Quite a start... (Avalon)

Han nikkede roligt til hende inden han så smilede. "Seems like it.... Many of the paintings are painted by former teachers or students.... Some of them bought from artists around the world...." Han var ikke selv specielt kreativ når det kom til at male men han havde da fået at vide han spillede rimelig godt violin. "I have only been to the music room when i practice the violin but we do have music lessons as far as i know"

Hans øjne trak nærmest i hende selvom hendes øjne også trak i ham. Om det var blodet eller uskyldigheden eller skønheden, var han ikke sikker på. Men han elskede helheden. "Vampires are very diverse.... I am what you see, hear and feel..... But i like to hear you find me that way...."
Så kiggede han forførende på hende og smilede som han stod med hendes arm ganske blidt. "Allow me....." Stille førte han tungen op i en nærmest elegant bevægelse og på trods af det mest var tungespidsen han brugte, tog han rigtig meget af det. Så kiggede han endnu en gang i hendes øjne med den lokkende røde glød der svagt rørte på sig. "I hope you will enjoy my blood equally pleasing...."

" Oh so you play the violin?.. maybe we could play together sometime, or well.. you could play, and i could sing ". Hun gav et blid smil fra sig og lyttede til hans ord, mens hun mærkede hvordan hans hånd skiftede til at tag ganske blidt om hendes arm, inden hans tunge fandt vej til hendes håndled og ned. Hun rødmede svagt og lukkede sine øjne, mens hun prøvede at undgå at give en lyd fra sig. Ikke fordi det var ubehageligt, men måske var det lige netop på det punkt, til at de begge var krydset over en grænse, hvor hun ikke mere anede hvad de var, eller hvor de stod?. Da han kiggede op mod hendes øjne, så hun flovt på ham. Hans ord fik nakke hårene til at rejse sig og hun kunne ikke andet end at nikke forsigtigt. Det føltes så mærkeligt, men så igen, så rigtigt.

Da hun trak sin arm til sig, kunne hun ikke helt lade vær med at se en smule på Nicolae, før hun vendte sit blik væk og kiggede en smule rundt. Hun nød hans selskab, men noget inde i hende, sagde at dette ville sikkert ende galt. En vampyr og dens afhængige middag?, eller.. var hendes blod overhovedet afhængigheds drivende?. Hun så en smule på sin egen hånd, før hun vendte sit blik mod Nicolae og gav et blid smil fra sig, inden hun tørrede sin arme en smule, så fugtigheden fra hans tunge ikke mere var der, inden hun gik videre med ham, så han kunne vise hende rundt.

Som hun rødmede og kiggede væk fra ham, sagde han i første omgang ikke noget. Egentlig var han heller ikke sikker så hvor de stod henne efterhånden men de havde jo deres aftale indtil videre så var der i hvertfald noget konkret. Som han så på det, var der absolut intet forkert i hvad de gjorde, og hun havde jo heller ikke gjort noget for at stoppe ham. Og i hans øjne var det en invitation.
Så smilede han meget dragende til hende som hendes blik igen fandt hans hvorefter han sagde med en stemme så maskulin og dog så silkeblød: "Tonight you will taste my blood..... Only a small amount but it will be enough for you to feel a little of the vampires strength..... And yes.... I would love for playing the violin while you sing.... Maybe we should end the tour with the music room then?"

Så gik han videre sammen med hende og fastholdt et roligt og betagende smil. Hun havde en usikkerhed omkring hele situationen der egentlig ikke var så mærkelig så derfor gjorde han også hvad han kunne for at være så rolig og sikker i sine handlinger så hun kunne mærke det. Først viste han hende hen til en stor dør og skubbede den åben til et smukt rum fyldt med malerier af en hver art. Der var sågar små plateauer man kunne gå op på for at se endnu flere billeder. "Welcome to the exhibition gallery....."

Hun nikkede en smule begejstret, eftersom hun ikke rigtig kunne vente med at se musik rummet, dog inderst inde, vidste hun at hun ikke hørte til på Athena, men så igen.. ideen og tanken om at gå der, var tiltalende, men jo tættere hun kom med Nicolae, jo mere blev hun i strid med sig selv, fordi hvad nu vis.. de fortsatte sådan her?, hvad vis.. hun stoppede sine tanker, i det hun så ham åbne døren til et smukt rum, fyldt med malerier af hver en art, samt personlighed. Hun trådte blidt frem af og stoppede kort op, inden hun gik længere ind i rummet og begyndte så småt at udforske det med sine øjne. Det var utrolig smukt, hvordan de havde så mange forskellige hængt op, samt hun kunne virke mærke den kreative energi der flød i rummet, dog var hun ikke så meget kunstner selv, men hun nød skam at se på kunst i ny og næ.

Hun vendte sig en smule om mod Nicolae, i det hun tøvende spurgte " What about now.. actually ". Hun så en smule rundt. Der var ingen og de havde heller ikke rigtig stødt på så mange på vej her hen. " What if i tasted some of your blood now.. ". Hun vidste ikke helt om hun kunne vente med at smage det indtil aften, samt det ville vel også komme mere til hjælp, når de nu senere skulle ind til byen?, vis det var sådan at det gav hende bedre stamina og styrke?. " I want to taste it.. can i? ". Hun gik blidt hen mod Nicolae og så på ham med håbefulde grønne øjne, mens hun ventede på hans svar. Vis han sagde ja, ville hun blot smile og afvente hans næste instrukser.

