Catching up // I missed you [xxx]

Aviana set frem til at se Morana igen, efter så lang tid siden de sidst havde set hinanden eller snakkede sammen. Noget af det der gjorde sjæledæmonen så speciel for Aviana, var deres forståelse for hinanden. Den mørkhårede varulve vidste godt at hun kunne være overvælende at have som ven, hvilket deres venskab så meget stærkere end man lige skulle tro.
Aviana gik ned af Dove st. mod Moranas bolig med hænderne i frakkens lommer og nynnede en sang for sig selv, som det det vrimlede med sen eftermiddags mylder i byen. Man kunne allerede se nogle få butikker gøre klar til at lukke for dagen.

Aviana stoppede op ved bygningen, hvor sin veninde bor.. nok en af sine næreste veninde, hvis nogle absolute skulle spørger. Den sorthårede varulv tog en dyb indånding og smilede for sig selv. Det var mærkeligt at faktisk havde sommerfugle i maven over at se Mo efter næsten en måneds mellemrum. Hun havde så sjældent sommerfugle i maven over at skulle se nogle overhoved. Når man var udødelig, gør det ofte at man mister følelsen af spænding. Ha.. spænding.. det var noget Mo kendte alt for godt til, når hun var sammen med Aviana. Morana havde det med at få den lidt mere vilde side frem i Aviana, når de tog ud i byen, hvilket ofte førte til at Aviana hoppede ud i ting som hun ikke kunne håndtere.
Men hey~ kan man bebrejde Aviana? At havde levede i næsten 9000 år, gjorde det svært at finde noget der var spændende for hende.
Var nok derfor at Aviana i første omgang havde faldet for sjæledæmonen i første omgang, hvilket senere blev til bedste veninder.

Som Aviana gik op af træpperne i bygningen, mod Moranas private atelier, smilede hun for sig selv, da sangen The 1975 - It's Not Living(If It's Not With You), blev højere og højere, jo højere hun kom i bygningen.
At være en del af The Red Warriors flokken og bo ude i skoven, ude for byerne, gjorde at hun ikke særlig ofte fik muligheden for at høre musik. Ikke at hun hadet musik, hun elskede faktisk musik, men hendes bolig havde ikke lige adgang til strøm.
Aviana stoppede op foran en velkendt dør i toppen af bygningen og med en sidste sommerfugls spændings åndedræt, bankede hun på døren.

Et varmt smil formede sig, da hun hørte den velkendte blide stemme og åbnede døren. Den friske duft af oliemail, sendte Aviana direkte tilbage til nostalgien, da de brugte nætter sammen oppe i Mo's atelier. Det fantastiske ved den tid, var at de bare kunne nyde hinandens selvskab mens Aviana nød Mora male sine oliemalerier. Sjovt nok, så var Morana en af de få.. nej nok en af de eneste, som stadig kunne overraske Aviana, hvilket også var denne gang. Som den mørkhårede varulv hang sin grønne frakke og vendte sig rundt, Maybe I'm just polite for~ skulle hun til at svare tilbage, men blev taget i at mærke Moranas læber mod sine.

De selv samme sommerfugle i maven forsvandt med et, som Aviana mærke de silkebløde og friske læber. Varulven gengældte kysset og smilede muntert til sin gamle veninde, da deres læber splittede fra hinanden. I've missed you too sweetie Svarede hun med et lille muntert smil og tog omgivelserne ind af det velkendte studio. Da Aviana faktisk ikke vidste, hvad de ville komme til at lave, havde hun noget mere behageligt tøj på og tog støvlerne af.
Oh you know, same old same old... although, a lot of the kids have gotten older. And by older, it means, I get to kick their asses in martial arts and teach them how not to walk straight into a bear cave startede Aviana med at fortælle og satte sig ned på en sofa i nærheden af maleriet. Then again, it was pretty fun to watch them get up in trees faster than a bunny on coffee grinte Aviana ved tanken over 5 unge uerfarne jægere været fanget op i et træ for en halv time.

But really Mo, I wanna hear about you! Any amazing paintings, other than this beauty? Spurgte nysgerrig og beyndrede maleriet ved siden af sig.
Aviana vidste sin fantastiske sjæledæmon veninde malede nogle utrolig flotte kunstværker og det har takkede være Moras kærlighed for at male, at Aviana fandt skønhed i kunsten også.
Dog kan hun stadig ikke male, om det så gjaldt hendes liv, hvilket var ret komisk, da hun har kendt Mo siden 60'erne.

