A friend among strangers [xxx]

Påklædning

Efter et par ugers jobsøgning i diverse butikker og restauranter, havde Dean endelig fået et arbejde. Af denne grund var han netop i Gaia for at modtage sin vagtplan. Han skulle arbejde de fleste weekender, hvilket betød han ikke havde tid til at tage i byen – men det var vel kun et spørgsmål om tid. Han kunne ikke blive ved med at drukne sine sorger i alkohol. Han var heldig nok til at have fået et studiejob som tjener på Nyx. De gav en rimelig god løn, hvilket betød at han nu havde en fair chance for at kunne betale alle semestrene på akademiet og færdiggøre sin uddannelse. Den primære motivation for dette, var at undgå at falde tilbage til det isolerede liv i hans pack, men i stedet skabe sit eget liv som han ønskede det.
Han var netop trådt væk fra restauranten for at vende hjemad, da en fremmed pige henvendte sig til ham på en mindre gade. Han vendte de brune øjne ind i hendes og trak op i mundvigene. Hun så ualmindelig sød ud. Han fik også ret hurtigt indtrykket af at hun var shapeshifter, hvilket blot forstærkede hans venlighed. Hans bedste ven var formskifter, så han havde indtil videre kun haft gode associationer med denne race, på trods af myten om at de kunne blive meget dyriske og miste deres menneskelighed, hvis de var for meget i deres dyreform. Han tvivlede stadig på at de nogensinde blev ligeså vilde som varulvene. ”No worries. Where do you need to go?” spurgte han. Han havde ikke travlt, så han var om ikke andet en god kandidat til at hjælpe hende på vej. Han gik ud fra at hun var turist og derfor ikke havde noget internet. Ellers ville hun formentligt have fundet et kort med GPS på hendes telefon. Ikke at det gjorde ham noget. Tværtimod. ”You must be new in Gaia?” tilføjede han, som han lagde hænderne i sine bukselommer og betragtede pigens ansigtstræk.

Han så afventede på pigen, som ikke svarede ham med det samme. Idet hun bed sig i læben, kunne han ikke dy sig for at se ned mod hende fyldige læber. Hans hjerte bankede en smule hurtigere, som han beundrede hendes ansigtstræk. Et kort øjeblik undrede han sig over, om han havde sagt noget forkert, men så åbnede hun munden. ”Are you okay, little darling?” spurgte han, idet hun virkede meget nervøs og en smule forvirret. Han vendte kortvarigt blikket op mod den retning hvor havet lå. Han gik ud fra hendes hotel lå tæt på havnen, siden hun nævnte vandet. ”I can take y..” startede han, indtil hun atter åbnede munden og han vendte sit blik tilbage på pigen. En bekymret mine kom til udtryk på hans ansigt, som hun fremstammede at hun var ved at besvime. Han trådte tættere på hende, for at gribe hende i sine arme inden hun faldt til jorden. ”Why miss,” sagde han tydelig overrasket over hendes besvimelse. Han lod sin højre hånd bevæge sig op til hendes hals. Hendes hjerte bankede, så hun ville forhåbentligt komme sig hurtigt. Han håbede ikke at han havde skræmt hende, men det var trods alt først da han så på hende, at hun begyndte at udvise nervøsitet.
Sommerfuglene begyndte at rumstere i hans mave, som han holdt pigen tæt ind til sig og havde mærket hendes bare hud ved halsen. Han så ned på hendes ansigt og ventede på at hun ville åbne øjnene. ”Let’s get you something to drink” han vidste ikke hvorfor hun begyndte at føle sig så svimmel, men det kunne være, at hun var dehydreret. Han havde allerede besluttet sig for at hjælpe hende til hendes destination, i tilfælde af at hun ikke fik det bedre, så de kunne vel nemt finde noget at drikke på vejen.