I første omgang blev han overrasket over hun ville smage det så hurtigt men samtidig kunne han ikke undgå at blive smigret over det. Så fik han en lidt pludselig indskydelse, noget der ville demonstrere styrken i hans blod yderligere. "Yes you can..... But first..... Follow me....."
Så ledte han hende op af en trappe til et plateau i rummet hvor der var indrettet i lidt mere varme farver. Billederne her var også noget mere udfordrende end de andre. Med et dragende smil kiggede han først på hende og sagde: "Look at this one here....." Som hun stillede sig hen og kiggede på billedet, stillede han sig bag hende og sagde med en nærmest varm hvisken: "It is said that the painter felt this womans desire when he painted her and wanted to capture it......."
Billedet var en smuk kvinde med fyldige former der lå henslængt på en mørkerød chaiselon med den ene arm lige under hendes bryster og den anden langs hendes hofte. Hun var helt nøgen udover noget sort silke der hvilede kun lige over hendes underliv. Der var et tydeligt glimt i øjet af hende og hun bed sig nærmest frækt i læben.

Så sagde han stille: "I want you to look at it and see within yourself what you feel..... And then i want you to do the same when you have tasted my blood..... A picture like this is excellent to show what vampiric blood can do....." Roligt lagde han armen om hendes mave imens han forklarede: "I will hold you like this in case you should feel light-headed..... I will hold my wrist in front of you.... Only drink one gulp.... Just to feel it...." Så holdt han ganske roligt håndledet frem foran hende og med tommelfingerneglen lavede han et fint snit når hun meldte hun var klar

Hun så tøvende på ham, da det var han ikke lige svarede hurtigt nok, spurgte hun " Too much maybe?. We can wait.. ". Dog da det var han sagde, at hun godt kunne, smilede hun og fulgte ivrigt efter ham oven på. Da de kom op, stoppede hun brat op og så chokeret rundt og havde nær tabt kæben. Billederne var VIRKELIG sensuelle samt udfordrende. Hun så en smule overrasket hen mod Nicolae og det var først her, det egentlig gik rigtig op for hende, at han var en mand og ikke blot en eller anden dreng, som hun hang ud med og havde det sjovt med. Hun så flovt mod ham og trådte forsigtigt frem, i det han sagde at hun skulle komme hen og se på et billede. Hun kunne se hvordan han nød synet af billederne, samt stemning. " You vampires really ooze of sensual energi ha? ". Hun grinte kort og gik hen til billedet og stillede sig foran det, før hun så op mod det. Det var ret så stort og ikke et der ligefrem var svært at lade sit blik fange af.

Hun kunne mærke sit hjerte slå en smule hurtigere og hun kunne ligeså mærke hvordan det hele syntes at være en smule overvældende, men hendes blik var fast rettet mod kvinden, med en rødmen hen over hendes kinder. Da en hvisken ramte hendes øre, så hun flovt bagud mod Nicolae, i det hun vendte blikket mod billedet igen, mens hun lyttede til hams ord. Hun følte sig en smule flov, samt måske lidt utilpas med alt nøgenheden. Hun mærkede hvordan hans armen gled om hendes mave, før han forklarede hende, at han ville holde om hende, i tilfælde af vis hun nu skulle blive en smule let til hovedet. Da han forklarede at hun kun skulle drikke et gulp, bed hun sig en smule i underlæben. Det var så fristende, at tag mere end hun måtte?. Hvad kunne der ske. Hun så hvordan hans håndled gled frem foran hendes syn og hvordan han lavede et fint snit, så hun kunne smage på blodet, der så småt var begyndt at pible frem, ved håndledet af ham.

Hendes hjere bankede afsted og hun kunne mærke hvordan hendes krop begyndte at blive varmere og med takt af varmen og blodet der flød hurtigere, blev hendes blods duft kraftigere, før hun lænede sig frem, blidt tog om hans håndled og førte det op til sin mund. Hun lod blodet falde ned på sin tunge og samlede de fyldige læber om hans håndled. Smagen var forfærdelig til at starte ud med. Nærmest.. mudret.. men så igen.. rigtig kraftig jern smag. Hun lukkede sine øjne en smule i og lod det glide ned af sin tunge, sank ikke.. ikke før hun var sikker på, at hun havde fået en god del ind i sin mund. Hun tog et blid sug, før hun sank blodet, der havde fyldt hele hendes mund op. Hun mærkede det glide ned i halsen, hvordan hendes mund var fyldt af jernsmagen.. til det punkt, hvor hun fik det helt dårligt.. men det var som om noget.. skyllede over hende. Hun kunne ikke lade vær.. hun stramte en smule om Nicolae´s håndled og vis han ikke vristede det væk, ville hun tag endnu et gulp i sig.. det var som om.. at hver enkel dråbe.. smagte bedre for hver gang, eller måske var det blot fordi hun allerede smagte jernen i hele munden allerede. Hun slap ham blidt efter at ha ladet sig selv gå en smule overbord, før hun så rundt. Da hun så rundt, var det som om alle farver i rummet, gled sammen i et, inden hendes verden blev sløret og hun endte med at besvime.

Da der var gået 1 minut eller 2, kom hun endelig til sig selv og vågnede svagt op. Først var lyset utrolig skarpt, efterfulgt af ufattelige høje lyde, samt lyden af hendes eget hjerteslag. Hun tog svagt sin hånd op foran sig, før hun blinkede en smule med sine øjne og så sløret op foran sig. Hun følte at hun lå ned, men hun var ikke helt sikker?. Hun huskede smagen.. samt smagen hang stadig ved i hendes mund, men den var ikke så kvalme fremkaldende som i starten. Hun kunne mærke sin krop, hvordan den nærmest sitrede, samt hvert åndedræt føltes som det første i meget lang tid. Hendes stemme, da den endelig trådte frem, bar et præg af feminin klang, samt næsten melodisk og med et strejf af sensuel undertone, da hun langsomt spurgte " W-What happened?.. ". Før hun fik øje på Nicolae og så ham direkte ind i øjnene, med sine mørke grønne emerald farvede øjne, der næsten glinsede af liv. Hun bar en svag rødmen over sine kinder og hun trak vejret langsomt og næsten stønnende.

