savnede Isabel og Cecilia, hun elskede deres små stunder sammen, hvor de næsten var som en familie. Det hele fik hende til at glæde sig, til den dag hvor de skulle giftes, og de i den grad kunne være en familie. Isabel havde trods alt allerede vist tegn på, at hun kunne lide Cecilia, hvilket var fantastisk, da den tøs ikke just var glad for mange andre "Shall we find a seat?" spurgte hun, samtidig med at hun hævede sit ene øjenbryn spørgende.