”Don’t be sorry, darling. I’m just glad I caught you,” sagde han lavmælt og trak op i mundvigen. Hun lænede sig stadig ind mod ham, hvilket gjorde han ikke slap grebet om hende. Da hun så op mod ham, holdt han vejret og glemte helt at hun var en fremmed. Derfor gik der et par lange sekunder, hvor han stadig holdt om hende, selvom hun egentlig var kommet på benene. Idet hun åbnede munden igen, indså han at han stadig havde sine arme omkring hende og trak dem væk.
De begyndte at gå hen mod en kiosk for at købe en vandflaske og han sørgede for at være tæt på hende, i tilfælde af at hun blev svimmel igen. Han lænede skulderen op ad væggen, mens han betragtede pigen. Han havde ikke lyst til at se væk fra hende, men tvang sig selv til at se lidt ned på sine sko. Det var unormalt at stirre i den grad som han havde gjort. Han overvejede ikke at det var ham som havde været medvirken til hendes svimmelhed, så at hun havde sprunget morgenmaden over, var vel en god forklaring. Hun behøvede ikke takke ham - han var sikker på at enhver ville have gjort det samme. ”You’re welcome” han vendte blikket fra sine sko og ind i hendes øjne. ”I don’t mind beautiful women falling for me,” sagde han med et glimt i øjet og trak op i et lille smil over hans replik. Han var normalt ikke typen, der bekymrede sig om hvad andre tænkte om ham, men han blev alligevel lidt nervøs for, om hun synes han lød dum.
Han lænede sig væk fra væggen som hun sagde sit navn. ”It’s nice to meet you, Derya. I’m Dean,” præsenterede han og så mod en pige der tydeligvis stirrede en smule på Derya’s blå hårfarve. Han skævede til Derya, inden han vendte blikket imod den retning hvor havet var. ”You mentioned water – is that where your hotel is located?” spurgte han. Der var alligevel et godt stykke til havnen, men Dean havde ikke noget imod at gå. Han kløede sig en smule på armen og så ned mod hende. Så snart han vidste hvilket sted hun var faret vild fra, kunne han hjælpe med at finde vej. Han overvejede at spørge om hun var sulten, siden hun ikke havde fået morgenmad – men det var som om at Dean’s egen sult var forsvundet og han ikke kunne få noget ned i sin mave alligevel. Han kunne ikke huske sidste gang hans mave havde opført sig sådan.

Hans smil blev bredere, da hun ligeledes komplimentere hans udseende og han fortrød ikke sin replik længere. Han trak på en forvirret mine, da det gik op for ham at hun formentlig levede til søs. ”Oh, okay” sagde han men kunne ikke helt skjule skuffelsen i hans stemme. Det lød dog til at være rigtigt spændende ”Like some kind of merchant ship?” de fleste skibe med mandskab, var med formålet om at fragte gods mellem de forskellige verdensdele. ”I bet you’ve seen a lot of the world then,” sagde han og forsøgte at trække op i et lille smil, som han tænkte på hvordan livet var som sømand. Han kunne forestille sig, at det var svært at have et fast forhold, hvis man hele tiden rejste videre til en ny havn.
Dean synes langt fra det var mærkeligt at hun havde denne følelse. Specielt ikke når han vidste, at hun skulle tilbringe mange dage på et skib, inden hun ville gå i land. ”It’s not weird. I would feel the same way,” sagde han og skævede til hende, mens han overvejede sine yndlingssteder i Gaia. Det næste hun sagde, fik hans hjerte til at springe et slag over, men kort efter trak han op i mundvigene. Det var som om hun ikke vidste hvorfor hendes hjerte opførte sig sådan. ”I think it means you’re in the presence of a guy you like,” sagde han og så ind i hendes varme øjne. Han rødmede en smule ved tanken om at hun følte dette omkring ham. Der måtte da være et par flotte mænd på hendes skib, som ville få de samme følelser frem hos hende? Han havde selv haft et crush på en del piger og vidste hvad det gjorde ved en. ”But yes mine is beating fast too,” indrømmede han lavmælt og kom i tanke om et sted han ville vise hende. “Actually I’d like to take you somewhere,” sagde han rimelig spontant og tog hendes hånd som han begyndte at gå i retningen af Grounds of Lily. I hans mening var dette et af de mest fortryllende og specielle steder at se i Gaia, med en masse små specialbutikker og gode spisesteder. Han gik ikke ud fra at hun ville insistere på at tage tilbage til vandet, da hun lige havde givet udtryk for at hun gerne ville opleve byen.