Han grinede ganske kort inden han så nikkede. "Some of us do......."
Ganske rigtigt så var det nogle meget intense billeder og nøgenheden kunne være overvældende. Men heldigvis lod det også til at virke og hun fik fornemmelsen af han ikke bare var hvem som helst. Han var en der bar sig selv utrolig flot.

Selvfølgelig kunne han ikke vide på forhånd om hvor vidt hun ville tage mere end han havde sagt, og til at starte på viste hun heller ikke tegn på det. Tværtimod viste hun sig som alle der drak blod og ikke var vant til det. For andre end nogle dæmoner og så vampyrer så kunne det til at starte med være en rigtig ubehagelig oplevelse at drikke blod, men når det var fra en som ham, gik det som regel over rimelig hurtigt. Da hun så tog mere end hvad han havde sagt, rystede han lidt på hovedet af hende men lod hende gøre det. Så kunne hun også lige så godt mærke konsekvenserne af det, men han kunne rigtig godt lide når hun drak på den måde. Det viste hvordan hun nød det. Da hun så drejede rundt og besvimede, holdt han hende stadig så hun ikke faldt hvorefter han satte hende blidt i en stol.

Han havde taget en anden stol og stillet foran hende, hvilket var der han sad da hun så småt begyndte at vågne igen. Hans øjne havde i forhold til før den smukkeste og lokkende røde glød og hans smil var nærmest mere intenst end før. "You drank my blood..... And more than i told you..... You may feel more..... Attached to me for at least a couple of days......"
Så satte han sig frem på stolen og støttede sig på sine knæ imens hans fingre strejfede hendes knæ. "So tell me....... How do you feel now?...."

Hans ord gav nærmest ekko og hun kunne se Nicolae, men det var nærmest som om han svajede fra den ene til den anden side, samt som om der var flere af ham. Hun så undrende på ham og prøvede at tyde hans ord, før hun endelig fik nogenlunde styr på sig selv og hendes syn gik tilbage til normalt, i form af at de mange Nicolae.. blev til en, der endte med at sidde foran hende med et lettere intenst smil over sine læber. Hun hørte det han sagde, med at hun ville føle sig en smule bundet til ham for nogle dage, men det var som om ordene ikke gav mening, samt hans røde glød i øjnene, havde de altid været så forfærdelig smukke?. Hun gav et lille jag fra sig, ikke af smerte, men nærmest af nydelse, da han berørte hendes knæ, i det hun mærkede en form for elektriske impulser, startende fra knæet og mærkede hvordan det nærmest blev ført rundt i kroppen. Hendes pupiller udvidede sig og blev store og runde, samt hun så nærmest fortryllet på Nicolae, for et kort stund, før hun syntes at komme tilbage, men havde dog stadig de ret store pupiller.

Hun rejste sig langsomt op og så nysgerrigt rundt. Det var som om alle billederne var nærmest i live. De bevægede sig ikke, men det kunne de ligeså godt ha gjort. Alle detaljer stod så klart for hendes øjne, hvordan hvert strøg havde formet det, samt følelsen der var i blikket på kvinden. Hun mærkede sin krop blive varmere og hun trådte tættere på billedet og lod blidt sine fingre spidser berør det, blot for en kort stund, før hun trak sin hånd til sig og gik nogle skridt bagud. Hun kunne mærke sit hjerte galloperer og ligefrem høre det, tydeligere end normalt. Hun kunne mærke alt, føle alt om sig. Det var sådan en underlig følelse. Hun havde dog en smule kvalme oven i det hele, samt hendes hoved føltes.. let.. selv den måde vinden strejfede hende, når hun gled sine arme igennem luften. Hun smilede og lod sin højre arm, glide igennem luften, fra den ene side til den anden side. Det var sådan en magisk følelse. " This is so awesome!. This.. is this what you feel all the time? ". Hun følte sig helt høj, skønt hun aldrig havde prøvet det, så følte hun sig helt malplaceret i forhold til verden omkring sig, som fløj hun næsten. " Wauw ". Hun drejede elegant rundt om sig selv og lukkede sine øjne, lod følelsen tage over, lod sig selv leve i nuet. Dette var vidunderligt.

Først sad han helt stille og lod hendes øjne finde fokus igen, men smilede dog meget intenst til hende. Han vidste hvad effekt vampyrblod kunne have og specielt når man havde fået så meget til at starte på. Den sitren hun oplevede da hun gav et lille jag fra sig var også noget han vidste kunne ske, hvilket også var grunden til at han ikke bekymrede sig. Hendes pupillers størrelse afslørede så tydeligt hvordan hendes sanser kørte højere end de nogensinde havde gjort før. Nu vidste han selvfølgelig ikke noget om hvad erfaring hun havde med vampyrblod men hans var også utrolig stærkt. Og når hun nu havde prøvet hvor intenst det kunne være, ville hun nok have nemmere ved at give hende sit blod til ham. Og hvilken oplevede det havde været! Noget han absolut skulle prøve igen.

