Oh how i have missed you - Daisy

Sted: lufhavnen
Tid: 17:05
Omgivelser: en masse flk som løber rundt. Typisk lufthavn
Motercykel
Outfit

@Daisy <3

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har lædderbukser på, en sort crop top Link og en jakke på Link. Hun har sorte convers på
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst, det er rødbrunt og går hende til midten af ryggen Link. Hun har en smule make-up på Link. Hun har ingen smykker på sig
- Tilbehør Hun har en taske med sig
- Accent Hun taler med en stærk accent Link

Det havde været en lang tur, fra Japan og hele vejen til England. Dog vidste hun, at når først hun kom frem, så stod den på total afslappning, ikke at hun ikke elskede at optræde, det kunne dog være trættende, når man havde gjort det hver dag i godt vel 9 måneder, for ikke at tale om alle de fly hun havde taget. Med andre ord kunne ikke vente, til at tilbringe noget tid med sin familie, og ikke mindst sin far, som hun havde savnet mere end noget andet. Som hun vandrede gennem det omrode, hvor alle butikkerne, kunne hun ane enkelte paparazzis, som forsøgte at tage nogle billeder af hende, noget hun efterhånden havde vænnet sig til. Hun havde trods alt lavet dette, gennem de sidste 18 år, så det ville være underligt, hvis hun ikke havde vænnet sig, til at folk forsøgte at få taget billeder af hende. Der havde også været enkelte, som havde genkendt hende, og her havde spurgt efter en autograf, hvilket også forklarede hvorfor, det havde taget hende lidt længere tid, end hvad det normalt ville gøre. I sidste ende kom hun dog endelig gennem Security, og siden hun ingen bagage havde, kunne hun blot vandre hen til gaten.
Da hun endelig kom ud, tog det hende lidt tid, før hun fik øje på sin far, hans stemme var dog nok, til at hun til sidst opdagede ham og her vinkede til ham. Hun skyndte sig, med sine bedste evner, at vandre gennem folkemængden, og her komme frem imod ham. De to havde altid haft et godt forhold, hvilket forklarede hvorfor han så ofte, var inviteret til hendes shows, samt de events hun ofte kom til. Han havde trods alt været en støttende figur for hende, og hun ville gerne have han var der for hende, når hun lavde det hun elskede. Som hun kom frem til ham, gav hun ham et kram som noget af det første "Dad!" der var en glæde i hendes mørke øjne, som hun betragtede sin far foran sig. Det havde efterhånden være et godt stykke tid siden, at de to havde set hinanden, med en world tour var det ikke altid nemt, men hun forsøgte at skype med ham eller ringe til ham, så ofte som hun havde fundet det muligt "So what are we going to do?" spurgte hun med et smil på sine læber, hun mente at huske, han havde planlagt de skulle tilbringe dagen sammen. Som de vandrede imod udgangen, var der enkelte her og der, som tog nogle billeder af dem, hvilket sikkert ville give nogle sjove overskrifter "How have you been?" hun sendte ham et blidt smil, og hævede spørgende øjenbrynet

