You missed me this much already? ~ Matthew.

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en sort trøje på, og et par sorte bukser. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Han har krøllet blonde-ish hår og en smule skæg Link
- Andet Han har sin klan ring på Link og vielsesring, begge fungere som hans dagslysring

Det havde været en stille dag, det var underligt nu hvor de fleste børn var ude af huset, at ham og Adelaide nu var efterladt en smule alene. Nok havde de endnu Ollie hjemme, men det var kun et spørgsmål om tid, før han også ville tage afsted, og dette ville efterlade dem fuldkommen alene. Selvfølgelig ville det også give vise goder, da de havde langt mere tid til sig selv, end hvad de havde mens alle børnene boede hjemme. I sidste ende hvis der var noget han gjorde, så var det at elske sine børn, de var hans et og alt, præcis som Adelaide var. Han var heldig at have dem alle i sit liv, for de gjorde alting meget bedre. Det var også derfor, at han var på vej imod Amber, blot for at give hende et mindre besøg. Nok var hun ikke hans barn per blod, men hun var ligeså meget hans barn, som alle de andre var. Han nød endda deres små turer, når han tog hende på caféer, og her forsøgte være så meget af en far, som han faktisk kunne for hende. Hun var en intelligent ung kvinde, og han var stolt af hvordan hun var endt op, hun var hans lille pige.
Det tog ham ikke lang tid, før han faktisk nåede frem, og her begav sig gennem selve akademiet. Enkelte kvinder syntes at beundre ham, dig var han en lykkelig gift man, og det havde han været gennem de sidste mange år. Hans kærlighed for Adelaide var alt for stor, til at han ville kigge til andre kvinder. Stille begav han sig gennem gangene, med kurs imod hendes værelse, han havde set sig an på kortet, og kendte allerede til hendes værelsesnummer, hvilket forklarede hvorfor han havde nogenlunde styr på hvor han skulle hen. I sidste ende var han en mand, som nød at have kontrol over tingene. Som han nåede frem til Amber's værelse, bankede han på og derpå ventede han til hun ville åbne op. Dette var ikke hendes værelse hjemme i villaen, og derfor kunne han ikke bare brage ind, dette var hendes hjem, og der var andre regler. Da hun åbnede døren, sendte han hende et stort smil, den slags smil som kun hans nærmeste så og oplevede, et fuld af kærlighed for hans familie.