Hans glødende øjne hvilede varmt på hende med et blændende smil imens han lige lod hende vænne sig til det og finde sig selv igen. Det var også en overvældende fornemmelse at indtage så stærkt vampyrblod så det var ikke mærkeligt at hendes system reagerede som det gjorde. Så rejste han sig foran hende og rakte hende hånden så han kunne hjælpe hende på benene imens han sagde: "Yes it is..... It is magical is it not?.... The world coming to life in a much more...... Intense way......." Så sprang han lige pludselig et stykke tilbage så han stod nogle meter fra hende hvor han så holdte sine arme ud nærmest som om til et kram. "Now..... Try and move to me..... Allow your body to embrace it....."

// Der aftalt, at det tilladt at gå en smule frem i emnet //


Det var som om hun kunne mærke hans blik, hvordan det fulgte hende. Måske var det blot noget hun forstillede sig, men så igen.. hun havde det som om, at hun kunne mærke hvor Nicolae hele tiden befandt sig. Hun gøs let ved tanken, før hun vendte sig om mod ham og smilede blidt. Hun havde ikke taget imod hans hånd, eftersom hun ikke ville ende med samme følelse igen indeni, dengang han rørte hendes knæ. Hun nikkede og sagde " Its very magical indeed ". Hun så undrende mod ham, da det var han sprang et stykke væk, eller nærmere forsvandt og dukkede op lidt væk fra hende.

De grønne øjne, betragtede ham med en svag undren, før hun forsigtigt trådte et skridt bagud. Da han sagde at hun skulle prøve at gå hen mod ham, så hun tøvende på ham, før hun nikkede og trådte tættere på. Hun kunne mærke hvordan hendes krop føltes lettere og det var mindre ubesværet at gå, som fløj hun næsten, skønt hun ikke gjorde. " My body feels lighter ". Hun gik i hvad hun ville mene var et roligt tempo, men hun kom dog hurtigere hen til Nicolae, end hun havde regnet med. " Wauw, thats amazing, i didnt even feel like i was walking so fast!? ". Hun havde dog ikke spurtet hen til ham, men hendes skridt havde alligevel på en eller anden måde været hurtigere, helt ubesværet.. som vis man havde gået på et løbebånd i en time og med fuld spurt.. for derefter at træde ned på gulvet der ikke rørte sig.. den følelse af at hvert skridt, var som at blive båret afsted.. som gik man med løbebåndets vej, end imod det. " Its fantastic! ". Hun grinte og så blidt op mod Nicolae. Hun kunne dufte den stærke, men behagelige duft fra ham, samt det var som om hun for første gang, sådan rigtig så på ham. Hun rødmede svagt og trak sig væk, i det hun sagde " Well!.. we better get going ". Hun gik derefter hurtigt ned af trapperne og hen til døren, før hun så mod Nicolae og sagde " Are you coming! ". Hun grinte og trådte derefter ud af døren. Hun ville gerne se lidt mere til skolen, både af musik lokalet, men også de andre faciliteter det havde.

Hun nød rundvisningen, samt de forskellige ting, som Nicolae fik præsenteret for hende. Hun havde aldrig nogensinde set så mange forskellige rum, med så forskellige ting, men så igen.. det var en skole jo, eller nærmere et opholds sted i hendes øjne. Hun så dog en smule bekymret ud, som hun så folk sove uden for gangene hist og her, samt nogle så ikke ud til at ha det alt for godt. Hun sukkede svagt og stoppede op, da de endelig nåede til musik lokalet, samt solen så småt var ved at gå ned, eftersom de havde brugt ret lang tid i hvert lokale. Hun så tøvende på Nicolae, inden hun spurgte " Some people that have come here... i get the feeling, that its not everybody that are with them.. like.. some have lost someone or family.. ". Hun så en smule trist rundt. Nogle lokalet havde også været fyldt op med folk og haft lagt madrasser inde i dem, til folk. " So.. when do you think all of this will end? ".

Da hun valgte ikke at tage hans hånd, nikkede han med et roligt smil da han jo havde en idé om hvorfor. Igen det kunne være meget overvældende pludselig at opfange mange flere sanseindtryk end man nok normalt gjorde. "Indeed.... Like the world is viewed in a much more clear sight...."
Så smilede han endnu mere intenst til hende som han stod et stykke væk og afventede hvad hun ville gøre.

Da hun så begejstret kommenterede på hvordan hendes krop føltes ved den korte tur, grinede han kort til hende og sagde: "It is a special feeling yes.... One gets used to the movement rather fast though. The body is amazing when it comes to adapting... But yes.... It is amazing even though i have had it for so many years"
Han tog ikke blikket fra hende på noget tidspunkt som hun bevægede sig hen til ham og da hun så var tæt på ham, ville han kunne genkende sin egen glød i hendes øjne. Et tegn på hun havde indtaget en del af hendes blod. Selvom båndet ikke var så stærkt som det kunne være så var det stadig en stærk fornemmelse og han kunne ligeledes mærke hende tættere end før. Det var selvfølgelig også fordi han stadig havde lidt af hendes blod i kroppen. Da hun så stod nede ved døren og spurgte om han kom, nikkede han og sprang der ned fra hvor han så landede overraskende elegant og var hurtigt henne ved hende. "Of course..... Let's go, there is a lot to see"

Selve rundvisningen lod til at falde i god jord og hun virkede til at sluge alle detaljer omkring dem. Han var jo ikke så kendt endnu som han gerne ville være men han havde dog studeret stedet godt nok til at kunne forklare hende langt det meste. Det var dog tydeligt i løbet af turen at hun bemærkede og blev påvirket af de mange folk omkring dem der var tydeligt påvirket af den frygtelige epidemi. Da hun så kiggede lidt trist op på dem, kiggede han nærmest beroligende på hende og sagde: "It's because many of them have lost loved ones.... One asked me to kill her to escape her pain..... I convinced her to honor the memories by keeping them alive, remembering the good times... I have a feeling it won't last for long.... But it has taken a great toll on many"

Hun lod de grønne øjne, beholde et blidt blik rettet mod ham, mens hun så afventende på ham. Da han fortalte omkring en pige, der havde bedt ham om at slå hende ihjel, spærrede hun sine øjne en smule op, eftersom hun ikke ligefrem havde regnet med at høre disse ord, eller bare generelt, en der ville dø, men da han fortalte at han havde fået pigebarnet til at skifte mening, placerede hun sin hånd mod sit bryst og åndede lettet ud. " Wauw.. et was good that you were there, or else.. i cant think about if somebody were to do what she asked of them, but then again.. i kinda think its unfair to put that burden on other peoples shoulder.. so she was properly desperate for an escape.. ". Hun så en smule bedrøvet ned, før hendes øjne faldt på Nicolae igen, inden hun så mod døren.

