Meeting an old friend

Tid : fredag omkring 22 tiden
Sted: Moon light falls omkring Dove st.
Omgivelser: En del forskellige personer.
Vejr : Mørkt stjerne klart og køligt.
Tag: @Nash
______________

Efter at være kommet tilbage til jorden, var der mange ting hun virkelig skulle lære! Tros hun ellers bare havde lysten til at forsætte hvor hun slap fra da hun blev fanget. Men hun vidste også godt at straffen stadigvæk hang over hendes hoved og at hun var nødt til at holde lav profil for et godt stykke tid.

Hun havde tidligere på aften forladt sin mentors hus, for at tage ud og kigge på byen og prøve at lære tingene at kende. Men det var ikke nemt hun kunne ikke finde rundt, der var jo ikke noget af det der lignede det hun som det havde set ud da hun var på jorden sidst. Måske noget af det gjorde men hun kunne inderligt ikke huske det.

Novah havde fået fat på noget mere vintertøj og en jakke samt ordentlige sko, så hun frys ikke lige så meget, men alligevel frys hun. Hun var gået rundt og rundt mens hun kiggede sig omkring. Hun mærkede sulten ramme hendes krop, hun havde ingen penge med og jo heller ikke noget arbejde. Så hun måtte finde ud af hvordan hun kunne få fat på noget mad. Hun havde spurgt et par forskellige personer hun mødte på vejen om de havde nogen små penge som de kunne undvære da hun ikke havde nogen og var sulten. Alle afviste hende og flere ville ikke engang svare hende.

Hun gik forbi sådan nogen små madboder eller hvad man kaldte det idag. Det duftede virkelig godt. Hun tog chancen og gik hen til en af boderne og kiggede på deres oversigt over hvad de kunne lave åbenbart. Hun anede ikke hvad det hed eller hvordan det smagte, så da det kom til hendes tur kiggede hun undersøgende på manden bag disken. " øhm jeg skal bare have sådan en" sagde hun og pegede på billedet af det man ville kalde en Durum. " Ja det bliver 5 pund" sagde manden og sendte hende et smil " 5 pund?" spurgte hun undersøgende, på ham. " øhm jeg har ingen penge" sagde hun stille og kiggede ned. " jeg er meget sulten men har ingen penge, jeg lever på gaden" sagde hun stille og gav den max skuespil, heldigvis var hun virkelig god til at spille skuespil. "Jamen så kan du ikke få noget her" sagde manden og så bestemt på hende " Men sir, jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal skaffe mig noget mad" sagde hun stille og fakede et ansigts udtryk der virkelig udtrykte at hun var ked af det.

Påklædning

Lyden af en stemme der virkede bekendt fik Nash til at løfte øjenbrynet undrende, han hørte da rigtigt. Det kunne da ikke være andre end hende, så han sukkede med et grin, for det her skulle nok blive interessant. Han var efterhånden træt af at vandre rundt i mørket uden at der faktisk skete noget, så nu var det tid til noget aktion. Ikke tale om han ville bruge hans aften på ingenting. Med en smøg i mundvigene, og blikket rettet fremad gik han hen imod lyden af hende, og en eller anden stemme der lød irriterende i hans ører.

Da han kom tættere på fik han øje på madboden, mon han skulle få sig noget at spise også, han kunne vel ikke kun holde sig til blod og intet mad. Han lagde hurtig mærke til Novah, og løftede en hånd op til hans mund, tog smøgen ud kort, og sendte hende et blink"Lang tid siden Novah" hun lignede da sig selv i hans øjne, han lagde hovedet lidt på skrå og tog flere hiv af smøgen, før han drejede hovedet hen mod manden bag disken. Så det var ham der havde den irriterende stemme, Nash fandt ham heller ikke særlig spændende ud fra udseendet. Da manden fik øje på Nash sendte han ham et irriteret blik, hvilket kun fik Nash til at gå tættere på ham. Så Novah var sulten, havde ingen penge, hvad gjorde man så. Jo det havde Nash svaret på, for self havde han jo det.

