No place I’d rather be - Jamie

Hun lagde telefonen fra sig og rullede om på siden med et smil på sine læber. Hun lod sine hænder glide ned over sin egen mave og bed sig let i læben ved tanken om hvilket mirakel-barn det var hun bar på. Det havde overlever Vincents forsøg på at fjerne det, hvilket havde åbnet Averys øjne omkring hvor udsat hun var når hun var bosat i skolen.
Kort efter hendes skader så langsomt var healet havde hun samlet sin opsparing og slaffet sig en lille lejlighed som hende pg Jamie kunne være i sammen. Hun var blevet mere afhængig af at have ham om sig efter Vincent, men endnu mere efter de fandt ud af at barnet stadig var raskt og i live. Hun åndede et roligt suk ud og vendte sit blik tilbage mod sin telefon som hun tjekkede om Jamie havde svaret.

Der var et smil på hans læber, som han læste hendes besked. Han ville aldrig dømme hende for hendes cravings, hun bar trods at hans barn, det barn han troede han ville havde mistet. Med andre ord, havde han intet imod, at hente alle mulige ting til hende, også selv hvis det skulle være midt om natten. Avery havde givet ham muligheden, for at få den ting han altid havde ønsket, og han ville elske hende for det for evigt, og det var endda med den viden om, at hans kærlighed i forvejen var stor for hende.

[01-05-2018 12:40]
I am not asking, i simply wanted to know what the lady wanted
I'm going to kiss that beautiful belly of yours <3

Han fik hurtigt samlet nogle ting sammen, og hentet de ting som hun ønskede sig, hvorpå han begav sig hjem ad. Han kunne ikke vente til, endnu engang at havde hende i sin arme, eller nusse hendes vidunderlige mave, eller for den sags skyld snakke til hans ufødte barn. Som han vandrede hjem, kunne han for engangs skyld mærke glæden i sig, noget han ikke havde haft længe, hvis om ikke andet aldrig nogensinde "I'm home" sagde han som han kom ind, med hænderne fulde af bæreposer.

Han havde virkelig aldrig troet, at det ville være muligt, at nå til en niveau af denne form for glæde, og et sted i ham var også bange for, at det hele enten var en stor drøm eller at måleren snart ville bevæge sig ned af, og at han ville blive udsat for smerte og sorg igen. Dog forsøgte han at fokusere på hende, og det liv de snart ville bygge op sammen, med deres lille lejlighed og det barn der var på vej. Han skulle også selv finde et job, så han kunne forsørge dem alle sammen, sørge for at de kunne vedligeholde dette gode liv. Han havde også en plan i tankerne, en som krævede han havde en vis mængde penge, og at han kunne holde det hele hemmeligt for Avery. Hvilket han havde vist sig god til, han havde trods alt endnu ikke fortalt John, at Avery var gravid med hans barn.
Han kunne ikke holde smilet væk fra sine læber, da han så hende komme imod sig, også selvom han ikke brød sig om, at hun gik rundt på sin dårlige fod, det kunne trods alt give større skader. Han gav slip på bærerposerne, således at da hun nåede hen til ham og lukkede sine arme omkring ham, kunne han lukke sine om hende. Blidt gav han toppen af hendes hovede et kys "Just be careful" han fjernede sine hænder fra omkring hende, og lagde dem blidt imod hendes kinder, hvor han guidede hendes hovede op, for at give hende et kærligt kys. Derpå faldt han til sine knæ, hvor han løftede op i hendes t-shirt, eller rettere hans t-shirt som han ikke kunne få sig selv, til at tage fra hende igen, og her gav han blidt hendes mave et kys.