Hun tog blidt fat i døren og åbnede den, inden hun trådte indenfor og lod blikket glide rundt. " So this is? a music room ". Hun gik forsigtigt hen til de forskellige instrumenter. Hun havde skam set instrumenter før, men alligevel var det vel lidt noget andet, at stå i et rum, dedikeret til musik og musik alene. Et lille smil gled over hendes læber, før hun vendte sig mod Nicolae, inden hun spurgte " Does your school have a violin?, and if so.. would you play a little for me? ". Hun ville utrolig gerne høre lidt, så hun satte sig hen på den nærmeste stol og så afventende på ham.

Da hun virkede helt overrasket over hvad der var sket, og derefter åndede lettet ud, nikkede han en gang og sagde: "I did not ask who she had lost but my guess was a husband or a fiancé..... She had a ring on her finger that looked like a wedding or engagement ring.... Some may see it as unfair to put such pressure on another but i saw the sorrow and desperation in her eyes..... I hope the young lady find it in her heart to keep memories alive.... It helps to mend broken hearts...."
Han var jo ikke bare koldblodig og slet ikke hvis det betød han skulle udnytte sådan en situation. Men han kunne tydeligt forstå Avalons reaktion, selvom han ikke lige vidste hvor meget hun vidste om epidemien der fandt sted.

Så gik han ind i musiklokalet sammen med hende og nikkede med et varmt og dragende smil. "Indeed it is......" Han kunne ganske vist ikke spille så mange forskellige ting men han elskede musik, det var kunst der nåede personers indre. Da hun så spurgte om han ville spille lidt for hende, nikkede han og så intenst på hende inden han gik hen til et skab og sagde: "I would love to.... But beware..... With my blood still in your system it will feel far more intense..... " Så tog han en smuk violin ud og gjorde klar til at spille imens han sagde: "I will play a tune iv'e learned from a theatre show i attended back in 1918....."
Langsomt begyndte han at spille den smukkeste musik:

Music of The Night

Hun nikkede bekræftende " I understand.. but i still want to hear it ". Hun havde ikke tænkt sig at forlade dette rum, uden muligheden for at høre ham spille. Hun satte sig klar og betragtede den smukke violin han tog frem. Den måde han stillede sig klar, samt positionen. Hun kunne mærke sit hjerte begynde ligeså småt at galloperer, dog det der ramte hende, var noget hun aldrig havde troet. Da tonerne så småt begyndte, var det som om rummet kom til live, som om følelserne af musikken, af stemningen fra teatret nærmest gled igennem lokalet, igennem hende. Hun kunne mærke energien og for et kort sekund, måtte hun blike nogle gange, eftersom det næsten lignede, at der var farver der gled igennem lokalet, farver af musik...

Hun lukkede sine øjne og mærkede musikken for første gang i sit liv, hvordan det ligefrem talte til hende. Hun kunne mærke en tåre glide ned af sin kind. Det var så ufattelig smukt og hun kunne mærke sit hjerte stramme, mens en følelse, ikke direkte af sorg, men mere sjælefred, serenity... klarhed og sindsro. Hun følte sig med et af musikken og hun kunne næsten se skuespillet langsomt spille sig ud foran hende. Hun åbnede sine øjne, da det var ved at komme til sin ende og hun kunne ikke andet end at sidde med let adskilte læber, fuldstændig tabt for ord, stadig med en streg af fugt, fra tåren på sin kind, der havde fundet vej ned til hendes kæbe og derefter ned på jorden. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gør af sig selv i dette moment. Hun ville normalt ha klappet og smilede, men hun var helt lamslået.

Som han begyndte at spille, registrerede han ikke hendes reaktion til at starte med. Det var tydeligt hvordan han levede sig helt ind i musikken, og hvis ikke det var fordi han havde lukkede øjne ville man også kunne ane hvordan hans øjne var blevet blanke. Når han spillede den melodi var det som om han sad i teatret endnu en gang. Den gang var han også blevet helt overvældet af de vidunderlige toner, stemningen og atmosfæren som helhed. Det var for ham det tætteste han havde oplevet på den perfekte sjælefred. Hver eneste tone blev fyldt med den følelse han havde som hans sind vandrede tilbage til så mange år siden.

Som nummeret nåede sin ende, åbnede han langsomt sine øjne igen og de var så smukke, så klare nærmest som om han også var blevet overvældet. "Forgive me..... This music makes me rather.... Sentimental......." Blidt lagde han violinen fra sig og gik hen til hende hvor han strøg resten af tåren fra sin kind imens han så intenst på hende. "I hope you enjoyed hearing me play it as much as i enjoyed playing it for you......." Så satte han sig overfor hende imens hans øjne opfangede alle signaler hun gav fra sig. "Would you care to hear another?..... Or would you bless me with a song?........"

