an old friend - Jesse

T: 15.20 (lørdag)
S: Tovet i Moonlight Falls
O: få mennesker i gaderne, julepynt i butiksvinduerne. Og bare julestemning
V: Let sne, koldt.

Det var virkelig hyggeligt at gå rundt i Moonlight falls gader i julen! Der var pyntet op i alle butiksvinduerne, og rundt om i byen. Men det var også koldt. Milla havde et par sorte støvler med foer på. Hun havde et par sorte jeans. Sin marineblå frakke der gik til lige under numsen, og så ellers vanter halstørklæde og en hue der havde en lille dut i enden. Det var virkelig koldt og det store halstørklæde var buttet godt op om kinderne også.
Hun var på vej ned til boghandleren! Heldigvis havde boghandleren i denne by en masse gamle bøger. Hun elskede at komme der. Også selvom hun kun havde været der meget få gange da hun kun havde været på skolen en lille uge.
Hun gik allerede med hovedet nede i en bog hun havde købt sidst hun var der.

Julen stod for dørene. Alle var glade og der skulle handles julegaver. En dejlig og varm stemning fyldte hele Verden med denne højtid. Næsten da. Men for en ung heks, der vandrede igennem torvet i Moonlight Falls, så det ikke ligefrem varmt og glad ud. I stedet hang en irriteret mine over heksens ansigt og hænderne var proppet godt ned i lommerne på den varme, sorte dynejakke. Han slentrede lige forbi et par korsangere, der havde stillet sig op på kasser og begyndt at synge. Alle sammen iført julehuer og et stort smil plantet på deres ansigter. Men idet Jesse gik forbi, trak han kasserne væk under de stakkels folk, der alle sammen landede med en dunk på jorden. Dér dukkede et smalt smil op på heksens læber.

I stedet for at gå på bar og drikke, som Jesse ellers godt kunne lide at gøre, når han følte sig irriteret eller ked af det, gik han i stedet imod en boghandler. Der var en bestemt bog, som han ville købe - selvfølgelig til sig selv. Intet julepjat der. En bog, som han tidligere havde lånt på biblioteket, men som han hellere end gerne selv ville eje. Måtte eje. Der stod vigtige informationer i den bog, som han håbede inderligt på, at kunne finde i boghandleren. Men så at sige, nåede Jesse ikke så langt, da han trådte direkte ind i en pige, der kom om hjørnet. Heksen trak sig et par skridt tilbage og trak sine hænder op. "Se dig for..!"

Milla kunne godt lide julen, hun holde af at folk var så glade og der var sådsn dn varm sremning. Selvom hendes egne minder om julen bestemt ikke var de gladeste! Og at hun vidste at hun skulle holde sin juleaften på akedemiet, da hendes familie havde valgt at de tig til London i to uger, og Milla var ikke indviteret.... Hendes forældre mente der var bedre at hun brugte juleferien på at studere hårdere.
Hun blev altid trist når hun tænkte på det. Men prøvede virkelig at glæde sig over andres flæde, selvom det kunne være svlrt. Hun gik stadig med hovedet nede i sin bog da hun gik rundt om hjørnet. Og det var nok grunddn til at hun ikke lagde mærke til den fyr hun dumpede lige ind i.

Under sammensrøder, tabte hun sin bog. Hun så forskrækket på ham "det må du undskylde! Jeg så dig ikke!" udbrød hun undskyldendd. Hun skynde sig og samle sin bog op det var landet i sneen. Hun børstede den af. "jeg er virkelig ked af det! Jeg så mig slet ikke for" hun studerede ham lidt for ar sikre sig at der ikke var sket noget.

Jesse løftede et øjenbryn af pigen, som han nu stod ansigt til ansigt med. Så kneb han øjnene i og korslagde sine arme hen over brystet på sig selv. "Taler du til mig, eller bogen?" Spurgte han, faktisk pænt irriteret over, at blive væltet ind i, på den måde, som de to havde stødt ind i hinanden på. For selvfølgelig, så var det pigens skyld. Ikke hans skyld. Hvad lignede det dog at vade ind i andre folk på den måde? For så derefter at samle sin bog op og slet ikke kigge på den, man havde gået ind i. Ja, Jesse var nok i dårligt humør den dag, og lige pt. var der kun én ting, der kunne være skyld i dette; julen. Nøj, hvor han glædede sig til, at det var overstået!