Indtil videre havde det kun været Avery, som virkelig havde set den menneskelige, og mere blide side til ham, ganske vist så hans bror ikke hans brutalitet, men det var kun Avery der havde set ham smile. Han havde aldrig brudt sig om det, og det havde ikke just været noget, som var nødvendigt for hans tidligere job, dog i selskabet af denne vidunderlige og fantastiske kvinde, kunne han ikke holde det væk fra sine læber. Han havde begge sine hænder imod hendes smukke mave, der endnu ikke var blevet så stor igen, dog ville man sagtens vide, at hun var med barn, hvis man så tilstrækkelig godt nok efter. Det var som om, fra sekundet han vidste barnet var okay, at han ikke kunne holde sine hænder, væk fra hendes mave, velvidende om at det var hans barn, som voksede derinde.
Hendes nussen på hans hår, fik et smil frem på hans læber, og som hun sagde hans navn, kiggede han hurtigt op på hende. Hendes hånd som gled ned imod hans kind, fik ham til at læne sig ind imod den, alt for at få noget af hendes berøring. Hendes ord ramte ham hårdt om hjertet, specielt da hun udtrykte glæde, for at han ikke havde forladt hende. Hvordan ville han nogensinde være i stand til at forlade hende? Hun var hans store kærlighed, og den eneste kvinde han nogensinde havde elsket, det ville være umuligt at forlade hende, barn eller ej så ville han altid være hos hende. Kærligheden var tydelig i hans øjne, som han hørte hende fortsætte, og som hun stoppede og her lænede sig ned imod ham, rettede han sig en smule op imod hende, blot for at lade sine læber mødes med hendes bløde "I love you too, more than I have ever loved anyone. I would never have left you, even if our child hadn't survived, i din't fall in love with the baby, I fell in love with you, but knowing we can have a family together, is all I ever wished to have" han strøg blidt nogle tårer væk fra hendes kind "I am yours forever, and nothing will ever change that"

Som han fortalte om sine følelser, kom flere tårer frem og hun begyndte at hulke med et stort smil på sine læber. “You’re silly for loving me.. You could find better anyday... But I’m happy you dont..” sagde hun så og tørrede sine øjne før hun kiggede ned mod posen. Hun slap Jamies ansigt og lænede sig forsigtigt ned efter posen for ikke at støtte for meget på sin dårlige fod. Hun åndede roligt ud og fik nogenlunde kontrol over sine følelser igen. “Thank you for going to the store for me.” Sagde hun så og hvis han havde rejst sig i mellentiden, ville hun række ud efter hans nakke og trække hans ansigt ned til sit så hun kunne give ham endnu et kys.
Da deres læber skilledes igen lod hun hånden glide af hans nakke og ned til hans hånd som hun greb fat om. Hun begyndte lidt forsigtigt at gå tilbage mod soveværelset. “I’m not gonna make this sound totally sexfixated, but if you wear clothes under the covers, we’ll have a problem,” sagde hun så, bestemt men med et smil på læberne. Hun fik sat sig på sengens kant og trak lidt i kæben da det gik op for hende hvor ondt hun faktisk havde i foden efter at have gået.

"You beautiful silly girl, I believe you think too highly of me" der var et kærligt smil på hans læber, og et udtrykke af sand kærlighed i hans mørke øjne, som han betragtede hende blidt. Han var ret sikker på, at det nok snarer var den anden vej rundt, at hun kunne finde en bedre mand, end hvad hun havde fundet i ham. Hun kunne finde en, som ikke var nær så ødelagt som ham, men i sidste ende var han lykkelig, over at hun kunne nøjes med ham, da han ikke ville have nogen anden end hende. Han fik taget sin jakke og sko af, i takt med at hun kiggede i posen, han havde intet imod, at hun havde lyst til mærkelige ting, i alle de graviditets bøger han havde læst, og dem var der efterhånden mange af, så var disse cravings for mærkelige ting helt normalt. Han lød hende trække sig ansigt imod hendes, og gengældte blidt kysset "You welcome, I would go to the store at any moment for you"
Han fulgte med hende, som hun med hendes hånd i hans, begyndte at bevæge sig imod sengen. Hendes ord fik ham til at klukke "Then I shall wear no clothes, except underwear" han blinkede drillende til hende, og som de nåede soveværelset, og og hun fik sat sig til rette, trak han hurtigt sin trøje af og smed sine bukser. Han bemærkede dog hurtigt, at hun syntes at lave en mimik, hun ofte kom med når hun havde smerte, og han gættede sig til, at det igen måtte være foden. Han gav blidt hendes pande et kys "Do you need a foot rub?" spurgte han med en bekymring i sin stemme, han hadet virkelig, at han intet kunne gøre imod hendes smerte, selvfølgelig kunne han spørge John om han gad heale hende. Han havde dog læst op på massage, samt forskellige teknikker i forhold til gravide kvinder, da han vidste i takt med hun blev større, ville hun få smerter i foden og i ryggen.