SkyDiving(Sangen)


Da han åbnede sine øjne, kunne hun ikke fjerne sit blik fra ham. Hun så ham i et helt nyt lys. Det var som om hendes sjæl nærmest havde fundet hjem. For hende, havde musik altid været en form for escape, fra den forfærdelige sandhed, at hun normal var så inderligt alene, men når musik fyldte hendes øre, samt hun mærkede sit indre nærmest være i takt og et med de melodiske toner, så følte hun sig hjemme og fyldt med glæde, som havde hun aldrig kendt til ensomhed eller sorg. Da han gik hen til hende, fjernede hun ikke blikket, men blev blot ved med at sidde og stirre på ham, indtil det gik op for hende, at han var færdig og hun mærkede den blide bevægelse hen over hendes kind, der sendte små nydende elektriske impulser igennem, som hendes krop registerede med det samme og fik hårene til at rejse sig. " W-Wauw Nico.. t-that was beautiful, i dont even have words to describe it.. well, maybe close.. a form for serenity.. like i cold feel it in my soul. I have never felt music like that before! ".

Da det var han spurgte hende, om han skulle spille en til, skulle hun lige til at sige ja, indtil hun mærkede noget skylle over sig. " No, actually, i.. i feel like singing ". Hun vidste ikke hvorfor, men det var som om hun følte sig nærmest fyldt op, med sang indeni. Hun havde denne følelse som bare måtte komme ud, i form af ord. Hun havde aldrig rigtig sunget alene foran en, men foran forskellige havde hun, blot ikke et alt for stort crowd.. men det føltes meget mere intimt. " Give me 10 minutes ". Hun gik kort rundt, før hun fandt papir og en blyant, før hun begyndte at skrive noget ned på papiret, inden hun gik hen og fandt en acoustic guitar og tog så fat i stolen hun havde sat i. Hun satte den midt i rummet og prøvede den lidt af, før hun stemte den til, så den passede til hende, før hun rømmede sin hals en lille smule. Hun så flovt mod Nicolae, i det hun tøvende spurgte " Could you maybe.. close your eyes.. ". Hun følte sig lidt flov og det kunne ses på hendes kinder.

Hun havde aldrig nogensinde prøvet noget ligne dette, samt det hun skulle til at synge, var en følelse hun havde lige nu.. en sang hun lige nu havde skrevet. Hun kunne mærke sit hjerte galoperer, før hun rystede sine hænder en smule og sagde" Okay... ". Hun begyndte ligeså stille at spille, mens hun så forsigtigt hen mod Nicolae, for at sikre sig han havde lukket øjne, inden hun lukkede sine og langsomt lod sin stemme glide frem. Hun havde papiret foran sig, som hun havde lagt på en stol, dog var det ligesom om at sangen var indeni hovedet allerede.. der behøves ikke papir, fordi det var ren følelse hun sang ud.. at leve i nuet.. det var som om blodet fra ham, havde gjort alt klart.. som om det eneste der eksisterede lige nu, var ren følelse.

Sang teksten-KLIK-HER:

Han smilede blændende intenst til hende og lod blikket hvile på hende med en varm glød. Måske var det fordi de havde drukket hinandens blod, måske var det noget andet. Men det gav en god følelse, ja nærmest varm da hun sagde hvad musikken havde gjort ved hende. "Then my music did what i wanted..... I have always felt that music should speak to the soul and mind more than words ever could... So i am greatly pleased that you enjoyed it..... I would be more than happy to play for you another time, should you wish it...."

Da hun så nævnte hun følte for at synge, smilede han og så meget nysgerrigt på hende. Han havde set folk ville synge før, men hun havde en helt anden glød over sig. Som om sang var den helt rigtige måde at udtrykke sine følelser på. "Take your time......" Som hun gik i gang med sine ti minutter, gik han tilbage til skabet og hængte violinen på plads igen inden han så fandt sin stol endnu en gang. Der var noget fascinerende over at se hende arbejde og udtrykke sig på den måde, det var et helt utroligt fokus. Da hun så spurgte om han ikke ville lukke øjnene, nikkede han en gang og lukkede dem roligt så han var helt klar til det der skulle ske.

Først nød han det blide guitarspil, hvilket i sig selv lød rigtig godt. Men da hun så begyndte at synge, blev han som fortryllet. Hendes stemme så smuk, så silkeblød. På intet tidspunkt åbnede han øjnene, i stedet for sad han bare og nød musikken til fulde. Ordene var som skrevet til hans indre og han følte sig for en stund varm og i live som aldrig før. For ham var hendes sang fuldstændig perfekt. Som sangen stoppede, rejste han sig og åbnede øjnene langsomt hvorefter han gik hen til hende. Med øjne der låste sig fast i hendes og et bevæget smil, sagde han: "That was pure..... Nothing less than perfect....."

Blidt åbnede hun sine øjne og mødte Nicolae´s blik med sit. Et smil gled frem hen over hendes fyldige læber, før hun så afventende på ham, i det han gik hen mod hende, før hun hørte ordene som hun havde sådan ventet på at høre. " I´m really glad that you liked it. It was about you, and this experience you know ". Hun gav et blidt grin fra sig, før hun satte guitaren fra sig igen, før hun smilede en smule flovt. Hun kunne mærke sit hjerte, hvordan det bankede mod hendes bryst og hun følte en svag følelse indeni. Hun følte lidt at hun svævede på en sky lige i øjeblikket. " But i would really like to hear you play the violin again, someday.. but right now, i think we should get going ".