For en som næsten hele sit udødelige liv, har været jæger og jagtede mad det meste af tiden, når hun ikke lige var i byen, så havde Aviana lidt af en sød tand. Hun tog imod sin kop og smilede behageligt, det havde været lang tid siden hun, havde fået muligheden for at sætte sig ned og drikke te, sådan rigtig sætte sig ned og hygge sig med en kop te.
Aviana lyttede nysgerrigt med, som hun pustede den stigende damp væk, som det steg fra den varme drink. Den mørkhårede varulv, skulle til at drille sin veninde lidt med "friend of mine", men lyden af Mo's toneleje gav Aviana nok information, at der var intet mellem sin dejlige veninde og sin ven. Guess, not all people have the luxury of just asking the pack tattooist kommenterede Aviana humoristisk.. Although, knowing your talent, I wouldn't blame your friend from coming to you, dear fortsatte hun og smilede sødt til Mo ved siden af sig.
Aviana fulgte sin veninde med øjne mens hun sippede blidt til sin te, og kiggede op fra, hvor hun sad på sofaen.

Holy shit.. var det første der kom ud af munden på Aviana og rejste sig fra sin plads, for at gå hen og se det store billed. loving the colours you've added sweetie, how did you get those shades? udtrykte hun forbløffede og knælede ned foran det store bredde lærede.
I've been to a lot of museums in my long immortal life, love, but, you really have a talent for painting roste hun og rejste sig op og kiggede med sine klare akvamarin øjne på Morana.
Aviana havde ofte, hvis ikke altid et dyrisk blik over sine øjne, som om at vildskaben til hver en tid, ville springe frem. Men når det kom til Morana og være bruge tid sammen med sin sjæledæmon veninde, så fik Aviana et blidere blik over det vilde.

Aviana tog endnu en slurk af sin te, med et lille smil rettede mod sin veninde. Hun havde virkelig savnede sin veninde, hvilket også var noget der udstrålede fra hende. So, tell me sweetie, are you still working with psychology? spurgte hun nysgerrigt og stod nu foran Morana, mens blidt førte en af Moranas hårtotter bag hendes øre.

Aviana hævede det ene øjenbryn over svaret, dog formede et lille kækt smil, personal use? kommentede hun, do you at least have some fun, before eating? drillede hun sin veninde og drak det sidste af sin te. Hvis forbipasserende havde hørt deres samtale, ville de to and Morana og Aviana var sindsyge. Men så sød, rar og imødekommende hun var med sin ene personlighed, så var hun ikke fremmede til mord. Morana havde efterhånden grebet Aviana flere gange i at jæge bytter som en leg uden rigtig at gøre det for fødens skyld.

Denne gang var det Avianas tur til at blive taget i at blive overrasket, ved sin venindes spørgsmål. Mo.. again, with the mate thing? Spurgte hun med en smule irritation i sin stemme og tog sin hånd roligt til sig selv.
Aviana tager begge deres kopper og går hen til sofabordet, for at hælde noget mere te op til dem begge. I'm kinda too intens a lot of the times... oh yea, and I kinda forget everyone I know after 200 years kommenterede hun, for at lægge vægt på sit svar, mens hun hældte te op i begge kopper.

Aviana var en stædig tøs, og det kunne virkelig være svært nogle gange af få hende til at gøre visse ting, hvilket har været en egenskab hun altid har haft. Med to sukker til sig selv og en til Morana, gik hun afslappede tilbage til Morana og rakte hende hendes kop.
Why would I even need a mate..? Beside, if I remember correctly, you always "suck" all the good looking ones when we're together svarede hun og daskede kærligt til sin dejlige Morana.

Anyways, you would just end up being their babysitter, if I decided to get some brats sagde hun med et kækt smile.
Aviana var ikke en for at gå med ur, men ud fra det halvforsvundet dagslys, ville hun byde på at det nok var inærheden af tidlig aften. So, Any plan of activity you've planned for us? Spurgte den mørkhårede varulv, som hun gik ud på altanen der hørte med til stedet. Hun har altid elsket Moranas atelier for dens udsigt, da man kunne se store dele af Moonlight byen. På en klar dag, kunne man se næsten det hele af byen.

Sweetie, I seriously never gets tired of your view of the city Kommenterede hun og lukkede øjne som en kølig aftenvind ramte hende i ansigtet. Don't get me wrong Mo, I love the forest and it's nature.. But there's something special about this indrømte hun og smilede for sig selv, som vinden kærtegnede Avianas kinder og hår.