Grounds of Lily

Da de nåede Grounds of Lily, summede det af liv og finurlige steder der blot ventede på at blive udforsket. Blomsterne var sprunget ud i de fleste krukker og solen fremhævede blot skønheden i alt omkring dem. ”This is one of my favourite spots in Gaia” han så ned mod Derya og håbede hun ville kunne lide stedet. ”You want to grab something to eat?” spurgte han som han langsomt trådte ind på torvet.

Hun svarede ham ikke decideret på om det var et handelsskib, så det måtte være noget andet. Dette gjorde ham blot mere interesseret i at se skibet. ”That sounds amazing. I’ve barely been anywhere yet,” sagde han og sendte hende et lille smil som han forestillede sig de forskellige kontinenter. Hun havde dog ikke en accent som var præget meget af det ene eller andet sted, så han kunne ikke helt tyde hvor hun selv var fra.
Han blev overrasket da hun løftede hans hånd og placerede den på hendes bryst. Berøringen øgede nervøsiteten i ham. Hendes hjerte galopperede derudaf, men han forstod ikke hvorfor hun ikke havde følt dette før? Måske de følelser hun havde var dybere end som så. Han tog en dyb indånding, da han havde svært ved at trække vejret. ”I feel it,” svarede han lavmælt og fjernede dernæst hånden, da han begyndte at ryste en smule på den. Det gjorde det ikke ligefrem bedre at hun nu trådte hen til ham, for at lægge sit øre mod hans brystkasse. Hans hjerte hamrede hurtigere ved at mærke hende tæt på sig. Af en eller anden grund vakte det en glæde hos hende at have disse følelser, så Dean kunne ikke gøre andet end at smile ned til hende.
En rar følelse spredte sig i ham, da hun flettede sine fingre i hans og lænede sig op ad sin skulder. Han var glad for at hun kunne lide stedet. Det var virkelig smukt, men folk kom her i ligeså høj grad for at få noget godt at spise og se rundt på butikkerne. ”Well I’ve only been here a few times, so I'd like to try a new place,” sagde han og fulgte med Derya som hun gik over til en café. Han så at hendes blik var rettet mod det franske menukort. ”Do you know french?” spurgte han med et svag smil, hvorefter Derya lo og fandt den engelske version. Han nikkede til at stedet så godt ud og fortsatte ind til det bord tjeneren fandt til dem. Han tog sin jakke af, så han nu var iført t-shirt og lod blikket glide henover menukortet.
”I’m from Oviedo, Spain. But I’m half British on my mum’s side,” forklarede han. Han havde også nærmere udseendet af en blanding. Tjeneren kom hen til deres bord for at tage imod deres bestilling og Dean bad om en sandwich og et glas vand. Han var stadigvæk ikke sulten, men han havde ikke lyst til at gøre andet end at være sammen med Derya hele dagen - så han måtte nød til at få lidt mad og vand indenbords.
Da tjeneren var gået vendte han opmærksomheden på Derya. ”Where are you from?” Medmindre hun var født på havet, kunne man ikke ligefrem komme fra et skib, så hun måtte have haft en fortid før hun valgte at leve til søs.

Han havde allerede gættet at hun ikke kunne fransk, baseret på hendes ansigtsudtryk, men han var nødt til at spørge, nu hun kiggede på den franske version.
Dean kunne ikke undgå at se ned mod hendes barm, som hun tog jakken af. Han vendte blikket mod menukortet, inden han lukkede den i, som han havde bestemt sig for hvad han ville have. Han trak op i et smil, som hun havde givet udtryk for at elske Spanien. Det var ikke så underligt at hun ikke havde beøsgt hans hjemby. ”Oviedo is not the biggest city and it has no harbour, but it’s very close to the most beautiful nature in Spain.. As a werewolf I spent quite a lot of time running around in the woods and mountains,” sagde han og fik et drømmende udtryk, som han mindede sig selv tilbage på det naturskønne landskab. Han havde dog boet i et lille hus i Oviedo. Han vidste hun var formskifter baseret på hendes lugt, så hun var formentlig heller ikke overrasket over at han var varulv – men det var ikke til at vide om hun havde stiftet bekendtskab med dem før.