Hun betragtede Nicolae, med de grønne øjne, før hun forsigtigt trådte mod ham, i det hun blidt tog om hans håndled og adskilte sine læber, som ville hun til at sige noget, men ordene ville ikke komme ud. Hun så flovt på ham og slap blidt hans arm, i det hun sagde " Well.. lets get going ". Hun gik derefter ud af musik rummet, vis han da ikke stoppede hende inden. Hun forstod ikke helt om det var på grund af blodet eller musikken eller stemningen, men hun følte sig forfærdelig tiltrukket af ham, til det punkt, at hun ikke mere anede om det var blodet, eller hendes blod i ham eller hvad pokker der skete mellem dem. Hun fangede sig selv i at stirre på hans læber engang imellem, men så dog hurtigt væk, hver gang det gik op for hende.

Han smilede meget intenst til hende og hviskede nærmest lokkende: "I loved it..... I know it was about me and all this.... In that sense, it was equally about you..... That is why i said it was pure and perfect....."
Som hun satte guitaren fra sig, kunne han nærmest høre hendes hjerte hamre afsted. Og grundet hans blod i hende og samtidig hendes i ham, kunne han fornemme lidt af hvorfor det var sådan.
"Just say the word and i will play...."

Han så forventningsfuldt på hende som hun tog om hans håndled og var ligeledes nysgerrig efter hvad hun ville sige. Men hendes flove ansigtsudtryk viste så klart at ordene manglede. "Yes.... Let's get going......" Så lod han hende gå lidt hen mod døren inden han ikke kunne lade være med at spørge: "Avalon...... What were you going to say?...... Do not feel embarrassed...... I would very much love to hear it......" Igen var det ikke klart om det var blodet i dem eller om det var noget mere, men han ville finde ud af hvorfor det føltes som det gjorde

Da han spurgte hende omkring det hun ville sige, stoppede hun brat op, før hun vendte sig om og betragtede Nicolae med sine emerald grønne øjne. Hun kunne ikke helt lade vær med svagt at se mod hans læber, før hun så op mod ham. Hun trådte en lille smule bagud, mens hun gav et nervøst smil fra sig, i det hun sagde " It dosent matter.. it wasnt important anyways.. just wanted to know... w-where you learned to play like that?.. who taught you? ". Hun gav et blid smil fra sig og håbede inderligt at han ville lade emnet lægge, vis ikke... så anede hun virkelig ikke hvad hun skulle gør af sig selv eller hele denne situation. Det var så mærkeligt, men hun kunne næsten ikke styre sit begær. " I-I gotta go to the bathroom! ". Hun satte derefter i løb mod døren og skubbede den op, i det hun løb ned af gangen mod hans værelse. Hun var helt rød i hovedet og kunne slet ikke holde tanken ud mere.

Da hun endelig kom ud på badeværelset, stod hun og så sig i spejlet. Hun kunne mærke varmen stige og hun tog noget vand i sine hænder og plaskede i ansigtet, før hun så op igen. Det skete bare ikke... * Why does he.. maybe its his blood.. that is making me crazy like this? *. Hun rystede en smule på sit hoved, før hun tørte sit ansigt og slog blidt mod sine kinder, for at komme til sig selv. Hun kunne simpelthen ikke helt forstå det.. men så igen.. hun havde vel fundet Nicolae tiltrækkende fra starten af.. samt den måde de havde blandet blod. Hun sukkede kort, før hun gik ud fra badeværelset og hen mod døren, for at komme ud til Nicolae igen. Hun ville lade som ingenting når hun så ham igen.

Han smilede stadig overraskende roligt men stadig dragende til hende imens han lyttede til hende. Der var ingen tegn på at han fandt det komisk eller negativt på nogen måde.
"It is perfectly fine if you don't want to say it..... It can be overwhelming to acknowledge such things...." Da hun så helt ildrød i hovedet sagde hun skulle bruge et toilet, nikkede han roligt til hende hvorefter han fik pakket tingene sammen imens hun gik. Hvorfor kunne han ikke få det ud af hovedet?! Var hendes blod virkelig så stærkt? Så havde det i hvertfald været langt stærkere end han hidtil havde troet.

Så gik han roligt ud der fra og ventede på hun blev færdig. Da hun kom tilbage til ham, smilede han beroligende og sagde: "I am sorry if i make you uncomfortable..... It can be very intense to take in so much of my blood as you did.... Should you want to taste it another time, we better be more careful...... But i will not take back my words about you...." Han syntes hun var meget tiltalende og smuk, og det stod han ved. "But..... We both need some air it seems..... Should we head into town and get you some more clothes? Motorcycle right?" Selvfølgelig ville han ikke bare lade det ligge men det skulle heller ikke overvælde hende for meget. Hvis hun blev skræmt helt væk og så ville han ikke kunne bruge tid med hende igen eller smage det himmelske blod

Hun så undrende på Nicolae, da han sagde at han ikke ville tage sine ord tilbage. Hun vidste ikke helt hvad det var han hentydet til, eftersom hun ikke direkte huskede, at han havde sagt noget til hende eller om hende?, andet end da hun sang. Hun gav et lille grin fra sig og sagde " No its okay.. i just think that the blood ended up rushing to my head a little, but its okay now ". Hun kunne ikke lade vær med at se en smule på ham, da det var han sagde at de begge havde brug for luft, så måske hun ikke var så alene angående følelsen af at der var et eller andet, måske blot en rigtig kraftig form for kemi der havde skabt sig mellem dem?.

Hun nikkede ivrigt, da det var han spurgte hende, før hun svarede" Yes, lets do that ". Hun fulgte derefter med ham, eftersom hun ikke anede hvor hans motorcykel stod. Hun kunne ikke lade vær med at holde en lille form for afstand mellem dem, eftersom hun ikke ville ha at Nicolae fik det ubehageligt, eller på andre måder blev en smule utilpas. Hun rettede en smule på den grå tshirt, samt de stramme jeans, inden hun fulgte Nicolae og da de endelig nåede frem, stod hun blot og ventede på instrukser, så de kunne komme afsted så hurtigt som muligt.