Han greb fat rundt om mandens krave og trak ham tæt ind til ham, så manden røg lidt ind over disken. Smøgen gned han ind mod mandens pande, imens han smillede skævt"Jeg tror ikke du behøver de 5 pund"sagde han bestemt imens han betragtede smøgen han begyndte at presse hårdere ind mod mandens pande. Han skrev og prøvede at komme fri, men kiggede så hen på Novah, hvorefter han med en rystende stemme sagde"Fint...Fint! tag din mad, og lad mig være" det var rimelig svært at sige nej når man næsten først kiggede ind i Nash s øjne, desuden vidste manden nok godt, at han ikke skulle prøve på noget. Efter ordene rakte han maden til Nash, og han gav slip på manden, og drejede rundt med et suk. Han gik hen til Novah"Værsgo, gratis mad gætter jeg på man ikke siger nej til"så blinkede han til hende, og lagde armene over kors, imens han betragtede manden og omgivelserne.

Det var ikke lige frem fordi det var nemt at finde ud af tingene i den her verden! Hun vidste ikke engang hvordan pengene så udlænger. Hun vidste ingen ting, modet var ved at slippe for at få lov til at få noget mad hos manden og hun overvejede da også bare at gå videre i håbet om at finde en anden som var mere medgørlig. Men hun lignede nok heller ikke ligefrem en der boede på gaden. Men hvordan så sådan en ud i denne verden? Dengang hun levede ville man slet ikke være i tvivl om det. Måske hun skulle sætte sig et sted og tigge efter pengene, eller finde hjem til Cain, hun kunne bare ikke huske vejen hjem til ham.. Det var ikke lige frem fordi det var særligt praktisk, at hun ikke havde holdt øje med det. Dog blev hun revet ud af sine tanker, da en stemme talte til hende, hun genkendte den med det samme og kunne ikke lade være med at smile stort, inden hun vendte sig mod personen. ” heey Nash, det er sørme længe siden” sagde hun og sendte ham et kæmpe smil.

At se hvad Nash gjorde mod manden, fik hende bare til at smile håneligt. Han lignede sig selv det var der vidst ingen tvivl om at han gjorde. ” Tak” sagde hun og så på manden som hun fik sin mad, lidt høflig kunne hun da godt være, når hun gad. ” Gratis mad er godt når man ingen penge eller noget andet har” sagde hun koldt og nærmest ligeglad. ” Det længe siden jeg har set dig, du har ikke engang besøgt mig” sagde hun og så på ham drillende med en anelse skuffelse i stemme, dog kun for at drille ham. ” Jeg er møg sulten” sagde hun og tog sin først bid af det hun havde fået. Hun anede ikke hvad det var, men damn det smagte virkelig godt! ”Hvad er det her egentligt?” Spurgte hun og hentyd til maden, hun tog chancen og spørge med et håb om at han ikke ville synes hun var dum.. Hun valgte at gå væk fra boden og de mange mennesker der nærmest havde samlet sig omkring dem.

Følelsen af manden der stadigvæk stirrede indimellem på dem, gjorde at Nash sukkede hvorefter han kiggede på Novah. Han gav et nik fra sig, for det havde virkelig været lang tid siden at de havde set hinanden. Hovedet lagde han på skrå og lod hans øjne glide ned over hende kort, før han mødte hendes smil og blik. han sagde dog ikke noget, men betragtede maden en smule, det var ikke ligefrem noget han plejede at spise. Var han overhovedet sikker på, hvad det var jo det måtte da være noget han havde set før. Han løftede et øjenbryn, og kiggede rundt underligt at der var ingen der havde hørt hende, eller gad hjælpe hende. Han kunne ikke undgå at smile bredt, hvis det ikke havde været fordi han kendte hende havde han heller ikke hjulpet"Alt for lang tid siden"svarede han.

Da hun nævnte at han slet ikke havde besøgt hende, lænede han sig ind mod hende, lagde en finger imod hendes pande, for derefter at give et lille smølfespark. Det var sandt, han kunne godt have besøgt hende, der havde været alt for mange ting til at han slet ikke havde været forbi hende. Det var nærmest sjovt for ham at se hvor skuffet hun næsten var over det"Jeg må tage imod straffen for det, godt jeg sagtens kan komme forbi uden du ved det"sagde han kækt, og blinkede til hende. Så drejede han hovedet væk fra hende, og trak sig en smule tilbage. Han tog nogle skridt forbi hende for at kigge på omgivelserne, her var da hyggeligt her. Det var lang tid siden han havde været heromkring så det var næsten rart for ham at stå her igen. Da hun så spurgte ham, hvad det var som hun spiste måtte han kigge undrende over skulderen hen på det. Han var ikke engang selv sikker på det, men lagde så armene hvilende over kors, og studerede madne en smule"Det ligner noget menneskene ville kalde en durum, som ligner en slags pandekage"sagde han undrende med løftede øjenbryn.