Aviana udtrykte et behageligt støn, som hun mærkede Moranas arme omkring sig, som om hun havde holdt vejret og først nu kunne trække vejret ordentligt. Hun lændede sit hoved blidt mod op af sin venindes og nød nærkontakten. Aviana slappede altid af i armene på sin vidunderlige dæmoniske veninde og det havde altid været sådan. Morana havde altid en afslappende effekt på Aviana, lige så snart hun holdte om den sorthårede varulv.
Den kølige aftenvind kærtegnede begges kinder og legede en dansende leg med deres fyldige hår. Aviana åbnede øjne efter nogle stille minutter og førte sin hånd op til sit kæreste eje og nussede blidt hendes kind. Anything I want, you say? Gentog hun det hendes veninde sagde med et lille varmt smil på læberne.

Hun vendte hovedet en smule, så deres øjne mødtes atter igen og førte deres læber mod hinanden endnu engang for idag. Samme velbehagelige støn kom fra Aviana, da følelsen af Moranas søde og bløde læber rørte sine egne. Selv om de gik fra et partner forhold til nærmeste og kæreste veninder, så fandt Aviana Morana stadig som sin kæreste eje. I starten af overgangen fra partner til næreste veninder, var en smule trist for Aviana, men den dag i dag, ville hun på intet tidspunkt ændre den forbindelse de har til hinanden.
Følelsen af sin kæreste Moras læber var altid ubeskriveligt rigtigt, Aviana vidste ikke om det var fordi hun var en dæmon. Det kunne sagens også være bare være de elektriske impulser som sparkede i gang når nød hinandens nærvær, som lige nu.

Deres læber blev splittede, som Aviana igen kiggede Morana i øjne med sådan en kærlighed til sin veninde og smilede sødt. Hun kom roligt ud af Moranas dejlige omfavn og stod nu fronten med sin veninde med hendes hænder i sine. I feel like~ like hunting lød det fra hende og hendes øjne havde pludselig skiftede aura. Et vildt, dyrisk og jægerisk blik mødte Moranas. I know a place fortalte hun og var pludselig meget dominerende og flirtende i sin Aura.

Med et førte hun sin hånd op og kærtegnede Moranas kind mens Aviana gav hende et sulten smil og gik indenfor igen. Mange ville mene at Morana var en dårlig indflydelse på Aviana, ud fra hvilken person sjæledæmonen var, men nothing couldn't be further from the truth. Aviana gik hen til sine stølver på og frakken og vendte sig mod sin veninde med et charmerende djævelsk smil.

Nok var Aviana i jagt humør og det viste hendes udstråling også, men man havde altid, tid til sin kæreste eje. Den mørkhårede varulv betagede sin veninde med et dyrisk sulten blik og smilede hun, som de holdt hinanden i hånden. Aviana ledte Morana ud af sin bolig og ud på gaden, hvilket nu var halvtomt, pånær folk som tog restauranter.
Begge tøser skulle også på en form for restaurant, men det var mere, "eat what you catch" og det var noget de mestrede over mange år. Som de gik gennem gaderne, hånd i hånd, skulle man næsten tro at de var et nyforelskede par, på den måde som de gik. Flere forbipasserende, især mændene, kiggede en ekstra gang efter tøserne, som de gik hånd i hånd. Aviana tog endda en arm om sin Morana underliv og blinkede charmerende til en mand som gik sammen med, hvad nok var hans kæreste. Kæresten kiggede meget stift først efter Aviana og Morana, men så på sin kæresten. De kunne endda høre dem begynde at diskutere mellem hinanden. Hvilket gav et kækt smil på læberne over sin succes.
Måske var der noget om snakken med at Morana fik både det bedste og værste frem i hende.

Aviana guidede sin veninde ned af en sidegade, og før de vidste af det, så kunne de se grænsen til den gigantiske skov der lå ude for Moonlight Falls. mMmm do you smell it love? Nature sagde hun med lukkede øjne og snusede den friske luft af natur omkring dem.
So, my sweetest, what do you feel like hunting? Spurgte hun og åbnede øjne for at kigge på sin smukke dæmon. And if you say humans, I'll bite you tilføjede hun drillende med et hint af vildskab.

Aviana var ikke bange af at bide andre, både for sjov, under sex eller seriøst. Som de gå ind i den belravne mørke skov, hvilket ikke var en underdrivelse. At gå fra en storby med kunstist lys, til hun at have månen som lyskilde, ændrede virkelig på niveaut af mørket.
Månen var ikke fuldt endnu, hvilket Aviana på en måde var ret glad for, for hun havde ikke lyst til at ukontrollerede direkte prøve at flæse sin kæreste Mo.
Granted, selv om hun var sin kæreste eje og noget af en godte og slet ikke kunne få nok af, så var Aviana som forvandlede varulv ikke til at spøge med.