De fik rimelig hutigt serveret vand i glas, med et par isterninger og en halv citronskive. Han tog sig en slurk, mens han lod Derya fortælle om hendes fortid. Et sørgmodigt udtryk kom til syne, som hun nævnte at hun var født på et slaveskib. ”I’m sorry to hear that,” han kunne ikke forestille sig alt det hun måtte have været gået igennem. Ud fra de grufulde historier han havde hørt omkring slavernes liv, kunne han kun tænke det værste var hændt hende. Hendes reaktion vidnede i hvert fald ikke om, at hendes amerikanske familie behandlede hende særlig godt. Han var glad for at denne Meara havde reddet hende og at hun stadig havde hende i sit liv. ”I’m happy they found you,” sagde han med dæmpet stemme og så ind i hendes øjne. Han nikkede til hendes sidste bemærkning omkring hendes fortid. Man var vel tvunget til at være stærk i troen, når man gik igennem noget hårdt. Hvis man først mistede håbet, havde man ikke meget tilbage i sit liv. ”I’m sure life has great things in store for you - despite of your past,” prøvede han opmuntrende. Han ønskede i hvert fald at hun ville blive lykkelig.
Hun behøvede ikke at sige undskyld. Han var blot glad for at hun følte sig tryg nok, til at åbne sig op på den måde. ”Don’t be. I want to get to know you,” sagde han oprigtigt og trak op i mundvigene. ”How long have you been living at seas then?” spurgte han, med det indirekte formål om at lære hendes alder at kende.

Han så ned mod hendes læber som hun fugtede dem, hvorefter hans blik igen fandt hendes øjne. Han tvivlede på at hun ville få muligheden for at se Oviedo, men man kunne aldrig vide. Duften af den friske sandwich foran ham, havde stadig ikke formået at vække hans appetit, så han tænkte ikke på at han burde spise. Al hans opmærksomhed var rettet mod Derya.
Han kunne ikke gøre for det. De fleste ville formentligt have ondt af hende, men han tog hendes ord til sig og sendte hende derfor et lille smil. Det var godt at hun havde dette synspunkt. De fleste gennemgik noget ubehageligt og smertefuldt på et eller andet tidspunkt i deres liv, men det var meget forskelligt hvordan man håndterede det efterfølgende.
Han blev overrasket over hendes alder. Nok mest fordi han håbede på, at hun var på alder med ham. Hun havde virkelig levet et langt liv og var født flere generationer før Dean. ”Well you don’t look any older than me,” sagde han og lagde hovedet en smule på skrå. Han vidste stadig ikke om han ville være udødelig endnu eller hvorvidt han blot ville leve længere end normale mennesker. ”I’ve only existed for 19 years,” sagde han, blot så hun vidste hvad han omtalte som sin egen alder. Han lod sine fingre glide ned af glasset, som hun sagde at hun kunne have sit eget skib nu. ”Have you never considered living on land?” spurgte han og løftede så glasset for at drikke mere vand. Det kunne godt være hun ikke havde overvejet dette, men for ham virkede det vildt at leve på havet så længe. Som hun sagde han burde spise, så han ned på sin sandwich. ”You’re right. I’m just not that hungry,” forklarede han, men Derya havde ret. Han var nødt til at spise noget. Han løftede sandwichen op og begyndte at spise den. Han havde brug for energien hvis de skulle fortsætte med at gå.
Derya rejste sig op da han blev færdig, men i stedet for at splitte betalingen lagde hun en seddel på bordet. Dean var lidt skeptisk idet han gerne ville betale. Det var dog dumt at starte en diskussion over. Han iførte sig sin denimjakke og lyttede på hendes idé. ”There’s always the park, but if you want something more private we’d have to go to the woods outside of Gaia,” sagde han. Der var ikke rigtig noget udendørs sted i byen som var privat – specielt ikke på en lun og solrig dag som denne. Han tog imod hendes hånd og overvejede om der var et bedre sted de kunne tage hen, men umiddelbart virkede skoven som det bedste sted – uden at vide hvad hun havde i tankerne. Af den grund begyndte han at gå imod skoven, mens han prøvede at gætte på hvad de skulle. ”What do you want to do in the woods?" spurgte han og vendte blikket ned mod Derya. Han elskede alt hvad der var at gøre i naturen, så lige meget hvad hun havde i tankerne, var han sikker på at han ville elske det.