Da han tilbød hende en fodmassage kom hun med et lille grin. “My healthy foot could use a little.. it’s difficult to have all my weight on only one foot all the time,” sagde hun og smilede en anelse. Hun løftede den ene hånd og trak ham pludseligt ned over sig med et smil på lænerne. I et kort sekund lod hun sit blik hvile på hans læber. Hun lagde hånden mod hans kind og kørte sin tommel henover hans bløde læber. “I’m so lucky...” hviskede hun til sig selv før hun kiggede op i de mørkebrune øjne. Hun kunne ikke sætte ord på de følelser hun havde for ham, for uden ham vidste hun ikke hvordan hendes liv havde været.
Hun lod ham rykke sig hvis det var det han ville, men hvis han gjorde gik der ikke længe før hun rullede om på maven og op på ham. Hun lagde sine hænder under hans skuldre pg løftede sig op på some albuer så hun kunne se hans ansigt. “Tell me something that I dont know about you Jamie,” sagde hun så med et nysgerrigt blik i øjnene og svagt smil over læberne. Det behøvede ikke nødvendigvis at være noget vigtigt eller til dels glædeligt. Hun vidste bare at der var meget hun stadig ikke vidste om denne fantastiske mand. Og så kunne hun bare godt lide at høre ham tale.

Han skulle netop til at begynde, på at give hendes fod noget massage, da hun med et trak ham ned over sig, hvor han lige noget at holde sig oppe med sine arme. Blot det at hun trak ham over sig, var en mindre chokerende ting, og dog kunne han ikke lade hver med at grine. Som hun lagde sin hånd imod hans kind, og blidt lod sin tommelfinger glide over hans læbe, fandt han sig selv, som altid hvile sig ind imod hende, som kunne han ikke få nok af hendes berøring. Han fandt sig selv betragte hendes smukke øjne, men også hver enkel træk fra hendes ansigt, hvilket han så ofte fandt sig selv gøre, og hver gang opdagede og forelskede han sig i det han så. Hun var den perfekte kvinde for ham, og det var selv på trods af hun ikke, anså sig selv som værende andet end fuld af fejl, men hvis han skulle bruge resten af sit liv, på at vise hvor fantastisk hun var, så ville han med glæde gøre det.
Efter noget tid, lagde han sig dog ved siden af hende, med sine ben hængende ned på gulvet. Han lod sit blik mødes med hende igen, som hun flyttede på sig, og her var hævet over ham, og blidt lagde han sin hånd imod hendes kind. Hendes kommentar om, at han skulle fortælle hende noget, som hun ikke vidste om ham, fik et tænkende udtrykke frem, for hvad skulle han fortælle hende? "I am horrible dancer and once I though the moon was a face watching me" han klukkede for sig selv, før hans ansigt blev mere alvorligt "I was not a child for more than 4 years, before Rayna got me turned into an adult, however, she did put fake memories into my head..." han havde kort flyttet sit blik fra hendes, før han endnu engang kiggede på hende "And you're the first person I have ever loved"