Aviana havde prøvet, et par gange at glemme, hvilken dag den lysende måne var fuldt, mens hun var sammen med Morana. En gang var rigtig slemt, som medførte til et totalsmadrede bolig og en vild jagt gennem byen de boede i. Det var så også den gang at Morana fandt ud af, hvor nådesløs Aviana som varulv var.
Varulven fjernede sin hånd fra Moranas hofte og tog hendes hånd, som hun gav et kærligt klem, I need to get my weapons forklarede hun og ledte Morana dybere og dybere ind i den kulsorte skov.
En hver ukendt med skoven, ville fare vild, men Aviana havde boede så lang tid i skoven at selv i mørket, vidste hun, hvad vej hun skulle.

Inde længe stod de foran en hytte på en en god størrelse, ikke for stod eller lille. Hvis det ikke havde været for mørket, ville stedet faktisk se ret hyggeligt og hjemmeligt ud, men i stedet for, lignede det en hytte fra en gyserfilm.
Avianas meget klare akvamarin øjne kiggede på sin ynglings dæmon og ledte hendes hen til hoveddøren.

Inden længe stod de begge inde i stuen, en bælravne mørk stue. Aviana slap Moranas hånd og gik hen til et stort pelstæppe og trak det til siden. Hun åbnede en faldlem og nikkede til sin veninde at hun skulle følge med hende.
Aviana tog ofta sin kæreste eje med ud til sin hytte da de var et par. Ofte for at være alene og væk fra alle andre, og andre gange for det maleriske skønhed, skoven gav om dagen.
Desværre efter de gik fra par til sjæleveninder, stoppede de med at tage ud til Avianas hytte. Rummet under stuen, var det eneste sted, hvor der var et kunstigt lys. Kælderrummet havde alt fra spyd, buer, flere forskellige slags dolker der ville få en assassin til at blive våd i bukserne.
Derudover, så der også arbejdsstationer til at reperere, bygge eller skilde våben ad, samt en sliber.
Varulven tog en af buerne ned fra sin plads og et pilekogger med en punke pile i, samt en enkel dolk.

Aviana smilede ved sin venindes kommentar og ledte hende op af kælderen, efter hun havde slukkede lyset dernede. Aviana havde altid beundrede sin veninde for sin vildskab, hvilket nok var en af grundene til at de aldrig forlod hinanden. Oh love, we both know who's the animal here kommenterede hun blinkede kækt. Aviana havde aldrig indrømmede det og hun var for stædig og stolt til at indrømme at sin kæreste veninde var hende sin ligemand når det kom til at jage.

Aviana stoppede op i stuen og lagde våbene på sofaen og kiggede ned af sig selv. Think I'll gonna change, not feeling like getting it dirty kom det fra varulven med et lille skævt smil og smed tøjet af og over på en lændestol.
Split nøgen stod hun midt i den mørke stue og gik ind i soveværelset for at finde noget mere passende tøj. Hvis Morana fulgte med Aviana, lignede det sig selv fra deres mange nætter sammen i sengen tilbage i 60erne da de var sammen som et par.
Når man gik ind af døren til soveværelset, kunne man se den store dobbeltseng modsat af døren. Til højre stod der en halv stor komode mellem to vinduer, som havde skoder for.

Langs over toppen af komoden, lå en smal dug, som gik ned over hver side af den. Oven på selve dugen, stod et indrammede billed en smule skrådt. Selve billedet, viste Aviana og Morana stå arm i arm udenfor på en platform oppe i Empire State Building. Bag dem kunne man se næsten halvdelen af Manhattan.
Det havde været en varm dag, så de begge havde deres bedste tøj på for en varm, skyfri og blæselig dag.

Over i venstre side af rummet, var endnu en dør, så førte ud til toilettet og badet, som så ikke var det største rum, men stort nok til at man ikke ville føle sig klemt.
Foran sengen, lå et stort pelstæppe, skindede fra en gigantisk brunbjørn, dog uden bjørnehovedet. Efter at Aviana blev ved med at snuble over det, når hun gik i sine egne tanker.
Aviana fik hurtigt sit nye tøj på, hvilket faktisk var hendes flok og jagt tøj, så tøjstilen var ikke ukendt for sin veninde.

Med dolken i sin skede, bag på bæltet og pilekoggede om på rykken, samt buen i hånden, ledte Aviana Morana dybere ind i skoven og efter en lille halv time, stoppede varulven.
Listen.. hviskede hun og gik ned i knæ og skimtede omgivelserne omkring dem. En fjern brummen af noget tungt og stort, kunne høres på afstand.
Et vildt djævilsk smil formede sig på varulvens læber, hvilket betød at jagten var igang.