Milla smilede lidt da han spurgte om der var ham eller bogen hun talte til. "Dig selvfølgelig!" grinte hun lidt. Hun så på ham. "Men du kom ikke noget til vel?" spurgte hun roligt.
Hun lagde sin bog ned i tasken for der ikke skulle ske mere. "Jeg var lidt for opslugt af min bog" beklagede hun. Hun gjorde tit det at hun læste og blev helt opslugt, og af og til var der ikke der bedste at gøre når man gik mellem andre mennesker.
Hun så lidt på ham med er undrende blik. Han så bekendt ud."undskyld men... Har jeg ikke set dig før?" spurgte hun. Hun vidste at det kunne lyde som en dårlig score replik, men hun var sikker på hun havde set ham før. Hun kom pludselig på hvor hun havde set ham. "Jesse?" sagde hun pludselig. De havde leget sammen som små. Ofte endda! Noget med 2 gangd om ugen i næsten et halvt år. Men pludselig stoppede det brat. Uden hun fik afvide hvorfor

Jesse løftede det ene øjenbryn og betragtede den unge kvinde. Hun så alligevel ikke så ung ud, som han selv måske. Måske omkring et par år ældre, end ham selv. Det mente han nu. Han tiltede hovedet på skrå og fortsatte med at betragte hende. En bogorm, kunne man kalde hende. Det ville Jesse nok kalde hende, men han var heller ikke så sød, hvad angik beskrivelser af andre.

Men da pigen spurgte ind til, om de to ikke havde mødtes før, kneb han øjnene i. "Prøver du på, at invitere mig ud?" Spurgte han med et skævt smil og løftede nu atter det ene øjenbryn. Og da hun pludseligt udbrød hans navn, løftede han begge øjenbryn og det skæve smil falmede brat. "Ja, det er mit navn. Hvem er du?" Spurgte Jesse og håbede inderligt på, at dette ikke var en one nighter. Det ville bare være akavet. For når han nu kiggede nærmere hende, så kunne han virkelig ikke huske, hvem end hun var.

Hun så godt hans noget studerende blik. Men sådan var der jo mange fyre der var. De kiggede sådan på en bare man smilede til dem.
Hun løftede det ene øjenbryn da han spurgte om hun prøvede at invitere ham ud, hvad fablede han om? Hun rystede det ud af hovedet. Det var dog det mest selvglade svar på om de havde set hinanden før, men hu vidste hun havde set ham.
Da han spurgte hvem hun var, blev hun hurtigt klar over at han ikke kunne genkende hende. Hun smilede bare lidt. "Milla.. Milla Rockluk" sagde hun og så om det ringede en klokke hvilket det sikkert ikke gjorde. "Vi legede sammen da vi var mindre?.. Vores mødre tog os med på besøg hos hinanden op til flere gange?" forklarede hun roligt.

Det var egentlig ikke så underligt hvis han ikke kunne genkende hende. Den gang var hun jo en lille pyntedukke med langt hår der altid var sat flot, og små fine kjoler. Og så stod hun her i dag, med kort hår, tattoos og stramme jeans med huller på knæene.
Hun smilede lidt. "Det er ikke så sært hvis du ikke kan kende mig, det er mange år siden" sagde hun med et smil

Jesse betragtede denne pige foran sig. Unge kvinde. Trods alt, så havde han regnet ud, at hun måtte være et par år ældre end ham selv. I start tyverne, måske. Men igen; havde han set hende nogen steder? Kendte de virkelig hinanden? Eller troede hun bare, at hun kendte ham? Men igen, hun kendte til hans navn. Så et eller andet måtte der være. Endnu en søster til familien?

"Vent.." Milla Rockluk. Milla.. Millie! "Millie..?" Mumlede han, nærmere for sig selv end for hende. Så gjorde Jesse store øjne og løftede øjenbrynene. Han kiggede ned af hende og op af hende igen, "Er det virkelig dig?" Spurgte han og kunne slet ikke forstå det. Hun lignede slet ikke sig selv fra dengang, de var små børn og legede sammen. Og desuden, hvad lavede hun her? I Moonlight Falls? "Hvad laver du her?"