Så smilede han intenst til hende inden han nikkede og svarede: "It can do that yes..... It will wear off in time... At that time, i will leave it up to you if you want more... Or we should stick to me tasting yours...." Han var stadig noget overrasket over hun selv havde foreslået han kunne få af hendes blod en gang imellem men det var på ingen måde noget der generede ham.
Han havde stadig ikke styr på om der var deres udveksling af blod der gjorde det eller om der var en stærk kemi mellem dem der var ved at opstå. Men han havde da sine tanker om det.

Da hun så ivrigt bekendtgjorde at hun gerne ville afsted, smilede han til hende og sagde: "Great let's go then...." Han lagde godt mærke til at hun holdt lidt afstand på vej ned til garagen så han kiggede lidt drilsk på hende og sagde: "I am not poisonous you know?..... I don't mind you being near..... It will be hard to ride a motorcycle then" Som de kom ned i garagen, gik han først hen til et skab hvor der var jakker og hjelme. Først tog han nogen i sin egen størrelse og tog jakken på. Den sad helt perfekt og understregede næsten hans muskuløse krop. Så kiggede han på hende inden han sagde: "There should be something in your size in here" Så gik han hen til en lækker sort og utrolig velholdt Harley Davidson. "This it our ride..."

Outfit

Hun kunne ikke lade vær med at grine en lille smule ved Nicolae´s ord. Han havde altid et eller andet klogt at sige, eller kom altid med de helt rette ord, som respons til hende, hvilket var behageligt, fordi der syntes aldrig at komme en akavat stemning mellem dem. " You know.. if you want some blood or you should be hungry or something like that, then.. you can have mine you know. I dont see it like something intimate.. its just blood and if blood is your food, then i think its better you get something from me, than use the little supplies that the school has ". Hun huskede svagt, at ha set en seddel hænge på en væg, blandt andre, dengang hun blev vist rundt, en seddel hvor der havde stået noget med at blod supplies, var lavt, så folk skulle enten prøve at finde en der var villig til at donerer lidt til dem, så dem der ikke rigtig kunne styre det, kunne få af blod supplisene de havde.

Da han drilsk sagde til hende, at han ikke var giftig, kunne hun ikke andet end at grine og træde tættere på ham, så de gik side om side. " Okay, now you have said it, so i wont hold myself back anymore. I will always be right next to you then ". Hun puffede blidt til hans skulder, før hun fulgte med ham og betragtede hvordan han tog jakken ud af skabet. Da han sagde der ville være noget i hendes størrelse, gik hun hen og kiggede, dog lod hun sit blik glide en smule op og ned af ham, inden hun svarede " It suits you ". Hun fandt derefter en jakke, men den virkede alt for stor til den slanke krop, så det eneste hun kunne finde, var en lettere stram gråhvid biker suit. * Damn.. *.

Hun tog den blidt ud og så kort over mod Nicolae, inden hun fandt en hjelm der passede og sagde " give me two seconds.. ". Hun gik derefter ind i et rum ved siden af og tog sine bukser og derefter sko af. Hun iførte sig suiten og lynede den helt op til halsen, samt sørgede for at den grå tshirt indenunder, ikke kom i klemme i låsen, før hun strøg de røde lokker bag ørene af sig så det ikke lå ned af skulderne og lå mere bagud og skubbede det op, inden hun lynede, så håret lå ned af ryggen, ude på læder suitet. Hun tog sine sko på, eftersom hun ikke havde kunnet finde støvler inde i skabet, der ville passe hende. Hun samlede tøjet sammen og tog det op, før hun trådte ud til Nicolae og svarede " I´m ready ". Hun så kort ovr mod Harley´en, før hun så smilende mod Nicolae og trådte hen til ham, inden hun spurgte " Where do you want me to sit? ". Hun havde lagt tøjet inde i rummet, på en stol. Da han instruerede hende hvor hun skulle sidde, gjorde hun som han ville ha. Så vis det var bagved, så satte hun sig der, med armene om ham, men vis det var foran, så ville hun sætte sig der, men det var lige hvad han syntes der passede bedst, samt var sikrest. Hun var jo ikke ligefrem så stærk igen, skønt.. blodet vel havde gjort en forskel i det også.

Han tænkte lidt over det inden han svarede: "Perhaps when we get back from the city.... But i would love it..... But i have to warn you, with my blood in your system you may feel it as more intimate than before... It depends on ones person..." Ganske rigtigt så var der ikke så store forsyninger af blod at det gjorde noget så selvfølgelig skulle der spares hvis man kunne.

Så grinede han lidt som hun puffede til ham hvorefter han kort lagde hånden på hendes ryg og sagde: "Of course i said it.... I don't mind at all..... Besides i always know where to look for you then"
Hendes kompliment gik da heller ikke uhørt og han smilede til hende med et drilsk blik. "Thank you very much.... I do my best" Så nikkede han til hende og ventede på hun fik gjort sig klar til deres køretur. Da hun så kom ud til ham igen, smilede han dragende til hende og satte sig til rette på motorcyklen. "That suits you very well...... Come on hop up" Så viste han hvordan hun skulle sidde bagved ham og hvordan hun skulle holde om ham. Hun fik også et par fif om hvordan hun skulle følge hans krop hvis der skulle drejes skarpt eller lignende. Da der så var styr på alle tingene, startede han motorcyklen der begyndte at brumme så lækkert hvorefter han spurgte: "Ready?"