Aviana fandt hurtigt bjørnens spor i skovbunden og inde længe, var de gemt bag nogle trætte buske og overså bjørnen. De havde modvind og overraskelsesmomentet på deres siden, det kunne ikke blive bedre for dem.
Den mørkhårede varulv trak en pil fra pilekoggede og helt lydløst, satte den for buestregen, klar til at skyde det kæmpe bæst. Hun kiggede på sit kæreste eje, sin soul, bedste veninde og ex-partner og adrenalinen bumpede i varulven krop. Som en form for "good hunt" greb hun dominerende og dyrisk halvt om Moranas nakke og ført hendes læber mod sine.
I et dybt kys, fyldt med vildskab, passion og elektriske impulser som skød gennem dem. Aviana slap sin venindes ubeskrivelige læber og ikke mere end et sekund efter, havde hun meget lynhurtige bevægelser, skud sin pil af.

Pilen havde borede sig ind i skulderen på bjørnen, som fik den til at brøle først overraskede, men hurtigt rasende og lagde mærke til Aviana. Aviana havde gjort noget som ville være dødsdømt for normale mennesker, hun gik ud af tøsernes skjul og skød endnu en pil af.
Næste pil borede sig dybt ind i siden af rykken på bjørnen, hvilket fik den til at sætte af mod varulven. Aviana sprang til siden og undveg den kraftfulde pote, som havde nok styrke og kraft til at dræbe en fuldvoksen mand.

Aviana stod og skulede lidt fornærmede mod sin veninde over hendes måde at tage drabet på. Hmpf, you're no fun sagde hun flabet og rulede med øjne. Varulven gik hen til den livløse bjørn og satte sig på hug ved den. So.. was it a tasty soul? spurgte hun og trak sin kniv og begyndte at skinde dyret.
Da Aviana skulle til at begynde, rejste hun sig pludselig op og vendte sig pludselig mod sin kæreste eje, og en idé var kommede over øjne på varulven, som førte til et smil.

You'll do it, or have your fancy city life made your rusty love? Forslog hun med et smørret grin i mørket og et udfordrende blik. Aviana havde vist sin Morana, hvordan man skinede dyr og nu udfordrede hun sin veninde til at bevise at hun ikke var blevet for forkælede med bylivet.
Aviana svingede dolken op en smule i luften og greb bladet, så skaftet pegede mod Morana og klar til at blive taget af hende.

Det var en udfordring og Aviana ville se om sin dejlige veninde stadig var et konkurance "menneske".
Actually, I'll wager I can skin my half faster than you deary sagde hun med et sikkert kækt smil på sine læber.

Der var meget stille omkring dem, faktisk ikke en lyd at høre. Det var næsten som om at naturen holdt vejret, som den ventede på Moranas svar til Avianas udfordring. Aviana var nysgerrig om hendes veninde stadig havde basalle overlevelses egenskaber, som hun lært hende, efterhånden mange år siden nu. Ikke desto mindre, så udfordrede hun sin kæreste eje.
The winner gets to choose what the other shall do for a whole day! tilføjede varulven med sikkerhed i sin stemme og kækt smil.

Det skulle ikke komme bag på Aviana mere, men nogle gange så var der noget så ubeskriveligt smukt ved løbende blod om Moranas mund og hænder. Før Aviana nåede at reagere, var Morana fuldt igang med med at skinde sin side af den gigantiske døde sjæleløse bjørn. Ey! Lød det fra hende overasende, som hun faldt på knæ ved siden af sin veninde. Med en mindre skjult kniv i hånden og fuldt igang med at skinde sin side, lignede de nogle konkurrenter i et reality show.

Avianas kække smil, begyndte lige så hurtigt at forme sig til et koncentrede skulen i sin skinding af pelen fra kødet. De var tætte, meget tætte i flåningen og Aviana hadet lidt sig selv for at havde lært sin Mo, at skinde så skide godt. Hun tænkte det havde været en nem sejer, hvilket betød hun ville kunne gøre med sin kæreste sweetheart, hvad hun end ville.

Før Aviana vidste af det, blev hele den tykke bjørnepels, hevet ud af hendes hånd. Aviana sad på knæ, foran en skindede bjørn, hænder dækkede til af blod og en alt for selvsikker veninde med pelsen over sin arm. Varulven kunne ikke tro sine egne øjne~ var hun blive slåede i skindning af et dyr?! Hun var ikke glad, overhoved ikke glad, den sejer skulle havde været hendes!