Hun hævede let øjenbrynet, som han sagde de skulle møde en, hvilket blot fik hendes nysgerrighed frem. Hvem var denne person, hvorfor skulle hun møde vedkomne og var det en person, som var vigtig for hendes far? Alle disse spørgsmål gled gennem hendes tanker, i takt med at de bevægede sig. For var vedkomne vigtig for ham, ville personen automatisk også være en smule mere vigtig for hende, hvis det havde været en komplet fremmede person "Is this someone important?" spurgte hun nysgerrigt, samtidig med hendes mørke øjne søgte hans. Hun havde altid været en ganske nysgerrig person. Om ikke andet ville hun se frem til en dag, i selskabet af sin kære far, hvilket i sig selv var fantastisk. Efter 9 måneder, hvor hun havde levet på hoteller, rejst rundt var land til land og optrådt stort set hver evig eneste dag, var det dejligt at være sammen med noget familie, og ikke folk som alle ønskede noget fra hende, såvel som folk der gerne vil have svar på alting. Hun kunne med andre ord slappe af, tage en dyb indånding og ikke bekymre sig om noget som helst, selvfølgelig var der stadigvæk de som tog billeder af hende, hvilket kunne give interessante overskrifter. Så selvom hun kunne slappe af, skulle hun endnu holde sig selv under kontrol.
Som Azrael forklarede hvordan han havde det, lyttede hun interessant med, hvor hun normalt ikke just gad høre om andre, var hun altid nysgerrig når det kom til hendes familie "I'm sorry to hear that, I'm always here for you" hun lagde blidt sin hånd imod hans overarm, som et tegn på at han aldrig ville være alene. Nok var hun hans datter, og egentlig burde det være ham, som forsikrede at han ikke var alene, men hun ville altid være der for sin familie, da de trods alt var de vigtigste personer i hendes liv. Hun klukkede let, som hans fortælling kom imod hans bror "I would love to meet him, I suppose he is this "someone" that you were talking about" spurgte hun nysgerrigt. Det var egentlig ganske sjovt, når man så Daisy sammen med hendes mor, ville man næppe tro, at de to faktisk var i familie, da hun lignede sin far langt mere, end hun faktisk lignede sin mor. så igen der var ikke mange af hendes søskende, som faktisk bar samme træk som Rebekah, da de fleste af dem lignede deres far. Hun tog imod hjelmen, som han kastede den imod hende, hvorpå hun tog den på og satte sig om bag ham. Hendes arme lukkede sig omkring hans liv, og hun gjorde klar til at holde fast, således hun ikke ville falde af.

//Det er helt okay <3

Hun nikkede og sendte ham et bloidt smil "Then I look forward to meeting this man, I mean if he is important to you, then he is to me" folk der var vigtige for hendes far, havde altid automatisk været vigtige for hende. Selvom hun elskede sin mor, så havde hun altid haft et tættere forhold til sin far, modsat Rebekah kunne hun genkende træk af sig selv i sin far, der ligesom hende selv bar asiatiske træk. Hun mindes hvordan hun som barn, så gerne ville ligne som smukke mor, have det samme smukke røde hår og de samme smukke brune og store øjne. Dog gennem tiden havde hun lært, at acceptere men også elske hvordan hun så ud, hvilket havde bragt hende tættere på sin far, hvilket hun ikke brokkede sig over, han var en fantastisk far.
Hun lagde blidt sin kind ind imod hans hånd, som han strøg hende over den, og det blide smil brød frem, som han begyndte snakke. Hans ord bevidste blot, hvor tæt et bånd de i bund og grund havde, for det faktum hun var en af de få personer, som han virkelig bekymrede sig om og i sandhed ike kunne miste. Hun havde det på samme måde med ham, han havde været den, som hun havde set op til som ung, hvordan hun gerne ville havde været som ham. Hun mindes hvordan hun ville bringe ham med, til de forskellige audetions, dengang hun forsøgte en karriere som skuespiller, eller de utallige dansekonkurrrencer. Hun kunne huske hvordan han ville heppe på hende, mens hun kæmpede for at vinde, og hvordan det at se hans ansigt, blandt alle de andre gav hende en ro, og man kunne vel sige det var på grund af ham, at hun havde vundet så mange gange "Of course I always will be there for you, you're my family"
Hun grinede over hans ord, samtidig med hun hvilede sit ansigt imod hans ryg "Ohh yeah I can already see it, people are already ask me if you’re my boyfriend, which is super awkward by the way" hun vidste han så ung ud, så selvfølgelig vil det give mening for alle bladende, når en ung kvinde var set sammen med en ung mand, at de så automatisk måtte være sammen. Dog var det ufattelig akavet, når den mand bladende troede hun var sammen med, tilfældigvis også var hendes far. Hvilket kvinde vil have folk til at tro, hun var sammen med deres far? Så oftest sagde hun altid nej, og at denne unge mand enten var en ven af familien, eller noget tættere, men aldrig noget romantisk. Da de endelig kom frem, steg hun af motorcyclen, hvor hun her gav hjelmen til ham.