Hvis der var en ting hun ikke kunne få nok af, så var det at lytte til Jamie der snakkede. Hun fjernede den ene hånd fra under hans skulder og lagde den mod Jamies bryst. Hun kørte en finger langs et ar på hans bryst - Det kunne godt være at han var arret og fuld af minder om de frygtelige ting han havde været igennem, men hun elskede ham alligevel. Hun så op på ham og bed sig kort i læben som hun ikke kunne undgå at blive lidt trist over hvad han fortalte om som barndom. “I’m sure she’ll pay for her cruelty one way or another,” sagde hun og kiggede ham i øjnene.
Så vendte hun blikket lidt væk fra ham mens hun overvejede hvad hun skulle sige. “I have loved one person beside you. But it’s not the love kind of love. I had... have.. a sister. I havent talked to her in a while.. She was found by the housekeeper that was like a mom to me. I miss her from time to time. But I know she’s doing well,” forklarede hun så og trak lidt sørgmodigt i kæben men prøvede at smile det væk. Det var bittersødt at savne Nadia.

Han lagde en arm om hende, som hun hun lagde sin hånd imod hans bryst, det gjorde ham ikke så meget, at hun lod sin hånd glide hen over hans ar. Mange ville nok skamme sig over sine ar, og endda gemme dem væk, dog havde han været så vant til dem, at de blot var en del af den han var. Han kunne huske dagen, hvor hans far gav ham det helt store han havde, det man også kunne se selv hvis han var dækket til, netop det havde han løbende hen over sit ansigt "I really do hope so, but I have a though she might be one of those people, whom no matter what evil they do, simply cannot die" hun var en magtfuld kvinde, og han måtte være enig med John, når han kom med alle sine skældsord omkring hende, for hver og en af dem passede perfekt, hun var en forfærdelig kvinde.
Han blev dog helt stille, som hun selv begyndte at snakke, og han lyttede til i takt med, at hun forklarede omkring hendes kærlighed for sin søster, en han gættede sig til, hun nok ikke havde set i mange år "I'm sure you will see her again" han gav toppen af hendes hovede et kys "I like these moments with you, it seems so normal and it's nice for a change. Actually living here with you, has given me that one thing I have always wanted: A normal life and a family" han lagde sin hånd ovenpå hendes og gav den et blidt klem. Aldrig havde han troet, han faktisk kunne få en normal hverdag, hvor han handlede ind, lavede mad og fulgte med i underlige shows, for hans liv havde trods alt været fuld af død og smerte. Men livet med Avery, kunne kun beskrives som alt hvad han havde ønsket sig

Hun så på hans hånd og op på ham som han snakkede om et normalt liv. Hun fniste en anelse og rystede let på hovedet, “I didnt think I’d have a regular life either... So I’m so happy to share this with you,” sagde hun og løftede sin hånd med hans for at kysse hans håndryg. Hun smilte en anelse og lagde sin hånd ovenpå hans før hun let trommede med sine fingre ovenpå hans håndryg. “I love watching you do regular things...” indrømmede hun og satte sig så en anelse op hvorefter hun satte sig helt op i sengen.
Posen havde hun taget med ind så hun kunne hive den op på sit skød og åbne den. Hun hev de chips frem som hun havde bedt om samt et glas med sennep. Hun skulede kort mod Jamie med et undersøgende blik, bare for at se om han kiggede dømmende på hendes valg af mad. Hun åbnede posen og begyndte at dyppe chipsne i sneppen hvorefter hun spiste dem. Hun lavede nydende lyde før hun begyndte at grine en anelse. “These cravings are so damn weird...” konstaterede hun og drejede en chips mellem to fingre. Så kiggede hun på Jamie og lagde så glasset og chips’ne fra sig. “What do you want to do now?” spurgte hun med en nysgerrig tone og løftede sit knæ op for at støtte sin hage mod den. Hun kiggede afventende på ham.