What the hell Mo? How did you do it so perfect?! Udbrød Aviana en blanding af imponerede og foragt at Morana vandt. Oh yea, Aviana hadet at tabe, især når det kom til sin sweetheart.
Faktisk var Aviana inderst inde utrolig stolt og imponerede og måske en smule tiltrukkede, men hun ville aldrig indrømme det. for stædig og stolt.

Den mørkhårede varulv gav sin alt for selvsikre sweetheart et dødsblik, eller nærmere et irriterede tøsefornærmede dødsblik. Modsat til alle andre, så havde Aviana meget svært ved at holde sig gal eller rasende mod Morana, det var altid væk ret hurtigt. Ikke som med andre folk, især fremmede, eller fremmede, som prøvede noget med eller mod sin veninde.
Aviana vidste godt Morana kunne tage sig af sig selv, men Aviana var utrolig beskyttende over for sin kæreste dæmoniske eje.

Aviana skulede en sidste gang til sin smilende veninde og tog kniven tilbage i sin skede. Hmpfstupiddemonspeed-fine! You.. won love. I'm yours, for a whole day! svarede hun og et lille smil formede sig, da sin Moranas smil altid havde et smittende effekt på Aviana.

Aviana kendte det glimt hendes veninde fik, hvilket var et glimt hun altid fik når hun havde kække idéer oppe i hovedet. Især idéer hun vidste hun kunne slippe af sted med, idéer der ofte indvolverede forskellige måder at tease Aviana på ubeskrivelige mange måder. Aviana gjorde øjne ved det allerførste hendes kæreste eje ville gøre, oh shit, Aviana vidste, hvor hendes veninde arbejdede sig frem til.
Ikke desto mindre, fangede hun sig selv i udtrykkede og kiggede væk, dog stadig med et lille smil på læberne.

En genkendelig kuldegysning skød op gennem rykraden, ved Moranas meget forførende berøringer. Som Morana greb om Avianas hage, mødte deres øjne og det velkendte dyriske sultende blik af et rovdyr der inderst inde i Aviana ville springe på hende. Et smil formede sig, You order is my will spillede hun med.
En dag i hendes hytte? Aviana var ret sikker på at de begge vidste, hvad det betød. Genåbne de mange følelser og begær de havde forhinanden dengang. Det havde ikke bare været noget begær mellem to elskere, men dæmonisk ukontrollerede passion blandede med ubeskrivelig begær. En ting ikke mange folk vidste om Aviana, men hun havde en skræmmende udholdenhed og stamina, især når det kom til personer hun havde markerede som sin i sengen.

Varulven skulle til at protestere at de skulle tage sig af kødet på bjørnen, så det ikke blev dårligt. Men at se sin elskede veninde gå flirtende som en cat hjem mod Avianas hytte, stoppede Aviana. Hun kiggede tilbage på den skindede bjørn og tilbage på den dæmoniske kvinde, hun elskede mere end noget andet på jorden.
For første gang i sit liv, efterlod hun et perfekt skindede dyr og dens kød, eller pånær et lår og fuldte efter sin veninde. You better know how lucky you are to order me for a day Mo! Svarede hun og skulede utilfreds over at skulle efterlade så meget godt kød- men hun var aldrig en, som bakkede ud af et væddemål og hun holdt altid sit ord.

Med det gigantiske bjørnelår hængende fra en snor, som hang over varulvens skulder, lod hun bare sin veninde åbne op for dem. Hytten var jo stortset også et andet hjem for hende, så meget tid, som de begge brugte i den.
Som Morana forsvandt ind i soveværelset, fik Aviana hurtigt hængt bjørnelåret op under kaminen, som ikke var blevet tændt i et godt stykke tid. Faktisk var selvestuen utrolig lækker, hyggelig, men mest af alt, noget taget ud af en romantisk hyttestue man ofte så i film.

Når man kom ind af hoveddøren, kom man direkte ind den store stue. Med loftet som gik skråt op i en spids højt oppe over stuen. Til højre for hoveddøren, gik der en trappe op til en mindre første sal, men to ekstra værelser, ikke særlig store, men tilpas.
I midten stod en lækker sofa pegede mod den modsatte væg, hvor en hjemmelade kamin ud af mørkerøde mursten stod.
Ved hver side af sofaen, stod to behagelige lændestole med tykke puder, drejede halvt mod kaminen. foran Sofaen lå et gammelt pelsgulvtæppe, der var stort og blødt nok til at sove på eller ligge på. At sige at Morana har haft indflydelse på, hvad hytten skulle have af ting, var en underdrivelse.
Dog, selve køkkenet, var lidt specielt, for der var kun et sted, hvor der befandt sig strøm og det var, hvor Aviana havde sine våben. Kølerummet var i en anden kælder, ret langt nede under jorden. Der skulle være køligt for mad og Aviana var ret stædig med lige køkkenet.
Der var også et spisebord med 2 stole ved køkkenet, men det var ikke særlig ofte det blev brugt da Aviana og Morana var sammen og slet ikke efter de blev veninder.