Alderen var i princippet ligegyldig, da ens mentalitet var det der betød noget og Derya virkede meget uskyldig og livsglad, på trods af hendes lange eksistens. På mange områder virkede det til at hun havde samme mentalitet som enhver anden teenager.
Han nikkede til hendes svar, da det gav god mening. Hvis hun ikke havde haft nogen grund til det, og havde det godt med de andre på skibet – så var der vel ingen grund til at leve på land.
Han fik hurtigt fjernet sit svage smil, som hun havde sagt at hun ville spise ham. Delvist fordi hun havde sagt det så seriøst, men en anden del af ham håbede at hun mente det – bare ikke på den bogstavelige måde. Han vendte blikket mod hende uden at fortrække en mine. Han fik dog hurtigt trukket op i et bredt smil, som hun grinte over sit svar. Han blev blot mere spændt på at tage i skoven, da hun indikerede hun at hun ville skifte form. Derya formåede at overraske ham på mange måder, hvilket fik en masse blandede følelser frem i ham, som han ikke anede han havde.

Han kunne lugte skoven, da de nåede udkanten af Gaia og som de trådte ind i den, drejede Dean ned ad en smallere sti, hvor trækronerne fortættede sig over dem. Dean betragtede hende lægge sin jakke og tage skoene af. ”N.. Wait. W-What?” fremstammede han som hun nævnte ordet ’nøgenhed’. Idet hun var ved at trække sine bukser ned, vendte Dean blikket til siden og kunne høre sit eget hjerte accelerere. *Calm your nerves* tænkte han som han åndede ud - men det var et håbløst projekt. Han var blot blevet mere nervøs og anspændt, af at tænke på Derya’s nøgne krop. Der gik et par sekunder, før det gik op for ham at hun ville have ham til at åbne hendes bh, hvilket tvang ham til at se mod hende. Hun stod med ryggen til ham og ligegyldig for hvor ubeskrivelig smuk hendes krop var fra denne vinkel, var han overbevist om at han ville besvime, hvis hun vendte sig om. ”S-Sure,” sagde han og tog et skridt tættere på hende, for at åbne hendes bh-lås. Han tog endnu en dyb indånding for at få styr på sin vejrtrækning, hvorefter han observerede hendes forvandling til en leopard. Han fulgte hendes bevægelser op i træet og trak op i et beundrende smil.

Idet leoparden satte af fra træet og ramte Dean, knurrede han som en ulv ville, men kunne ikke andet end at falde bagover i græsset. Han tog sig muligheden for at betragte Derya’s leopardform og måtte indrømme den blev mere beundringsværdig tæt på. ”I surrender,” sagde han lavmælt og så ind i leopardens brune øjne. Hun gjorde ham svag, så selv hvis han ville kæmpe imod, kunne han ikke. Han bevægede sine hænder op af leoparden, for at mærke den bløde pels. Havde hun lyst til at løbe rundt i skoven, var der masser af plads og frihed til dette her. Som han svagt mærkede hendes kløer strejfe ham, spændte han sine mavemuskler og blottede sine tænder med et frækt smil på læben. ”You make me crazy, Derya” sagde han og lænede sig en smule ind mod hende, før han lagde hovedet tilbage i græsset. Han tog en dyb indånding, som han håbede på at denne dag aldrig ville ende.