"Lets os have a normal life together, just you and me, and that beautiful baby" han kiggede ned imod hendes mave, før hans blik endnu engang mødtes med hendes. Tanken om at have et normalt liv, med Avery og deres baby, var noget han elskede og selvom de fleste nok ville kalde det kedeligt, specielt fordi deres hverdag snart ville være om, at opforstre deres barn, betale regninger og husleje, få et arbejde og lave mad hver evig eneste dag, så var det en velsignelse for en som Jamie. Hans liv førhen havde været et mareridt, berøvet fra den familie han altid havde ønsket at se, tvunget igennem "behandlinger" som konstant berøvede mere af hans menneskelighed, og et job der krævede han beskyttede Rayna, samt dræbe alle der skulle være et problem. Med andre ord var et normalt liv, noget han i den grad havde brug for.
Et kærligt smil formede sig på hans læber, som hun gav hans håndryg et kys, og samtidig indrømmede, at hun elskede at se ham gøre normale ting. Han blev dog liggende, som hun satte sig op, og fandt den mad hun havde hungret efter. Han satte sig dog op, netop som hun sendte sit undersøgende blik imod ham, og han holde sine hænder op "I am a creature that drinks blood, you eating chips and sennep is nothing, in other words, you don't have to fear I judge what you eat" han gav hendes skulder et blidt kys. Han trak på skulderne, som hun spurgte indtil hvad han ville "Maybe take a bath together? I could use one" forslog han "By the way, I was thinking maybe we should invite some of my siblings over, I like the idea of presenting you to my family, even if it's just a small part of it. I mean they are my family, and you're my family" han kunne huske første gang, han havde hørt om hele sin familie, og første gang han mødte sin mor, alt sammen forvirrende.

“I wonder what women of your kind starts craving during pregnancy,” sagde hun så og kunne ikke undgå at grine over hvor fjollet det ville være at overveje. Men så igen var hun stadig overrasket sine egne cravings. Hun havde spist de underligste ting det sidste stykke tid, og spist mindre af det som hun ellers elskede. Så meget som det forvirrede hende, var hun også glad for at vide at så længe disse cravings var der, var barnet der også.
Da han foreslog et bad, nikkede hun en anelse og lænede sig frem mod ham og kørte en finger ned langs hans bryst. “That sounds really nice,” sagde hun med et lille smil på læben. Så rejste hun sig forsigtigt uden at støtte for meget på sin fod. Så gik hun roligt ud på badeværelset og stak proppen i før hun tændte for vandet så det kunne løbe i karret. Hun stod lidt og kiggede på karret som det blev fyldt op med vand og strakte sig kort. Som hendes hænder faldt ned, lagde hun dem automatisk mod sin mave og mærkede let på den. “It’s gonna be a girl.. I feel like it’s gonna be a girl,” sagde hun bestemt før hun smilede stort.

Han trak på skulderne "I never got anyone but you pregnant, so I really don't know" eller rettere han vidste ikke om, han havde fået en anden kvinde gravid, og et sted var han ret ligeglad, for alle der havde kommet før Avery, var i hans mening ingenting, hun var den eneste kvinde for ham "But I would assume more blood" det var hans eneste gæt, da han ærlig talt ikke vidste, hvad kvindelige blooddæmoner ville hungre efter, når de blev gravide, måske noget blodis? Han fulgte hendes finger, som den gled ned af hans bryst, før hans blik ramte hendes "That's what I thought" han sank en klump, før han rystede alle de knap så børnevenlige tanker væk. Han skulle være impotent og idiotisk, hvis han ikke havde disse tanker imod hende, hun var den smukkeste kvinde han havde mødt, og hun var gravid med hans barn.
Han skyndte sig efter hende, og var klar på at lade hende støtte sig op af ham, skulle hun havde problemer med sin fod. Det var i denne situationen, haan virkelig var glad for alle de slag, havde han fået ind imod Vincent, da han havde bortført Avery, og endda forsøgt at dræbe deres barn. Som hun fik det hele gjort klart, kunne han ikke andet en betragte hende, med et udtryk af beundring og kærlighed, samtidig med at han stilte sig selv spørgsmålet, hvad en så fantastisk, intelligent, smuk og vidunderlig kvinde som hende, dog så i en mand som ham. Om ikke andet var han forevigt lykkelig over, at hun gad være sammen med ham. Han begav sig om bag hende, hvor han lagde sine hænder om hende "Then I hope she looks like her beautiful mother" når det kom til hvordan barnet endte op, håbede han et sted han eller hun ville ende op som Avery, vidunderlig og perfekt.