Varulven stod i døråbningen med armene bag sig og kærtegnede hvert sekund hendes venindes krop med sine øjne. Et smil formede sig på Avianas læber, da hendes kæreste eje, satte Queen på og dansede hen til hende.. Det var godt nok nogle helt specielle minder de delte med den musik. Oh yes... it was truely a time I'll never forget, and I also remembered how you had trouble keeping that look you have right now, from me svare hun og gik sin veninde i møde, men stoppede, som hun mærkede sjæledæmonens bløde berøringer, mens hendes tøj langsomt blev fjernede.

Aviana rykkede sig ikke, men drejede hoved en smule da hun mærkede de perfekte bløde læber kæle for hendes skulder. En varme spredte sig i hendes underliv og arbejdede sig hurtigt opad gennem hele kroppen. Et glædeligt suk lød svagt fra Moranas varulv, som hun kunne mærke, hvordan varulvens trænede krop, slappede af.
Aviana gled en hånd op til sin venindes kind og nussede den kærligt.

Avianas hjerte slog et slag over, som hendes veninde blide fingre afklædte varulven til deres fælles sang. Hun holdt deres dybe øjnkontakt når de stod foran hinanden og fulgte sin veninde med sine øjne, til Morana stod bag hende. En ubeskrivelig gemt væk passion exploderede i varulvens vilde øjne, som når en stjerne gik supernova.
Hendes dæmoniske øjesten, sjælesmaragd, var stærk og Aviana benægtede ikke at blive løftede op i favnen på hende. Put me down or I'll kick your arse Mo! sagde hun lige i det hun blev løftede, der var irritation i hendes stemme. Normalt hadet Aviana at blive båret. Men Morana havde kendt Aviana i 58 år og vidste at, hvad Aviana virkelig mente ofte, var hvad hun sagde med sine øjne.
Og denne gang var ikke anderledes, hendes øjne sagde det hele, varulvens øjne havde sådan en passion og begær for sin dæmoniske øjesten, samtidig med at hun på intet tidspunkt strittede imod.

Morana har altid været den eneste, som kunne få varulvens ben til at gå i blød, og virkelig få Aviana til at sænke sine mange mentale skjole. Aviana mærkede det perfekte varme vandt, som hun blev sænkede ned i karet. Alt blodet blev vaskede væk, som om de begge blev genfødt i hinandens begær.
Aviana stønede sulten og pressede grådigt imod sin venindes læber og kærtegnede hendes kinder. Den mørkhårede varulvs tunge fandt vej ind og begyndte at udforske og tviste med Moranas.
Aviana begyndte at smile varmt mod sin bedre halvdel, og lukkede øjne og lændede hovedet tilbage, som hun mærkede ektasien opbygge i hendes krop.

Stønene blev tydligere og oftere, som hendes kæreste eje udforskede hver lille del af varulvens våde varme krop. Som på Kommando, bevægede Aviana sit underliv til Moranas stimulering og Aviana slog armene omkring sin veninde og udstrålede af vildskab. Avianas øjne sprang op, som Morana satte tempoet op, varulven kiggede sin veninde dybt i øjne og sulten førte deres læber mod hinanden igen.
Hvert lille berøring af sin veninde, stende stød gennem hele sin krop og hendes krop vibrerede, som tættere og tættere Morana fik Aviana på sit klimaks. ~My love~ udbrød hun pludselig som hun kom i en supernova eksplotion af ektasi. Aviana havde aldrig før følt sådan en eksplosiv orgasme.. eller det løgn, det sidste orgasme hun havde fået der var i nærheden, var da de udforskede hinanden som partnere.

Hele Avianas krop sitrede og hendes negle skar hen over ryggen på Morana, da Aviana ikke kunne kontrollere sig selv. Hun skød endda hoved tilbage, med åben mund, som hun krummede ryggen og sine tær.
Varulven faldt tilbage i badekartet, så en smule vand skumblede en smule over. Hun kiggede op på sin veninde med sådan en kærlighed, et blik hun sidste gang gav Morana, da de var elskere og sammen tilbage i 60erne.