Som hun transformerede sig tilbage, føltes det som om hans hjerte gik i stå. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, ved at have Derya liggende nøgen ovenpå sig. Kuldegysningerne løb ned ad hans ryg, som han forestillede sig alt det han havde lyst til at gøre ved hende. Han følte mere for hende end den fysiske tiltrækning – hvilket egentlig blot forstærkede de seksuelle følelser, så han mente inderligt at han var vild med hende. ”No,” han smilede til hende. ”I mean I’m crazy about you,” sagde han, som det gik op for ham at hun måske ikke havde hørt ordet 'crazy' blive brugt i dette henseende. ”You make me feel happy,” tilføjede han, så hun ikke var i tvivl om at han udelukkende var glad for at havde mødt hende. Han tvivlede på at hun nogensinde ville kunne gøre ham sur - trods han normalt havde nemt ved dette. Det var ikke så tit at han satte ord på sine følelser, men det føltes så nemt i Derya’s selskab. Det næste hun sagde var nok overbevisning om at det her var rigtigt og han havde ligeledes kunne sanse hendes følelser i øjeblikket. Hun følte sig tryg ved ham. Han bevægede sine hænder rundt om hendes krop og kærtegnede blidt hendes ryg.
Han mente bestemt ikke hun blot var en ordinær person. ”I see so much beauty in you,” sagde han, hvorefter hans smil stilnede hen og han bevægede sin hånd op til hendes hals, før han lænede sig ind for at kysse hendes uimodståelige læber. Det var som om al den smerte han havde været igennem de sidste måneder, forsvandt ud af ham. Hans hjerte hamrede i hans bryst og som han slap hendes læber, havde han allermest lyst til at være sammen med hende på skovbunden. Han ville dog langt fra have at dette gik for hurtigt for hende og forsøgte at stoppe sine følelser i at tage overhånd. Havde hun været enhver anden, havde han ikke tøvet med at tage det næste skridt – men der var noget i ham, som sagde at han burde tage det langsomt med hende. Hun var meget uskyldig, og det var svært at tyde om hun havde lyst til det samme som ham. Af denne grund ville han vente til det ligeledes føltes rigtigt for hende. Han kunne mærke hun begyndte at fryse og vendte blikket mod hendes tøj lidt derfra. Han bevægede sine hænder ned på hver side af hendes krop, så de lå placeret på hendes hofter. ”Let’s get you warm,” sagde han lavmælt og vendte blikket ned mod hendes læber, før de atter så ind i hendes dybe, brune øjne.

Han så ned mod hende, som hun bevægede hendes kølige hånd under hans trøje. Hendes berøring fik ham til at spænde sine mavemuskler, mens hans hjerteslag fik noget andet til at dunke under hans jeans. Det var ikke just det han havde ment, med at gøre hende varm – men det gjorde bestemt hans egen krop en hel del varmere.
Som hun nævnte at hun behøvede et sted at sove, vendte hans tanker tilbage til virkeligheden og han så lidt forvirret ind i hendes øjne. Han kunne fornemme på lyset at solen snart ville gå ned og der var rimelig langt til havnen herfra. Han rystede kort på hovedet ved hendes næste spørgsmål ”I don’t actually” han havde mere eller mindre altid sovet på akademiet, men han var sikker på de kunne finde et godt sted alligevel.
Han gengældte hendes kys og bevægede hånden ned på hendes bagdel, mens han blot blev mere opstemt. Som hun trak sig væk og bed i hans underlæbe, var han fuldstændig solgt. Han kunne ikke fjerne øjnene fra hendes blik og ønskede mest af alt, at hun blev ovenpå ham for altid.
Han tog en dyb indånding som hun rejste sig op og så ned af hendes krop, der fremhævede de kvindelige former alle de rigtige steder. Sommerfuglene begyndte at rumstere i hans mave og han havde allermest lyst til at trække hende tilbage. Idet hun begyndte at tage tøj på, lagde han hænderne i jorden for at løfte sig selv op. Han var helt og aldeles vild efter hende – det ville enhver mand sandsynligvis være, havde hun gjort det samme ved dem. Han børstede en smule jord af sine hænder, før han tog Derya’s hånd i sin. ”Yes ma’am,” sagde han, før han begyndte at føre dem ud af skoven og ind til Gaia.