Milla kunne godt se at den var længe om at trænge ind, han så ikke ud til at tro på at han kende hende. Det var først da han begynde at mumle noget at det så ud til at gå op for ham. Hun smilede stort da han sagde det kælenavn han havde givet hende den gang. Hun nikkede. Da han spurte om det virkelig var hende, så hun ned af sig selv og grinte lidt "Tja.. det ser sådan ud" grine hun lidt drillende.
Han havde virkelig også forandret sig. Han var faktisk blevet en utrolig flot ung mand! Den gang havde han nok set mere sød ud, men stadig en charmetrold. Det kunne mand ikke rigtig kalde ham mere. Charmerende ja men charmetrold? Han ville nok gå amok hvis man kalde ham sådan.

Hun tak på skuldrene da han spurgte hvad hun lavede der "mine forældre valgte at sende mig væk... Jeg havde åbenbart de forkerte venner på min gamle skole. Derfor sende de mig til Athena..." Hun så lidt ned i jorden. Det var ikke fedt at snakke om, hun så dog på ham med et smil. "hvad med dig?" Det var virkelig mærkeligt at se ham igen. Jes.. som hun havde kaldt ham fordi hun aldrig kunne udtale det rigtig. Hun smilede lidt over det mange minder der kørte gennem hendes hoved.

Jesse betragtede den unge kvinde foran sig. Han kunne nu tydeligt huske, hvem hun var. Nøj, hvor havde de tit leget sammen, dengang de var små. Og en anelse ældre. Et skævt smil bredte sig på heksen læber. Krydsede sine arme og tiltede vægten over i det ene ben. "Der kan man bare se. Du har forandret dig en helt del," Sagde han med et grin og et hævet bryn, "Hvad blev der af rottehalerne og de lyserøde kjoler?"

Det virkede helt surrealistisk at møde Milla på denne måde. I Moonlight Falls endda. Hans bosted lige pt. Og Milla var endda ikke den første, som han havde fundet i Athena området. Næ, han havde også mødt et par gamle venner hjemmefra, som nu var blevet forlovede og som havde fundet sig et sted at bo i Gaia. Virkelig underligt, men godt for dem vel, havde Jesse tænkt. De havde vel også længe haft noget kørende. Men, nok om det. Det skæve smil blev hængende og heksen fokuserede kun på kvinden foran sig. Kort nikkede han og så sukkede han. "En længere og grim historie," Svarede han og trak på skuldrene, "Men intet specielt. Så nu er jeg bosat i Moonlight Falls."

Milla kunne virkelig ikke få smilet af sine læber! Tænk engang kære Jesse! Her! Hun grinte lidt da han sagde at hun havde forandret sig en hel del "Haha havde du virkelig forventet at se en den lille unge der rande i røven af dig og syntes du var den sejeste i hele verden" grine hun og rystede lidt på hovedet af ham. Hun vidste at hun havde forandre sig meget, men det var skam også meningen. Når man i forvejen gik sine forældre på nerverne, så kunne man lige så godt gøre det ordenligt.
Hun smilede da han spurte hvor fletningerne og de lyserøde kjoler var blevet af trak hun bare lidt på skuldrene "jeg var træt af det lange hår!.. og lyserød har aldrig været min farve, det var bare min mor der var vild med det" sagde hun med et smil

Hun bed sig en smule i læben da han nævnte at det var en længere og grim historie, ja sådan havde hun det også! Men det var vel bare noget der var med de der velhavende familier. Hun smilede da han sagde at han nu boede her i Moonlight Falls. "Det lyder da dejligt at du har fået dit eget!... Ja jeg bor jo på akademiet" sagde hun med et smil, og skuttede sig lidt på grund af kulden. Hun var en frossenpind, og havde altid været det. Hun var også pakket ind fra top til tå. hun smilede lidt "Når men... hvad skal du så nu?" Spurgte hun med et smil, og så spørgende på ham. Hun håbede virkelig at han ikke skulle noget særligt. Hun ville gerne snakke lidt mere med ham. Det var jo mange år siden