Da hun mærkede at han stod bag hende, lænede hun sig tilbage mod hans favn og smilte lidt for sig selv. “I love you,” sagde hun stille og tog et øjeblik til bare at nyde at stå her med ham som karret blev fyldt op med vand. Et større smil bredte sig på hendes kæber som hun greb fat om sin egen t-shirt og trak den over hovedet. Hun lod bare t-shirten falde til gulvet og kort efter vendte hun sig mod ham og lagde armene op af hans bryst så hendes hænder kunne ligge på hans skulder. Hun så på ham klemte blidt om hans skulder mens hun lagde hovedet på skrå. “You good?” Spurgte hun så før hendes blik atter hvilede mod hans læber.
Hun bed sig kort i læben før hun så vendte blikket væk fra ham og istedet lagde hendes hoved mod hans bryst, dog kunne hun ikke undgå at føle sig ærgerlig. “These hormones are going crazy...” mumlede hun lidt højt til sig selv før hun kort lukkede sine øjne i og tog en dyb indånding, som kunne det hjælpe hende. Hendes hjerte var allerede beredt, med sin gallopperende fart og hurtigt følte hun sig varm i kinderne, som hun vidste da hun løftede en hånd ned til en af de varme kinder. På en eller anden måde følte hun sig lidt pinlig over måden graviditeten påvirkede hendes krop - Det faktum at lyster og følelser kørte i dobbelt styrke, var helt sindsygt. “You dont... have to, if you dont want to,” sagde hun så og vendte blikket op mod ham, blot som en forsikring. [/color]

Han kunne ikke holde smilet væk, som hun endnu engang sagde hun elskede ham, uagtet hvor mange gange hun sagde det til ham, ville han aldrig blive træt af de tre ord "I love you too" det var som når hun sagde de ord, blev han mindet om hvor meget han elskede hende, og helt præcis hvor lykkelig han var for, at han satte sig på den bænk, den dag hvor de første gang mødte hinanden. Tænk hvis han blot havde været gået videre, så havde de aldrig mødt hinanden, og han ville aldrig havde kendt denne slags lykke, som han havde sammen med hende. Der fandtes ikke en ting, som han ikke ville gøre for denne kvinde, og hun kunne intet gøre, som ville ændre på hans følelser for hende. Han bed sig let i læben, da hun trak t-shirten af, og her vendte sig imod ham. Denne kvinde ville altid være smuk for ham, og han ville altid have lyst til hende, om hun så var højgravid eller noget helt andet.
Hans blik løb ned af hende, før de til sidst fastlåste sig på hendes smukke øjne, og elektricitet syntes næsten at læbe gennem ham, som han følte hendes hænder imod sin hud. Han gav et hurtigt nik fra sig, som hun spurgte om han var okay. Dog lagde han mærke til, at han måske ikke var den eneste, med knap så børnevenlige tanker, specielt som hun bed sig i læben og her kiggede væk, blot for at hvile sit hoved imod hans bryst. Blidt strøg han hende hen over ryggen, og selvom han kunne høre hendes ord, valgte han ikke at kommentere på dem, selvom han dog sagtens kunne forstå hende, han kunne selv ikke få nok af hende. Da hun til sidst kiggede op imod ham, nu med rosa kinder, lagde han blidt sin hånd imod den ene af hendes kinder "I always want to" han gav hende et kys, der kun kunne beskrives som passioneret og i den grad lidenskabeligt.