Han tænkte ikke yderligere over hvor godt hotellet skulle være, så da de nåede det første hotel på vejen, stoppede han op og betragtede det kortvarigt. Han åbnede galant døren for Derya, før han selv trådte ind i foyeren og gik hen til receptionen. ”Can we get a room for tonight?” spurgte han, mens receptionisten nikkede og gjorde opmærksom på internet, morgenmadsbuffet og check-ud tidspunkt. Dean tog sin pung op af lommen for at betale og modtog herefter nøglen. Dernæst fulgte han med Derya ind i en elevator som førte dem op til anden sal hvor deres værelse lå. Han vidste ikke helt om han var velkommen til at sove der, men hun ville formentligt fortælle ham det, hvis det var. Da de nåede deres værelse, blev han positivt overrasket. Det så en del bedre ud end han havde forventet.
”I’m happy I met you Derya,” sagde han oprigtig som han så ind i hendes øjne. Derefter tog han sin denimjakke af for at lægge den over et stolelæn og stillede sine sko ved væggen ”I’m going to take a quick shower, so in the meantime you can think about what you want to do” hun havde et sted at sove, men det betød ikke nødvendigvis at hun var træt. Han så kortvarigt på fjernsynet, før han trak t-shirten over hovedet og gik ud på badeværelset. Han var selv blevet træt af at gå hele byen rundt, så han kunne forestille sig at hun havde det på samme måde. Han lukkede døren bag sig og tog resten af sit tøj af, for at træde ind under de varme stråler i brusebadet.

Efter han havde vasket sit hår, tørrede han sig i håndklædet og så sig selv i spejlet. Det var stadig ikke til at fatte hvad der var sket i dag og han ønskede allermest at Derya ville blive i Gaia. Han hang håndklædet til tørre, hvorefter han iførte sig sine boksershorts og igen trådte ud i værelset med sine bukser og strømper. Han satte sig på sengen og begyndte at iføre sig den ene strømpe, mens han forventede at Derya ville fortælle ham hvad hun havde lyst til at lave.

Han nåede ikke at få sine bukser på, da hun allerede trådte ud fra badeværelset. ”There’s nothing I’d rather do,” sagde han mens et smil bredte sig på hans læber. Det var dejligt at få det bekræftet, da han nok ville have bønfaldt hende om at få lov til at blive – om så han skulle sove på gulvet. Han gengældte villigt hendes kys og da hun skubbede ham, løftede han sig selv længere op i sengen, så han nu lå i midten af den. Idet hun kravlede op på ham, mærkede han atter sit hjerte accelerere og fik svært ved at trække vejret. Han så ned mod hendes fingre, som de kørte ned af hans overkrop. Hver berøring føltes som en elektrisk impuls, der spredte en lykkelig fornemmelse i ham. ”O-Okay,” fremstammede han, da det var svært at tale for hendes berøring. Han sank en klump som han lukkede øjnene og prøvede at distrahere ham selv fra hendes kærtegn. Han tænkte tilbage på Spanien og hvad han skulle sige. Han ville ikke kede hende, men på den anden side, bad hun selv om at han fortalte disse ting. Han åbnede øjnene for at se på Derya. ”It’s believed that the region where Oviedo is located, has been inhabited for millennia by the Celts, so one cultural aspect is playing bagpipes. However we wear our traditional asturian attire and not kilts” et lille smil formede sig på hans læber som han tænkte på de skotske kilte, hvoraf de spanske mænd i hans region iførte sig noget andet. ”There’s also a lot of historic places and architecture to see if you’re into that,” tilføjede han og tænkte det måske ikke var så interessant at høre mere, medmindre hun rent faktisk var på vej i flyet for at se byen. ”I lived in a small house in Oviedo with my dad who’s an alpha for the asturian werewolves” hvilket betød at hans far styrede hele regionen i Asturien, eller i hvert fald indtil en anden alpha overtog. De var omkring 40 ulve i det område, hvilket ikke var vanvittigt mange. De havde et kodeks om ikke at forvandle andre via bid. Den eneste der havde autoritet til dette var hans far. ”I like swimming in the ocean on hot summer days and hiking in the woods on cool ones. I like competition and taking on challenges since it makes me stronger and better,” sagde han som han kørte fingerspidserne ned af hendes håndklæde og ned til hendes venstre lår. ”In a group I’m the leader and at a party I’m the first one to talk to strangers” han elskede allermest at påtage sig lederrollen, da han havde svært ved at modtage ordrer fra andre. Det var sværere at fortælle om de ting man ikke kunne lide, men han havde underligt nok ikke noget imod at åbne sig op overfor Derya. ”I hate injustice and don’t care to interrupt strangers if I sense this” han så ned på hendes lår, der hvor hans hånd var placeret. ”I’m terrible at waiting and I really hate when people lie. Not so much if there’s a good intention behind it but ever since my ex-girlfriend cheated on me and lied for weeks, I’ve only prefered the truth more,” sagde han med en anelse sørgmodig stemme og følte sig taknemlig for at Derya havde fået ham til at glemme disse følelser for en stund. ”Everything you need to know is that I love how make me feel,” sagde han og trak en smule op i mundvigene, før han så ind i hendes mørke øjne. ”Is there anything else you want to know?” spurgte han og lagde ligeledes den anden hånd på hendes lår.