Denne gang var det Avianas tur. Hun smilede forførende og kiggede på hende, som var hun den eneste i verden. Blidt kærtegnede ud Moranas kind med den ene hånd, mens den anden fandt vej op af den slanke krop og stoppede ved det ene bryst. Langsomt men sikkert, fik Aviana sin veninde til at læne sig tilbage ned i badekaret. Aviana nussede kærtegnede med Moranas ene skønhed, mens Aviana holdt sin venindes smukke blik i sit. Hun ville se sin venindes guddommelige smukke ansigt, som hendes hånd, der nussede hendes kind, langsomt fandt sin vej ned af den våde dæmons krop.

Aviana brugte god tid på at kærtegne hver lille del, til hendes hånd kærtegnende nussede sig mellem sin kæreste ejes ben. langsomt, men sikkert, gav hun tilbage af hele sit hjerte og stimulerede sin venindes underliv, på den selv samme måde, som hun gjorde tilbage da de elskede med hinanden.
Ude fra soveværelset, startede næste sang og tempoet satte pludselig op, da det var Don't Stop Me Now. Aviana kunne ikke lade hver med at smile, rigtig smile varmt og fuld af kærlig rettede mod sin veninde under sig. Under at tænke over det, satte hun tempoede op og sænkede sin mund ved sin venindes øre og hviskede syngende.


Som sangen fortsatte, tog hun sin venindes øreflip i sin mund og nappede den, før hun bed sulten og fuld af begær i siden af Moranas hals og nakke og stimulerede dybere og dybere hendes underliv, uden at stoppe tempoede.

Et smørrede smil formede sig kort, da hun hørte sin øjesten give efter, under hende. Avianas ansigt blev pludselig meget kærlig og smilede varmt til sin kæreste eje, sin kryptonite. mMmm.. If only~ would give anything for us to just stay here my moon hviskede hun afslappende og puttede sig med Morana i badekadet. Det varme vand, var så småt ved at miste sin varmhed, men de bemærkede det stortset ikke, da deres kroppe stadig kørte i top gear.

Hun lå arm i arm med den den person hun allermest i verden, ville være sammen med og følte sig befriede og glad. Aviana lå og nussede Moranas skulder og overarm i bløde kærtegnende bevægelse, mens musikken fra soveværelse spillede. Når de var sammen, blev hytten til deres flugt hjem, hvis de ville væk fra alle, da hytten lå så langt væk fra alt og alle. Det bedste ved hytten, var at ingen irriterende naboer, intet larm fra de travle byer og den rene stilhed om natten.

Hvor lang tid der gik, vidste Aviana ikke, hun havde mistet alt form for tidsfornemmelse. Med små kærlige kys, først på kinden, efterfuldt på skulderen. Der var en vis ømhed, kun Morana kendte til, og selv hun så den ømhed Aviana gav hende lige nu. Det var de meget få tidspunkter, hvor Aviana sænkede sine mentale skjolde og stolede hundrede procent på en person. Med en hånd der nusede sig op af Moranas krop, kælede ekstra længe for hendes bryster og nippels. hendes hånd kom kom af vandet og blidt placerede sig ved Moranas kind, som vandt løb ned af kinden, vendte hun forsigtigt Moranas hoved mod sit.

Deres læber mødtes endnu en gang for i nat, dog denne gang var det ikke for vildskaben, eller grådigheden efter Morana. Dette dybe ømme kys, var ren kærligheden for sin elskede veninde, en kærlighed som gik over i mere end bare nyforelskelse, som man nypar oplevelse. Dette var kærlighed blandt to sjæle, som altid vil finde hinanden og altid elske hinanden.

Hvad følte som en vidunderlig evighed, Aviana ville ønske aldrig kunne stoppe, dog så stoppede hun kysset og kiggede dybt i øjne på sin veninde. Come, love hviskede hun og gav Morana et blidt kys på kinden, før hun rejste sig op fra badekaret og trak sin veninde med. split nøgen gik hun roligt ud til stuen med sin kæreste eje. Der var mørkt og koldt ude i stuen, men det rørte ikke Aviana. Hun gik hen til kaminen og tog noget stof, der lå ved siden af kaminen og tændte ild til det, som hun lagde inde i kaminen på tørt træ.

Inde længe lyste hele stuen op, lange dansende skygger fyldte rummet og kæmpede en brag kamp med lyset om dominans. Aviana vendt sig mod Morana og smilede, begge driv våde, som kaminen kæmpede meget for at stoppe.
Varulven tog sin venindes hænder i sine igen og guidede hende ned og sidde på den tykke store pelstæppe. Now it's perfect, my moon sagde hun smilende og kunne ikke fjerne blikkede fra sin kæreste eje.