”Have you ever been in love before?” spurgte han og havde undret sig over dette siden de mødtes og hun havde virket fremmed overfor deres hjertebanken. Han havde desuden åbnet sig op omkring et tidligere forhold, så han håbede det var okay at spørge ind til.

Han kunne ikke andet end at smile over hendes reaktion. Han ønskede virkelig at Derya kunne lide hans personlighed – af hvad han oftest var ligeglad med. Det var sjældent han fik komplimenter på den måde, for han havde trods alt også flere sider – men der var nok mere fordi han ikke troede hun ville se disse foreløbig. ”That’s good” det var rart at hun havde det på samme måde med ærlighed. Han ville i de fleste tilfælde langt hellere høre en dårlig sandhed end en god løgn.

Det overraskede ham at hun aldrig havde følt sig forelsket før. Han så en smule uforstående ind i hendes øjne og nød hendes hånd bevæge sig op i sit hår. Hun forklarede dog rimelig hurtigt at hun vidste hvad kærlighed var, men der var vel stor forskel på romantisk kærlighed og den man havde til sin familie. Derfor drog han den konklusion, at hun nok havde haft sine grunde til at holde sig væk fra kærligheden.
Det næste hun sagde fik et trist blik frem i Dean. Han havde hørt en masse historier om slavernes liv og denne form for uretfærdighed var nok den værste han kendte til. ”I have,” forsikrede han hende om, før hun lagde sig ned og han omfavnede hende. Det var som at skære et glasskår på tværs af hans hjerte, da hun fortalte, at hendes mødom blev taget da hun var tolv. Han havde aldrig haft lyst til at dræbe nogen så meget, men han ønskede inderligt at destruere verdenen for mennesker som ham. Han bed tænderne sammen og forsøgte at dæmpe vreden i sig. Han var sikkert død for længst alligevel.
Da hun begyndte at beskrive hvad han havde gjort ved hende, begyndte tårerne at presse sig på, for der var ingen som fortjente dette og bestemt ikke Derya. ”I-I'm so sorry” hans øjne var blanke som han knugede Derya tættere ind til sig. ”I swear no man is ever going to touch you that way again,” lovede han og bevægede den ene hånd op til hendes hår. Han ville aldrig lade en anden voldtage Derya, men var også bange for at hun havde oplevet det efterfølgende, eftersom de stadig havde haft raceadskillelse og ikke eksisterende kvinderettigheder i det 20. århundrede. Som hun så op mod ham, forsøgte han ligeledes med et lille smil – men det var mere nødtvunget og nåede derfor aldrig hans øjne. ”I hope that someone will make you fall in love and show you how amazing it feels,” sagde han og legede en smule med hendes fletning. Han sukkede og håbede inderligt at hun fandt kærligheden. Velvidende om smerten ved at få sit hjerte knust – så var følelsen af lykke i den tid det varede, det hele værd.
”I hope that someone is me,” indrømmede han lavmælt og løftede Derya højere op, så han kunne placere hans læber mod hendes i et passioneret kys.